Indikatorgruppen for hoftenære frakturer - Det Nationale ...

kan honorere i forhold i det tidlige postoperative forløb. Der kan være problemer både med smerter,
der forhindrer, at funktionen bliver selvstændigt udført, og manglende evne/ nedsat kraft til at
udføre funktionen. Med de tidsrammer, der er for testningen i NIP projektet, dvs. under
indlæggelsen, er det ikke muligt at teste gangfunktion af hele patientpopulationen med denne test.
Litteraturen (167;168) viser endvidere at standarden er urealistisk, idet standarden, som den var sat
af NIP, passede kun til den bedst fungerende gruppe patienter.
TUG er den mest relevante test for hofteopererede, men ikke på et så tidligt tidspunkt.
Indikatorgruppen kan på baggrund af dette ikke pege på at genoptage TUG som indikator.
2. Chair Stand testen
Denne test er beregnet på at teste styrken i UE ved at man udfører en rejse-/sætte sig funktion fra en
stol. Dette udføres enten som antal gange patienten kan rejse-/sætte sig fra en stol på 30 sek. eller
som antal oprejsninger indenfor tidsrummet 10 eller 15 sek. (169-174). ”Sit-to-stand” test (som
måler tiden til at udføre sit-to-stand bevægelse 1, 3, 5 eller 10 gange) og ”30-s chair-stand ” test
(som måler antal sit-to-stand bevægelser udført i løbet af 30 sekunder) har god validitet og
reliabilitet hos ældre personer (169) (Evidensstyrke A). Der findes ingen litteratur, som bekræfter
disse fund i relation til hoftefraktur patienter.
Testen kan ikke udføres af patienterne indenfor det tidsrum, man fokuserer på i NIP, da der er de
samme problemer som ved TUG med at udføre den selvstændigt og uden hjælp.
Indikatorgruppen kan derfor ikke pege på Chair Stand test som scoringsredskab.
3. 10 m gangtest
10 m gangtest benyttes til hoftefraktur patienter, men også til andre typer af gangbesværede
patienter. Testen har en høj korrelation med TUG test, er sensitiv, pålidelig og har en god validitet.
Sammen med tiden i sekunder kan man nemt registrere om patienten bruger hjælpemidler og hvor
selvstændigt patienten udfører testen (164;167;168;175;176).
Ændringer i tiden før fraktur og efter fraktur vil kunne sige noget om hvor stor andel af patienterne,
der har genvundet gangfunktionen. Det vil imidlertid ikke give mening, at måle tiden for at gå 10 m,
hvis man ikke har tiden på 10 m før hoftefrakturen opståen. Danske data (ikke offentliggjort) på ca.
600 konsekutivt indlagte patienter med hoftefraktur viser at ud af ca. 50 % patienter (som er egnet
til denne test fra starten) kan ca. 70 % gennemføre 10 m testen, svarende til den samme andel af
patienter som kunne gennemføre TUG. Tidsrammerne for NIP er for begrænsede i forhold til at
anvende denne test.
Indikatorgruppen kan ikke pege på 10 m gangtest som indikator indenfor de nuværende
rammer af NIP.
4. Cumulated Ambulation Score (CAS)
CAS er udarbejdet på baggrund af data fra 300 uselekterede konsekutivt indlagte hoftefraktur
patienter behandlet på hoftefrakturenheden på Hvidovre sygehus i perioden september 2002 til juli
2003 (177). (Evidensstyrke C). Under træning med fysioterapeuten blev den enkelte patients
funktionsniveau vurderet med en daglig score fra 0-6. Scoren for de tre første dage blev
akkumuleret til en CAS fra 0-18. CAS er en god prædiktor for udskrivelsesstatus, indlæggelsestid,
30 dages mortalitet samt antal af postoperative komplikationer (178) (Evidensstyrke C). CAS måler
basismobilitet – en mobilitet som fysioterapeuten alligevel undersøger og noterer sig, og sætter tal
på den. Testen virker indlysende som et redskab til kommunikation med afdelingerne og
plejepersonalet. Testen kan ”måle” alle patienter i gruppen – ikke kun den bedste del.
24