Kollegial supervision - en håndbog - Undervisningsministeriet

34
og et arbejde, der tager udgangspunkt i en beskrivelse af
det passerede, vil naturligt bevæge sig ind i de andre områder,
hvis situationen tillader det, og der er behov for det.
Den beskrivende tilgang til supervision må således anbefales
som den, der altid tages udgangspunkt i.
Vender vi afslutningsvis blikket mod mediatorrollen, må
man sige, at der her foreligger nogle mere tydelige og
direkte forskrifter for indholdet i rollen, end tilfældet er i
de to tidligere beskrevne.
Mediatorens rolle kan beskrives som en form for kontraktovervåger.
De kontrakter, der er indgået mellem
supervisor og supervisant, er det mediatorens opgave at
overvåge. Der kan således være tale om en række forhold,
som mediatoren skal være opmærksom på:
1. Hvordan parterne overholder kontrakten
Det vil sige spørgsmålet om, hvad der skal tales
sammen om og spørgsmålet om, hvordan der
skal tales sammen (niveauet, etiske spilleregler).
2. Supervisantens rolle i samtalen
Hvordan er supervisanten til at fortælle om sin
undervisning - og i forbindelse hermed: Er han
konkret og præcis?
3. Supervisors rolle i samtalen
Hvordan er supervisor til at sætte gang i og åbne
for en refleksion over det, der har fundet sted i
undervisningen, herunder både at stille gode,
igangsættende spørgsmål og spille ind med egne
eksempler og tanker fra observationen?
4. Samtaleklimaet
Hvordan er atmosfæren og samtaleklimaet mellem
supervisant og supervisor?:
• Åbent/reserveret? Trygt/utrygt? Ligefremt/skjulte
dagsordener?
• Engageret/overfladisk?
• Målrettet og systematisk samtale eller rodet og springende?