Radikale Venstre

RADIKAL 

POLITIK 10 

16. december 

2004 

TEMASIDER OM DEMOKRATI: 

• Parlamentarisme i kommunerne 

• Hvad er demokrati? 

• Håb for Palæstina 

• Hviderussiske opråb 

• Mord på politiske værdier 

• Ytringsfrihed – Det forbudte 

Læs mere side 8–13

En ✗ Bred 

dagsorden 

Af Søren Bald, landsformand 

JULEN OG VALGET står for døren. Først 

højtiden, men valget kommer snart, og vi 

er klar med en bred dagsorden. Vi vil ikke 

halleluja-agtigt messe: „Stemmer du på 

os, så ved du, at det bliver til noget“, 

som Venstre siger. I sin sølle enkelhed 

handler det om et upraktisk skattestop, 

overholdelse af nogle minimalløfter samt 

en USA-styret krig. Alt suppleret med en 

særlig forureningsvirksomhed fra støttepartiet, 

der bevidst generer en meningsfyldt 

integration! 

Vi har en bred dagsorden med fokus på 

centrale spørgsmål. Vi stiller ikke med 117 

ufravigelige løfter, som forhindrer et 

samarbejde med andre, men vi lover at 

tage fremtiden alvorligt. Vi er klar til 

dialog med andre partier om holdbare 

løsninger. 

Det er præcis det, der skaber forskellen 

mellem os og regeringen. Vores horisont 

rækker længere end til næste finanslov og 

næste valg: Der er fremtiden til forskel 

Det kan også siges lidt højtideligt: Vi vil 

frisind, retsind og storsind, og vi har en 

ægte reformvilje. 

Vores skatteforslag sænker skatten på 

arbejde. Det vil give 50.000 nye arbejds- 

Kære læser, 

FORMANDEN SKRIVER 

pladser. Høje trækprocenter skaber hjemmefusk 

og sort arbejde. Lavere skat på 

arbejde giver vækst i beskæftigelsen. 

I en mangfoldig skole vil vi forene 

faglighed og personlig myndiggørelse. Vi 

tror på frihed og forskellighed. Vi siger nej 

til de evindelige målinger, som er i strid 

med liberal tænkning. Skal børnene træde i 

karakter som selvstændige samfundsborgere 

eller skal de have karakterer? Er de kar, 

der skal fyldes, eller spirer, der skal gro? 

VORES ØKONOMISKE politik er klar: Gælden 

skal afdrages. Den skal vores børn 

ikke kæmpe med. Og velfærden bliver 

truet, hvis ikke vi tager fat på gæld og 

velfærdsprivilegier. Vi vil holdbare løsninger 

og tør se problemerne i øjnene: Flere 

ældre, færre på arbejdsmarkedet, vækst i 

antallet af uuddannede – især indvandrere 

– vækst i overførselsindkomster plus 

inflation i velfærdsforventningerne. 

Vi vil et internationalt retssamfund med 

fælles regler. Magt må vige for ret og 

ligeværd. Vi har et konkret medansvar for 

mennesker i nød. Ansvaret stopper ikke i 

Kruså. Derfor skal dansk hjælp til den 3. 

verden styrkes væsentligt. Det er bedre at 

føre krig mod fattigdom end mod store 

befolkningsgrupper i Irak! 

Radikal Politik har denne gang tema om demokrati. Et stort og bredt emne 

som kan ses fra mange vinkler. Det har vi også valgt at gøre. Og vi ser både 

på problemer fra verden omkring os og fra vores egen nære virkelighed. 

Jeg skal beklage de grammatiske problemer i sidste nummer af Radikal 

Politik. Vores faste korrekturlæser er nu atter tilbage. 

Og så skal jeg igen-igen takke for de mange idéer og uopfordrede indlæg, 

som redaktionen modtager. Vi kan som skrevet før ikke påtage os at bringe 

dem alle. Men det er da rart at se, at medlemmerne ønsker at deltage i 

debatten. 

God læselyst! Simon Emil Ammitzbøll 

Redaktør af Radikal Politik 

Vi kan forene vores humane grundholdning 

med praktiske tiltag. Vi kan udmærket 

erkende, at der er integrationsproblemer. 

Vi er ikke lallehumanister, men 

regeringens flygtninge- og indvandrerpolitik 

er kortsigtet, umenneskelig og ueuropæisk. 

Når danskere ikke kan bosætte 

sig i Danmark med deres ægtefælle, er 

der gået svindsot i liberalismen. Selvfølgelig 

skal man kunne forsørge sin familie og 

skaffe sig et sted at bo. Men det er ikke 

rimeligt, at man ikke må leve her sammen. 

Og det er sørgeligt, at Danmarks 

internationale omdømme ikke længere er 

uplettet. 

Vi har omsorg for miljøet og naturen. 

Hvis ikke vi er både fornuftige og forsigtige, 

forsvinder vores livsgrundlag, og så 

bliver verden ubrugelig. Vi bekender os 

gerne til forsigtighedsprincippet. Vores 

samfund er så rigt, at vi har råd til at 

være forsigtige. Vores børnebørn vil takke 

os, hvis vi sikrer, at der kan være noget 

mere af det, der oprindeligt var her. 

Det er hovedpunkterne i den ✗Brede 

dagsorden. Det er den, vi vil bede om 

vælgernes opbakning til. Jo flere B-stemmer, 

jo større mulighed for at fjerne det 

nuværende højreflertal. Det er valgets 

hovedmål over alle andre! 

REDAKTION: Simon Emil Ammitzbøll 

(ansvarshavende), Hans-Jacob 

Randskov, Lars Nielsen, Johannes 

Sørensen, Lasse Bruun, Jesper 

Brieghel og Birgit Voigt (korrektur). 

ABONNEMENT: Kr. 200 (10 numre). 

Gratis for medlemmer af Det Radikale 

Venstre. 

FOTOS: For- og bagside: Folketinget 

LAYOUT: Helle Bøye Christensen. 

TRYK: Skive Folkeblad. 

OPLAG: 10.500 

ISSN: 0107-279X 

Det Radikale Venstre 

Christiansborg • 1240 København K 

tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 

girokontonr. 200 32 01 

www.radikale.dk 

radikale@radikale.dk 

redaktion: redaktion@radikale.dk

Radikal overborgmester? 

Hvem skal stå i spidsen for de radikale på Københavns Rådhus? Bondam eller Bruun-Vierø? 

Næsten hundrede års socialdemokratisk 

styre af landets hovedstad 

lakker måske mod enden. 

Det Radikale Venstre stiller med 

sin egen overborgmesterkandidat. 

Spørgsmålet er bare hvem? 

Klaus Bondam eller Inger Marie 

Bruun-Vierø. 

Af Simon Emil Ammitzbøll 

Bondam eller Bruun-Vierø. 

Den 41-årige teaterchef og formand 

for borgerrepræsentationsgruppen på 

Københavns Rådhus, Klaus Bondam, og 

den 62-årige sundhedsborgmester, Inger 

Marie Bruun-Vierø, stiller sig begge til 

rådighed som overborgmesterkandidat 

for Det Radikale Venstre i København. 

Men hvad er forskellen på de to 

kandidater? Hvilke visioner har de for 

hovedstaden? 

Klaus Bondam lægger ud. 

„Jeg vil, som radikal overborgmester, 

sørge for, at København bliver en by 

sammensat af multikulturelle fællesskaber 

– ikke kulturelle fragmenteringer 

som i dag. København skal være et 

kraftcenter for menneskelig, kulturel og 

økonomisk vækst på et moderne og 

bæredygtigt grundlag; en pulserende 

storby – ikke et parcelhuskvarter på 

højkant! København skal sætte fokus på 

teknologi, kreativitet og tolerance som 

drivkraften i byens udvikling. En udvikling 

der skal forankres i folkeskolen, på 

arbejdsmarkedet og i lokalmiljøet og 

basere sig på helhedstænkning, åbenhed 

og borgerinddragelse“, siger Klaus 

Bondam. 

Inger Marie Bruun-Vierø byder også 

ind. 

„Min vision er at få gjort København 

til en foregangskommune, som man 

ser op til både i Danmark og udlandet. 

At få hanket op i de mange sociale 

problemer, der bliver større år for år. At 

skabe en dynamisk og sund hoved- 

stad, som fremmer lysten til at investere 

og leve i byen“, siger Inger Marie 

Bruun-Vierø. 

Konkrete sager 

Et er visionerne, noget andet er, hvor de 

to kandidater står i nogle af de spørgsmål, 

som er fremme i den københavnske 

debat. 

Et af emnerne er højhusene på Krøyers 

Plads. 

„De skal bygges“, siger Klaus Bondam. 

„De er et udtryk for, at København 

er en organisk og foranderlig by. En by 

som sender nogle tydelige signaler om, 

at kreativitet og innovation er en helt 

naturlig del af den vækst, der skal 

udbygge København og Øresundsregionens 

position som et attraktivt investeringscentrum 

i Nordeuropa“, tilføjer han. 

Inger Marie Bruun-Vierø er uenig. 

„De historiske bydeles karakteristiske 

profil med 5–6 etagers bebyggelse og 

fortsættes næste side ➤➤ 

FOTO: KØBENHAVNS KOMMUNE 

3

R A D I K A L O V E R B O R G M E S T E R ? fortsat... 

➤➤ røde tage – kun brudt af tårne, spir 

og kupler – skal fastholdes. Det er der, 

København adskiller sig fra andre storbyer, 

og det er en del af byens identitet. 

Jeg ser gerne avanceret højhusbyggeri, 

men ikke i de historiske bydele. Derfor 

nej til højhusene på Krøyers Plads“, 

understreger hun over for Radikal Politik. 

Et andet diskussionsemne er rygning 

på de københavnske plejehjem. Sundhedsborgmester 

Inger Marie Bruun-Vierø 

er klar i mælet. 

„Rygning er en privat sag. Derfor kan 

der ryges i den private plejebolig. På 

fællesarealerne skal der være regler, der 

sikrer, at ansatte kan færdes i et røgfrit 

miljø. Hvordan det skal udmøntes i 

praksis, bliver i København et anliggende 

mellem det lokale samarbejdsudvalg 

og bruger/pårørenderåd“, siger hun. 

Klaus Bondam er ikke helt enig. 

„Frivillighed og dialog frem for påbud. 

Jeg synes, det er problematisk at gøre 

indskrænkninger i svage og ældres 

dagligdag. For dagens plejehjemsbeboere 

er det at ryge en del af deres sociale 

omgangsform; deres livskvalitet. Om 10- 

15 år vil det se helt anderledes ud. Jeg 

synes, at det er en misforstået omsorg 

over for de ansatte at tale om at ville 

forbedre medarbejdernes arbejdsvilkår. 

Der er en vis erhvervsrisiko i de fleste 

jobs. I dette tilfælde er den minimal“, 

siger han. 

Hvorfor dig? 

Radikal Politiks læsere skal også have 

svar på det frække spørgsmål. Hvorfor 

de hver især føler sig som en bedre 

kandidat end den anden. 

„Jeg kan matche en politisk erfaren 

person som Ritt Bjerregaard. Jeg har 

erfaring fra både internationalt arbejde, 

fra Folketinget, fra Borgerrepræsentationen 

og som leder. I mine øjne nødvendige 

kvalifikationer, hvis vi skal have en 

chance for at få en radikal overborgmester. 

Endvidere har jeg ryddet op i en 

forvaltning med 14.000 ansatte, samti- 

dig med at det er lykkedes at sætte en 

ny politisk dagsorden både på 

sundhedsområdet og på ældreområdet“, 

siger Inger Marie Bruun-Vierø. 

Men hvem der bedste matcher Ritt 

Bjerregaard, er der øjensynligt ikke helt 

enighed om. 

„Jeg har alderen og – arbejdsmæssig 

og politisk – erfaring til at påtage mig 

hvervet som overborgmester. Jeg har 

alene koncentreret mig om københavner-politik 

og ikke sideløbende været 

kandidat til Folketinget. Jeg har været - 

og er – en god formidler af radikale 

værdier og politik i den københavnske 

offentlighed. Jeg er et reelt og godt 

alternativ til Ritt Bjerregaard“, siger 

Klaus Bondam. 

Men hvad vil de to kandidater gøre, 

hvis de ikke bliver overborgmesterkandidat 

for Det Radikale Venstre? 

„Jeg vil genoptage min karriere som 

skuespiller, men stadig være aktiv i 

politik under en eller anden form“, siger 

Klaus Bondam. 

Inger Marie Bruun-Vierø er mere 

kryptisk i sit svar. 

„Fortsætter som sundhedsborgmester 

og derefter – vent og se!“, siger hun. 

Hvem, der bliver radikal overborgmesterkandidat, 

bliver afgjort på et opstillingsmøde 

i København i januar.

Der er 

fremtiden til forskel 

Af Marianne Jelved 

DET NÆSTE VALG skal handle om 

fremtidens udfordringer og ikke de let 

fordøjelige overskrifter, som VOK gentager 

i en uendelighed. 

Ved valget i 2001 forsøgte Det 

Radikale Venstre at rejse debatten om 

fremtidens udfordringer. Men hvad 

skete der? De fleste partier tiede den 

nødvendige debat ihjel. 

Men fremtidens udfordringer forsvinder 

ikke, fordi man ikke taler om dem. 

Regeringen har foreløbig parkeret debatten 

i Velfærdskommissionen. 

Denne gang må det ikke lykkes de 

øvrige partier at begrave debatten om 

fremtiden. Det nærmer sig vælgerbedrag, 

hvis det sker igen. Det Radikale 

Venstre vil derfor kræve fremtiden tilbage! 

Jeg ser især tre store udfordringer for 

Danmarks fremtid: Globaliseringen, 

demografien og Danmarks kreative udvikling. 

Danmark har levet af sin omverden 

i hundreder af år, og det så 

godt, at vi i dag er et rigt land. Vi har 

været gode til innovation: nogen har 

kunnet få øje på ideer, produkter og 

løsninger, som andre havde nytte og 

glæde af. Vi har endvidere været gode 

til at organisere os: andelsbevægelsen 

og brugsforeningerne var kloge måder 

at slå vores kræfter og vores kunnen 

og viden sammen på. Derudover har vi 

været gode til at holde fast i et inter- 

nationalt udsyn, hvor vi er blevet 

kendt for åbenhed, kløgt, kvalitet, 

anstændighed og socialt ansvar. 

Danmark skal fortsat leve af det, vi er 

gode til. Men vilkårene ændrer sig, og 

det stiller nye krav. Derfor skal vi give 

vores børn og unge de bedste muligheder 

for at udvikle sig og blive kreative 

og dygtige. Vi skal have dygtige 

pædagoger og lærere, der kan løfte 

opgaven, herunder også at integrere 

tosprogede børn i skolen og i samfundet. 

Forældrene skal inddrages og 

være med til at holde fast i det, der er 

meningen med skolen. Vi skal derudover 

sikre os, at vores uddannelser 

generelt er internationalt orienterede, 

ligesom vi skal arbejde for at øge 

midlerne til forskningen. 

VI VIL ET RETSSAMFUND i fællesskab, 

der bygger på frihed og ligeværd, tillid 

og ansvarlighed med respekt for mangfoldigheden. 

Det kommunale selvstyre 

skal styrkes, og den stigende statslige 

regulering og kontrol skal afvikles. 

Globaliseringen ændrer vilkårene, så 

arbejdspladser flyttes ud. Der skal derfor 

skabes nye. Danmark skal være kendt 

og respekteret som et åbent og kreativt 

samfund, der respekterer og lever op til 

sine internationale forpligtelser. Danmark 

skal være attraktivt for kreative 

talenter, der vil være med til at skabe 

nye virksomheder her i landet. Vi skal 

tage vores del af ansvaret internationalt 

MARIANNES KLUMME 

Det næste valg skal handle om fremtidens udfordringer og ikke de let fordøjelige overskrifter, som VOK gentager i en uendelighed. Ved 

sidste valg tiede de fleste partier den nødvendige debat ihjel. Men fremtidens udfordringer forsvinder ikke, fordi man ikke taler om 

dem. Det Radikale Venstre vil derfor kræve fremtiden tilbage, skriver Marianne Jelved i sin klumme. Og det radikale team er parat. 

og helhjertet styrke og udvikle det 

internationale samarbejde om fælles 

opgaver på et demokratisk grundlag. 

Det gælder i EU, og vi vil arbejde for at 

danskerne stemmer ja til den nye forfatningstraktat. 

Det gælder i FN’s bestræbelser 

på at skabe mere sundhed og 

uddannelse i den fattige del af verden. 

Og det gælder ansvaret for såvel det 

nationale som det globale miljø. 

VI SKAL REFORMERE vores velfærdssamfund, 

så det er holdbart i fremtiden, 

og skabe fuld beskæftigelse. Vi 

skal sænke skat på arbejde, så der 

skabes en større efterspørgsel efter 

arbejdskraft. Lavere skat giver flere 

arbejdspladser! En markant højere 

beskæftigelse vil både forbedre integrationen 

og bidrage til, at vi betaler 

af på vores gæld. Vi vil ikke sende 

regningerne videre til næste generation. 

Vi vil holde fast i de demokratiske 

principper og værdier. Statsborgere 

skal altid kunne se Danmark som et 

helle i verden, hvor man kan bo med 

sin familie. Og vi vil på en anstændig 

måde tage vores del af ansvaret for 

flygtninge i verden. 

Det Radikale Venstre har ideer, 

holdninger og en politik, der hænger 

sammen. Og som tager fremtiden 

alvorligt. Der er partier og politik at 

vælge mellem. Der er fremtiden til 

forskel. 

5

En ekstra 

indsats 

Hvad er satspuljen, og 

hvad går pengene til? 

Af Jesper Brieghel 

I ÅR FIK VENTILEN Danmark, et 

netværk af væresteder for indadvendte 

og ensomme unge, bevilget 1 million 

kroner i årlig støtte de næste fire år. 

Ventilen Danmark drives af frivillige 

mellem 18–30 år ud fra konceptet 

’ung til ung’ kontakt. Formålet er at 

give brugerne mulighed for at tilegne 

sig sociale færdigheder, styrke selvtilliden 

og opbygge sociale netværk. 

Pengene kommer fra satspuljemidlerne, 

en pulje øremærket særlig 

indsats over for udsatte grupper. 

Hvad er satspuljen? 

Hvert år lønreguleres alle overførselsindkomster 

for at sikre, at ydelserne 

ikke sakker agterud i forhold til lønudviklingen 

på arbejdsmarkedet. 0,2 % 

af lønreguleringen udbetales imidlertid 

ikke, men afsættes til en særlig indsats 

over for udsatte grupper. Deraf 

navnet ’satspulje’. 

Det er partierne bag forliget om 

satspuljen, der skal enes om at fordele 

pengene, dvs. alle partier undtagen 

Enhedslisten, og i år fordelte de ca. 

550 mio. kr. 

Den nye radikale social- og arbejdsmarkedsordfører, 

Ida Jørgensen, forhandlede 

for første gang fordelingen af 

satspuljen. 

Religion og politik 

Den 23-årige radikale Jesper 

Korndal satte partirekord 

ved menighedsrådsvalget i 

Farum. Som den eneste opstillede 

på den radikale liste, 

fik han 157 stemmer. Hvilket 

var nok til to mandater. 

Farum Radikale Venstre 

havde imidlertid valgforbund 

med Socialdemokraterne, som 

kun fik stemmer til ét mandat. 

Men de havde flere navne på 

deres liste, så Jesper skaffede 

dem endnu et. 

Mon ikke det er første 

gang, Socialdemokraterne 

profiterer på radikale stemmer? 

„Det er lidt en omvendt verden at 

forhandle, hvad man skal bruge satspuljepengene 

til. Normalt plejer man 

at se et problem og bagefter overveje, 

hvordan man skal finde penge til at løse 

problemet. Ved satspuljeforhandlingerne 

har man pengene og skal så overveje, 

hvilke problemer man vil løse“, siger hun. 

Det er ministerierne, der kommer med 

et oplæg til forhandling, men der kommer 

også indspark fra partierne. I år var 

partierne enige at gøre en indsats for at 

reducere ventelisterne for psykisk syge 

børn. 

De fleste penge går til projekter, som 

regering og opposition har diskuteret 

hen over året, men hvor finansieringen 

mangler. 

Ventilen Danmark fik 1 

million kroner om året til 

ung-til-ung kontakt. 

Vi bliver 

flere og flere 

I novembernummeret af 

Radikal Politik skrev vi 

historien om, at Det Radikale 

Venstre var kommet 

op på 9.000 medlemmer. 

Fremgangen fortsætter, og 

ved dette blads deadline 

har vi nu passeret 9.150 

medlemmer. 

Projekter udefra 

Men også projekter udefra kan få 

bevilget penge efter ansøgning direkte 

til ministerierne. Kommuner samt organisationer, 

institutioner og enkeltpersoner, 

der arbejder med udsatte grupper, 

kan komme i betragtning. 

Satspuljen fordeles generelt med en 

prioritering af projekter, der kan godtgøre 

økonomisk levedygtighed også efter 

satspuljestøttens ophør, eftersom den 

primære hensigt er at hjælpe bæredygtige 

projekter på vej. 

Unge rustes til 

kommunalreform 

Radikal Ungdoms landsformand, 

Zenia Stampe, 

er blevet udpeget til en 

styregruppe, der skal 

ruste foreninger for unge 

til livet med og efter 

kommunalreformen. 

Blandt de øvrige medlemmer 

er Københavns kulturborgmester, 

Martin 

Geertsen (V). Styregruppen 

er nedsat af Dansk 

Ungdoms Fællesråd. 

ILLUSTRATION: VENTILEN / JONAS SPRINGBORG

Personalepleje 

i Danmark A/S 

Statsminister Anders Fogh 

Rasmussen duperede den danske 

befolkning, ikke mindst pressen, 

med sin tale ved Venstres landsmøde 

i november. Det VAR en 

retorisk genistreg. Men hvad var 

talens reelle indhold, når ærmerne 

var smøget ned igen og lysshowet 

slukket? 

Af Lasse Bruun og Hans-Jacob Randskov 

SKIFTENDE MELLEM den imødekommende 

virksomhedsleder og den rare 

fortælleronkel underholdt Anders Fogh 

Rasmussen tilhørerne i Venstres landsmødesal 

med store ord om almengyldige 

visioner. Visionerne tog form af fire punkter, 

som kun de færreste kan være uenige 

i. Med vanlig retorisk snilde lykkedes 

det Anders Fogh Rasmussen at koble 

visionerne med tryghed. Der kræves 

ingen doktorgrad i kommunikation for at 

vide, at forandring skaber utryghed. Men 

med glimt i øjet lykkedes det med ordene: 

„Viljen til forandring er vejen til tryghed“, 

at gøre tilhørerne modtagelige for 

regeringens vage politiske budskaber – 

serveret på guldfade. 

En god idé? 

„Den samlede forskningsindsats i Danmark 

skal overstige 3 pct. af BNP i 

2010“, sagde Fogh med sin vision om 

Danmark som det idérige samfund. Hvad 

han undlod at fortælle var, at når bruttonationalproduktet 

vokser i de kommende 

år, falder forskningens andel. Ifølge 

regeringens eget regnestykke vil de 

samlede offentlige bevillinger til forskning 

og udvikling udgøre 12 mia. kr. i 

2008, hvilket forventes at svare til 0,75 

pct. af BNP. På bundlinjen vil der derfor 

komme til at mangle mindst 6 mia. kr. 

årligt, hvilket han i projektørernes lys 

glemte at nævne. 

Kontrolleret kreativitet 

Fogh fortalte stolt om, hvordan han for 

nylig havde løst Danmarks (og verdens) 

situation i en samtale med Bill Gates. 

„Det er evnen til at kunne omstille sig, 

der giver tryghed i fremtiden“, fik han 

endnu en gang fastslået. „Det skal være 

en integreret del af uddannelsessystemet 

at være kreativ, at eksperimentere, at få 

lov til at udfolde sig og prøve noget 

selvstændigt“, sagde Fogh. Han fortalte 

dog intet om, at regeringen har afskaffet 

den fri ungdomsuddannelse i 2002 og 

det statslige tilskud til Kaos-Piloterne, 

som netop er et 3-årigt uddannelsesforløb 

med fokus på iværksætteri og international 

projektledelse. 

En frontløber uden penge 

Anders Fogh Rasmussens tredje vision var 

at gøre Danmark til en uddannelsesmæssig 

frontløber. „Vi skal give voksen- og 

efteruddannelse et massivt løft, og antallet 

af unge, der får en videregående 

uddannelse, skal stige massivt“, sagde 

Fogh. Paradoksalt nok har regeringen 

beskåret voksen- og efteruddannelsen 

for kortuddannede 

med 100.000 kursusuger, og 

forhøjet brugerbetalingen på 

uddannelse og folkeoplysning. 

Anders Fogh Rasmussen påpegede 

ikke, at uddannelserne 

enten har oplevet direkte 

besparelser eller færre penge 

pr. studerende. Det blev dog 

understreget, at danskere der 

uddanner sig i udlandet, er 

stærke bidragydere til det 

danske samfund. Indvandrere 

med lignende kvalifikationer 

blev ikke nævnt. 

Forvridende konkurrencedygtighed 

Selvfølgelig kom skatten også 

på banen. „Vi skal sætte et 

klart mål om, at vi får sænket 

skattetrykket i Danmark“, sagde 

Fogh. Denne fjerde vision 

skulle gøre Danmark til den 

mest konkurrencedygtige 

økonomi i verden. 

Regeringen har gennemført 

skattelettelser, men er bundet 

af skattestoppet. Skattelettelserne 

er så små, at de indtil 

nu ikke har haft reel betydning 

for beskæftigelsen. Der 

er i 2004 konstateret en markant 

stigning i det private forbrug, 

og importen er steget 

markant. „Når andre er billigere, 

så skal vi være bedre“, slog 

Anders Fogh Rasmussen fast. 

FOTO: CLAUS FISKER / SCANPIX 

BAGOM 

Vælgerpleje 

Der blev for alvor ført valgkamp i resten 

af talen. Anders Fogh Rasmussen kunne 

fortælle, at han havde haft indvandrere 

på sit kontor og snart også skulle have 

nogle hjem til Marienborg. Han fik legitimeret 

Danmarks indsats i Irak ved at 

understrege, at alternativet havde været: 

„… at give op over for tyranner og terrorister…“. 

Miljøet blev pænt forbigået, 

mens det mest bemærkelsesværdige var 

den perifere omtale af EU. Men det var 

måske også det mest hensigtsmæssige, 

efter den, hos kernevælgerne, noget 

upopulære aftale med SF. I virksomheden 

Danmark A/S kommer personalepleje 

altid først. 

Anders Fogh Rasmussen holdt tale i skjorteærmer til Venstres landsmøde. 

Han tog landsmødesalen og journalisterne med storm, men 

hvad sagde han egentlig? 

7

8 

DEMOKRATI 

Parlamentarisme 

i kommunerne 

Det er over 100 år siden, at der 

blev indført parlamentarisme i 

Folketinget. I forbindelse med 

strukturreformen, har forslaget 

været rejst fra flere sider. 

Radikal Politik har taget temperaturen 

på holdningen hos de 

radikale byrådsmedlemmer. 


EFTER ET kommunalvalg konstituerer 

byrådet sig med en borgmester i spidsen. 

Når han eller hun først er valgt, kan byrådet 

ikke fortryde. Valgt er valgt. 

Sådan er det ikke i Folketinget. 

I 1901 blev folketingsparlamentarismen 

indført efter lang tids kamp mellem Højre 

og Venstre. De venstrefolk, der senere blev 

radikale, var meget aktive i kampen for 

parlamentarisme. I 1953 blev parlamentarismen 

skrevet ind i Grundloven. Det betyder, 

at regeringen ikke kan blive siddende, 

hvis der er et flertal i Folketinget imod den. 

I forbindelse med drøftelserne om 

kommunalreformen har der været 

forslag fremme om, at der også skulle 

indføres parlamentarisme i kommuner- 

Parlamentarisme i kommunerne? 

Radikal Politik spurgte de 90 radikale byrådsmedlemmer 

om deres holdning til parlamentarisme i kommunerne. 

■ 26 For 

■ 26 Imod 

■ 6 Hverken for eller imod 

NOTE: En del af svarene indeholdt visse forbehold, 

men de er alligevel medtaget i optællingen. 

ne, således at byrådet skal kunne afsætte 

en borgmester. 

For demokratiets skyld 

John Phillip, der sidder i byrådet i Gentofte, 

har tidligere fremført et forslag om 

parlamentarisme i kommuerne. 

„Det har længe været mit ønske, at der 

skulle ses på, hvordan demokratiet fungerer. 

Ikke kun i forhold til valg, men 

også i dagligdagen i kommunerne. Dette 

forslag er spektakulært og støtter demokratiet“, 

siger han til Radikal Politik. 

Han støttes af de to radikale byrådsmedlemmer 

i Århus Kommune, Peter 

Thyssen og Uffe Elbæk. De ønsker, at 

lokalstyret ændres, så man indfører den 

såkaldte regeringsmodel, der kendes fra 

bl.a. Oslo og flere engelske byer. 

„Men en regeringsmodel kræver samtidig, 

at den del af byrådet, der ikke er 

med i regeringen, bliver styrket markant, 

hvad gælder organisatorisk backup. Ellers 

sidder den lokale regering på alle informationerne, 

og det ville være en trussel 

mod demokratiet“, siger Uffe Elbæk. 

Det skaber uro 

Men de radikale byrådsmedlemmer er 

langt fra enige. Radikal Politik har spurgt 

de 90 radikale byrådsmedlemmer om 

deres holdning til parlamentarisme i 

kommunerne. Næsten 60 svarede, og de 

var delt i to lige store lejre. 

Alfred Andersen, der indtil kommunalvalget 

i 2001 var radikal borgmester i 

Faaborg, er imod. 

„Jeg er bange for, at det vil medføre alt 

for meget uro om arbejdet i et byråd, hvis 

man kan afsætte en borgmester, når der 

I Oslo har kommunalbestyrelsenmulighed 

for at afsætte 

borgmesteren. Skal 

den mulighed indføres 

i det danske 

lokalstyre? 

opstår uenighed om dette eller hint. Såvel 

borgmester som byråd er valgt for 4 år“, 

siger han. 

Men han er ikke helt afvisende over for 

ændringer. 

„Skulle der ændringer til omkring borgmesterembedet, 

var det en overvejelse 

værd, om man ikke skulle se på den tyske 

model, hvor det er vælgerne, der direkte 

vælger borgmesteren“, siger Alfred Andersen 

til Radikal Poltik. 

Heller ikke Vibeke Peschardt, formand 

for partiets kommunalpolitiske netværk og 

kommunalbestyrelsesmedlem i Søllerød 

Kommune, er tilhænger af parlamentarisme 

i kommunerne. 

„Nej. Det er en dårlig ide. Det er godt 

med stabilitet og 4 års valgperioder. Sid 

og bliv bedømt på dine gerninger. Det 

virker“, siger hun. 

Vibeke Peschardt afviser, at Farumsagen 

skulle retfærdiggøre en ændring af den 

kommunale styrelseslov. 

„Hvis man tager af kassen og drikker 

for meget Petrus, og det bliver opdaget, 

så falder hammeren. Men han er heldigvis 

undtagelsen“, siger Vibeke Peschardt til 

Radikal Politik. 

I dag er der undtagelsesvis mulighed 

for at afsætte en borgmester, hvis han 

„ved grov eller gentagen vægring“ nægter 

at udføre opgaver, som byrådets flertal 

har pålagt ham. Sådan står der i den 

kommunale styrelseslovs § 66. Dette skal 

dog stadfæstes af indenrigsministeren og 

forelægges ved domstolene. 

Ingen borgmester er blevet afsat ved 

denne paragraf, omend Peter Brixtofte fra 

Farum stod over for truslen, da han selv 

valgte at trække sig.

Hvad er demokrati? 

– Hal Koch i 2004 

I år er det 100 år siden, at højskolemanden 

Hal Koch skrev sin 

berømte bog, ’Hvad er demokrati?’. 

Radikal Politik har bedt højskolelærer 

Dennis Nørmark skrive 

om, hvorfor Hal Koch stadig er 

aktuel. 

Af Dennis Nørmark, lærer 

på Krogerup Højskole 

DET ER NOK DE færreste unge eller 

gamle, der til spørgsmålet om, hvad 

demokrati er, ville svare: samtale. Men 

det netop en af konklusionerne i Hal 

Kochs berømte lille bog Hvad er demokrati?, 

som udkom første gang i 1945. Og 

hvad er så bogens svar, og fortjener den 

virkelig al den opmærksomhed? 

Først er der den berømte pointe om, at 

demokrati er en livsform, og at dens 

væsen er bestemt ved samtalen. Ved at 

gøre demokratiet til „noget langt mere 

omfattende end en bestemt samfundsmæssig 

styreform“, understreger Hal 

Koch, at man ikke nødvendigvis er demokrat, 

blot fordi man befinder sig i et 

demokrati og deltager i dets formelle 

institutioner. Demokratiet er en livsindstilling 

og en livsform, som konstant skal 

plejes og vedligeholdes. „Det er ikke en 

sejr, som er vundet, men en kamp, som 

stadig går på“. Borgeren i demokratiet må 

ikke blot tage til takke med, at det formelle 

institutionaliserede demokrati er 

etableret og tilsyneladende bare fungerer. 

Vedligeholdelsen af demokratiet kræver, 

at man aktivt i sit liv optager dets værdier. 

Det kræver, at man oprigtigt respekterer 

andres synspunkter og fastholder 

troen på, at man via samtalen kan nå 

frem til et fornuftigt resultat. 

FOR HAL KOCH var demokrati heller ikke 

noget naturgivent. Det kræver tværtimod 

stor selvkontrol og kræver, at man forholder 

sig kritisk til sine egne behov og 

tænker på helheden. Demokratiet civiliserer 

og kontrollerer mennesket og forhindrer 

os i at foretage egennyttige handlinger, 

der på længere sigt skader andre, 

hvis vi ikke har reflekteret over handlingens 

konsekvenser. Demokratiet tvinger 

individet til refleksion, hvorved vi undgår 

at udvikle et pressionsdemokrati, hvor 

alle kun koncentrerer sig om deres egen 

interesse. Et pressiondemokrati er blot en 

civiliseret kampplads med fine formelle 

regler, hvor klasser, generationer, køn, 

etniske grupper og andre kan tryne hinanden 

med flertalsafgørelser. Et på overfladen 

demokratisk system, men uden 

respekt og omsorg for helheden i samfundet. 

For at undgå sådan et flertalstyranni, 

må forhandlingen og samtalen træde ind 

og skabe den anerkendelse af hinandens 

forskelle, som er den demokratiske 

livsforms hjerteblod. 

Hal Koch stillede sig overordentligt 

kritisk over for flertalsafgørelser fordi de 

netop blot var erstatning for „sværd og 

lanser“ og ikke et reelt alternativ. Afstemninger 

kunne være nødvendige, men de 

måtte altid følges op af flere debatter. „I 

et demokratisk samfund indrømmer 

man, at alle afgørelser er relative (…) 

og derfor hører drøftelsen ikke op“. 

DENNE POINTE bliver unægteligt 

aktuel, når man hører folk afvise en 

ny afstemning om de fire forbehold 

med henvisning til beslutningen 

fra sidste afstemning. En afstemning 

må aldrig blive en nærmest 

hellig foranstaltning, der træder i 

stedet for menneskelig fornuft og 

dømmekraft og sætter det tænkende 

og samtalende menneske 

ud af spillet. 

På samme måde har en lang 

række af Hal Kochs andre pointer 

stadig en betydelig relevans for de 

demokratiske udfordringer, vi står 

over for. De politiske partiers kedsommelige 

stemmefiskeri hos ældre, 

børnefamilier, unge og syge gør det 

tydeligt, at demokratiet i dets formelle 

form stadig rummer en risiko for splittelse. 

Hvis unge og gamle føler, de må 

kæmpe mod hinanden ved stemmeurnerne, 

er sammenhængskraften i samfundet i alvorlig 

fare og samtaledemokratiet for alvor afløst af 

alles kamp mod alle. Her er der alvorligt brug for 

demokratisk dannelse. 

Demokratisk dannelse er også et kodeord i forhold til 

integrationsvanskelighederne. Først når indvandrere med 

traditionelle livsmønstre optager selve den demokratiske livsform, 

vil de reelt kunne deltage som demokratiske borgere. 

Det er en kontroversiel konklusion, men den følger direkte af 

Hal Kochs demokratiopfattelse. Det er ikke nok, at man for- 

DEMOKRATI 

melt set deltager i demokratiet, hvis man 

ikke praktiserer demokrati i sit liv. Derfor 

må det være nødvendigt, at vi udfordrer 

traditionalistiske kulturer med den demokratiske 

livsform. Ellers bliver deres demokratiske 

dannelse blot formel og ikke reel. 

Hal Koch er således stadig et vigtigt 

afsæt for de store spørgsmål om udviklingen 

af vores demokrati og hans 

tankers kontroversielle 

karakter er i 

høj grad 

intakt. 

Hal Koch skrev bogen 

„Hvad er demokrati?“ i 1945. 

Den er stadig aktuel, mener 

højskolelærer Dennis Nørmark. 

9

10 

DEMOKRATI 

Har Det Radikale Venstre gjort for meget ud af at tage part i Israel/Palæstina-konflikten? 

Demokratiet 

skal nok komme 

Bliver Palæstina det første arabiske 

demokrati, nu hvor Yassir 

Arafat er væk? Ifølge Amalie 

Lyhne Larsen og Maria Lindhardt, 

just hjemkommet fra Mellemøsten, 

vil det kræve en økonomisk 

saltvandsindsprøjtning fra 

EU og en mere pragmatisk holdning 

til konflikten hos både 

palæstinenserne og israelerne. 

Af Lasse Bruun 

MARIA LINDHARDT og Amalie Lyhne 

Larsen har, som repræsentanter for 

Radikal Ungdom, været på en rundrejse 

i Mellemøsten arrangeret af bl.a. 

Dansk Ungdoms Fællesråd. 

Et af hovedformålene med turen var 

at opleve Israel-Palæstina konflikten 

på klods hold. 

Amalie Lyhne Larsen tror, at der 

kommer mere skub i den demokratiske 

udvikling efter Yassir Arafats død, men 

mener, at udviklingen også er betinget 

af en bedring af konflikten mellem 

Israel og Palæstina. 

„Den palæstinensiske befolkning har 

brug for at se et holdningsskift fra 

Israels side“, siger hun. 

Både Maria Lindhardt og Amalie Lyhne 

Larsen efterlyser, at Det Radikale Venstre 

formulerer en officiel holdning til konflikten 

mellem Israel og Palæstina. 

De mener, at det er vigtigt, at folketingsgruppen 

sender et klart signal 

om, at der er to sider af sagen, og at 

løsningen derfor må være pragmatisk. 

„Størstedelen af befolkningen i både 

Israel og Palæstina er klar til at indgå 

nogle meget krævende kompromisser 

for at opnå fred. Det er en holdning, Det 

Radikale Venstre, og dermed Danmark, 

bør støtte“, siger Maria Lindhardt. 

„Hvis vi fokuserer på, hvor der er en 

vej frem, og ikke, hvem der har ret, 

skal demokratiet nok komme“, tilføjer 

Amalie Lyhne Larsen. 

Når der den 9. januar er valg i 

Palæstina, kommer kampen til at stå 

mellem den nu fængslede tidligere 

leder af Fatahbevægelsen på Vestbredden, 

Marwan Barghoutis, og PLOlederen 

og Fatahbevægelsens kandidat, 

Mahmoud Abbas. 

Maria Lindhardt tror, valget vil have 

en stor effekt på den demokratiske 

udvikling i Palæstina. 

„Hvis palæstinenserne oplever et 

præsidentvalg, som de reelt ikke har 

nogen indflydelse på, vil de fuldstændigt 

miste troen på et demokratisk 

system“, siger hun. 

Skal demokratiet sejre, skal der, 

uanset valgets udfald, hjælp til udefra, 

påpeger Amalie Lyhne Larsen. 

„Hvis vi skal have en holdbar løsning 

med et velfungerende palæstinensisk 

demokrati, så er vi nødt til at støtte 

den nye palæstinensiske stat økonomisk, 

hvilket er noget, som EU kan 

hjælpe med til. Det holder ikke at have 

to stater ved siden af hinanden, hvor 

den ene er så fattig i forhold til den 

anden“, siger hun.

Hviderussisk opråb 

Ukraines opposition har fyldt 

gaderne i hovedstaden Kiev. For 

kort tid siden var der også valg i 

Hviderusland. Her døde protesterne 

hurtigt ud på trods af massiv 

valgsvindel. For i Hviderusland er 

politiet loyalt over for myndighederne, 

og ethvert tilløb til fri 

presse slås ned med hård hånd 

i landet, der mest af alt minder 

om et sovjetmuseum. 


‘Europas sidste diktator’. 

Det er Hvideruslands autoritære leder, 

Alexander Lukasjenko, ofte blevet kaldt, 

selv om det ikke helt yder retfærdighed 

over for despoterne i andre af de tidligere 

sovjetstater. 

Men om ikke den eneste, så er han i 

hvert fald en grum en af slagsen. 

For nylig var der parlamentsvalg og 

folkeafstemning i Hviderusland. 

Folkeafstemningen handlede om en 

forfatningsændring. Med den hidtidige 

forfatning havde Alexander Lukasjenko 

nemlig ikke mulighed for at genopstille 

ved det næste præsidentvalg i 2006. 

Lukasjenko fik sit ja igennem, men 

ikke ved brug af almindelige demokratiske 

metoder. 

SILBA 

Med i Hviderusland var organisationen 

SILBA (Support Initiative for Liberty and 

Democracy in the Baltic Area), der blandt 

andet har det radikale folketingsmedlem 

Martin Lidegaard i bestyrelsen. 

SILBA har mange danske aktive. Fortrinsvis 

medlemmer af Radikal Ungdom 

og Venstres Ungdom. De medvirker løbende 

til at uddanne hviderussiske unge 

i demokrati og markedsøkonomi. 

Men de arrangerer også mere sociale 

arrangementer, eksempelvis rockkoncerter. 

SILBA var også til stede i forbindelse 

med det hviderussiske valg, hvor de udførte 

valgobservatørarbejde. Og de samarbejder 

med den hviderussiske ungdomsorganisation 

Zubr (Tyren), der er 

søsterorgansiation til ’de orange’ folkemængder, 

som har fyldt Ukraines gader 

de sidste par uger. 

En af dem, der var i Hviderusland i 

forbindelse med valget, er den unge 

radikale jurastuderende Jonathan 

Nielsen. Og han oplevede det hviderussiske 

undertrykkelsessystem i fuld 

aktion. 

„Når oppositionen laver demonstrationer, 

er de nødt til at begrænse omfanget. 

Hvis møderne er for store, kommer politiet 

og siger, at der er kommet en bombetrussel. 

Og så rydder de stedet“, siger 

Jonathan Nielsen. 

Det skete også til et møde, hvor 

Jonathan Nielsen var til stede. 

„Oppositionsfolkene sagde, at de 

gerne ville blive og medtage risikoen for 

at lade sig springe i luften. Men det fik 

de ikke lov til. Hvis de modsatte sig ville 

de blive arresteret“, fortæller han til 

Radikal Politik. 

Ingen fri presse 

Efter valget, der officielt endte med stor 

opbakning til Lukasjenko, begyndte protesterne 

i Hvideruslands hovedstad, 

Minsk. Men demonstrationerne blev hurtigt 

slået ned. I bogstaveligste forstand. I 

modsætning til i Ukraine er politiet i 

Hviderusland meget loyalt over for systemet. 

Og mens ukrainerne har private 

medier, findes det stort set ikke i Hviderusland. 

Frie aviser bliver meget hurtigt undertrykt. 

Ofte med bureaukratiske begrundelser. 

Et eksempel er en avis, der er 

blevet lukket, med den begrundelse at 

trykkeriet ikke har betalt det tilbage i 

skat, som den skulle. 

Presset på de frie medier slutter ikke 

her. Det er ikke ualmindeligt, at journalister 

bliver arresteret, og der findes flere 

eksempler på, at journalister er blevet 

slået ihjel. 

Så sent som efter valget blev en 

journalist fundet myrdet med 22 knivstik. 

Officielt er der hverken fundet nogle 

skyldige eller noget motiv. 

Propaganda 

De medier, der er, er til gengæld fyldt 

med propaganda. Også på det område er 

Hviderusland et lyslevende Sojvetmuseum. 

Det oplevede Jonathan Nielsen på 

nærmeste hold under sit ophold i Hviderusland. 

„Oppositionsfolk bliver sammenlignet 

med nazister. Jeg så tv-indslag, der viste 

en talende oppositionspolitiker, der 

hævede armen, som man jo gør, når 

DEMOKRATI 

man taler. Næste billede viste Hitler, der 

hæver armen til Heil-hilsen. Det så jeg 

flere gange“, siger Jonathan Nielsen. 

At oppositionspolitikere beskyldes for 

at være nazister forhindrer imidlertid ikke 

de hviderussiske statsmedier i samtidig 

at være præget af en antisemitisk tone. 

„Jeg så et program, hvor speakerne 

opfordrede hviderusserne til at vende sig 

mod Rusland for at finde svar på fremtidens 

udfordringer. Ikke mod vesten. Går alt 

så godt i Rusland? Spurgte speakeren derefter 

retorisk, og svarede: Nej, men det er 

oligarkernes skyld. Efter en kort kunstpause 

tilføjede han: Og så vil du måske tro at 

oligarkerne er russere, men det er de ikke 

– de er jøder¡, beretter Jonathan Nielsen. 

Så lavt er niveauet i den hviderussiske 

propaganda altså. 

Og med Lukasjenkos tiltuskede sejr, 

en massiv propaganda og et loyalt 

sikkerhedsapparat er der ikke meget 

der tyder på ukrainske tilstande i Hviderusland 

foreløbig. 

Men SILBA – de klør stadigt på. 

FOR Hviderusland, står der på plakaten. Valgpropaganda 

er ikke tilladt i Hviderusland. Men staten laver 

kampagner for at oplyse om, at der er valg. Til folkeafstemningen 

skulle der stemmes for eller imod forfatningsændringen 

til fordel for Lukasjenko. Den „neutrale“ 

plakat viser en stemmeseddel, hvor for-feltet er 

udfyldt – og imod-feltet ser ud til ikke at eksistere. 

11

Den politiske stemning i Holland er langt fra den 

traditionelle vindmølle- og tulipanidyl. To politiske 

mord på få år har sat sine spor. 

12 

DEMOKRATI 

Mord på 

politiske 

værdier 

Efter mordet på den hollandske 

filminstruktør Theo van Gogh 

diskuterer den hollandske 

regering og befolkning demokrati 

i et nyt lys. Ord er ikke 

nok, synes at være den herskende 

stemning i Holland for 

tiden. Radikal Politik bringer 

her en stemningsreportage fra 

Holland. 

Af Rune Heiberg Hansen 

MORDET PÅ DEN hollandske filminstruktør 

Theo van Gogh den 2. november 

og den efterfølgende uro i 

Holland har skabt en stor usikkerhed 

og utryghed blandt den hollandske 

befolkning og har medført et stærkt 

politisk fokus på sikkerhed. 

Der har med den nuværende regering 

været en lang debat om demokratiske 

værdier, særligt fra den 

kristendemokratiske regeringschef 

Balkenende. Opfattelsen er, at ord og 

gode meninger ikke længere er nok. 

Theo van Goghs morder var en 

veluddannet 3. generationsindvandrer, 

der efter alle objektive kriterier 

var integreret i den hollandske befolkning. 

At mordet blev begået af en 

hollænder, og at mordet havde en så 

bestialsk karakter, som det var tilfældet, 

har rystet den hollandske tro på 

integrationen som middel mod fundamentalistisk 

vold. Dertil kommer, at 

mordet er det andet politiske mord i 

Holland på to år. 

DEN HOLLANDSKE offentlighed er 

kommet til den konklusion, at værdidebatten 

og integrationsbestræbelserne 

ikke er nok. I stedet er fokus på, 

hvorledes man konkret forhindrer 

terrorhandlinger. Her er svaret fra 

manges side indskrænkninger i de 

civile frihedsrettigheder, evt. med den 

kvalifikation at indskrænkningerne 

alene træder i kraft for dem, der har 

begået en række kriminelle handlinger, 

men ikke som strafelement. 

DE POLITISKE MORD på van Gogh 

i år og Pim Fortuyn for to år siden 

samt den seneste tids religiøst/kulturelt 

bestemte urolighed har medført, 

at den debat, vi fører i Danmark om 

afstandtagen fra fundamentalisme, 

ikke synes tilstrækkelig. Der er et 

krav om konkrete handlinger. Det 

politiske miljø gør, at ytringer om at 

beskytte frihedsrettighederne i den 

politiske debat afvises som forsvar 

for fundamentalistisk vold. 

Den fundamentalistiske vold i 

Holland stiller hollænderne over for et 

stort socialt og demokratisk dilemma. 

Det hollandske samfund er, i modsætning 

til det danske, ikke homogent. 

Traditionelt kan man opdele Holland i 

fire grupper: Lutheranerne, med en 

stor andel meget troende calvinister; 

katolikkerne; socialisterne; og humanisterne. 

Disse fire grupper har levet i 

meget parallelle samfund, men har 

accepteret et fælles sæt demokratiske 

spilleregler. 

MED EN STOR indvandring fra primært 

Marokko og Tyrkiet er der kommet 

en femte gruppe mennesker ind i 

landet, hvor en lille men markant 

andel ikke accepterer det fælles 

demokratiske grundlag. Omend fundamentalisterne 

udgør et lille mindretal 

i den muslimske befolkning, så er 

gruppen stadig en stor udfordring for 

det hollandske frisind og demokrati. 

Det er i den sammenhæng indskrænkningerne 

i frihedsrettighederne skal 

ses, særligt når den herskende opfattelse, 

selv blandt medlemmerne af 

Det Radikale Venstres hollandske 

søsterparti D66, er, at traditionelle 

svar om mere uddannelse åbenlyst 

har slået fejl.

Skal der være grænser for 

ytringsfrihed? Billedet viser 

den afdøde multikunstner 

Jens Jørgen Thorsen med 

plakaten fra den provokerende 

film ’Jesus vender 

tilbage‘. 

IDÉPOLITIK III: 

Det forbudte 

Mordet på Theo van Gogh har 

bragt ytringsfriheden og dens 

begrænsninger tilbage på den 

danske dagsorden. 

Af Jesper Brieghel 

MENS EN DANSK advokat på vegne 

af en anonym gruppe muslimer nu har 

politianmeldt DR for flere gange at vise 

klip fra van Goghs film ’Submission’, 

vurderer flere juridiske eksperter, at 

filmen lige så vel kunne have fået et 

retsligt efterspil for instruktøren, hvis 

denne havde været dansk. Dermed 

rejser sig en række principielle spørgsmål 

om ytringsfriheden og de retslige 

begrænsninger, vi lægger på den. 

François-Marie Arouet de Voltaire 

(1694–1778) tilskrives den berømte udtalelse: 

„Jeg er aldeles uenig med Deres 

synspunkt, min herre, men jeg vil til døden 

forsvare Deres ret til at fremsætte 

det“. Voltaire bidrog væsentligt til den 

Oplysningstid, hvis fremmeste mål var et 

opgør med fordomme, dogmatik og religiøs 

undertrykkelse. Midlet skulle være 

den frie tanke, den frie kritik. Hver enkelt 

skulle have frihed til ved hjælp af egen 

fornuft at forme og indtage et personligt 

standpunkt. 

Denne frihed ville imidlertid være falsk, 

hvis beslutningsgrundlaget blev kontrolleret 

og begrænset af en religiøs eller anden 

autoritet. Frihed forudsætter åbne 

alternativer, åben debat. Derfor måtte 

hver enkelts tros- og meningsfrihed nødvendigvis 

følges op af en tolerance over 

for kritik. Tankefrihed måtte også betyde 

frihed til kritik. Oplysningstænkningen 

blev dermed en hovedkraft i opgøret med 

kirkens meningsmonopol og adelens 

arvede rettigheder og privilegier (feudalis- 

men). Den ansporede med andre ord 

fremvæksten af det moderne demokrati. 

Siden så verden nazisternes jødeforfølgelser. 

Det begyndte med hån og fornedrelse 

og endte i udryddelseslejre. I forfærdelse 

over udviklingen i Tyskland indførte 

de europæiske lande op til, under og 

efter krigen love, der skulle beskytte mod 

en sådan udvikling. 

I Danmark fik vi i 1939 straffelovens 

§ 266 B, ’racismeparagraffen’, der gav 

domstolene mulighed for at straffe enhver, 

som ved „udspredelse af falske rygter 

eller beskyldninger forfølger eller ophidser 

til had mod en gruppe af den 

danske befolkning på grund af dens tro, 

afstamning eller statsborgerforhold“. 

Hensigten var klar – at beskytte trosfriheden 

og forhindre forfølgelse. Men siden 

skiftede loven tekst. 

I 1971 blev teksten grundlæggende 

ændret. Mindre kontroversielt blev de 

beskyttede karakteristika omformuleret til 

„race, hudfarve, nationale eller etniske 

oprindelse og tro“. Senere blev „seksuel 

orientering“ tilføjet. 

Mere kontroversielt ændredes definitionen 

af selve den strafbare handling. Mens 

loven fra ’39 forbød „forfølgelse“ og 

„opfordring til had“, forbød loven af ’71 

nu at „true, forhåne eller nedværdige“. 

En klar stramning, der bragte § 266 B 

tæt på den såkaldte „blasfemiparagraf“, 

§ 140, der forbyder at „drive spot med 

eller forhåne noget her i landet lovligt 

bestående religionssamfunds troslærdomme 

eller gudsdyrkelse“. 

Stramningen skulle yde borgerne 

yderligere beskyttelse. Men spørgsmålet 

er, om ikke både den ændrede § 266 B 

og den oprindelige § 140 åbner en anden 

flanke, der kræver fornyet besindelse på 

Oplysningstidens principper. 

DEMOKRATI 

Mange troende giver udtryk for, at 

deres religion i stigende grad danner et 

værdimæssigt udgangspunkt for deres 

politiske stillingtagen, og vi ser stadig 

oftere religiøst baserede holdninger 

dukke op i den politiske debat, f.eks. i 

spørgsmål om homoadoption, genteknik, 

abort og ligestilling. Samtidig søger trossamfundene 

deres religiøse holdninger 

retsligt beskyttet. 

Både § 140 og den ændrede § 266 B 

beskytter religionen som en ømtålelig 

privat sag, altimens den spiller en voksende 

rolle i det offentlige politiske rum. 

Kunstens provokation, det måske bedste 

redskab til kritik af tabuer og demaskering 

af selvhøjtidelige talsmænd for den 

absolutte sandhed, kriminaliseres. 

Begrundelsen er nu skiftet fra beskyttelse 

mod reel forfølgelse til et hensyn til 

’de religiøse følelser’. Deri består det 

afgørende skred. 

Det giver mening at beskytte folk mod 

kritik rettet mod race, hudfarve, oprindelse 

og seksualitet. Disse karakteristika 

er hverken valgfri eller knyttet til bestemte 

holdninger, og kritik heraf kan derfor 

ikke tjene noget demokratisk formål. 

Anderledes med troen. Den er både valgt 

og politisk holdningsmættet. 

I en periode, hvor religion og politik 

blandes sammen, kan det, der var tænkt 

som en beskyttelse, derfor hurtigt blive 

midlet til undertrykkelse af den frie 

debat. Hvad bliver det næste kritikpunkt, 

der ’støder de religiøse følelser’? 

Der er milevidt mellem at beskytte 

mennesker mod „forfølgelse“ og „opfordring 

til had“, som i den oprindelige 

§ 266 B, til at frede synspunkter fra 

provokerende kritik. 

Voltaire ville give sit liv for forskellen. 

Hvad vil Det Radikale Venstre? 

FOTO: KIM RUNE / SCANPIX 

13

14 

Lunken 

Af Zenia Stampe, landsformand 

for Radikal Ungdom 

I STARTEN af november indgik regeringspartierne, 

Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF 

en aftale om EU – et nyt nationalt kompromis. 

Marianne Jelved spår i sidste nummer af Radikal 

Politik, at aftalen vil gavne EU-debatten i Danmark. 

Men hun og de andre aftaleparter lader helt til at 

overse, hvilket signal aftalen sender til resten af 

EU. 

FORFATNINGSTRAKTATEN åbner som bekendt 

for, at Det Europæiske Råd ved enstemmighed 

kan beslutte, at Ministerrådet skal overgå til 

flertalsafgørelser. Med det nye nationale kompromis 

har aftaleparterne givet hinanden håndslag 

på, at de skal være enige, før Danmark kan tilslutte 

sig overgangen til flertalsafgørelser på en 

række områder. Billedligt talt betyder det, at et af 

partierne – herunder det EU-skeptiske SF – kan 

trække i nødbremsen og dermed standse EUlokomotivet 

– også selvom de andre aftaleparter 

og EU’s øvrige 24 lande er klar til at gå videre. 

Ved at invitere SF med i aftalen bliver det 

givetvis lettere at hive et ja hjem til forfatningstraktaten 

ved en kommende folkeafstemning. 

Man skal ikke undervurdere SF’s indflydelse på 

befolkningen, når det handler om EU. Danskerne 

har før vist, at de er parate til at følge andre 

partier i EU-spørgsmålet end dem, de normalt 

stemmer på. Det er en trist kendsgerning for det 

store EU-positive flertal i folketinget. Men de EUpositive 

partier bærer imidlertid selv en stor del af 

ansvaret for, at det er sådan. De har ikke udvist 

politisk lederskab og villighed til at risikere popularitet 

på sagen. Med det nye nationale kompromis 

smyger de sig helt uden om det opslidende 

opgør med vælgerne. For med SF som stødpude 

kommer de næppe til at stå for skud. 

MEN DER er jo ikke bare tale om, at ja-partierne 

har gjort sig skyldige i en kujonagtig handling. De 

har rent faktisk taget hele EU som gidsel for at 

undgå konfrontationen med vælgerne. 

Om SF virkelig ville udnytte muligheden for at 

sætte en kæp i hjulet for yderligere integration, er 

ikke til at sige. Men alene det at give partiet muligheden 

er et meget uheldigt signal over for 

vores samarbejdspartnere i EU. Hvilket andet land 

kunne finde på noget lignende? Og så er vi fremme 

ved pointen: Nok går et flertal i det danske 

folketing ind for et stærkere og tættere samarbejde 

i EU. Men begejstringen er ikke større, end at 

vi holder lav profil, så snart den hjemlige popularitet 

står på spil. Ikke underligt at danskernes forhold 

til EU er så lunkent. Det er en ond cirkel, 

som kun kan brydes af viljen til politisk lederskab. 

RADIKAL UNGDOM 

Denne side redigeres af Radikal Ungdom. Indlæg sendes til sidens redaktør Vivian Heinola på 

vivian@radikalungdom.dk – deadline for næste nummer er: mandag den 3. januar 2005. 

Søde socialliberale 

Af Rasmus Christensen, 

medlem af RUs forretningsudvalg 

Sekunderne suser sandelig 

Siden skæbnevalget synes 

skrækscenariet søsat 

Skattestoppets servicenedskæringer 

styrker centrifugalkraften: 

Stjernerne støttes, staklerne 

snydes 

Solidariteten svinder, 

selvtilstrækkeligheden styrkes 

Supermarkedsmentaliteten 

skaber zombiesamfundsmedlemmer 

Statsministerens skyttegravsstrategi 

synes sat 

Stars and stripes-sheriffens 

sandstormskrig støttes 

slavisk 

Soldater, sælen, sneplove 

samt Sorøsheiken sendes 

sydpå 

Statsministerens skiftende 

søforklaringer cementerer 

selvmålet 

Skandalehistorier skabes: 

Smalle samarbejder, 

strandkantsbyggeri, centralistisk 

strukturreform, 

skoleforligsbrud, starthjælp, 

selektivt statsborgerskab 

Skattekronerne snoldes, 

skuffelsen spirer 

Sigtekornet screener samfundet, 

spejder skolekulturen, 

zoomer, slendrian 

spottes: 

Cirkelpædagogik samt 

selvstændig stillingtagen 

skaber slatne skoleelever 

Spændetrøjen sprænges, 

situationsfornemmelsen 

savnes 

Spinatspadserende synes 

selvindlysende 

Statsministerens sidste 

sæson skimtes 

Spindoktorerne styrer sol- 

daterne, journalisterne 

snøres 

Sufflørstaben skaber sminket 

symbolpolitik, sjældent 

ses seriøse 

samfundsforbedringer 

Spin, skyttegravsstrategi 

samt zigzag-kurs svækker 

sandfærdigheden 

Stemmeprocenten styrtdykker 

Statsministerens skråsikre 

supermandsstil savner 

svævekapabiliteter 

Skyttegravsstrategien slutter 

som selvmordsaktion 

Samfundet savner saglige 

socialliberale samfundssamaritter 

Sandkasseparlamentarikerslænget 

synes spraglet 

Sønderjyder såvel som 

storkøbenhavnere 

Skatteydere såvel som 

samfundsnassende studerende 

Syngende sangmus såvel 

som storsvedende sportsidioter 

Sexede strandløver såvel 

som sensuelle señoritaer 

Sund, sjov, seriøs samfundsdebat 

sikrer sammenholdet 

Sjakket sættes stævne: 

Sommerlejre, studieture, 

sommer super sessions, 

sommerhusmøder, seminarer, 

skolestartskampagner 

Soveposen stuves, sportstasken 

stoppes, Storebælt 

skues, skoler sekvenseres 

Slænget snakker, synger 

slagsange, studedrikker, 

svanser, scorer 

Stafetter snurres, sportskampe 

spilles 

Sladder cirkulerer 

Sent slukkes sengelampen 

Jargonen signalerer selskabelighed, 

slaraffenland 

Søjledanseren Zenia Stampe 

styrer sodavandspartiet 

Svenske søsterpartiers 

samarbejde styrkes 

Selerne strammer, skejserne 

savnes 

Snilde samt spontanitet 

sikrer stabiliteten 

Serveesserne spilles 

Statsministre støbes 

Summa summarum: 

Smuk svendeprøve sikret. 

Sådan! 

Seniorpartiets samt 

sodavandspartiets succeskriterier 

synes sædvanligvis 

synkroniserede 

Sabbatten slut, silkehandskerne 

smides 

Seriøse, skizofrene, sadistiske 

samfundsdebattører 

serverer solide, sexede 

slagord 

Supermeningsmålinger 

sikres, sågar stimevis 

Solstrålehistorien synes 

skolelærerinden som 

shooting star 

Samtidig synes seniorpartiet 

sommetider cementstabile 

Sager som sjove cigaretter, 

sekularisering samt sekstenåriges 

stemmeberettigelse syltes 

Seniorerne skal shines 

op! 

Strategien sat: 

Saglige socialliberale 

samfundsløsninger, S’il 

Vous plaît 

Statsministerskifte støttes, 

statsministerkampen startes 

Støttes socialdemokraterne? 

Samarbejder centrumpartierne? 

Skal skolelærerinden styre 

samfundet som statsminister? 

Centrumdemokraterne 

samt sognebørnene synes 

skråsikre 

Statsministerkandidaten 

selv synes stum. 

RU • Ny Kongensgade 18 5.tv • 1557 København V • tlf. 3313 0231 • fax 3313 04 31 • ru@radikalungdom.dk • radikalungdom.dk

5 skarpe til skatteordføreren 

Radikal Politik stiller 5 skarpe 

spørgsmål til Margrethe Vestager. 

– Hvorfor skal vi nedsætte indkomstskatten? 

„Vi skal skabe flere arbejdspladser. Derfor 

skal vi nedsætte indkomstskatten til 

maksimalt 42 %. Det vil – sammen med 

vores øvrige tiltag – give 50.000 nye arbejdspladser. 

En markant lavere skat på 

arbejde øger efterspørgslen efter arbejde. 

Og det er faktisk dét, som vi mangler og 

kommer til at mangle i fremtiden hvis arbejdspladser 

flytter ud af Danmark. Det er 

en grundlæggende social indsats at skabe 

en efterspørgsel efter arbejdskraft – her 

primært i en ny servicesektor. I den globaliserede 

verden, hvor alle taler om mere 

og mere viden, skaber vi en mulighed for 

arbejde til almindelige mennesker“ 

– Hvorfor er det kun direktøren og de 

højtlønnede, der får noget ud af det? 

Det er rigtigt, at de højtlønnede får 

mest ud af en nedsættelse af indkomst- 

L Ø R D A G D E N 8 . J A N U A R 

13.00 Stævnet åbnes af SØREN BALD, landsformand for DRV 

13.15 TORBEN M. ANDERSEN, professor, formand for Velfærdskommissionen: 

„Udfordringer for velfærdssamfundet“ 

13.45 Spørgsmål og debat 

14.15 KJELD MØLLER PEDERSEN, professor i sundhedsøkonomi: 

„Hvilket system er mest sygt?“ 


15.15 Kaffe (betales særskilt) 

15.45 JOHN ANDERSEN, professor ved RUC, „Social sammenhængskraft 

og bypolitik“ 


16.45 LARS OLSEN, journalist ved Ugebrevet A4, „Ghettoer i 

Gellerup og Gentofte“ 


17.45 Tanker og afrunding, MARGRETHE VESTAGER, fhv. minister 

og MORTEN ØSTERGAARD, næstformand, DRV 

18.00 Middag 

19.30 KAOS-PILOTERNE fra Århus lægger op til nye synsvinkler på 

velfærd – ingen kan regne med, at bevare deres fordomme! 

21.00: Aftenhygge med socialt samvær og musik 

S Ø N D A G D E N 9 . J A N U A R 

skatten. Men de 50.000 nye arbejdspladser, 

der vil blive skabt, vil give jobs til 

dem, der ikke har noget i dag. Og sådan 

er det med procentregning. Fem procent 

af et hundrede kroner er ikke så meget 

som fem procent af et tusinde kroner. Vi 

rokker ikke ved den grundlæggende 

sammenhæng, at jo mere du tjener, jo 

mere betaler du i skat. De ’højtlønnede‘, 

som får mest ud af vores skattereform er 

skolelæreren med nogen anciennitet, 

faglærte og lignende faggrupper. 

– Hvorfor indfører vi et skatteloft, når vi 

samtidigt skarpt kritiserer skattestoppet? 

Et skatteloft betyder, at skattetrykket er 

stort set det samme for den enkelte familie. 

Skattestoppet betyder derimod, at 

man ikke kan ændre skattesystemet væsentligt. 

Det forhindrer altså reformer af 

skattesystemet, der kunne give 50.000 

flere arbejdspladser – samtidig med at 

man opkræver det samme i skatteprovenu. 

Ikke én krone mere, og alligevel 

50.000 flere arbejdspladser. 

Det Radikale Venstres Nyborg Strand Stævne den 8.– 9. januar 2005 

VELFÆRD – VIRKELIGHED, VANETÆNKNING OG VISIONER 

09.00 JØRGEN GOUL ANDERSEN, professor ved Ålborg Universitet 

“Kampen mod velfærdsmyterne“ 

09.30 Spørgepanel med ZENIA STAMPE, ANDERS THOMSEN og 

MORTEN ØSTERGAARD, folketingskandidater 

10.00 ASBJØRN SONNE NØRGAARD, lektor ved Århus Universitet 

„Christiansborg er velfærdssamfundets største udfordring – 

retorik, politik og reformdynamik“ 

10.30 Spørgsmål og debat med spørgepanelet og stævnedeltagerne 

10.50 Kort pause 

11.00 Amtssocialdirektør i Frederiksborg amt, JETTE PIO TRAMPE 

„Velfærd og nye systemer – hvem vinder, og hvem taber?“ 

11.30 Spørgsmål og debat med spørgepanelet og stævnedeltagerne 

12.00 Frokost 

13.00 Aktuel politisk debat med særlig fokus på velfærdspolitikken. 

Panel: MARIANNE JELVED, MOGENS LYKKETOFT og ANDERS 

FOGH RASMUSSEN. Ordstyrer: Søren Bald 

15.00 Stævnet afsluttes af Det Radikale Venstres landsformand 

Tilmelding på radikale.dk (el. nedenstående kupon) senest den 4.1.05. 

Stævnet foregår på Hotel Nyborg Strand. 

NYBORG STRAND STÆVNE den 8.–9. januar 2005 

✗ 

NAVN: 

Deltagergebyr . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 100 

Overnatning på enkeltværelse incl. morgenmad . . . . . . . . . . . . . . .kr. 410 

Overnatn. på dobbeltvær. pr. pers. incl. morgenmad . . . . . . . . . . . .kr. 410 

sammen med: _____________________________________________ 

Overnatning incl. morgenmad på sovesal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 90 

Middag (to retter) og kaffe lørdag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 190 

Frokost (ta’ selv bord) og kaffe søndag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 155 

ADRESSE: 

POSTNR./BY: 

E-MAIL/TLF.: 

Selv uden reformer er skattestoppet et 

problem. Vismændenes beregninger viser, 

at Danmark ville få 8.000 flere i arbejde, 

hvis regeringen havde ført en politik, som 

svarer til SR-skatteloftet. 

– Hvorfor laver vi fælles skattepolitik med 

S? 

Fordi vi gerne vil vise, at en eventuelt 

SR-regering vil føre en bedre skattepolitik, 

end den nuværende regering gør. Vi vil 

bruge skattepolitikken til at skabe bedre 

vilkår i vores samfund – ikke kun til at 

finansiere udgifter på en mere eller mindre 

rimelig måde. 

– Hvad er forskellen så på S- og R-skattepolitik? 

Forskellen ligger blandt andet i finansieringen. 

Der er også forskelle i hvornår 

topskatten skal sætte ind. I Det Radikale 

Venstre har vi haft ét overordnet princip: 

Flest mulig arbejdspladser og det enklest 

mulige system i en rimelig fordelingsmæssig 

ramme.

16 

Ytringsfrihed og religion 

Af Preben Kjærulff, formand 

Skive Radikale Venstre 

I PROGRAMMET ’Dags Dato Special’ den 11. 

november 2004 på TV2 blev drabet på filminstruktøren 

Theo van Gogh debatteret i sammenhæng 

med, at klip fra hans film 

Submission blev vist i programmet. 

Debatten kom naturligvis til at handle om 

ytringsfrihed, og i debatten deltog blandt 

andre den radikale borgerrepræsentant Tanwir 

Ahmed. Ud over at tage afstand fra mordet 

blev debatten lidt mere dybdeborende sidst i 

udsendelsen, hvor Ahmed udtalte, at efter at 

tonen i indvandrerdebatten efter 11. 9. var 

blevet skærpet, var der brug for ’Færdselsregler’, 

dvs. regler for hvornår ytringsfriheden bør 

vige og ikke vige. På journalistens spørgsmål 

om hvornår ytringsfriheden bør vige, udtalte 

Ahmed, at den bør vige, i det øjeblik, at 

„nogen går ind og nedværdiger en religion 

Københavner-skolen 

Af Klaus Bondam, København 

HAR KØBENHAVN et integrationsproblem? Ja, 

det har vi! Og det er stort. Og København har et 

socialt problem. Og det er endnu større! Jeg mener, 

at det er afgørende, at vi sikrer en etnisk og 

social integration i København, således at de 

enkelte borgere bliver udstyret med kompetencer, 

der muliggør, at de kan leve side om side 

med folk, som er meget forskellige fra dem selv. 

Vi radikale har en forpligtigelse til at sikre, at 

København bliver en by, der er sammensat af 

multikulturelle fællesskaber – og ikke kulturelle 

fragmenteringer som i dag. 

For at rette op på det må vi bl.a. sætte et 

stort spørgsmålstegn ved, om fordelingen af 

elever på de københavnske folkeskoler er 

fremmende for den udvikling, vi radikale gerne 

ser, at folkeskolen skal fremme. 

Hvem vil sende sin datter hen i en skole hvor 

ni ud af ti piger går med slør, ikke må tage med 

på lejrskole og i øvrigt deltage i mange af klassens 

sociale aktiviteter; de færreste! Upåagtet at 

de alle taler godt dansk. Sprog alene gør det 

ikke. Albertslund-modellen duer ikke. Det gør 

Magnetskoler heller ikke alene. Magneter har 

det med at tiltrække alt. De er ikke selektive. 

Vi skal styrke ledelserne – og styringsredskaberne 

– på den enkelte skole. Lave større 

skoledistrikter. Etablere mindre satellitskoler. Og 

vi skal sikre erfaringsopsamling fra de private 

skoler. 

Jeg tror ikke på en løsning, der handler om 

at fragte børn rundt i busser, men jeg tror på 

en offentlig forvaltning, der frigør sig fra fagbevægelsens 

konservative diktatur. Jeg tror på 

frivillighed og dialog med københavnerne. Jeg 

tror på en folkeskole som et vigtigt forankringspunkt 

i bydelen. 

Den københavnske folkeskole skal være 

skuepladsen for et socialt løft af de svageste. 

Det er her, vi skal skabe en særlig – i positiv 

forstand – „storby-tankegang“. Det er her, vi 

skal sikre uddannelse, udvikling, kreativitet og 

innovation for Københavns børn og unge. 

Det Radikale Venstre skal arbejde for en 

københavnsk folkeskole, der bryder den 

negative sociale arv. 

Kommunalreform – ikke et valgtema 

Af Hans-Jørgen Jagd, folketingskandidat, 

Fredericia 

I RADIKAL POLITIK nr. 9 skriver Søren 

Bald om valg og kommunalreform. Jeg tror, 

at partiet som helhed skal passe på med at 

vurdere modstand mod kommunalreformen 

som en vindersag for os i en kommende 

valgkamp. Laver man en ganske uvidenskabelig 

undersøgelse blandt arbejdskollegaer, 

familie og venner, viser det sig, at langt de 

fleste har en neutral eller let positiv holdning. 

Der er langt mellem de rigtigt stærke 

RADIKAL DEBAT 

og kommer med udtalelser, som kan 

virke stødende for en religion“. 

Denne holdning, Tanwir Ahmed, 

hører ikke hjemme i et moderne 

sekulariseret demokrati som Danmark, 

og den hører slet ikke hjemme i Det 

Radikale Venstre. Vi har regler, der begrænser 

ytringsfriheden i forhold til 

diskrimination af det enkelte individ. 

Det har vi, fordi vi beskytter den 

enkeltes individuelle frihed og integritet. 

Men der går grænsen. Selv i et 

moderne frit samfund er der ting, vi 

ikke stiller spørgsmål ved og ikke går 

på kompromis med. Et af disse er 

ytringsfrihed. Dette burde være uproblematisk 

at forstå, hvis man er en 

del af det danske samfund. Jeg 

håber, at du kommer på bedre tanker, 

Ahmed. I modsat fald har jeg svært 

ved at kalde dig radikal. 

fortalere – men endnu længere mellem de 

rigtigt arge modstandere. Folk tager generelt 

allerede kommunalreformen for givet, og de 

mange kommuner, hvor der allerede er sket 

frivillige sammenlægninger, bør give et 

yderligere fingerpeg om, at vi ikke kan vinde 

på den sag. 

Set i lyset af kommunalvalget om et år er 

der også et interessant punkt, som ikke 

mange har fokuseret på endnu. 

Godt nok bliver det totale antal byrådsmedlemmer 

mindre, men rundt omkrig bliver 

det nemmere at komme ind for de små 

Ytringsfriheden gælder også ift. regligion i et moderne 

sekulariseret demokrati, mener Preben Kjærulff. 

partier, idet de enkelte kommunalråd bliver 

større. Her i min egen kommune forventes 

det, at mandattallet stiger fra 21 til 27, 

hvilket gør, at spærregrænsen falder så 

meget, at vi har en reel mulighed for at 

komme ind næste gang. 

Går vi ud og siger, at vi vil rulle kommunalreformen 

tilbage, vil mange vælgere ryste på 

hovedet og mene, at det er pengespild i 

forhold til de midler, der allerede er anvendt 

på projektet. Og da de fleste mentalt allerede 

har accepteret de kommende kommunegrænser, 

vil de finde nogle andre at stemme på!

RADIKAL DEBAT 

Overset konsekvens 

af strukturreformen 

Af Anne-Marie Malmos, Københavns Amtsråd 

DEN KOMMENDE REGION Hovedstaden 

bliver på væsentlige områder den store 

taber i strukturreformen. 

Det er veldokumenteret, at befolkningen i 

en storby som København, Danmarks hovedstad, 

har en anden levevis og andre levevilkår 

end resten af det danske samfund. Det 

viser sig ved en markant højere sygelighed 

og ringere sociale forhold – konsekvensen er 

bl.a. større sygehusforbrug. Storbyen ’tiltrækkes’ 

desuden af et stort antal psykisk 

syge, faktisk lever mere end 45 % af Danmarks 

psykisk syge i hovedstaden. Disse 

faktorer vil derfor stå i skærende kontrast til 

finansieringen af den kommende Region 

Hovedstaden, idet beregningsgrundlaget 

bl.a. hviler på et landsgennemsnit. 

Finansieringsgrundlaget for regionernes 

sundhedsudgifter vil blive finansieret med 

80% fra staten og 20% fra kommunerne - 

øvrige opgaver finansieres dels ved statslige 

bloktilskud og dels ved et mindre kommunalt 

grundbidrag pr. indbygger. Men den 

absolutte udfordring bliver det statslige 

bloktilskud, der, afhængigt af alderssammensætning 

og social struktur, beregnes på 

baggrund af landsgennemsnittet. 

I årtier har hovedstaden prioriteret 

forskning og udvikling samt behandling af 

psykisk syge, omend ikke tilstrækkeligt så i 

hvert fald i en grad, der viser, at udgiftsniveauet 

er langt højere end i det øvrige land. 

Med ringere økonomiske ressourcer fra år 

2006, eller når strukturreformen iværksættes, 

vil de psykisk syge i Region Hovedstaden 

blive sorteper. Serviceniveau og behandlingstilbud 

forudses at blive væsentligt 

forringet for vore allersvageste borgere. 

Forskning og udvikling inden for psykiatrien 

vil ligeledes blive reduceret kraftigt i forhold 

til nuværende niveau. Samme problemstillinger 

vil også ramme sygehusområdet, idet 

forskningsmidler reduceres kraftigt i forhold 

til nuværende niveau. Det indebærer, at 

Rigshospitalets særlige forskningstilskud 

reduceres med 275 mio., når omlægning 

sker i bloktilskud, eller at regionen fremover 

blot vil få tilført 1/3 af beløbet. 

Jeg mener, der er basis for at tænke sig 

rigtigt godt om, hvordan strukturreformen i 

praksis skal udmøntes. Med et befolkningsgrundlag 

på 1.629.153 mennesker vil Region 

Hovedstaden være i sværvægtsklassen i 

mere end én forstand. 

Bland dig... 

Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik 

og på partiets hjemmeside. Debat-indlæg til bladet kan sendes 

via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale 

Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København 

K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i 

debatten. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du 

selv kan uploade dine indlæg. 

Rygning er et arbejdsmiljøspørgsmål 

Af Martin K.I. Christensen 

I MIT CIVILE LIV arbejder jeg i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, der gør 

en stor indsats for at nedbringe antallet af dødsulykker – der dør cirka 10 om året i 

arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Folketinget har indført en detaljeret 

arbejdsmiljølovgivning 

på området, og Arbejdstilsynet 

har med 

rette fokus mod branchen. 

Men at gøre noget 

ved at 50 mennesker 

årligt dør som følge af 

rygningsrelaterede sygdomme, 

de har pådraget 

sig på jobbet, det 

er et indgreb i den 

personlige frihed. Det 

er en form for logik, 

som jeg simpelthen 

ikke forstår. Der er 

næppe tvivl om, at 

forbuddet mod rygning 

på offentlige 

steder kommer – om 

ikke andet så fra EU – 

så hvorfor ikke gøre 

det nu frem for at 

trække sagen i langdrag? 

Reklamer, ja tak! 

Af Bo Normander, København 

Rygning er et spørgrsmål om arbejdsmiljø, mener 

Martin K. I. Christensen. 

En dansk husstand modtager i gennemsnit 15 reklametryksager om ugen året rundt. 

Det svarer til godt 40 kg om året pr. husstand. Det vælter ind med glittede tryksager 

fra Fakta, TDC, Silvan, SuperBrugsen, Ikea, Jysk osv. Og det er fuldt lovligt. 

Man skal foretage en aktiv handling for at undgå reklamerne. På posthuset kan 

man mod forevisning af legitimation og udfyldelse af en tro og love erklæring få 

udleveret et ’Ingen reklamer tak‘-klistermærke til at klæbe på sin dør eller postkasse. 

Denne ordning benytter hver tiende danske husstand sig af. 

Markedsføringsloven forbyder derimod uopfordrede reklamer, der sendes via e-mail. 

Det kaldes spam. Man må heller ikke reklamere via SMS-beskeder eller telefonopkald 

(undtaget er dog dagblade, velgørende organisationer og lign.). Hvorfor gælder samme 

lovgivning ikke for reklamer, der leveres direkte ind ad folks brevsprække? 

Lovgivningen bør ændres, og det må Det Radikale Venstre arbejde for. De husstande, 

der ønsker at modtage reklamer, kan hente et ’Reklamer, ja tak!‘-skilt på 

posthuset. Alle andre husstande fritages for reklamer. På den måde vil antallet af 

overflødige reklamer falde – til glæde for dem, der ikke har bedt om dem, og til 

gavn for miljøet i form af sparet forbrug af papir og trykfarver. 

17

LANDET RUNDT 

Det næste nummer udkommer torsdag den 20. januar 2005. Sidste frist for indlevering 

af meddelelser til Landet Rundt er torsdag den 6. januar kl. 10.00. Meddelelser til 

Landet Rundt skal være amtsredaktørerne i hænde i god tid før deadline. 

Redaktion – Landet Rundt/annoncer: Helle Bøye Christensen – e-mail helle@radikale.dk 

København/Frederiksberg 

Frederik Berling • Vælgerforen. for København/Frederiksberg 

• Ny Kongensgade 18 5tv 

1557 København V • tlf.: 33 13 03 31 

e-mail: hovedstaden@radikale.dk 

www.radikale.dk/hovedstaden 

Træffetider: Tirs. kl. 15–20 og tors. kl. 9–14 

BESØG I ”REDEN” 

Lørdag den 18. december kl. 11–13 på Gasværksvej 

24, København V. Reden er et være- og rådgivningssted 

for kvinder i prostitutionsmiljøet. Pris: 50 

kr. som betales ved ankomst. Pengene går til 

Redens arbejde. Spørgsmål kan rettes til Lars 

Østergaard, olars@wanadoo.dk – tilmelding er 

ønskelig, men ikke nødvendig. 

MØD FIRE BR-KANDIDATER 

– FIRE FRISKE BUD PÅ KØBENHAVNS FREMTID 

Tirsdag den 4. januar kl. 19.30 i vælgerforeningens 

lokaler, Ny Kongensgade 18, 5. tv. Der vil være 

korte oplæg fra de fire kandidater: Mai Christiansen, 

Kasper W. Johansen, Margrethe Wivel og 

Frederik Berling – og derefter mulighed for at stille 

spørgsmål. Alle er velkomne. 

BONDAM ELLER BRUUN-VIERØ – HVEM SKAL 

VÆRE RADIKAL OVERBORGMESTERKANDIDAT 

Tirsdag den 11. januar kl. 19.30 i Nørre Allé Medborgerhus, 

Nørre Allé 7, 2200 København N, afholdes 

den anden debat mellem kandidaterne til borgerrepræsentationsspidskandidaturet 

– Inger Marie 

Bruun-Vierø og Klaus Bondam. Alle (også ikkemedlemmer) 

er meget velkomne. 

BESØG MARIATJENESTEN 

Torsdag den 13. januar kl. 17.30–19.00. Ole Andersen, 

socialrådgiver og ansat ved Mariatjenesten, vil 

vise rundt og fortælle om tjenestens arbejde med 

ANGREB PÅ PARADISLEJREN 

„Vi lever i et aggressivt, selvudnævnt paradis, og det er derfor, vi 

kalder forposten for vores demokrati i Iraks ørkensand for Camp 

Eden, ’Paradislejren’. Her nord for Basra ligger Danmarkshistoriens 

endestation, der bor vi, sådan ser der ud inden i vore hoveder tre 

år efter Socialdemokratiets historiske fald: en maskingevær-rede 

midt i ørkensandet.“ 

Carsten Jensen dissekerer den danske selvopfattelse i et forrygende 

opgør med det ny årtusindes politiske tænkning. 

Brian Mikkelsen: „Den mest vulgære af venstrefløjens debattører“ 

Jan Lindhardt: „Ikke bare ondskabsfuld, men simpelthen ond“ 

Bent Jensen: „Primitiv nazisme“ 

Bogen bestilles på www.drv.dk/fremsyn 

Medlemmer af Fremsyn: 210 kr. • Medlemskab og bog: 235 kr. • Normalpris: 279 kr. 

Støtteforeningen Fremsyn blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl 

Skytte og Hilmar Baunsgaard. Fremsyn støtter udgivelsen af bladet 

Radikal Politik og socialliberale bøger og skrifter. Som medlem af 

Fremsyn støtter du et ædelt formål og får bøger billigere. 

stofmisbrugere. Vi mødes på Maria Kirkeplads ved 

Istedgade. Ring på v. den grønne port, hvor der står 

Mariatjenesten. Arr.: Vesterbro/Valby/Kgs. Enghave 

bydelsforening. Tilmelding er ønskelig, men ikke 

nødvendig. Spørgsmål rettes til Lars Østergaard på 

olars@wanadoo.dk. 

OPSTILLING AF BORGERREPRÆSENTATIONS- 

KANDIDATER TIL KOMMUNALVALGET 2005 

Møde mandag den 17. januar kl. 19.30 i Indre By 

Medborgerhus, Ahlefeldtsgade 33, 1359 Kbh. K. De 

radikale spids- og overborgmesterkandidater er BRgruppeformand 

Klaus Bondam og sundhedsborgmester 

Inger Marie Bruun-Vierø. Derudover skal der 

vælges 18 andre kandidater. Alle Københavnske 

medlemmer, der har betalt kontingent har adgang. 

Københavns amt 

Torben Tallerup • Ellehaven 54 

2950 Vedbæk • tlf.: 45 66 08 10 

e-mail: tallerup@ofir.dk 

AMTET: DEBATMØDE OM ‘UDENRIGSPOLITIK’ 

Torsdag den 20. januar kl. 19–21 i Fællessalen, 

Christiansborg. Indledere: Niels Helveg Petersen og 

prof. Ole Wæver (Om EU, FN, Irak, Israel/Palæstina). 

Arr.: Københavns Amts RV. Tilmelding senest mandag 

den 17.1.05 på e-mail: tallerup@ofir.dk. 

LYNGBYKREDSEN: NYTÅRSMØDE 

Fredag 21. januar kl. 19.30 på Lindegården, Peter 

Lundsvej 9, 2800 Kgs. Lyngby, afholder Lyngbykredsen 

sit traditionelle nytårsmøde med spisning 

og debat. Indleder: Birthe Rønn Hornbech, MF (V). 

TO MØDER OM FOLKESUNDHED 

FO Hvidovre og DRV i Hvidovre og Rødovre inviterer 

til møder om folkesundhed og det gode måltid. 

Sted: Viftens Café, Rødovre Parkvej 130, Rødovre. 

Alle er velkomne – tilmelding ikke nødvendig. Ordstyrer: 

Morten Helveg Petersen. 

• Torsdag 10. februar kl. 19.30–21.30: Vinbonden 

Michael Gundersen og dessertkokken Morten 

Heiberg fortæller, og så er der vin- og chokoladesmagning. 

Deltagerpris: 80 kr. Tilmelding senest 

7.2.05 til FO-Hvidovre på tlf. 36 78 83 30. Mulighed 

for at spise i Messen i Filmbyen før mødet (bordbestilling 

tlf. 36 77 70 71 – kl. 9-–6) 

• Tirsdag 8. marts kl. 19.30–21.30: Om folkesundhed. 

Indledere: Folkesundhedschef Kirsten Lee og 

prof. Bjørn Holstein. 

Frederiksborg amt 

Peer Tidemand-Petersson • Skovvænget 35 

2970 Hørsholm • tlf.: 45 76 56 35 

e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk 

FREDENSBORGKREDSEN: PLAKATKLISTERDAG 

Alle medlemmer, der har mulighed for at møde 

lørdag den 23. januar kl. 10 hos Henrik Klitgaard, 

Kokkedal Industripark 38, 2980 Kokkedal, inviteres 

til at klistre plakater af folketingsmedlem Margrethe 

Vestager. Kom og vær med, vi plejer at have det 

sjovt og hyggeligt. Medbring selv spand og koste. 

Tilmelding hos jeres formand i lokalforeningerne. 

FREDERIKSVÆRKKREDSEN: 

ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Mandag den 17. januar kl. 19.30 i Elværket (ved 

Kirken) i Frederikssund. 

EKSTRAORDINÆR AMTSGENERAL- 

FORSAMLING/OPSTILLINGSMØDE 

Opstillingsmøde mhp. opstilling til det nye regionsråd 

afholdes tirsdag den 1. februar kl. 19.30 i 

kantinen på Frederiksborg Gymnasium, Carlsbergvej, 

Hillerød. Vi skal på mødet dels opstille amtets 

kandidater til rådet og dels vælge delegerede til 

fælles opstillingsmøde med de øvrige enheder i 

regionen. Alle amtets medlemmer kan deltage. 

Se i øvrigt kalenderen på radikale-fa.dk/ 

Storstrøms amt 

Rikke Skuldbøl Jakobsen • Herbergervej 2 

4840 Nørre-Alslev • tlf.: 54 45 37 87 

e-mail: jak.rikke@tdcadsl.dk 

DAGLIGSTUEMØDE MED 

FOLKETINGSKANDIDATER 

Tirsdag den 18. januar kl. 19.30 kan du møde amtets 

folketingskandidater til politisk debat. Mødet 

foregår hos Kirsten Fjord, Indre Vordingborgvej 28, 

4700 Næstved. Tilmelding senest den 17.1. på 

k.fjord@mail1.stofanet.dk eller tlf. 55 72 66 67. 

Alle aktiviteter og referater af møder i amtsforeningen 

kan fremover findes på medlemsnettet (det 

radikale netværk). Følg vejledningen på: 

http://www.drv.dk/article.aspx2id=2905

Vestsjællands amt 

Leon K. Johansen • Bildsøvej 116 • Kelstrup 

4200 Slagelse • tlf.: 58 54 91 61 

e-mail: leon@johansen.dk 

JULEFROKOST I HOLBÆK 

Holbæk radikale holder julefrokost – og det bliver 

årets første – lørdag den 15. januar kl. 18.00 i 

fælleshus 1 på Lundestræde i Holbæk. Adgang via 

Lundemarksvej – drej ad Lundehusvej og vælg 

første p-plads her. Deltagelse koster 100 kr., som 

bl.a. dækker maden. Deltagelse kræver forudgående 

tilmelding til Steen Nielsen, tlf. 59 44 65 60, 

eller Michael Rasmussen, tlf. 59 44 11 48, senest 

den 4. januar 2005. Kom og vær med til at markere 

starten på et godt valgår for de radikale i 

Holbæk! 

Fyns amt 

Jesper Olesen • Agnetevej 26 

5000 Odense C • tlf.: 65 91 10 71 

e-mail: j.ole@webspeed.dk 

FYNS RADIKALE VENSTRE: 

EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE 

Onsdag den 26. januar kl. 19.30 med valg af 

mindst 6 kandidater til Regionsråd Syd. Valget 

gennemføres efter amtsforeningens vedtægtsbestemmelser 

om valg af amtsrådskandidater, 

undtagen bestemmelsen om antallet af kandidater. 

Ethvert medlem kan indstille kandidater. 

Forslagene skal være formanden i hænde senest 

ugedagen før opstillingsmødet. Sted: Ringe (flere 

informationer følger). 

ODENSE RADIKALE VENSTRE (ORV): 

ÅBENT BESTYRELSESMØDE 

Tirsdag den 11. januar kl. 19.00 afholdes bestyrelsesmøde 

– åbent for alle medlemmer. Sted: ’Lokalet’, 

Vestergade 37, 3. 

ORV: DET KOMMUNALPOLITISKE PROGRAM 

Tirsdag den 18. januar kl. 19.00 afholdes debat og 

beslutning om det kommunalpolitiske program KV 

2005. Sted: FO’s lokaler, Vestergade 37. 

Sønderjyllands amt 

Per Kleis Bønnelycke • Kragelundvej 8 

Kragelund • 6330 Padborg 

tlf.: 74 67 67 67 • e-mail: per.kleis@mail.dk 

Hjemmeside: www.radikale.dk/sja 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Onsdag den 12. januar kl. 19 på Højskolen Østersøen, 

Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. 

EKSTRAORDINÆRT AMTSDELEGERETMØDE: 

VALG AF KANDIDATER TIL REGIONSRÅDET 

Onsdag den 19. januar kl. 19 på Højskolen Østersøen, 

Flensborgvej 50, 6200 Aabenraa. 

AABENRAA: ÅBNE BESTYRELSESMØDER 

Mandag den 17. januar kl. 19.30 og tirsdag den 15. 

marts kl. 19.30 på Højskolen Østersøen, Flensborgvej 

50, 6200 Aabenraa. 

HADERSLEV: LOKALGENERALFORSAMLING 

Onsdag den 23. februar kl. 19 på Bispen, Bispebroen 

3, 6100 Haderslev. 

Ribe amt 

Palle Ulsted Andersen • Gl. Vardevej 90 3.–19 

6700 Esbjerg • tlf.: 75 13 96 04 

e-mail: palle.ulsted.andersen@mail.dk 

HVORDAN BEVARER VI LANDSBYERNE 

I ESBJERG STORKOMMUNE? 

Tirsdag den 25. januar kl. 19.30 afholdes åbent 

debatmøde i Tjæreborg Forsamlingshus, Skolevej 

44B med formand for Esbjerg Byfond Helene Plet 

og amtsrådsmedl. Thorkild Møller. Gratis kaffebord. 

AMTSBESTYRELSESMØDE I VARDE 

Onsdag 2. februar kl. 19.30. Dagsorden udsendes til 

amtsbestyrelsen. Alle medlemmer har adgang. 

Århus amt 

Ejner Hviid Jensen • Sjællandsgade 116 st. 

8000 Århus C • tlf.: 86 12 56 18 

e-mail: ehj@mail1.stofanet.dk 

MØDE I KOMMUNALPOLITISK FØLGEGRUPPE 

Tirsdag den 4. januar kl. 16–18 på Århus Rådhus 

værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder, 

braender@mail.dk. 

ÅRV: FAKTAMØDE OM UDVIKLINGSPOLITIK 

Torsdag den 13. januar kl. 19.00–21.30 i Rosensgade 

24, 1. Århus. Lektor Christian Friis Bach vil indlede 

mødet. Kontakt: Martin Schaumann, tlf. 86 18 74 08, 

martin.schaumann@aarhusmail.dk. 


Tirsdag den 18. januar kl. 16–18 på Århus Rådhus 

værelse 377. Kontaktperson: Morten Brænder, 

braender@mail.dk. 

ÅBENT AMTSBESTYRELSESMØDE 

Mandag den 24. januar kl. 19.00 i Rosensgade 24,1. 

Århus. 

ÅRV: MEDLEMSMØDE OM 

UDDANNELSESPOLITIK 

Mandag den 31. januar kl. 18.30–20.35. Indleder: 

MF Margrethe Vestager. Kontaktperson: Martin 

Schaumann, martin.schaumann@aarhusmail.dk, tlf. 

86 18 74 08. 


Tirsdag den 1. februar kl. 16–18 på Århus Rådhus, 

vær. 377. Henv.: Morten Brænder, braender@mail.dk. 

Se aktuelle møder og ændringer af disse på aarv.dk 

LANDET RUNDT 

Temagrupperne er ikke altid nævnt i oversigten, 

men se dem på hjemmesiden eller bliv tilsluttet 

vores nyhedbrev på aarv.dk/mailinglisten 

Nordjyllands amt 

Jørgen Harder • Elverhøj 34 

9400 Nørresundby • tlf.: 98 17 31 76 

e-mail: jharder@mail1.stofanet.dk 

FORMØDER – AALBORG 

Preben Pedersen holder formøder fredagen før 

møder i Aalborg Byråd. (7. og 21. jan. og 11. og 25. 

feb.). Tilmelding på tlf. 98 31 50 74. 

AARS-KREDSENE: MØDE I KREDSBESTYRELSEN 

Mandag den 10. januar. Åbent for medlemmer. 

Tilmelding til Kjeld Jørgensen, tlf. 98 38 70 20, 

NyHolmgaard@get2net.dk. 

AMTET: ÅBNE MØDER 

Onsdag den 19. januar på Amtsgården, Niels Bohrs 

Vej 30, Aalborg Øst. Kl. 17: Landspolitisk Udvalg. 

Tilmelding til ph@drlund-gym.dk el. tlf. 98 85 15 11. 

Kl. 19: Amtsbestyrelsesmøde. Elsebeth Gerner 

Nielsen deltager i begge møder. 

AALBORG-KREDSENE: 

MØDE FOR NYE MEDLEMMER 

Mandag den 31. januar kl. 19 i RU’s lokaler, Forchhammersvej 

5, 1. sal, Aalborg. Mød DRV’s byrådsmedlem 

og folketingskandidater. Hør om dine 

muligheder for indflydelse i partiet. 

AMTET: MØDE MED MARIANNE JELVED 

OM KOMMUNALPOLITIK OG -VALG 

Mandag den 7. februar kl. 18–22 på Amtsgården, 

Niels Bohrs Vej 30, Aalborg Øst, afholdes møde med 

Marianne Jelved og erfarne kommunalpolitikere for 

at drøfte det forestående valg. Tilmelding til 

jonapeter@has.dk eller tlf. 98 92 33 81. 

AALBORG-KREDSENE: ÅBNE MØDER 

Mandag den 14. februar kl. 19 i RU’s lokaler, 

Forchhammersvej 5, 1. sal, Aalborg. Kl. 19: bestyrelsesmøde. 

Kl. 20: medlemsmøde om aktuel kommunalpolitik 

og valgoplæg til byrådsvalget. 

RADIKAL POLITIK • UDGIVELSESPLAN 

NR. DEADLINE UDKOMMER 

1 06.01 20.01 

2 03.02 17.02 

3 03.03 17.03 

4 31.03 14.04 

5 28.04 12.05 

Den anførte deadline gælder stof til Landet 

Rundt og annoncer. Sendes til: 

helle@radikale.dk 

(Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: 

redaktion@radikale.dk) 

Sekretariatet holder julelukket 

23.12.2004 – 2.1.2005 (begge dage incl.)

’Thor Pedersen har 50 procent ret. 

Vismændene har 100 procent ret. 

Fra artikel i Politiken hvoraf det fremgik, at finansministeren 

og de økonomiske vismænd er uenige om, hvordan det går 

med dansk økonomi. Vismændende påpeger, at regeringens 

finanspolitik er uholdbar på lang sigt. 

Af Henrik Nord 

REGERINGENS SKATTESTOP og regeringens 

kommunalreform er to uforenelige størrelser. 

Vi kan naturligvis have forskellige holdninger 

til projekterne hver for sig, men når de 

bliver sat sammen – og det gør de jo – peger 

de i hver deres retning. 

Ser vi på skattestoppet alene, har regeringen 

fuldstændig ret i, at vi ikke bare kan blive 

ved med at lade skatterne stige. Vi er nødt til 

at stoppe op og se på, om der er nogle skattefinansierede 

aktiviteter, vi kan undvære eller 

gøre på en anden måde. Det hører ligesom 

med til den politiske dagsorden for politikere 

både på Christiansborg og rundt om i kommunerne 

konstant at vurdere serviceniveau og 

aktiviteter med henblik på at få mest muligt 

ud af skattekronerne. 

Men regeringen har lavet et usædvanligt firkantet 

skattestop, som medfører, at ingen 

skatter må stige – målt i kroner og ører. Det 

betyder, at politikerne rundt om i kommunerne 

er låst fast til det samme serviceniveau 

som sidste år – og sidste år igen. Eller rettere 

et lavere serviceniveau. For når priserne på 

varer og lønninger stiger, og når kommunen 

ikke samtidig kan hæve skatten, så er den 

nødt til at lade serviceniveauet falde en smule 

for overhovedet at kunne servicere borgerne. 

På den ene side har vi altså et skattestop, 

som låser skatterne fast krone for krone, og 

som derfor medfører, at kommunerne bliver låst 

fast på det samme eller et lavere serviceniveau. 

Over for det står så en kommunalreform, 

der som udgangspunkt – og isoleret set – var 

en god idé. Det er så bare ærgerligt, at de 

gode visioner er blevet parkeret, og at regeringen 

og Dansk Folkeparti har lagt sig fast på 

mindste fællesnævner. 

Men dér, hvor kæden for alvor hopper af, er 

nemlig spørgsmålet om de nye kommuners 

serviceniveau. For når to eller flere kommuner 

bliver lagt sammen til en ny storkommune, 

skal de naturligvis blive enige om et serviceni- 

Postboks 7777 • 70000 Fredericia 

Returneres ved varig adresseændring 

Maskinel magasinpost ID 42158 

INDSPARK 

Regeringen siger et... og 

gør noget andet... 

Er der gået noget galt inde på Christiansborg? Regeringens skattestop og regeringens kommunalreform 

er to uforenelige størrelser, mener Henrik Nord, der er radikalt kommunalbestyrelsesmedlem i Værløse. 

veau. Og lur mig, om ikke det bliver den af 

de gamle kommuner, som har det højeste 

niveau, som løber af med sejren. Dens borgere 

vil jo ikke uden videre acceptere at skulle 

gå ned i serviceniveau. De vil da stadig have 

den samme undervisning af deres børn i 

skolen og samme niveau for børnepasning, 

ældreomsorg osv. 

Derfor tror jeg, vi vil se, at serviceniveauet vil 

stige mange steder i forhold til det niveau, vi 

kender i dag. Og det er naturligvis ikke gratis. 

Derfor vil mange af de nye storkommuner i 

de kommende år være nødt til at bruge af 

kassebeholdningen – dels for at ensarte serviceniveauet 

– på det højeste niveau, men 

også for simpelthen at sammenkøre edb, personaleorganisation, 

rutiner og meget andet. 

Den sidste del alene er skønnet at koste 

10 milliarder kr. Og hvis kommunerne ikke 

må røre ved indtægtsgrundlaget overhove- 

det, skal pengene jo findes et andet sted. 

Dette er et skoleeksempel på, at regeringen 

siger et og gør noget andet! 

Det kan godt være, at kommunalreformen 

på sigt vil spare samfundet for en masse 

udgifter. Det vil jeg gerne anerkende. Men her 

og nu koster det altså kassen. Og de penge 

er regeringen nu nødt til at finde og sende ud 

til kommunerne. Enten i form af en mulighed 

for at hæve skatterne eller som en del af 

bloktilskuddene. Ellers vil de nye kommuner 

være nødt til at bruge laveste fællesnævner, 

hvilket vil betyde ringere skoler, dårligere 

børnepasning og forringelser i ældre- plejen. 

Og det er vel ikke det, regeringen har tænkt 

sig? Eller er det? 

Henrik Nord er cand. polit., Folketingskandidat 

for Det Radikale Venstre og kommunalbestyrelsesmedlem 

i Værløse Kommune.

Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?