prostitution - Radikale Venstre

12
Det er ikke længere en nyhed, at Det Radikale Venstre
fik en valgsejr, der både talmæssigt og historisk var et
virkeligt ryk. Samlet gav valget 308.212 radikale stemmer.
Men hvad gemmer sig egentlig inde bag tal og procenter?
Det har Søren Bald, landsformand, set nærmere
på – ikke mindst hvad angår de personlige stemmer.
Det har givet ham anledning til nogle strøtanker med
udgangspunkt i, at Det Radikale Venstre fik dobbelt så
mange partistemmer, som der var personlige stemmer på
de 17 MF’ere. Så hans konklusion er, at den indimellem
stærke – ofte mediebårne – fokus på netop de personlige
stemmer ikke er særlig nyttig, når baggrunden for resultatet
skal forklares.
„Det radikale hold består nemlig ikke kun af vandbærere
og stjerner. Der er også en masse, der ikke engang var
opstillet, men som knoklede fra dag ét. Holdet havde
nogle oplagte stjerner. På holdet havde vi gode vandbærere
både på og uden for listerne. Men det var holdet, der
vandt valget!“ pointerer Søren Bald.
TABEL 1A A B C
Parti Personlige Procenter
stemmer stemmer af A & B
Søndre 12.568 3.828 77 & 23
Østre 16.014 10.645 60 & 40
Vestre 11.945 9.867 55 & 45
Kbhvn. 21.994 14.099 61 & 39
Frdborg 8.4641 8.250 32 & 68
Roskilde 9.139 4.129 69 & 31
Vestsjæl. 9.687 4.936 66 & 34
Storstrøm 8.249 2.835 74 & 26
Bornholm 954 188 84 & 16
Fyn 15.578 9.649 62 & 38
Sønderjyl. 6.486 1.981 77 & 23
Ribe 6.012 1.582 79 & 21
Vejle 8.773 6.760 57 & 43
Ringkøb. 6.066 4.436 58 & 42
Århus 27.070 13.284 67 & 33
Viborg 6.052 2.960 67 & 33
Nordjyl. 9.049 14.685 38 & 62
Hele
landet 184.098 124.114 60 & 40
TABEL 1B 1 2 3
Partistem- MF-stemmers Øvrige
mers andel andel kandidaters
stemmeandel
Antal 184.098 84.968 39.146
Procent 60 27 13
Mandatandel 10 5 2
Af Søren Bald
TABEL 1A viser fordelingen på partistemmer
og personlige stemmer
fordelt over alle amter/storkredse.
Kommentar: 3 ud af 5 radikale
stemmer er rene partistemmer, hvor
vælgeren har været tilfreds med at
sætte et kryds ved liste B. 2 ud af 5
vælgere foretrak en navngiven kandidat.
De største udsving er mellem på
den ene side Frederiksborg Amt og på
den anden side Bornholms regionskommune,
men i 11 af de 17 områder
er der en større procentvis andel af
rene partistemmer end den gennemsnitlige
60-40-fordeling. Det er især
Frederiksborg Amt og Nordjyllands
Amt, der afviger fra denne generelle
tendens.
TABEL 1B er et ‘matematisk’ udtryk
for fordelingen af de 17 mandater efter
antallet af partistemmer (1), personlige
stemmer på de 17 valgte MF´ere (2)
og personlige stemmer på alle andre
kandidater (3).
Kommentar: Groft sagt kan man
sige, at de rene partistemmer udløser
10 af de 17 mandater, mens MF´ernes
personlige stemmer udløser 5 mandater.
Alle øvrige kandidaters personlige
stemmetal udløser 2 mandater.
TABEL 2 viser de valgte MF’eres og
de øvrige kandidaters andel af de
personlige stemmer, MF’ernes andel af
det samlede radikale stemmetal og 1.
suppleantens andel af det samlede
radikale stemmetal.
Alle er
Kommentar: Der er to tydelige tendenser
i tabellen, idet vi i 11 af områderne
kan se, at den eller de valgte
MF’ere får mindst halvdelen af de
personlige stemmer.
Den anden tendens fremgår af
kolonne III: Her er der kun to områder,
hvor den valgte kandidat får mere end
halvdelen af samtlige radikale stemmer.
Igen er det Frederiksborg Amt og
Nordjyllands Amt, der skiller sig ud. I
12 af områderne får den eller de
valgte mindre end 1/3 af det samlede
radikale stemmetal. Det er også værd
at bemærke, at 1. suppleanternes
andel af det samlede radikale stemmetal
ligger fra 3 %, som det laveste,
til 13 % som det højeste. Kun to
steder får 1. suppleanten mere end 10
% af stemmerne. Se også tabel 3.
TABEL 3 viser 1. suppleanternes
andel af det samlede radikale stemmetal
i området – samt om 1. suppleanten
‘vandt’ sin egen kreds –
dvs. fik relativt flest stemmer i egen
kreds. Områderne er anført i rangorden,
så højeste procent er nævnt
først.
Kommentar: Det er klart, at når de
personlige stemmer langt de fleste
steder ligger under 40 %, vil 1.
suppleanternes stemmeandel ikke
blive særligt høj. Det er dog påfaldende,
at der otte steder kun skal
mellem 2 og 5 % af de radikale
stemmer til for at blive 1. suppleant.
Det indebærer samtidig, at der ofte
er ganske lille forskel mellem 1.- og
2. suppleanten. Og 1. suppleanten
kan som bekendt være et hjerteslag
fra en plads i Folketinget!
TABEL 4 viser både det numeriske
antal stemmer og procentandelen af
samtlige radikale stemmer i området.
Kommentar: 60 % af alle radikale
stemmer var rene partistemmer. Når
vi nu har set på både de valgte
MF’eres og 1. suppleanternes stemmer,
kan det være rimeligt at se
nærmere på stemmetallene for de
kandidater, der fik færrest stemmer.
Tallene påvirkes selvsagt meget af
områdets størrelse/vælgertallet og
mulige ‘stemmeslugeres’ opstilling