Sammenfatning af teknisk analyserapport - Finansministeriet
Sammenfatning af teknisk analyserapport - Finansministeriet
Sammenfatning af teknisk analyserapport - Finansministeriet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>Sammenfatning</strong> <strong>af</strong> <strong>teknisk</strong> <strong>analyserapport</strong><br />
Der knytter sig særlig usikkerhed til den fremtidige erhvervstilknytning mv.<br />
for efterkommere efter indvandrere fra mindre udviklede lande. Det skyldes,<br />
at der kun er registreret meget få efterkommere <strong>af</strong> denne oprindelse,<br />
som er over 25-30 år gamle. I Velfærdskommissionens analyse er det antaget,<br />
at gruppens arbejdsmarkedstilknytning ligger højere end erhvervsdeltagelsen<br />
for indvandrere fra mindre udviklede lande, men lavere end<br />
erhvervsdeltagelsen for efterkommere fra mere udviklede lande. Forskellen<br />
mellem efterkommergruppernes erhvervsfrekvens er mindre end forskellen<br />
mellem indvandrergruppernes.<br />
Er dette for pessimistisk og kan man forvente større erhvervsdeltagelse fra<br />
efterkommere fra mindre udviklede lande? Som sagt er erfaringsgrundlaget<br />
tyndt, og der er derfor usikkerhed om dette spørgsmål.<br />
Desværre peger en række indikatorer på, at den gruppe har svært ved at<br />
klare sig på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. En række nyere undersøgelser<br />
peger entydigt på, at gruppen <strong>af</strong> efterkommere fra mindre udviklede<br />
lande klarer sig dårligt i skolesystemet, hvor halvdelen ifølge PISA<br />
undersøgelserne har begrænsede funktionelle læsefærdigheder, ligesom<br />
der er 65 procent, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Udgangspunktet<br />
for denne gruppe unge er derfor bekymrende.<br />
Erfaringer fra Tyskland – hvor indvandringen startede tidligere end i Danmark<br />
– tyder ikke på, at ældre efterkommere fra mindre udviklede lande i<br />
gennemsnit klarer sig bedre end de yngre grupper, dvs. arbejdsmarkedstilknytningen<br />
forbliver forholdsvis lav for efterkommere efter indvandrere<br />
fra mindre udviklede lande.<br />
Følsomhedsanalyser viser, at hvis denne gruppes erhvervstilknytning forbedres<br />
i forhold til forudsætningerne, svarer det til en reduktion i den permanente<br />
stigning i bundskattesatsen på mellem 1 og 2 pct.point. I disse<br />
beregninger er der set bort fra, at en stigning i erhvervstilknytningen for<br />
denne gruppe næppe kan opnås uden en forøget ressourceindsats i uddannelsessektoren.<br />
Bedre arbejdsmarkedsintegration for efterkommerne<br />
vil derfor have positive men begrænsede finansielle implikationer, ud over<br />
den lange række andre argumenter, der er for at forbedre integrationen <strong>af</strong><br />
såvel indvandrere som efterkommere.<br />
Satsregulering – skjulte besparelser?<br />
I Velfærdskommissionens fremskrivning er det antaget, at satserne for<br />
overførselsindkomster følger med lønudviklingen. En tilsvarende antagelse<br />
anvendes i <strong>Finansministeriet</strong>s og Det Økonomiske Råds fremskrivninger.<br />
Satsreguleringen indeholder den såkaldte satspulje, hvortil en del <strong>af</strong><br />
midlerne overføres. Det betyder, at den årlige automatiske regulering <strong>af</strong><br />
21