Indikatorgruppen for hoftenære frakturer - Det Nationale ...

timer”) som kvalitetsmål kan være upassende (129) (Evidensstyrke B). Anden undersøgelse viser at
operationsdelay er associeret med højere risiko for død under indlæggelse, men ikke med risiko for
genindlæggelse med postoperative komplikationer (130) (Evidensstyrke B).
ASA-score
ASA klassificeringen er en enkel og nem metode til præoperativt at helhedsvurdere patienten.
Metoden anvendes i hele verden og adskillige studier har vist, at der er god korrelation mellem
stigende ASA klassificering og øget forekomst af såvel peroperative som postoperative
komplikationer. Formentlig har denne viden medført, at ASA nu betragtes som en overordnet
risikovurdering frem for en beskrivelse af patientens præoperative helbredsstatus. Dermed er
vurderingen blevet mere upræcis. ASA klassificeringens enkelhed er kun en styrke, når den
anvendes som præoperativ patientvurdering. Som risikovurdering kan ASA ikke stå alene. (Rikke
Maaløe: ASA klassifikation af operationspatienter, bilag I).
Civilstand og ADL forud for indlæggelsen
Patienter, der er fysisk aktive forud for en hoftenær fraktur, har en bedre prognose for at genvinde
præoperativt funktionsniveau (147-149).
Præoperativ civilstand registreres som:
a. Samboende
b. Bor alene
c. Andet
d. Uoplyst
Køn og alder
Køn og alder opfattes oftest som grundvariable i den forstand, at de ikke uden yderligere
overvejelse inkluderes i de fleste undersøgelser. Begge variable har også vist sammenhæng mellem
flere af de angivne indikatorer og variation i fordeling er aktuel (150-156). Oplysning om køn og
alder indsamles automatisk ved registrering af personnummer, og dette indebærer derfor ikke noget
ekstraarbejde.
Rygning
Der foreligger ikke oplysninger vedrørende fordeling af tobaksforbrug mellem forskellige
afdelinger. Imidlertid er tobaksforbrug en kendt risikofaktor for mortalitet og for postoperative
komplikationer, og rygeophør 6-8 uger præoperativt har vist sig at reducere risikoen for
komplikationer (157). Selv i høj alder, hvor incidensen hoftefraktur er størst, har tobaksrygning vist
sig at være en selvstændig risikofaktor for hoftefraktur (153;158) og det samme må forventes i
relation til postoperative komplikationer og chancerne for rehabilitering efter hoftefraktur (159).
Der indhentes alene oplysninger om tobaksforbrug på indlæggelsestidspunktet.
Alkohol
Der foreligger ikke opgørelser, der beskriver forskelle i alkoholforbrug mellem forskellige
afdelinger. Lav til moderat indtagelse af alkohol har vist sig at nedsætte risikoen for dyb
venetrombose og lungeemboli (160). Den samlede risiko for komplikationer og postoperativ
morbiditet er dog forhøjet med en faktor tre hos personer med et alkoholforbrug på mere end 60 g
dagligt (> 4 genstande) (161;162). Daglig praksis viser, at det kan være svært at indhente
troværdige oplysninger om patienters alkoholforbrug. Det kræver tid og indføling at opnå korrekte
oplysninger, idet underrapportering er hyppig. Uheldigvis kan kulturelle forskelle mellem landets
22