fanget mellem to systemer I klemme som svensker, hjemløs og misbruger af Thilde Baden Rasmussen foto: Lars Ertner Peter Tolvanen har taget stoffer, siden han var 13 år. Han har længe været træt af det hårde liv, og hans største ønske er at få bevilliget den metadon, der kan sikre ham en stille og rolig tilværelse. Men det er ikke så let, for Peter er svensker og lever som hjemløs i København. Han er i klemme mellem det svenske og danske system. I Sverige stiller behandlingssystemet så store krav, at Peter ikke kan leve op til dem – i Danmark kan han sagtens leve op til behandlingskravene, men ikke til andre formelle krav om blandt andet bolig og selvforsørgelse. - Jeg er et menneske – ikke et dyr! Men af myndighederne og politikerne bliver jeg behandlet præcis som et dyr, siger 34-årige Peter Tolvanen. Han kan ikke skjule sin frustration og hæver stemmen, mens han skælder ud på systemet. Peter Tolvanen er svensk statsborger, men de sidste mange år har han levet på gaden i København. Selv betegner han sig som politisk flygtning, for han hverken kan eller vil leve med de svenske regler for metadonbehandling. Derfor har han valgt en tilværelse som hjemløs i København, hvor det er nemmere at skaffe metadon – eller ’medicin’, som han kalder stoffet. - Medicinen betyder alt for mig. Den betyder meningen med livet og livskraft. Den betyder, at jeg er et stabilt menneske med ro i sindet og lyst til at leve, forklarer Peter. Tanken om at skulle undvære metadon er utænkelig for Peter, og frustrationen lyser ud af øjnene på ham. Han er nedslidt og træt af den evige jagt på metadon og drømmer om at komme i varig metadonbehandling. Han får et glimt af håb i øjnene, når han tænker på, hvordan tilværelsen så ville være. Så ville Peter kunne leve et roligt liv, måske endda få det godt nok til at være sammen med sin datter, som han ikke har kontakt til. Men som tingene ser ud nu, er der lange udsigter for dette drømmescenarie. Peter er nemlig havnet i en blindgyde mellem det svenske og danske system, der har vidt forskellige syn på misbrugsbehandling. Stramme regler i Sverige I Sverige er målet at være stoffri, og kravene til at komme i behandling er ganske store. Man skal for eksempel kunne dokumentere sit 6 | HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang misbrug, ikke have noget sidemisbrug, have fast bopæl og være i job eller aktivering. For Peter, der har 21 års misbrug bag sig, er disse krav nærmest umenneskelige. - Jeg kan ikke leve med, hvordan tingene er i Sverige. De vil have, at jeg er stoffri, men efter så langt et misbrug kan jeg ikke leve et stoffrit liv, fortæller Peter, der begyndte at tage stoffer som 13-årig. Ecstasy, amfetamin, hash, heroin, morfin, og hvad han nu kunne få fat i. Det er især forbuddet mod sidemisbrug, som Peter og mange andre misbrugere i Sverige har svært ved at leve op til. De ryger ud af behandlingen, hvis det bliver opdaget – og det bliver det ofte, da Sverige bruger mange ressourcer på kontrol og urinprøver. Efter en tre måneders karantæne kan de misbrugere, der stadig ønsker et stoffrit liv, igen søge om en behandlingsplads, men det er ikke usandsynligt, at der så er kommet et års ventetid oven i hatten. Akutbehandling til alle i Danmark De svenske regler har gjort, at Peter har valgt livet på gaden i København. For her kan han nemmere skaffe metadon, enten gennem behandlingssystemet eller på det sorte marked. Reglerne for metadonudlevering er nemlig ikke lige så strenge som i Sverige. Faktisk har alle danske statsborgere ret til behandling inden for 14 dage. Som svensker går Peter dog ikke ind under denne kategori, og han skal derfor opfylde en række formelle krav for at kunne komme i betragtning til behandling. Det væsentligste krav i denne forbindelse er kravet om en fast bopæl, og som hjemløs og socialt udsat kan Peter ikke leve op til det. Dertil kommer en lang række andre faktorer, der også gør sig gældende, som for eksempel evnen til forsørgelse, tilgængelighed på jobmarkedet og længden af legalt ophold. Disse har Peter også svært ved at sætte flueben ved. Alligevel er det lykkes ham at komme i metadonbehandling et par gange. Danmark har nemlig samtidig en lov, der siger, at alle har ret til akutbehandling. Peter har flere gange været indlagt på grund af overdosis og psykiske lidelser, og derfor er han blevet bevilliget behandling – dog med det udgangspunkt, at det har været en nedtrapningsordning. Nu er denne nedtrapning nået slutfasen, men Peter har ikke været i stand til at trappe ned og er stadig desperat for at få sin daglige metadon. Han køber det derfor på ulovlig vis, for kan han skaffe de 300 kroner, som metado- nen dagligt koster, så er det nemt at få fat på i Danmark, hvor der er godt gang i metadonsalget på det sorte marked. - Det er en kriminel handling at købe metadon på gaden, men som tingene er, så tvinges jeg til at blive kriminel igen, og det vil jeg fand’me ikke, fastslår Peter, der dog ikke ser anden udvej, hvis han skal have sin daglige metadon og klare tilværelsen. - Hvis ikke jeg får min medicin, så eksploderer jeg pludselig. Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg er jo indlagt på hospitalet hver anden dag, for fanden, siger Peter. Hænderne kører nervøst frem og tilbage over bordet, og blikket er flakkende, men Peter forholder sig i ro, for han har taget sin 'medicin' om morgenen. Han kan dog ikke skjule, at han er desperat. Han fortæller, at denne vinter bliver ekstra hård, for i sommer var han både indlagt med en let hjerneblødning og blev opereret i blindtarmen. Derfor har han ikke kunnet spare penge sammen, som han plejer. Tankerne er det værste Peter er ude af sig selv. Han er afhængig af metadonen, men aner ikke, hvordan han skal få fat i den. - Sverige vil have mig tilbage i behandling, men de har ikke kunnet love mig et hverken ja eller nej til metadon, så det tør jeg ikke, vurderer Peter. Han forklarer, at han har givet det svenske behandlingssystem en chance for et par år siden. Men efter at have været på en såkaldt afgiftningsafdeling – for i Sverige skal man være stoffri en måned, inden den egentlige behandling begynder – fik han ikke den metadonbehandling, han var blevet lovet. Behandlingen bestod i stedet af, at Peter skulle tage en ’kold tyrker’. Derfor rejste han hurtigt igen, og nu vil Peter først vende tilbage til Sverige, når han bliver garanteret metadon livet ud. For ifølge ham er det, hvad der skal til, hvis han skal kunne leve en rolig tilværelse og slippe for alle de stressende tanker, som hans nuværende situation giver ham. - Skal jeg fokusere på Danmark eller Sverige? Og hvad skal jeg gøre nu? Det er alle tankerne omkring det, der er de værste. Stofferne er vigtige, men dem har jeg altid kunnet købe på gaden. Jeg kan ikke beskrive det bedre, end at hjernen ikke hænger sammen. Det slår bare klik, forklarer Peter og rejser sig fra stolen. Nu kan han ikke sidde stille længere. |
Medicinen betyder alt for mig, siger Peter Tolvanen. ’Hvis ikke jeg får min medicin, så eksploderer jeg pludselig. Jeg er ved at blive sindssyg. Jeg er jo indlagt på hospitalet hver anden dag, for fanden´. HUS FORBI | nr. 01 januar 2013 | 17. årgang | 7
Change language