20.09.2013 Views

Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

B<strong>og</strong>anmeldelser<br />

for mange kokke om maden<br />

Den nyligt udkomne håndb<strong>og</strong> “Vejviser” er et fint lille<br />

skrift, der kan vise vej i “indsatsjunglen” for socialarbejdere<br />

<strong>og</strong> mennesker, der er ramt af en hjerneskade.<br />

Skriftet er vigtigt som et forsøg på at betone,<br />

at koordinering skal der til, hvis den ramte <strong>og</strong><br />

hans familie skal have optimal virkning af indsatsen.<br />

STEEN CHRISTIANSEN,<br />

SOCIALRÅDgIVER, CAND. ADM. POL.,<br />

HjERNESKADEKOORDINATOR,<br />

STENLØSE KOMMUNE.<br />

B<strong>og</strong>ANmElDElSE<br />

“Vejviser” er titlen på et skrift om de fælles erfaringer,<br />

som de to engagerede socialarbejdere, ergoterapeut<br />

Anne Petersen <strong>og</strong> socialrådgiver Karen Lund har<br />

gjort sig gennem flere års arbejde for mennesker<br />

med senhjerneskade.<br />

De har igennem deres arbejde erkendt, at der er<br />

mangel på viden om følgerne af hjerneskader <strong>og</strong><br />

på faglige ressourcer til at påtage sig den helt afgørende,<br />

koordinerende rolle i behandlingsforløbet<br />

for de ramte mennesker. I b<strong>og</strong>en opremses flere<br />

steder de mange socialarbejdere, som er involveret<br />

i den enkelte sag. Og forfatterne peger ganske<br />

rigtigt på én af sagens kerner. Der kan meget nemt<br />

blive for mange kokke om maden. behovet for en<br />

koordinator er indiskutabelt.<br />

Når de mange personaler skal inddrages, jeg<br />

talte op til 14-15 faggrupper, hver med flere repræsentanter<br />

involveret, så kræver det omfattende<br />

– næsten dræbende – mødevirksomhed. b<strong>og</strong>en<br />

nævner så rigtigt, at de ramte <strong>og</strong> pårørende skal<br />

mødes med respekt, menneskelighed, ærlighed <strong>og</strong><br />

engagement. Men gør vi det, når de ramte sidder<br />

over for en hær af professionelle med hvert deres<br />

speciale? Hvordan kan en ramt, der lider af koncentrationsbesvær,<br />

svigtende indsigt <strong>og</strong> erkendelse af<br />

sine følger, overhovedet forholde sig til alle disse<br />

velmenende mennesker? Derfor er en nærmere<br />

drøftelse af, hvem der deltager på møderne meget<br />

væsentlig. jo, mere indviklet sagen er, desto mere<br />

bliver spørgsmålet relevant at forholde sig til <strong>og</strong><br />

tage konsekvensen af. Forfatterne peger selv på,<br />

at i forhold til overleveringen til den hjerneskaderamte<br />

skal det være en udpeget koordinator, der<br />

tager sig af sagen.<br />

Forfatterne gør en del ud af at fortælle, hvordan<br />

socialarbejderen “får øje på de hjerneskaderamte”.<br />

Det kan diskuteres, om ikke afsnittet i stedet burde<br />

handle om, hvordan man får “mistanke” om, at<br />

det drejer sig om en hjerneskade. Socialarbejderen<br />

forholder sig normalt til en fast diagnose fra en<br />

neuropsykol<strong>og</strong>, <strong>og</strong> handler ud fra det. En opfordring<br />

til socialarbejderen om at deltage i diagnosticeringen<br />

kan nemt flytte fokus <strong>og</strong> energi fra selve<br />

opgaven: at tilbyde hjælp eller behandling til den<br />

hjerneskaderamte.<br />

Mange mennesker, der rammes af en skade i<br />

hjernen, ender med at blive skilt, fordi den hjerneskadede<br />

ændrer personlighed. En hustru til en<br />

ramt udtaler: “Vi har brug for mere praktisk hjælp<br />

hjemme, så jeg kan få overskud til at være sammen<br />

med min mand <strong>og</strong> børnene.” Et barn fra en<br />

ramt familie udtaler: “Far ligner sig selv udenpå,<br />

men indeni er der er en anden far.” Det rejser<br />

spørgsmålet <strong>og</strong> dilemmaet for en socialarbejder:<br />

Kan vi overhovedet levere den ønskede hjælp, når<br />

familien i virkeligheden ønsker at vende tilbage<br />

til det liv, den havde, før skaden skete? Den slags<br />

dilemmaer, synes jeg, b<strong>og</strong>en burde pege mere på í<br />

socialarbejdet omkring en hjerneskade.<br />

jeg savner <strong>og</strong>så n<strong>og</strong>le perspektiver på, hvornår<br />

socialarbejderen skal konkludere på vanskelige<br />

områder – som hvornår en sag overgår fra<br />

behandling til “vedligehold”, hvornår der drosles<br />

ned i indsatsen, <strong>og</strong> hvordan det formidles til de<br />

pårørende, som håber <strong>og</strong> håber på et fremskridt?<br />

Socialarbejderen skal kende de typiske reaktioner i<br />

et rehabiliteringsforløb, så han kvalificeret kan sige<br />

“stop and go” i forløbet.<br />

Alt i alt et fint <strong>og</strong> godt skrift, som de fleste frontpersonaler<br />

vil finde anvendeligt med gode henvisninger<br />

til relevant <strong>og</strong> uddybende litteratur. n<br />

“Vejviser “- i (sam)arbejde med mennesker<br />

ramt af senhjerneskade<br />

af ergoterapeut Anne Petersen <strong>og</strong> socialrådgiver<br />

Karen Lund. Udgivet 2006<br />

b<strong>og</strong>en kan downloades fra:<br />

www.vfhj.dk/admin/write/files/1181.pdf<br />

Eller rekvireres gratis fra:<br />

bo- <strong>og</strong> rehabiliteringscenter F<strong>og</strong>edvænget, F<strong>og</strong>edvænget<br />

25, 8722 Hedensted, tel. 76 74 12 90<br />

post@f<strong>og</strong>ed.vejleamt.dk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!