Når skaden er sket... - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

More documents

Recommendations

Info

1 Ny BEREDSkABScHEf I RINgSTED søren hansen i fuld gang med risikobaseret dimensionering af Erik Weinreich Søren Hansen er fra 1. februar udnævnt til beredskabschef i Ringsted Kommune efter Per Carlsen, der er gået på pension. Efter over 26 år ved Ringsted Brand og Redning – heraf de senere år som viceberedskabschef – ved Søren Hansen, hvad han går ind til. Det gælder bl.a. arbejdet med den BRANDVÆSEN risikobaserede dimensionering, som er godt i gang både i samarbejde med brandmændene og med en ekstern konsulent, og Søren Hansen forventer inden sommerferien at kunne præsentere et oplæg til serviceniveau. Søren Hansen er uddannet bygningskonstruktør, hvilket er en stor hjælp ved de op mod 150 brandsyn, som han En hilsen til klinga af Erik Weinreich Klinga Brandværn ved Leipzig i Tyskland fylder til sommer 70 år, og det vil Ralf Saupe, der er frivillig brandmand og samtidig brandværnets PRmedarbejder, gerne fejre. ny beredskabschef på djursland af Erik Weinreich Det fælles beredskab for de to kommuner på Djursland har ansat Claus Rose Andresen som beredskabschef. I perioden 2002-2005 var han beredskabschef i Kolding, hvor han og hans beredskab ydede en fl ot indsats under Seest-katastrofen. Claus Rose Andersen har også en dom for mandatsvig over for Kolding Kommune med i bagagen. Den har ved ansættelsen talt mindre end hans faglige og ledelsesmæssige kompetancer, som ingen betvivler. NaVNE Han beder derfor brandfolk fra hele verden om at sende en hilsen og et af deres emblemer, som han så vil præsentere som en overraskelse ved jubilæumsfesten til august. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut – DBI – ejer navnet ”Eksamineret Sikringsleder”, og brancheorganisationen SikkerhedsBranchen må derfor ikke bruge det uden tilladelse. Det har fogedretten afgjort i en kendelse. Uddannelsen Eksamineret Sikringsleder har i ti år været udbudt og gennemført af NUSA (Nordisk Uddannelsescenter, Sikring- og Alarmteknik). I begyndelsen af 2006 blev NUSA overtaget af DBI, der har nu står for uddannelsen. foretager om året, samt ved andet forebyggende arbejde, som han går meget op i. I sit arbejde har han bl.a. planer om at inddrage virksomheder og boligselskaber i kampagner til forebyggelse af brand, ligesom han ønsker at inddrage disse ved hvervning af nye brandmænd for på den måde at forbedre Hilsner og emblemer kan sendes til: Ralf Saupe Kastanienweg 3a 04668 Parthenstein/Klinga Tyskland DBI EjER NAVNET Andre må ikke udbyde kurser som Eksamineret Sikringsleder af Erik Weinreich Klinga Brandværn med 35 frivillige brandmænd har selv dette emblem. I slutningen af 2006 begyndte SikkerhedsBranchen at markedsføre en uddannelse med samme navn, men det har Fogedretten nu stoppet. Det er dog ikke anderledes, end at DBIs administrerende direktør Peter Johansen har tilbudt SikkerhedsBranchen et samarbejde omkring uddannelsen. Som Eksamineret Sikringsleder lærer man at defi nerer virksomhedens risikoprofi l og sikkerhedspolitik, og man får et indblik i det ansvar, virksomheden har indenfor sikkerhedsniveauet for såvel borgere som virksomhederne. Med den risikobaserede dimensionering ser Søren Hansen en stor mulighed for, at det forebyggende og afhjælpende opgaver i højere grad går hånd i hånd, hvilket er praktisk når man som i Ringsted har kommunalt brandvæsen. sikring og sikkerhed. Deltagerne får desuden kendskab til lov-, myndigheds- og forsikringsmæssige krav, drifts- og vedligeholdelsesprocedurer af brandalarmanlæg, elementær brandbekæmpelse,beredskabsplanlægning og udarbejdelse af forholdsordrer i relation til ulykker.
overarbejde for 7 mio. kr. om året redder københavns Brandvæsen personalemanglen fortsætter fl ere år frem af Erik Weinreich Hvis ikke brandmændene i København var villige til at tage ekstra vagter, ville Københavns Brandvæsen have meget svært ved at klare sine forpligtelser med brandslukning og ambulancekørsel. Her og nu mangler brandvæsenet 40-45 mand, og der er ikke nogen hurtig løsning. Problemet skyldes langt fra manglende interesse. Tværtimod er der altid masser af kvalifi cerede ansøgere til brandvæsenets elevpladser. Problemet er mangel på elevpladser, fortæller Kjeld Astradsson, der er personalechef hos Københavns Brandvæsen. Han forudså manglen på brandmænd tilbage i 2001, hvor den nye redderuddannelsen blev indført, så eleverne kun må indgå i tjenesten i et halvt år af de næsten tre år, uddannelsen varer. Det mandskabsmæssige hul blev kun delvis afhjulpet at en dispensation i en overgangstid. Til gengæld for den lidt omstændelige uddannelse er nye reddere særdeles kompetente, når de er færdige, siger Kjeld Astradsson for få ElEvpladsEr Københavns Brandvæsen tager 18 elever ind om året, og med en 3-årig uddannelse er der konstant 54 elever, som det meste af tiden enten er på skole eller kører med på opgaver som ekstra-personer uden at fylde en plads ud. Flere elever har brandvæsenet ikke plads til. For at kunne modsvare afgangen, burde det årlige elevtal hos Københavns Brandvæsen være 28. Allerede nu ved Kjeld Astradsson, at 35 brandmænd holder op i 2007, heraf halvdelen på grund af alder, og det er ingen løsning at stjæle medarbejdere fra Falck, som Københavns Brandvæsen i øvrigt har et udmærket uddannelsessamarbejde med, for her mangler man også reddere. Situationen bedres ikke af, at unge i dag skifter både arbejdsplads og arbejde i langt højere grad end tidligere. Fem unge, nyuddannede ambulancefolk er lige stoppet. Den ene vil hellere være tømrer. Resultatet er et enormt overarbejde, hvor Københavns Brandvæsen hver eneste dag køber sig til 5-10 ekstra vagter hos sine egne folk. Det kostede sidste år 7 mio. kr. midlErtidig løsning En midlertidig løsning, indtil personalemanglen er overstået, kunne være at få nye folk hurtigere i tjeneste. En ambulancechauffør behøver måske ikke nødvendigvis at være færdiguddannet redder, hvis hans kollega bag i ambulancen har den nødvendige kompetence. Tilsvarende i den almindelige sygetransport, hvor 16 mand efter et kort kursus er ansat til hjemtransport af patienter, hvor der ikke er nogen risiko for, at der skal behandles undervejs. Risikoen er til gengæld, at chaufførerne hurtigt søger over som redderelever, og så Fakta Redderuddannelsen blev i 2001 ændret fra ”mesterlære” til et næsten 3-årigt forløb med en blanding af praktik og skole, bl.a. på transportskole og en sosuskole. Praktikken foregår hos Københavns Brandvæsen og Falck. mister man dem igen som chauffører. 15 år i amBulancE Uddannelsen som redder omfatter både ambulancekørsel, autohjælp og brandslukning, og hos mange unge er det brandslukningen, der trækker. Det er her, der sker noget – og der sker langt mere i København end i provinsen. For også at have ambulancefolk nok skal nye reddere derfor køre ambulance i 15 år, hvorefter de – normalt senest som 41-årige kan overfl yttes til brandtjeneste. Det skyldes også, at det er fysisk hårdt at køre ambulance med måske 15 ture i døgnet, hvor mange patienter tilmed skal bæres ned og ud af en af de mange ældre ejendomme uden elevator. Hidtil har Københavns Brandvæsen ikke taget folk ind alene til brandtjeneste, men det overvejes, fordi der også er mangel på folk i ildløs tjenesten. ingEn Hjælp fra provinsEn Det hjælper ikke at ”stjæle” reddere fra Falck. Det bliver der ikke fl ere reddere af, og der er generelt ikke reddere nok i Danmark. Det er heller ikke så attraktivt for brandmænd fra provinsen at søge til København, for boligomkostningerne er som regel alt for store, når en 2-værelses lejlighed på Østerbro koster det samme som et hus i Jylland. Der er stort set ikke andet at gøre, end at klare sig bedst muligt de næste 4-5 år, hvorefter der ser ud til at blive balance i mandskabssituationen. EftErlysEr nydanskErE Meget få nydanskere fi nder vej til Københavns Brandvæsen, og det skyldes ikke fravalg hos brandvæsenet. Målet er mindst fi re andenetniske elever om året, fortæller Kjeld Astradsson, der bl.a. har et projekt med nogle skoler om at fokusere mere på netop de fag, som er nødvendige som redder. Det gælder også den fysiske træning, selv om de unge, der søger elevplads, generelt er i utrolig god form. BRANDVÆSEN 19
Page 1 and 2: nr. 3 • marTs 2007 BRANDVÆSEN ud
Page 3 and 4: Leder De forebyggende muligheder sk
Page 5 and 6: hjælp. Det være sig som følge af
Page 8 and 9: opmærksomT forsvarsudvaLg LyTTede
Page 10 and 11: 10 BRANDVÆSEN BErEDSkaBSaftalE Min
Page 12 and 13: Debatindlæg: demokraTi, debaT og d
Page 14 and 15: Norsk beredskabsnet til , mia. Nkr.
Page 16 and 17: Tetra bruger også fi bernet flere
Page 20 and 21: 0 sirener meldte om forurenet drikk
Page 22 and 23: andmændene fra oss Portræt af et
Page 24 and 25: BRANDVÆSEN
Page 26 and 27: 26 BRANDVÆSEN Lyngby-Tårbæk Gent
Page 28 and 29: kommuNESammENlÆGNiNG ballerup lave
Page 30 and 31: En lagerbrand hos Johs. Fog Tømmer
Page 32 and 33: Danmarks højeste bygning - bortset
Page 34 and 35: BRANDVÆSEN 1. adgangskontrol l ruk
Page 36: maskinel magasinpost id-nr. 42249 A

Når skaden er sket... - Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?