Beskæftigelse, deltagelse og lige muligheder til alle

Nogle familier finder dog ikke denne balance. De lever med et patriarkalsk familiemønster,
der gør det svært for både kvinder og mænd at tage aktivt del i det
danske samfundsliv. Forskning viser, at mænd med anden etnisk baggrund end
dansk er mindre positivt indstillede med hensyn til kvinders beskæftigelse uden for
hjemmet og til arbejdsdelingen i hjemmet end kvinder med anden etnisk baggrund
end dansk. Det er dog væsentligt at bemærke, at denne tendens også er kendt
blandt etnisk danske mænd, men at tendensen er mere fremtrædende blandt
mænd med anden etnisk baggrund end dansk.
Samtidig er det især moderens uddannelses- og beskæftigelsesniveau, der har betydning
for børnenes mulighed for at tage en uddannelse og senere komme i beskæftigelse.
Derfor er det centralt, at flere kvinder med anden etnisk baggrund
end dansk deltager aktivt i samfundslivet og på den måde skaber en god cirkel, der
bidrager til at bryde en negativ social arv.
I familier med traditionelle kønsrollemønstre er pigerne ofte i højere grad end
drengene underlagt en streng social kontrol, der begrænser deres deltagelse i
mange dele af samfundslivet, herunder arbejdsmarkedet, uddannelsessystemet og
foreningslivet. Mange kvinder med anden etnisk baggrund end dansk bruger meget
tid på at ´forhandle´ med deres mænd om tilladelse til at deltage i fx. kurser eller
til at få et arbejde uden for hjemmet. Mændene er bekymrede, når kvinderne
møder fremmede mænd af hensyn til kvindernes ærbarhed.
Kønsbestemte fordomme fra det omgivende samfund
Generelt møder mænd med anden etnisk baggrund end dansk flere negative fordomme
end kvinderne. Fordommene er oftest baseret på stereotype forestillinger
om etniske minoritetsmænd som aggressive, respektløse og mandschauvinistiske,
hvilket kan hindre mændene i at få praktikpladser og arbejde. Omvendt kan mændenes
bevidsthed om, at de kan møde diskrimination få dem til at miste motivationen.
Mændenes selvoplevede diskrimination er under alle omstændigheder større
end kvindernes, og forskning tyder på, at især unge mænd oplever et stort pres for
at kunne leve op til de forskelligrettede krav, der stilles til dem fra familiens og
samfundets side.
Fordommene over for de etniske kvinder er mindre udtalte og drejer sig primært
om deres påklædning. Påklædning er en faktor, der kan have indflydelse på kvindernes
muligheder for at komme i beskæftigelse.
9