Indikatorgruppen for hoftenære frakturer - Det Nationale ...

More documents

Recommendations

Info

Diagnose- og inklusionskriterier Diagnosekriterier Patienter med hoftenære frakturer inkluderer patienter med mediale (MCFF), per- og subtrochantære femurfrakturer (S72.0: fractura colli femoris, S72.1: fractura pertrochanterica og S72.2: fractura subtrochanterica femoris). Patienter med patologisk fraktur skal ikke inkluderes, idet frakturer som følge af neoplastiske sygdomme er af en helt anden karakter end de nævnte frakturtyper. Inklusionskriterier Det Nationale Indikatorprojekt omhandler patienter på 65 år og ældre, da de valgte indikatorer er specielt knyttet til problemstillingen hos de ældre patienter. Derfor er det kun patienter, der på indlæggelsesdagen er 65 år eller ældre, der skal registreres. Der er i NIP lagt vægt på at få indsamlet et afgrænset datasæt som kan anvendes til at belyse væsentlige elementer af håndteringen af patienter med hoftefraktur. Det er ikke målsætningen og ej heller praktisk muligt at foretage en detaljeret registrering af det enkelte patientforløb, som fuldstændigt afspejler alle aspekter af det specifikke forløb. Nedenstående variable med tilhørende definitioner vil således forhåbentlig være relevante og dækkende for det absolutte flertal af patienter med hoftefraktur, men ikke nødvendigvis for alle. Hovedformålet med projektet er at beskrive kvaliteten af behandlingen af patienter med hoftenære frakturer. Disse operationer samt den efterfølgende pleje og optræning forgår overvejende på ortopædkirurgiske eller kirurgiske afdelinger. I disse situationer ligger ansvaret for indberetning naturligvis hos de pågældende afdelinger. Betinget af lokale forhold vil der formentlig herudover være et antal patienter, hvor den kirurgiske afdeling kun foretager operationen, men hvor hele den efterfølgende pleje og optræning varetages af en anden sygehusafdeling eller institution. Da NIP kun har kunnet identificere indberettende afdelinger som opererende afdelinger, må ansvaret for den praktiske gennemførelse af indberetningen i sidstnævnte tilfælde overlades til lokale aftaler mellem de opererende afdelinger og de afdelinger, der varetager det postoperative forløb. Indberetning til NIP vedrører alle patienter, som behandles i det offentlige sundhedssystem i Danmark, såfremt de i øvrigt opfylder inklusionskriterierne i relation til de enkelte sygdomsområder. For udlændinge indberettes data svarende til indlæggelsesforløbet i Danmark; men der vil ikke være mulighed for opfølgning i forhold til indikatorer, der ligger ud over indlæggelsesforløbet. Der henvises endvidere til ”Datadefinitioner for NIP-hoftenære frakturer”. 8
Evidens for de enkelte indikatorer 1. Andel af patienter, der får vurderet deres ernæringsrisiko Klinisk problemstilling Underernæring er et hyppigt forekommende fænomen hos patienter, som indlægges med hoftefraktur. Prævalensen er mellem 8-52 %, afhængig af målemetode og patientkarakteristika (3-5) (Evidensstyrke A, B). Fire uger efter indlæggelsen ses endvidere en yderligere forværring i ernæringstilstanden; 21-32 % af patienterne mister 5-8 % af deres kropsvægt (6) (Evidensstyrke A). Det er påvist, at hoftefraktur patienter under indlæggelsen har en nedsat ernæringsindtagelse (7) (Evidensstyrke B), hvilket er uhensigtsmæssigt, eftersom underernæringsrelaterede faktorer som tab af muskelvæv, reduceret subkutant fedt, og osteoporose gør ældre personer mere tilbøjelige til at falde, reducerer kapaciteten af subkutant væv tilgængelig for energi absorption, og gør dermed personen mere skrøbelig. Underernærede patienter har højere prævalens af postoperative komplikationer, er mindre tilbøjelige til at vende tilbage til deres sædvanlige omgivelser og har forlænget indlæggelsesperiode (7;8) (Evidensstyrke B, C). Endvidere komplicerer dårlig ernæringsstatus genoptræningen efter hoftefraktur (9-11) (Evidensstyrke A, C). En klar forbindelse mellem ernæringsfaktorer og fuld rehabilitering efter hoftefraktur er kompliceret af det faktum, at markører for ernæringsreduktion målt i blod, som albumin, præalbumin og transferin, er påvirket af væskeudskiftning og reagerer på infektion og læsion i kroppen. Der er i øvrigt fundet forbindelse mellem lav serum albumin og øgede postoperative komplikationer og dårligere overlevelse (7) (Evidensstyrke B). Et lavt leukocyt vitamin C niveau er associeret med udvikling af tryksår hos hoftefraktur patienter (12) (Evidensstyrke B). Vurdering af den ernæringsmæssige risiko Mere direkte markører af ernæringsstatus er antropologiske mål, ligesom vægt i forhold til højde, triceps hudfold for kropsfedt, og omkredsen af midten af overarm for muskel og fedt mængde. Underernærede hoftefraktur patienter har en mindre triceps hudfold og omkreds af midten af overarmen i forhold til normalernærede kontroller (9) (Evidensstyrke A). Omkredsen af midten af overarmen som mål for underernæring korrelerer godt med Body Mass Index (BMI) (13) (Evidensstyrke B). Det er påvist, at Relativ Risiko for at pådrage sig hoftefraktur er negativt associeret med BMI, aktuelle vægt, og vægtstigning fra 25 års alderen (14) (Evidensstyrke C). En konkret fremgangsmåde vedrørende vurdering af ernæringsmæssig risiko er beskrevet i Referenceprogram om hoftebrud og i Anbefalinger for den danske institutionskost (1;15-17). BMI er en god og pålidelig indikator for patienternes ernæringstilstand. Det anbefales at vurdere ernæringstilstanden ved indlæggelse. I de fleste studier er ernæringsrisikoen vurderet mellem 1. og 3. indlæggelsesdag (3;6;18-20) (Evidensstyrke A, C). Der foreligger ikke aktuelt evidens for, at anvendelse af ernæringsrisikovurdering i sig selv har effekt på prognosen for patienter med hoftefraktur, ligesom der ikke er publiceret undersøgelser på grundlag af et dansk patientmateriale vedrørende andelen af hoftefraktur patienter, hvor en vurdering af ernæringsrisikoen er ønskeværdig. 9
Page 1 and 2: Dato for sidste revision: d. 1. dec
Page 3 and 4: Forord Indikatorgruppen for hoften
Page 5 and 6: Indikatorgruppen for hoftenære fra
Page 7: Evidens for standarder, indikatorer
Page 11 and 12: efter fraktur (20). Postoperativ re
Page 13 and 14: depression, problemer med at sove,
Page 15 and 16: Et studie med lavenergi hoftefraktu
Page 17 and 18: Konklusion: Betydning af osteoporos
Page 19 and 20: medfører altid behov for reoperati
Page 21 and 22: Prognostiske faktorer Prognostiske
Page 23 and 24: egioner medføre forskelle i underr
Page 25 and 26: Indikatorgruppen finder CAS meget i
Page 27 and 28: (28) Kondrup J, Rasmussen HH, Hambe
Page 29 and 30: (61) Giusti A, Barone A, Oliveri M,
Page 31 and 32: (97) Kaufman JD, Bolander ME, Bunta
Page 33 and 34: (132) Frandsen PA. Fractura colli f
Page 35 and 36: (168) Ingemarsson AH, Frandin K, Me
Page 37 and 38: ASA klassifikation af operationspat
Page 39 and 40: Ialt patienter ASA1 ASA2 ASA3 ASA4
Page 41 and 42: 6. Charlson ME. Intraoperative bloo
Page 43 and 44: Bilag II 43
Page 45 and 46: Forklaringer til pointfordelingen i
Page 47 and 48: ELLER: * Patienten er i stand til a

Indikatorgruppen for hoftenære frakturer - Det Nationale ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?