Radikale Venstre

Hviderussisk opråb
Ukraines opposition har fyldt
gaderne i hovedstaden Kiev. For
kort tid siden var der også valg i
Hviderusland. Her døde protesterne
hurtigt ud på trods af massiv
valgsvindel. For i Hviderusland er
politiet loyalt over for myndighederne,
og ethvert tilløb til fri
presse slås ned med hård hånd
i landet, der mest af alt minder
om et sovjetmuseum.
Af Simon Emil Ammitzbøll
‘Europas sidste diktator’.
Det er Hvideruslands autoritære leder,
Alexander Lukasjenko, ofte blevet kaldt,
selv om det ikke helt yder retfærdighed
over for despoterne i andre af de tidligere
sovjetstater.
Men om ikke den eneste, så er han i
hvert fald en grum en af slagsen.
For nylig var der parlamentsvalg og
folkeafstemning i Hviderusland.
Folkeafstemningen handlede om en
forfatningsændring. Med den hidtidige
forfatning havde Alexander Lukasjenko
nemlig ikke mulighed for at genopstille
ved det næste præsidentvalg i 2006.
Lukasjenko fik sit ja igennem, men
ikke ved brug af almindelige demokratiske
metoder.
SILBA
Med i Hviderusland var organisationen
SILBA (Support Initiative for Liberty and
Democracy in the Baltic Area), der blandt
andet har det radikale folketingsmedlem
Martin Lidegaard i bestyrelsen.
SILBA har mange danske aktive. Fortrinsvis
medlemmer af Radikal Ungdom
og Venstres Ungdom. De medvirker løbende
til at uddanne hviderussiske unge
i demokrati og markedsøkonomi.
Men de arrangerer også mere sociale
arrangementer, eksempelvis rockkoncerter.
SILBA var også til stede i forbindelse
med det hviderussiske valg, hvor de udførte
valgobservatørarbejde. Og de samarbejder
med den hviderussiske ungdomsorganisation
Zubr (Tyren), der er
søsterorgansiation til ’de orange’ folkemængder,
som har fyldt Ukraines gader
de sidste par uger.
En af dem, der var i Hviderusland i
forbindelse med valget, er den unge
radikale jurastuderende Jonathan
Nielsen. Og han oplevede det hviderussiske
undertrykkelsessystem i fuld
aktion.
„Når oppositionen laver demonstrationer,
er de nødt til at begrænse omfanget.
Hvis møderne er for store, kommer politiet
og siger, at der er kommet en bombetrussel.
Og så rydder de stedet“, siger
Jonathan Nielsen.
Det skete også til et møde, hvor
Jonathan Nielsen var til stede.
„Oppositionsfolkene sagde, at de
gerne ville blive og medtage risikoen for
at lade sig springe i luften. Men det fik
de ikke lov til. Hvis de modsatte sig ville
de blive arresteret“, fortæller han til
Radikal Politik.
Ingen fri presse
Efter valget, der officielt endte med stor
opbakning til Lukasjenko, begyndte protesterne
i Hvideruslands hovedstad,
Minsk. Men demonstrationerne blev hurtigt
slået ned. I bogstaveligste forstand. I
modsætning til i Ukraine er politiet i
Hviderusland meget loyalt over for systemet.
Og mens ukrainerne har private
medier, findes det stort set ikke i Hviderusland.
Frie aviser bliver meget hurtigt undertrykt.
Ofte med bureaukratiske begrundelser.
Et eksempel er en avis, der er
blevet lukket, med den begrundelse at
trykkeriet ikke har betalt det tilbage i
skat, som den skulle.
Presset på de frie medier slutter ikke
her. Det er ikke ualmindeligt, at journalister
bliver arresteret, og der findes flere
eksempler på, at journalister er blevet
slået ihjel.
Så sent som efter valget blev en
journalist fundet myrdet med 22 knivstik.
Officielt er der hverken fundet nogle
skyldige eller noget motiv.
Propaganda
De medier, der er, er til gengæld fyldt
med propaganda. Også på det område er
Hviderusland et lyslevende Sojvetmuseum.
Det oplevede Jonathan Nielsen på
nærmeste hold under sit ophold i Hviderusland.
„Oppositionsfolk bliver sammenlignet
med nazister. Jeg så tv-indslag, der viste
en talende oppositionspolitiker, der
hævede armen, som man jo gør, når
DEMOKRATI
man taler. Næste billede viste Hitler, der
hæver armen til Heil-hilsen. Det så jeg
flere gange“, siger Jonathan Nielsen.
At oppositionspolitikere beskyldes for
at være nazister forhindrer imidlertid ikke
de hviderussiske statsmedier i samtidig
at være præget af en antisemitisk tone.
„Jeg så et program, hvor speakerne
opfordrede hviderusserne til at vende sig
mod Rusland for at finde svar på fremtidens
udfordringer. Ikke mod vesten. Går alt
så godt i Rusland? Spurgte speakeren derefter
retorisk, og svarede: Nej, men det er
oligarkernes skyld. Efter en kort kunstpause
tilføjede han: Og så vil du måske tro at
oligarkerne er russere, men det er de ikke
– de er jøder¡, beretter Jonathan Nielsen.
Så lavt er niveauet i den hviderussiske
propaganda altså.
Og med Lukasjenkos tiltuskede sejr,
en massiv propaganda og et loyalt
sikkerhedsapparat er der ikke meget
der tyder på ukrainske tilstande i Hviderusland
foreløbig.
Men SILBA – de klør stadigt på.
FOR Hviderusland, står der på plakaten. Valgpropaganda
er ikke tilladt i Hviderusland. Men staten laver
kampagner for at oplyse om, at der er valg. Til folkeafstemningen
skulle der stemmes for eller imod forfatningsændringen
til fordel for Lukasjenko. Den „neutrale“
plakat viser en stemmeseddel, hvor for-feltet er
udfyldt – og imod-feltet ser ud til ikke at eksistere.
11