Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

8 DEMOKRATI Parlamentarisme i kommunerne Det er over 100 år siden, at der blev indført parlamentarisme i Folketinget. I forbindelse med strukturreformen, har forslaget været rejst fra flere sider. Radikal Politik har taget temperaturen på holdningen hos de radikale byrådsmedlemmer. Af Simon Emil Ammitzbøll EFTER ET kommunalvalg konstituerer byrådet sig med en borgmester i spidsen. Når han eller hun først er valgt, kan byrådet ikke fortryde. Valgt er valgt. Sådan er det ikke i Folketinget. I 1901 blev folketingsparlamentarismen indført efter lang tids kamp mellem Højre og <strong>Venstre</strong>. De venstrefolk, der senere blev radikale, var meget aktive i kampen for parlamentarisme. I 1953 blev parlamentarismen skrevet ind i Grundloven. Det betyder, at regeringen ikke kan blive siddende, hvis der er et flertal i Folketinget imod den. I forbindelse med drøftelserne om kommunalreformen har der været forslag fremme om, at der også skulle indføres parlamentarisme i kommuner- Parlamentarisme i kommunerne? Radikal Politik spurgte de 90 radikale byrådsmedlemmer om deres holdning til parlamentarisme i kommunerne. ■ 26 For ■ 26 Imod ■ 6 Hverken for eller imod NOTE: En del af svarene indeholdt visse forbehold, men de er alligevel medtaget i optællingen. ne, således at byrådet skal kunne afsætte en borgmester. For demokratiets skyld John Phillip, der sidder i byrådet i Gentofte, har tidligere fremført et forslag om parlamentarisme i kommuerne. „Det har længe været mit ønske, at der skulle ses på, hvordan demokratiet fungerer. Ikke kun i forhold til valg, men også i dagligdagen i kommunerne. Dette forslag er spektakulært og støtter demokratiet“, siger han til Radikal Politik. Han støttes af de to radikale byrådsmedlemmer i Århus Kommune, Peter Thyssen og Uffe Elbæk. De ønsker, at lokalstyret ændres, så man indfører den såkaldte regeringsmodel, der kendes fra bl.a. Oslo og flere engelske byer. „Men en regeringsmodel kræver samtidig, at den del af byrådet, der ikke er med i regeringen, bliver styrket markant, hvad gælder organisatorisk backup. Ellers sidder den lokale regering på alle informationerne, og det ville være en trussel mod demokratiet“, siger Uffe Elbæk. Det skaber uro Men de radikale byrådsmedlemmer er langt fra enige. Radikal Politik har spurgt de 90 radikale byrådsmedlemmer om deres holdning til parlamentarisme i kommunerne. Næsten 60 svarede, og de var delt i to lige store lejre. Alfred Andersen, der indtil kommunalvalget i 2001 var radikal borgmester i Faaborg, er imod. „Jeg er bange for, at det vil medføre alt for meget uro om arbejdet i et byråd, hvis man kan afsætte en borgmester, når der I Oslo har kommunalbestyrelsenmulighed for at afsætte borgmesteren. Skal den mulighed indføres i det danske lokalstyre? opstår uenighed om dette eller hint. Såvel borgmester som byråd er valgt for 4 år“, siger han. Men han er ikke helt afvisende over for ændringer. „Skulle der ændringer til omkring borgmesterembedet, var det en overvejelse værd, om man ikke skulle se på den tyske model, hvor det er vælgerne, der direkte vælger borgmesteren“, siger Alfred Andersen til Radikal Poltik. Heller ikke Vibeke Peschardt, formand for partiets kommunalpolitiske netværk og kommunalbestyrelsesmedlem i Søllerød Kommune, er tilhænger af parlamentarisme i kommunerne. „Nej. Det er en dårlig ide. Det er godt med stabilitet og 4 års valgperioder. Sid og bliv bedømt på dine gerninger. Det virker“, siger hun. Vibeke Peschardt afviser, at Farumsagen skulle retfærdiggøre en ændring af den kommunale styrelseslov. „Hvis man tager af kassen og drikker for meget Petrus, og det bliver opdaget, så falder hammeren. Men han er heldigvis undtagelsen“, siger Vibeke Peschardt til Radikal Politik. I dag er der undtagelsesvis mulighed for at afsætte en borgmester, hvis han „ved grov eller gentagen vægring“ nægter at udføre opgaver, som byrådets flertal har pålagt ham. Sådan står der i den kommunale styrelseslovs § 66. Dette skal dog stadfæstes af indenrigsministeren og forelægges ved domstolene. Ingen borgmester er blevet afsat ved denne paragraf, omend Peter Brixtofte fra Farum stod over for truslen, da han selv valgte at trække sig.
Hvad er demokrati? – Hal Koch i 2004 I år er det 100 år siden, at højskolemanden Hal Koch skrev sin berømte bog, ’Hvad er demokrati?’. Radikal Politik har bedt højskolelærer Dennis Nørmark skrive om, hvorfor Hal Koch stadig er aktuel. Af Dennis Nørmark, lærer på Krogerup Højskole DET ER NOK DE færreste unge eller gamle, der til spørgsmålet om, hvad demokrati er, ville svare: samtale. Men det netop en af konklusionerne i Hal Kochs berømte lille bog Hvad er demokrati?, som udkom første gang i 1945. Og hvad er så bogens svar, og fortjener den virkelig al den opmærksomhed? Først er der den berømte pointe om, at demokrati er en livsform, og at dens væsen er bestemt ved samtalen. Ved at gøre demokratiet til „noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig styreform“, understreger Hal Koch, at man ikke nødvendigvis er demokrat, blot fordi man befinder sig i et demokrati og deltager i dets formelle institutioner. Demokratiet er en livsindstilling og en livsform, som konstant skal plejes og vedligeholdes. „Det er ikke en sejr, som er vundet, men en kamp, som stadig går på“. Borgeren i demokratiet må ikke blot tage til takke med, at det formelle institutionaliserede demokrati er etableret og tilsyneladende bare fungerer. Vedligeholdelsen af demokratiet kræver, at man aktivt i sit liv optager dets værdier. Det kræver, at man oprigtigt respekterer andres synspunkter og fastholder troen på, at man via samtalen kan nå frem til et fornuftigt resultat. FOR HAL KOCH var demokrati heller ikke noget naturgivent. Det kræver tværtimod stor selvkontrol og kræver, at man forholder sig kritisk til sine egne behov og tænker på helheden. Demokratiet civiliserer og kontrollerer mennesket og forhindrer os i at foretage egennyttige handlinger, der på længere sigt skader andre, hvis vi ikke har reflekteret over handlingens konsekvenser. Demokratiet tvinger individet til refleksion, hvorved vi undgår at udvikle et pressionsdemokrati, hvor alle kun koncentrerer sig om deres egen interesse. Et pressiondemokrati er blot en civiliseret kampplads med fine formelle regler, hvor klasser, generationer, køn, etniske grupper og andre kan tryne hinanden med flertalsafgørelser. Et på overfladen demokratisk system, men uden respekt og omsorg for helheden i samfundet. For at undgå sådan et flertalstyranni, må forhandlingen og samtalen træde ind og skabe den anerkendelse af hinandens forskelle, som er den demokratiske livsforms hjerteblod. Hal Koch stillede sig overordentligt kritisk over for flertalsafgørelser fordi de netop blot var erstatning for „sværd og lanser“ og ikke et reelt alternativ. Afstemninger kunne være nødvendige, men de måtte altid følges op af flere debatter. „I et demokratisk samfund indrømmer man, at alle afgørelser er relative (…) og derfor hører drøftelsen ikke op“. DENNE POINTE bliver unægteligt aktuel, når man hører folk afvise en ny afstemning om de fire forbehold med henvisning til beslutningen fra sidste afstemning. En afstemning må aldrig blive en nærmest hellig foranstaltning, der træder i stedet for menneskelig fornuft og dømmekraft og sætter det tænkende og samtalende menneske ud af spillet. På samme måde har en lang række af Hal Kochs andre pointer stadig en betydelig relevans for de demokratiske udfordringer, vi står over for. De politiske partiers kedsommelige stemmefiskeri hos ældre, børnefamilier, unge og syge gør det tydeligt, at demokratiet i dets formelle form stadig rummer en risiko for splittelse. Hvis unge og gamle føler, de må kæmpe mod hinanden ved stemmeurnerne, er sammenhængskraften i samfundet i alvorlig fare og samtaledemokratiet for alvor afløst af alles kamp mod alle. Her er der alvorligt brug for demokratisk dannelse. Demokratisk dannelse er også et kodeord i forhold til integrationsvanskelighederne. Først når indvandrere med traditionelle livsmønstre optager selve den demokratiske livsform, vil de reelt kunne deltage som demokratiske borgere. Det er en kontroversiel konklusion, men den følger direkte af Hal Kochs demokratiopfattelse. Det er ikke nok, at man for- DEMOKRATI melt set deltager i demokratiet, hvis man ikke praktiserer demokrati i sit liv. Derfor må det være nødvendigt, at vi udfordrer traditionalistiske kulturer med den demokratiske livsform. Ellers bliver deres demokratiske dannelse blot formel og ikke reel. Hal Koch er således stadig et vigtigt afsæt for de store spørgsmål om udviklingen af vores demokrati og hans tankers kontroversielle karakter er i høj grad intakt. Hal Koch skrev bogen „Hvad er demokrati?“ i 1945. Den er stadig aktuel, mener højskolelærer Dennis Nørmark. 9
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 10 16. december 200
Page 3 and 4: Radikal overborgmester? Hvem skal s
Page 5 and 6: Der er fremtiden til forskel Af Mar
Page 7: Personalepleje i Danmark A/S Statsm
Page 11 and 12: Hviderussisk opråb Ukraines opposi
Page 13 and 14: Skal der være grænser for ytrings
Page 15 and 16: 5 skarpe til skatteordføreren Radi
Page 17 and 18: RADIKAL DEBAT Overset konsekvens af
Page 19 and 20: Vestsjællands amt Leon K. Johansen

Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?