Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

More documents

Recommendations

Info

Af UDViKliNgScHEf i STyrElSEN for SPEciAlråDgiVNiNg og SociAl SErVicE, SVEN-ågE WESTPHAlEN og BriTA ØHlENScHlægEr, SEKrETAriATScHEf i ViDENScENTEr fælles viden er udgangspunktet for HjErNESKADE. DoKUmENTATioN & EVAlUEriNg Kommunerne står over en række store opgaver på handicapområdet som følge af strukturreformen. Nærværende artikels forfattere forsøger fra hver sit ståsted at forholde sig til, hvad det vil betyde i forhold til dokumentation og effekt, og til hvordan man kan sikre kvaliteten af den indsats, der ydes for eksempel i forhold til mennesker med pludseligt opstået hjerneskade. Af Sven-Åge Westphalen. Alle, der arbejder inden for det sociale område, ønsker at forebygge, fjerne, forbedre eller afhjælpe borgeres uønskede sociale tilstand. Dette gælder, uanset om man arbejder som sagsbehandler i en kommune, som pædagog, psykolog eller sygeplejerske i en institution, eller om man arbejder i en interesseorganisation, i staten eller i et videnscenter. Tilsvarende gælder det for alle, at jo større tilgængelig viden, der findes på ens område, desto bedre kan man udføre sit arbejde. indsamling og udvikling af viden, der jo langt hen ad vejen er en systematisk opsamling af de erfaringer, den enkelte medarbejder gør sig i sit daglige arbejde, er derfor altafgørende for, at vi gradvist bliver bedre til at løse vores opgaver. omvendt er utilstrækkelig viden nok en af de hyppigste årsager til, at der træffes afgørelser eller leveres en social indsats, som kunne have været bedre til løsning af borgerens problem(er). Det gælder derfor om at sikre, at der løbende sker en vidensopbygning og ikke mindst formidling af denne viden på alle niveauer; i sagsbehandlingen, i leveringen af den sociale indsats og på nationalt niveau, så man får stadig bedre forudsætninger til at løse sine opgaver. Hvis man ét sted har fundet en god måde til at sikre, at sagsbehandlerne kender et specialområde til bunds, og derved kan træffe den for borgeren bedst mulige afgørelse, så skal denne viden spredes. Der er ingen grund til, at man alle steder skal gøre sig sine egne erfaringer; derved risikerer man dels, at der ikke sker en positiv udvikling og dels, at der findes bedre løsninger andre steder. Endelig er det også mere kvalitets- og omkostningseffektivt, såvel for borgeren som for myndighed og leverandører, at man deler viden systematisk. men viden opstår ikke af sig selv, hverken på den enkelte arbejdsplads eller på tværs af arbejdspladser eller organisationer. Derfor er man nødt til at sikre, at der sker en systematisk og løbende indsamling af viden, ikke mindst på effektsiden: hvad gavner borgeren bedst! Det er derfor nødvendigt, at man systematisk indsamler og spreder viden om, hvad der virker. og i den sammenhæng tænker bredere end sin egen arbejdsplads, fordi det på sigt også er til gavn for én selv. Viden skal indsamles og formidles på tværs af organisationer, og det kræver noget af den enkelte medarbejder og organisation på lokalt, regionalt og nationalt niveau: • Systematisk indsamling, lagring og formidling af information om egen praksis (til eget såvel som til andres brug) • Systematisk og løbende udvikling af dokumenterede metoder – og det drejer sig såvel om metoder til brug for sagsbehandlere (fx udredning, handleplaner) som metoder til brug for egentlig social indsats (fx ergoterapi, familieterapi, kognitiv terapi) for at kunne sammenligne erfaringer og viden på tværs af organisationer er det nødvendigt, at man nationalt etablerer et mere ensartet begrebsapparat, så man snakker om det samme, når man udveksler information. Tilsvarende er det også nødvendigt at sikre en organisation, der kan indsamle, lagre og formidle den indsamlede viden. men indsamling af data, fx til effektmåling, er kun én kilde til nødvendig vidensudvikling og formidling.
for bedst mulig praksis faglige netværk, forsknings- og udviklingsprojekter, konferencer, kurser, forskellige former for erfaringsudveksling herunder videnscentre, databaser med videre er andre kilder, som er helt nødvendige for at sikre, at alle led i den sociale indsats benytter den bedst tilgængelige viden. Det er ikke nok, at viden eksisterer, den skal nå ud til alle relevante personer for at kunne anvendes. Eriks historie: – En historie fra det virkelige liv Af Brita Øhlenschlæger. Erik blev for nyligt ramt af apopleksi og udskrevet efter tre uger fra genoptræningsafdelingen med lette sprogproblemer og en let lammelse af højre arm. Umiddelbart var han sluppet nådigt fra sin hjerneblødning, men hjemme viste han sig langt fra at være den gamle Erik. Han var blevet irritabel, og dagene smuldrede, uden at han kunne tage initiativ til at ordne sin bil eller sørge for dyrene, som han plejede. Erik kunne ikke selv mærke, at han var forandret. Efter et par måneder tog han initiativ til at komme tilbage på sit arbejde på deltid. Arbejdspladsen tog velvilligt imod og hjalp, hvor den kunne. men efter et par måneder måtte den give op. Erik kunne ikke arbejde selvstændigt og krævede konstant igangsætning og overvågning. Derpå blev Erik tildelt førtidspension. Skaden havde også skabt store problemer i familien. De to store børn flyttede hjemmefra før planlagt, mens den yngste søn på 16 år følte sig konstant rettet og kritiseret af faderen, som han ellers var tæt knyttet til. Sønnen opholdt sig helst uden for hjemmet og begyndte at få problemer i skolen, hvilket han aldrig havde haft før. Eriks hustru, grethe, stod alene med børnenes trivsel, familiens økonomi og bekymringerne om, hvordan fremtiden skulle forme sig. i Erik havde hun ingen støtte, han syntes problemerne lå hos alle andre. Via familiens læge blev grethe henvist til at søge hjælp hos kommunen. Et halvt år efter skaden fik familien et par timers kommunal ergoterapeut om ugen. Terapeuten lagde et dagsprogram for Erik og prøvede at få ham til at følge det, samtidig med at hun støttede grethe. men efter nogle måneder gav grethe op. Hun forlangte separation, startede på en uddannelse i en anden by, og huset blev solgt. Kommunen hjalp herefter Erik til en ny bolig, madservice og hjemmehjælp hver 14. dag. Han fik tilbud om at komme på ældrecenteret, men benyttede sig ikke af det. Børnene og grethe besøgte ham en gang imellem, men ellers var han meget alene. Erik var trist og savnede sin familie og forstod ikke rigtigt, hvorfor det var gået, som det var. Kommentar Af Brita Øhlenschlæger. Problemerne for Erik og hans familie er meget typiske. En hjerneskadesag som denne vil ikke kunne betragtes som “en af de mest specialiserede og komplicerede enkeltsager”, som vil kunne tilbydes specialrådgivning af ViSo. Derfor skal problemstillingerne, der viste sig i sagsforløbet, løses kommunalt. Sammenhæng og koordinering i forløbet Dialogen manglede mellem genoptræningshospitalet og kommunen om Eriks problemer, da han blev udskrevet. Derfor blev der ikke planlagt et videre socialt rehabiliteringsforløb. Sagen blev kun behandlet i sygedagpengeafdelingen. Der kunne have været behov for at involvere andre afdelinger med henblik på støtte af familien og fx arbejdsmarkedsafdelingen, som kunne have støttet forsøget på genoptagelse af arbejdet. Der blev ikke lagt en samlet handleplan for den fremtidige indsats fra dag ét i det sociale system: måske kunne man have bevilget ergoterapeut til familien lige fra begyndelsen, måske kunne hun eller en støtteperson have sat ind med en første genoptræning af Eriks overblik, erkendelse og initiativ og derefter fået Erik henvist til yderligere genoptræningstilbud og specialundervisning. måske var genoptræningen mundet ud i en arbejdsintegration t DoKUmENTATioN & EVAlUEriNg
Page 1 and 2: Videnscenter for Hjerneskade 13. å
Page 3: Den spidse pen Udfordring til kvali
Page 7 and 8: Læs mere Se mere om Tilbudsportale
Page 9 and 10: V Forvaltere Politikere Fagfolk bru
Page 11 and 12: med mulighed for sammenligning af t
Page 13 and 14: med alle måleredskaberne ved indl
Page 15 and 16: Den professionelle vurdering Med ud
Page 17 and 18: Foto: Tilsted.com Kvalitetsstandard
Page 19 and 20: Fakta Institutionerne der er med er
Page 21 and 22: Tilbudsdatabasen og Tilbudsportalen
Page 23 and 24: neuropsykologien tilbage til sit ar
Page 25 and 26: for at blive videresendt, end signa
Page 27 and 28: Her ses en grov inddeling af egensk
Page 29 and 30: "Hver enkelt elev skal have megen s
Page 31 and 32: Forår i New york. til at spørge,
Page 33 and 34: Boganmeldelse børn med epilepsi i
Page 35 and 36: ådgivning af unge Et kort over ung
Page 37 and 38: filmanmeldelse Afasi - med livskval
Page 39 and 40: HUSK AT FORNY DIT ABONNEMENT På FO

Dokumentation og evaluering - Servicestyrelsen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?