Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

DoKUmENTATioN & EVAlUEriNg t med professionel opfølgning både over for arbejdspladsen og Erik. Erfaringerne fra de tilbud, hvor man arbejder systematisk med dette, viser, at det i mange tilfælde lykkes med en målrettet indsats at få hjerneskadede tilbage på arbejdsmarkedet. meget tyder på, at Erik med en koordineret indsats kunne være kommet til at fungere i et fleksjob. Disse erfaringer viser også, at en videre tilknytning til arbejdsmarkedet har en afgørende betydning for den skadedes fremtidige livskvalitet. Der var også et stort behov for at støtte grethe og familien, så familien måske kunne være forblevet samlet, og nogle af familiemedlemmernes problemer og stress havde været mindre. Neuroviden i kommunen Kommunen overså advarselssignalerne hos Erik: mangelfuld erkendelse af problemerne, personlighedsændring og initiativløshed. Kommunen overvejede ikke, om der var yderligere rehabiliterings- og udviklingsmuligheder. Det må man forvente, at der havde været hos en 43-årig apopleksiramt udskrevet efter blot tre ugers genoptræning. måske skulle der umiddelbart efter udskrivelsen have været forsøgt henvisning til yderligere genoptræning, specialundervisning eller hjemme-hos person med henblik på at genopbygge Eriks arbejdsopgaver og sociale funktion i familien? Når hjerneskadesager bliver kommunale, må en forudsætning være en vis specialviden i det kommunale team. Den skal sikre, at man for det første opdager, at det er en sag med en hjerneskade. Efterfølgende, at man er opmærksom på de mange mulige følger af en skade på hjernen, som foruden bevægelser styrer både forstand, følelser, energi, planlægning og de sociale funktioner. ændringer på disse områder kaldes skjulte handicap, og de er på længere sigt ofte mere invaliderende end de fysiske handicap. Foto: Mette Trier Brug af målrettede tilbud i samarbejde med de kommunale sagsbehandlere har sager som Eriks i reglen været koordineret af de amtslige hjerneskaderådgivninger, som har fulgt forløbet og løbende sikret, at de tilbud, der blev givet, var målrettet hjerneskadede og af en rimelig kvalitet. første januar 2007 opretter Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service en tilbudsportal med oversigt over en række tilbud, som skal være de leverandører, kommunerne skal anvende. i forhold til sagsbehandlingen for Erik – og dermed borgere med erhvervet hjerneskade – rejser der sig en række overvejelser: Fleksibilitet og ansvarsfordeling Et effektivt socialt rehabiliteringsforløb for Erik vil indenfor det måske første halve eller hele år kræve en del tilpasninger og opfølgninger af mange og skiftende indsatsområder, både hvad angår sektorer i kommunen og leverandører. Hvem skal være koordinator og dermed tage ansvaret for opfølgning, så omfanget af indsatserne justeres efter det øjeblikkelige behov, og der skiftes til en anden leverandør, når der er behov for det. målet nås ikke nødvendigvis ved at indsatsens kvalitet er velbeskrevet, hvis borgerens behov har ændret sig. Det må indgå i koordinationen, at der holdes regelmæssige opfølgningsmøder med alle involverede, også familien. • Skal styringen af forløbet baseres på, at leverandørerne melder tilbage? • Skal styringen af forløbet foretages af de kommunale sagsbehandlere? Økonomi i Eriks forløb sparede man rent økonomisk i første omgang ressourcer ved at overlade problemerne til familien. men på længere sigt blev der skabt en pensionist med et permanent behov for hjælp, og kommunen mistede en velfungerende familie. måske får
Læs mere Se mere om Tilbudsportalen i artiklen Ny vej gennem tilbudsjunglen af Kurt Gammelgaard Nielsen på side 20 de tilbageblevne på længere sigt behov for lægelig og anden behandling af de stresssymptomer, som er velkendte hos hjerneskadefamilier. måske havde en mere intensiv hjælp i starten været en bedre investering på længere sigt? Udfordringen er altså, at der ikke blot skal samles dokumentation for, hvilke metoder der er bedst, og hvor de anvendes. forudsætningen for at denne viden kan anvendes er, at det sikres, at problemerne er erkendt i kommunen – også når det drejer sig om komplekse sager med skjulte handicap som eksempelvis hjerneskadesager, og at der sker en løbende koordinering og tilpasning af de sociale tilbud på tværs af sektorer og faggrænser. Kommentar Af Sven-Åge Westphalen. Sagsbehandlerne skal yde borgerne en koordineret og helhedsorienteret indsats, som er fagligt velbegrundet og juridisk korrekt. og de skal sikre, at borgeren inddrages. Dette forudsætter, at sagsbehandlerne har tilstrækkelig faglig indsigt i den konkrete problemstilling og samtidig et godt kendskab til de muligheder, den pågældende kommune tilbyder. Endelig skal sagsbehandlerne kunne organisere og overskue alle relevante parter, så den konkrete sag kan belyses ud fra en helhedsorienteret indsats. Eriks historie viser, at det ikke er lykkedes i den pågældende kommune at levere den helhedsbetragtning, han har krav på. og det er ikke tilfredsstillende. Det er imidlertid vigtigt at finde ud af årsagen til, at det ikke lykkedes for at undgå lignende tilfælde i fremtiden: • Skyldes det manglende politisk og/eller forvaltningsledelses fokus på handicapområdet? • Skyldes det manglende faglig indsigt og/eller manglende viden om, hvorfra faglig viden kan hentes? • Skyldes det manglende inddragelse af relevante Styrelsen for Social Service har netop udgivet en brochure “Hele vejen rundt”, der videregiver 11 historier om god sagsbehandling på handicapområdet. Pjecen kan findes på styrelsens hjemmeside www.servicestyrelsen.dk parter fra andre dele af forvaltningen – måske fordi forvaltningen ikke er organiseret til at kunne håndtere tværfaglige sager? • Skyldes det manglende inddragelse af borgeren og borgerens familie? • Skyldes det en generel mangel på dokumenteret viden om, hvad der kan gøres – og virker? læringen af Eriks historie er ikke, at sagen er håndteret dårligt eller, at der findes viden, der kunne have givet ham og hans familie en bedre kommunal støtte. læringen er, at det ikke nytter, at nogen besidder den rette viden, hvis den viden ikke kommer ud til alle dem, der har behov for den viden. og vidensdeling sker ikke af sig selv. Det kræver, at der er vidensopsamlere, og at disse personer eller organisationer er kendte og tilgængelige, uanset om vidensopsamlingen sker lokalt, regionalt eller nationalt. men det kræver også, at enkeltpersoner og organisationer sikrer sig, at viden omsættes til daglig praksis. for at undgå lignende historier som Eriks er det vigtigt, at forvaltningerne lærer af hinanden for at finde frem til en organisering og sagsbehandlingsproces, der sikrer en helhedsorienteret indsats. Styrelsen for Social Service har netop udgivet en brochure “Hele vejen rundt”, der videregiver 11 historier om god sagsbehandling på handicapområdet (pjecen kan findes på styrelsens hjemmeside www. servicestyrelsen.dk). Styrelsen er også ved at igangsætte et projekt “Den koordinerende sagsbehandler”, der systematisk skal tilvejebringe metoder til sikring af en helhedsorienteret indsats. Viden er således også udveksling af god praksis. Til det formål er Styrelsen for Social Service ved at etablere en erfaringsdatabase, der kommer til at hedde god Social Praksis. Den åbner i foråret 2007, hvor det vil være muligt for myndigheder og leverandører at indberette egen god praksis til gavn for andre myndigheder og leverandører. n DoKUmENTATioN & EVAlUEriNg
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 13. å
Page 3 and 4: Den spidse pen Udfordring til kvali
Page 5: for bedst mulig praksis faglige net
Page 9 and 10: V Forvaltere Politikere Fagfolk bru
Page 11 and 12: med mulighed for sammenligning af t
Page 13 and 14: med alle måleredskaberne ved indl
Page 15 and 16: Den professionelle vurdering Med ud
Page 17 and 18: Foto: Tilsted.com Kvalitetsstandard
Page 19 and 20: Fakta Institutionerne der er med er
Page 21 and 22: Tilbudsdatabasen og Tilbudsportalen
Page 23 and 24: neuropsykologien tilbage til sit ar
Page 25 and 26: for at blive videresendt, end signa
Page 27 and 28: Her ses en grov inddeling af egensk
Page 29 and 30: "Hver enkelt elev skal have megen s
Page 31 and 32: Forår i New york. til at spørge,
Page 33 and 34: Boganmeldelse børn med epilepsi i
Page 35 and 36: ådgivning af unge Et kort over ung
Page 37 and 38: filmanmeldelse Afasi - med livskval
Page 39 and 40: HUSK AT FORNY DIT ABONNEMENT På FO

Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?