Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

16 Ytringsfrihed og religion Af Preben Kjærulff, formand Skive Radikale Venstre I PROGRAMMET ’Dags Dato Special’ den 11. november 2004 på TV2 blev drabet på filminstruktøren Theo van Gogh debatteret i sammenhæng med, at klip fra hans film Submission blev vist i programmet. Debatten kom naturligvis til at handle om ytringsfrihed, og i debatten deltog blandt andre den radikale borgerrepræsentant Tanwir Ahmed. Ud over at tage afstand fra mordet blev debatten lidt mere dybdeborende sidst i udsendelsen, hvor Ahmed udtalte, at efter at tonen i indvandrerdebatten efter 11. 9. var blevet skærpet, var der brug for ’Færdselsregler’, dvs. regler for hvornår ytringsfriheden bør vige og ikke vige. På journalistens spørgsmål om hvornår ytringsfriheden bør vige, udtalte Ahmed, at den bør vige, i det øjeblik, at „nogen går ind og nedværdiger en religion Københavner-skolen Af Klaus Bondam, København HAR KØBENHAVN et integrationsproblem? Ja, det har vi! Og det er stort. Og København har et socialt problem. Og det er endnu større! Jeg mener, at det er afgørende, at vi sikrer en etnisk og social integration i København, således at de enkelte borgere bliver udstyret med kompetencer, der muliggør, at de kan leve side om side med folk, som er meget forskellige fra dem selv. Vi radikale har en forpligtigelse til at sikre, at København bliver en by, der er sammensat af multikulturelle fællesskaber – og ikke kulturelle fragmenteringer som i dag. For at rette op på det må vi bl.a. sætte et stort spørgsmålstegn ved, om fordelingen af elever på de københavnske folkeskoler er fremmende for den udvikling, vi radikale gerne ser, at folkeskolen skal fremme. Hvem vil sende sin datter hen i en skole hvor ni ud af ti piger går med slør, ikke må tage med på lejrskole og i øvrigt deltage i mange af klassens sociale aktiviteter; de færreste! Upåagtet at de alle taler godt dansk. Sprog alene gør det ikke. Albertslund-modellen duer ikke. Det gør Magnetskoler heller ikke alene. Magneter har det med at tiltrække alt. De er ikke selektive. Vi skal styrke ledelserne – og styringsredskaberne – på den enkelte skole. Lave større skoledistrikter. Etablere mindre satellitskoler. Og vi skal sikre erfaringsopsamling fra de private skoler. Jeg tror ikke på en løsning, der handler om at fragte børn rundt i busser, men jeg tror på en offentlig forvaltning, der frigør sig fra fagbevægelsens konservative diktatur. Jeg tror på frivillighed og dialog med københavnerne. Jeg tror på en folkeskole som et vigtigt forankringspunkt i bydelen. Den københavnske folkeskole skal være skuepladsen for et socialt løft af de svageste. Det er her, vi skal skabe en særlig – i positiv forstand – „storby-tankegang“. Det er her, vi skal sikre uddannelse, udvikling, kreativitet og innovation for Københavns børn og unge. Det Radikale Venstre skal arbejde for en københavnsk folkeskole, der bryder den negative sociale arv. Kommunalreform – ikke et valgtema Af Hans-Jørgen Jagd, folketingskandidat, Fredericia I RADIKAL POLITIK nr. 9 skriver Søren Bald om valg og kommunalreform. Jeg tror, at partiet som helhed skal passe på med at vurdere modstand mod kommunalreformen som en vindersag for os i en kommende valgkamp. Laver man en ganske uvidenskabelig undersøgelse blandt arbejdskollegaer, familie og venner, viser det sig, at langt de fleste har en neutral eller let positiv holdning. Der er langt mellem de rigtigt stærke RADIKAL DEBAT og kommer med udtalelser, som kan virke stødende for en religion“. Denne holdning, Tanwir Ahmed, hører ikke hjemme i et moderne sekulariseret demokrati som Danmark, og den hører slet ikke hjemme i Det Radikale Venstre. Vi har regler, der begrænser ytringsfriheden i forhold til diskrimination af det enkelte individ. Det har vi, fordi vi beskytter den enkeltes individuelle frihed og integritet. Men der går grænsen. Selv i et moderne frit samfund er der ting, vi ikke stiller spørgsmål ved og ikke går på kompromis med. Et af disse er ytringsfrihed. Dette burde være uproblematisk at forstå, hvis man er en del af det danske samfund. Jeg håber, at du kommer på bedre tanker, Ahmed. I modsat fald har jeg svært ved at kalde dig radikal. fortalere – men endnu længere mellem de rigtigt arge modstandere. Folk tager generelt allerede kommunalreformen for givet, og de mange kommuner, hvor der allerede er sket frivillige sammenlægninger, bør give et yderligere fingerpeg om, at vi ikke kan vinde på den sag. Set i lyset af kommunalvalget om et år er der også et interessant punkt, som ikke mange har fokuseret på endnu. Godt nok bliver det totale antal byrådsmedlemmer mindre, men rundt omkrig bliver det nemmere at komme ind for de små Ytringsfriheden gælder også ift. regligion i et moderne sekulariseret demokrati, mener Preben Kjærulff. partier, idet de enkelte kommunalråd bliver større. Her i min egen kommune forventes det, at mandattallet stiger fra 21 til 27, hvilket gør, at spærregrænsen falder så meget, at vi har en reel mulighed for at komme ind næste gang. Går vi ud og siger, at vi vil rulle kommunalreformen tilbage, vil mange vælgere ryste på hovedet og mene, at det er pengespild i forhold til de midler, der allerede er anvendt på projektet. Og da de fleste mentalt allerede har accepteret de kommende kommunegrænser, vil de finde nogle andre at stemme på!
RADIKAL DEBAT Overset konsekvens af strukturreformen Af Anne-Marie Malmos, Københavns Amtsråd DEN KOMMENDE REGION Hovedstaden bliver på væsentlige områder den store taber i strukturreformen. Det er veldokumenteret, at befolkningen i en storby som København, Danmarks hovedstad, har en anden levevis og andre levevilkår end resten af det danske samfund. Det viser sig ved en markant højere sygelighed og ringere sociale forhold – konsekvensen er bl.a. større sygehusforbrug. Storbyen ’tiltrækkes’ desuden af et stort antal psykisk syge, faktisk lever mere end 45 % af Danmarks psykisk syge i hovedstaden. Disse faktorer vil derfor stå i skærende kontrast til finansieringen af den kommende Region Hovedstaden, idet beregningsgrundlaget bl.a. hviler på et landsgennemsnit. Finansieringsgrundlaget for regionernes sundhedsudgifter vil blive finansieret med 80% fra staten og 20% fra kommunerne - øvrige opgaver finansieres dels ved statslige bloktilskud og dels ved et mindre kommunalt grundbidrag pr. indbygger. Men den absolutte udfordring bliver det statslige bloktilskud, der, afhængigt af alderssammensætning og social struktur, beregnes på baggrund af landsgennemsnittet. I årtier har hovedstaden prioriteret forskning og udvikling samt behandling af psykisk syge, omend ikke tilstrækkeligt så i hvert fald i en grad, der viser, at udgiftsniveauet er langt højere end i det øvrige land. Med ringere økonomiske ressourcer fra år 2006, eller når strukturreformen iværksættes, vil de psykisk syge i Region Hovedstaden blive sorteper. Serviceniveau og behandlingstilbud forudses at blive væsentligt forringet for vore allersvageste borgere. Forskning og udvikling inden for psykiatrien vil ligeledes blive reduceret kraftigt i forhold til nuværende niveau. Samme problemstillinger vil også ramme sygehusområdet, idet forskningsmidler reduceres kraftigt i forhold til nuværende niveau. Det indebærer, at Rigshospitalets særlige forskningstilskud reduceres med 275 mio., når omlægning sker i bloktilskud, eller at regionen fremover blot vil få tilført 1/3 af beløbet. Jeg mener, der er basis for at tænke sig rigtigt godt om, hvordan strukturreformen i praksis skal udmøntes. Med et befolkningsgrundlag på 1.629.153 mennesker vil Region Hovedstaden være i sværvægtsklassen i mere end én forstand. Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debat-indlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. Rygning er et arbejdsmiljøspørgsmål Af Martin K.I. Christensen I MIT CIVILE LIV arbejder jeg i arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri, der gør en stor indsats for at nedbringe antallet af dødsulykker – der dør cirka 10 om året i arbejdsulykker i bygge- og anlægsbranchen. Folketinget har indført en detaljeret arbejdsmiljølovgivning på området, og Arbejdstilsynet har med rette fokus mod branchen. Men at gøre noget ved at 50 mennesker årligt dør som følge af rygningsrelaterede sygdomme, de har pådraget sig på jobbet, det er et indgreb i den personlige frihed. Det er en form for logik, som jeg simpelthen ikke forstår. Der er næppe tvivl om, at forbuddet mod rygning på offentlige steder kommer – om ikke andet så fra EU – så hvorfor ikke gøre det nu frem for at trække sagen i langdrag? Reklamer, ja tak! Af Bo Normander, København Rygning er et spørgrsmål om arbejdsmiljø, mener Martin K. I. Christensen. En dansk husstand modtager i gennemsnit 15 reklametryksager om ugen året rundt. Det svarer til godt 40 kg om året pr. husstand. Det vælter ind med glittede tryksager fra Fakta, TDC, Silvan, SuperBrugsen, Ikea, Jysk osv. Og det er fuldt lovligt. Man skal foretage en aktiv handling for at undgå reklamerne. På posthuset kan man mod forevisning af legitimation og udfyldelse af en tro og love erklæring få udleveret et ’Ingen reklamer tak‘-klistermærke til at klæbe på sin dør eller postkasse. Denne ordning benytter hver tiende danske husstand sig af. Markedsføringsloven forbyder derimod uopfordrede reklamer, der sendes via e-mail. Det kaldes spam. Man må heller ikke reklamere via SMS-beskeder eller telefonopkald (undtaget er dog dagblade, velgørende organisationer og lign.). Hvorfor gælder samme lovgivning ikke for reklamer, der leveres direkte ind ad folks brevsprække? Lovgivningen bør ændres, og det må Det Radikale Venstre arbejde for. De husstande, der ønsker at modtage reklamer, kan hente et ’Reklamer, ja tak!‘-skilt på posthuset. Alle andre husstande fritages for reklamer. På den måde vil antallet af overflødige reklamer falde – til glæde for dem, der ikke har bedt om dem, og til gavn for miljøet i form af sparet forbrug af papir og trykfarver. 17
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 10 16. december 200
Page 3 and 4: Radikal overborgmester? Hvem skal s
Page 5 and 6: Der er fremtiden til forskel Af Mar
Page 7 and 8: Personalepleje i Danmark A/S Statsm
Page 9 and 10: Hvad er demokrati? - Hal Koch i 200
Page 11 and 12: Hviderussisk opråb Ukraines opposi
Page 13 and 14: Skal der være grænser for ytrings
Page 15: 5 skarpe til skatteordføreren Radi
Page 19 and 20: Vestsjællands amt Leon K. Johansen

Radikale Venstre

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?