Indikatorgruppen for hoftenære frakturer - Det Nationale ...

ASA klassifikation som prognostisk faktor
American Society of Anesthesiologists definerede oprindeligt ASA klassifikationen 1 for at
standardisere beskrivelsen af patienters præoperative helbredsstatus og dermed opnå en ensartet
beskrivelse til brug i outcome studier. Ideen var således præoperativt at vurdere patientens
helbredssituation uafhængigt af det forestående indgreb.
Den oprindelige klassifikation fra 1941 er løbende blevet udsat for mindre revisioner 2 og består i
dag af følgende 5 klasser:
ASA 1 Rask patient
ASA 2 Mild systemisk sygdom - ingen funktionel indskrænkning
ASA 3 Alvorlig systemisk sygdom* - begrænset funktionel indskrænkning
ASA 4 Alvorlig systemisk sygdom*, som er konstant livstruende
ASA 5 Morbund patient, som ikke forventes at overleve 24 timer med eller uden operation
*uanset om den systemiske sygdom er en lidelse, for hvilken patienten er i behandling
ASA klassifikationen er en subjektiv vurdering af patienten udført af anæstesiolog eller kirurg før
operation og ikke en total vurdering af risiko for den enkelte patient. Et givet estimat for den totale
operative risiko må nødvendigvis indbefatte adskillige andre parametre som patient alder og køn,
specifik organ sygdom, kirurgi type, operations varighed, per- og postoperativ observations
faciliteter samt kirurg- og anæstesiologs evner.
Da ASA klassifikationen er enkel og nem at bruge, har den vundet stor popularitet og bruges over
hele verden. Ud over patient alder og køn fremstår ASA klassifikationen, som en af de få
prospektive beskrivelser af patienten som bruges i litteraturen. I størsteparten af artikler der
omhandler anæstesiologiske/kirurgiske emner beskrives patientpopulationer ved hjælp af ASA
klassifikationen. På trods af at ASA ikke var tænkt som et risiko estimat, beskriver mange artikler
en god korrelation mellem ASA klassifikation og morbiditet/mortalitet under og efter anæstesi og
kirurgi 3-47 .
Nedenstående tabel viser de største prospektive studier fra de sidste 14 år. Det skal bemærkes at
studierne har forskellige definitioner på komplikationer og hændelser.
Tabellens øverste halvdel viser andelen af per- og postoperative komplikationer i de forskellige
ASA grupper. Det ses umiddelbart at højere ASA klasse er associeret med progressivt højere risiko
for både peroperative og postoperative komplikationer.
I nogle studier har man forsøgt at rense effekten af patientens ASA klasse for konfunderende
faktorer som patient alder og køn samt kompleksitet af kirurgi og anæstesi. Resultatet af disse
studier udtrykkes som en Odds Ration (OR), der kan tolkes som det antal gange risiko for
komplikation er øget i forhold til en patient klassificeret som ASA 1. Definitorisk sættes OR til 1
for ASA 1 patienter.
Tabellens nederste halvdel viser at også OR for komplikation stiger med stigende ASA
klassificering.
38