indhold

AF FREDERIK MEINERTSEN
Den unge Polits lidelser
Det skulle slet ikke have været sådan en aften. En aften, hvor den unge Polit glemte alt om matematiske
modeller og lod sig rive med af den gode stemning.
Han havde forinden været til middag hos sin
gode ven Holger. De havde delt en flaske
rødvin og derefter besluttet sig for at aflægge
visit hos Holgers veninde. Hun holdt sammenkomst
i anledning af sin immatrikulation.
Holgers veninde boede i en stor lejlighed og ved deres
ankomst blev de mødt af en festlig stemning.
Den unge Polit var ikke sen til at bemærke den kønne
humaniora-studerende i sofaen. Hvad hun manglede i form
af uddannelse, kompenserede hun for med en sød uskyld,
hvis lige han aldrig før havde set. Efter en kort introduktion
lod han rødvinen tale. “Vil De være min Oligopol?”
spurgte han med en entusiasme der visuelt forklarede
hans drøm om at erobre verden og dele den sammen med
hende. Pigen rødmede og svarede: “Hvis Deres intentioner
er hæderlige, vil jeg overveje at skrive Dem på mit
balkort.” Denne snak om balkort forvirrede den unge Polit.
Skulle han, der netop var i gang med landets fornemmeste
uddannelse, udsættes for denne
hæslige form for fuld konkurrence?
Analytisk og hemmelighedsfuld
beregnede han antallet af gæster
til at være 30. Derefter henvendte
han sig igen til den kønne humaniora-studerende.
“Hvis jeg kan
fremføre, at to personer i dette lokale deler samme fødselsdag,
vil De da være villig til at sætte mig øverst på Deres
balkort?” Denne form for væddemål morede den kønne
humaniora-studerende og hun indvilligede. Den unge Polit
grinede indvendigt af den kønne piges manglende kendskab
til sandsynlighedsregning, idet sandsynligheden for
at to personer deler samme fødselsdag allerede er over 50
pct. ved 23 personer. Han følte sig allerede sejrsikker og
med en nonchalant bevægelse fik han en student fra Handelshøjskolen
til at indsamle de relevante data. Og ganske
rigtigt. Den unge Polit havde ikke taget fejl. Til de andre
herrers store ærgrelse måtte den kønne humaniora-studerende
sande, at der vitterligt var to personer til stede med
samme fødselsdag. “De har vundet væddemålet og jeg vil
derfor skrive Deres navn øverst på mit balkort.”
Beruset af sejr dristede den unge Polit sig til endnu en
frimodighed. ”Jeg afskriver mig retten til balkortet med δ
= 1, hvis Deres balkort ikke viser sig at være hypergeometrisk
fordelt. Hvis jeg har ret, skal De derimod give mig
et enkelt kys-” Den kønne humaniora-studerende tøvede i
et kort sekund. Hun havde ikke forstået forslaget, men for
ikke at fremstå mindre intellektuel, indvilligede hun endnu
en gang. Den unge Polit fremførte sikkert sit argument
for at der var tale om simpel udvælgelse fra en endelig
population uden tilbagelægning. Den kønne pige så sig
24 POLIT’EN #4 2004
”Kvalmen steg ham til halsen
og fremkaldte minder om
Lineær Algebra.”
- Frit efter Goethe
nødsaget til at opfylde sin del af aftalen og gav derefter
den unge Polit et enkelt kys. Sejren var total.
Den unge Polits beruselse blev gradvist afløst af en lidenskabelig
forelskelse. Han følte sig lige så usikker, som
første gang han blev konfronteret med Log-vinduet i SAS.
Ved aftenens slutning trak han den kønne humaniora-studerende
til side og med det formål at tilkendegive sine
følelser. “Hvis De vil gøre mig den ære at løse min udgiftsfunktion
e(p,u), så vil jeg være Dem evigt taknemmelig.”
Den unge Polit friede til den kønne pige på den eneste
måde han kunne. Ved at tilbyde den kønne humaniorastuderende
et ægteskab, hvor hun skulle dele de faste
udgifter og derved sikre den unge Polit den mindst mulige
udgift, samtidig med at han opnåede nytten u. “Det er meget
venligt af Dem. Men jeg er desværre trolovet med en
embedsmand og kan derfor ikke acceptere Deres tilbud.”
Derefter vendte hun sig om og gik. “Trolovet med en embedsmand?”
Den unge Polit blev endnu en gang forvirret.
Han forstod ikke meningen i dette
svar. Den unge Polit spekulerede på
om den kønne pige mente, at hans
nyttemaksimering foregik under
bibetingelser, hvor ≤ var erstattet
af