Sammenfatning af teknisk analyserapport - Finansministeriet

More documents

Recommendations

Info

Sammenfatning af teknisk analyserapport Figur 11: Primær budgetsaldo i Velfærdskommissionens fremskrivning og en tilsvarende fremskrivning med DØRs rente og vækst antagelser Pct. af BNP 6 4 2 0 2001 -2 2021 2041 2061 -4 -6 -8 -10 -12 Primært budget overskud (ekskl. renter), i pct. af BNP Kilde: Egne beregninger på DREAM-modellen. Pct. af BNP 6 Primært budget overskud (ekskl. renter) med DØR antagelser, i pct. af BNP Den vækstkorrigerede realrente har derimod stor betydning for beregningen af den holdbare skat. Øges renten med 1 procentpoint reduceres den nødvendige skattestigning fra 8,7 procentpoint til 5 procentpoint. Forklaringen er simpel. Den holdbare skat implicerer en opsparingsstrategi for at sikre dækning af fremtidige udgiftsstigninger. Desto højere rente, desto højere afkast på opsparingen, og derfor bliver den nødvendige opsparing og dermed skattestigning mindre. Man kan derfor sige, at desto højere renten er, desto mere attraktiv er opsparingsstrategien og omvendt. Ved brug af den holdbare skat som en indikator for tilpasningsproblemets omfang er renten imidlertid af mindre betydning. Er renten lav vil den holdbare skat være høj, men givne reformer med effekter over tid vil også have større effekt på den holdbare skat (effekten diskonteres mindre). Omvendt hvis renten er høj, vil den holdbare skat ikke være så høj, men effekten af reformer med effekter over tid vil være tilsvarende mindre. Kort sagt, ved brug af den holdbare skat som en indikator for tilpasningsproblemets størrelse har renten primært betydning for skalering af målestokken. Vækst – en automatisk løsning af problemet? Vækst medfører øget velstand for den enkelte og dermed adgang til forbedrede forbrugsmuligheder. Det er en almen opfattelse, at øget økonomisk vækst også automatisk vil mindske det offentlige finansieringsproblem. På den måde velfærdssamfundet er indrettet i dag er dette imidlertid ikke korrekt. 4 2 0 -2 -4 -6 -8 -10 -12 25
Sammenfatning af teknisk analyserapport Indledningsvist kan man tage udgangspunkt i det såkaldte neutralitetsresultat. Indretningen af det danske velfærdssamfund gør, at øget vækst ikke alene øger skatteindtægterne, men også de offentlige udgifter. Det sidste følger af, at offentlige lønninger følger lønudviklingen på det private arbejdsmarked, og at reguleringen af overførselsindkomster er baseret på den private lønudvikling, jf. ovenfor om satsreguleringen. Disse egenskaber betyder, at såvel offentlige udgifter som indtægter vokser parallelt med den økonomiske vækst. Som udgangspunkt fører vækst således hverken til en forbedring eller en forværring af det offentlige finansieringsproblem. Imidlertid er det ikke helt korrekt, at alle offentlige indtægter udvikler sig proportionalt med den generelle indkomstudvikling i samfundet. Årsagen er, at en del af indtægterne stammer fra beskatning af udbetalte pensionsmidler. Da disse i sagens natur er baseret på indbetalinger ud af tidligere perioders indkomster, vil denne offentlige indtægtskilde ikke vokse hvis den fremtidige vækst i samfundet stiger. Af denne grund betyder øget vækst en forværring af det offentlige finansieringsproblem. Størrelsesordenen af forværringen kan illustreres ved at se på skattestigninger under år-for-år strategien med henholdsvis Velfærdskommissionens antagelser og DØRs antagelser, jf. ovenfor. I år 2040 er satsen med DØRs rente og vækstantagelser ca. 10 procent, mens den er knap 12 procent med Velfærdskommissionens. De 35 år med ½ procent højere årlig vækst i Velfærdskommissionens fremskrivning betyder altså, at det er nødvendigt at hæve skatten i 2040 med 2 procent ekstra, fordi skattebetalingerne af pensionsudbetalingerne ikke følger med væksten. I forhold til beregninger af den holdbare skattesats er der en yderligere effekt af vækst. I Velfærdskommissionens fremskrivning er den permanente stigning i bundskattesatsen fra 2021 på 8,7 pct.point, mens stigningen ”kun” bliver på 5,3 pct.point, hvis man anvender DØRs forudsætninger. Forskellen ved den permanente stigning er således større end forskellen mellem år-for-år forløbene med de to forskellige antagelser om den vækstkorrigerede realrente, jf. figur 12. 26
Page 2 and 3: Velfærdskommissionen Sammenfatning
Page 4 and 5: 1. Indledning I Danmark har vi et s
Page 6 and 7: Sammenfatning af teknisk analyserap
Page 24 and 25: Er renten sat for lavt? Sammenfatni
Page 44: Sammenfatning af teknisk analyserap

Sammenfatning af teknisk analyserapport - Finansministeriet

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?