prostitution - Radikale Venstre

More documents

Recommendations

Info

4 TEMA:PROSTITUTION Købesex er ikke en menneskeret Prostitution bør diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt udnytter kvinderne. Af Kenneth Reinicke, lektor, RUC, Center for Ligestillingsforskning DET SPECIELLE ved prostitutionsdebatten i Danmark er – f.eks. i modsætning til Sverige – at vi ikke tør diskutere prostitution som et fænomen. Vi fokuserer kun på de prostituerede og glemmer efterspørgslen og kunderne. Politikere kan snakke stolpe op og stolpe ned om, hvor vigtigt det er at sætte ind over for trafficking af kvinder over grænserne, uden at nævne kundesiden med ét ord. Prostitutionsdebatten i Danmark er også eksemplet par excellence på, hvor svært det er at problematisere de mørke sider af mænds liv, og hvor problematisk det er at diskutere mænds seksualitet i det offentlige rum. Selvom det er ‘logik for burhøns’, at mænd udgør eksistensbetingelsen for de prostituerede, er mænd stort set ikke til stede i debatten Hvis Det Radikale Venstre skal nå til en konstruktiv diskussion af holdningen til prostitution, er det nødvendigt at gøre sig klart, at begrebet i praksis dækker over to områder: ‘Trafficking’ (dvs. handel med mennesker) og ‘prostitution’. Af Lone Overgaard Thier, cand. scient. pol. HVOR ‘HANDLEN MED mennesker til prostitution’ i nogen grad har fået sit eget politikfelt, er der ikke en sammenhængende politik for den resterende del af prostitutionen, der samtidig er langt den største og mest komplekse. Risikoen ved at fastholde opdelingen i ‘trafficking’ og ‘prostitution’ er, at der i ‘handlen med mennesker’s navn tages en række initiativer rettet mod organiserede om prostitution. Derfor bliver der ikke sat spørgsmålstegn ved mænds ret til at købe sex, og mænds deltagelse og medansvarlighed bliver ikke diskuteret. Samfundet sender et uheldigt signal. Mænd er jo bare ‘kunder’, og kunder er vi alle i vores hverdag. Forskningen om prostitutionskunder har vist, at der ikke er stor forskel på de mænd, som har prostitutionserfaring, og dem, som ikke har. Mange af de mænd, som har været til prostituerede, kunne have undladt at gøre det, og der findes mænd, som ikke har været til prostituerede, men som i fremtiden kunne finde på det. Det er måske her, årsagen til trægheden og inertien med hensyn til at kriminalisere kunden skal findes. Hvis vi skal stoppe prostitutionen, skal diskussionen om prostitution først og fremmest handle om mænds seksualitet og mænds seksuelle behov. Det er mændenes holdninger, man skal forsøge at ændre. Derfor bør prostitution diskuteres som en kulturkamp, der handler om, at det er mænd, der via deres seksuelle privilegier og økonomiske magt udnytter kvinderne. Det gælder for mænd om at få netværk, alfonser og udenlandske prostituerede, mens de principielle problemer om accepten af prostitution og dens sociale følgevirkninger udelades i både den politiske diskussion og den folkelige bevidsthed. Det er umuligt at lovgive om social indignation, men man er som parti og enkeltperson nødt til at forholde sig til hvert enkelt aspekt af prostitutionen for i en sammenhæng at få belyst, hvilke konkrete politiske initiativer der kan og skal sættes i værk. Det Radikale Venstre bør tage udgangspunkt i en principiel og forpligtende debat om, under hvilke forudsætninger prostitution er forenelig med de værdier – herunder frihed og retfærdighed – vi forudsætter indlejret i det danske velfærdssamfunds politiske system og offentlige institutioner, eller om velfærdssamfund og prostitution er uforenelige? integreret deres seksualitet i deres ‘normale’ normverden. Der er vel ingen mænd, som ønsker at deres egen datter skal sælge sig som prostitueret. Det er svært at tro på, at der kan skabes prostitutionsfrie verdener, og man må ikke være naiv med hensyn til, hvor naturligt et prostitutionsbesøg kan indgå i den normale mandekultur. Men det gælder om at gøre det klart, at det ikke kun er bagmanden, som er gerningspersonen i prostitutionen. De fleste mennesker ved godt, at prostituerede låner deres kønsorganer ud for penge, og at det at gå til prostitueret bedst kan sammenlignes med at ‘onanere i en andens krop’ og derfor intet har at gøre med gensidige relationer. Man bør igen og igen påpege, at seksualitet hænger sammen med sociale relationer, og at sex bør forbindes med en form for gensidighed og frivillighed. En lovændring, der kriminaliserer prostitutionskunden kombineret med prostitutionsrådgivning til mænd, kan være med til at skabe den tiltrængte mentalitetsændring hos mændene. Det hænger ikke sammen At dette har store konsekvenser for, hvordan der politisk ageres i forhold til prostitutionens problemer, viser følgende sammenholdelse af kommentarer, udtalelser og lovgivning, som Det Radikale Venstre i den seneste SR-regering støttede, men som endte med de facto at legalisere brugen af prostituerede i Danmark: I forordet til ‘De spildte pigeliv’, der i 1998 blev udgivet i anledning af Redens 15 års jubilæum, skrev daværende socialminister Karen Jespersen (S): ‘Arbejdet i Reden og Redens Nathjem viser, at man har stor evne til at leve sig ind i de svageste og ofte foragtede menneskers situation’. Og et lignende synspunkt gav daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) udtryk for, da han i sin nytårstale 1999 mere generelt beskrev prostitutionen
Hjælpen, der blev væk Mange prostituerede afholder sig fra at søge hjælp – af den enkle grund, at de aldrig ved, hvad der venter dem, hvis de afslører aktiviteterne over for de sociale myndigheder eller andre. Af Tina Bømler, lektor Aalborg Universitet, Institut for Sociale Forhold og Organisation PROSTITUTION ER ET FELT, hvor meninger og holdninger i høj grad brydes. Den sociologiske forskning både i Danmark og internationalt er i modsætning til mange andre områder, der er placeret i socialsektorregi, i høj grad politisk. Forskningen er både et ligestillingsspørgsmål og et spørgsmål om kvinders ret til selv at bestemme. Det er bl.a. en af forklaringerne på, at forskerne i store træk når frem til de resultater, som de i udgangspunktet leder efter. Groft forenklet er de væsentligste hovedkonklusioner i forskningen: Prostitution hænger sammen med en belastet social opvækst, og at det er kvinder, der har været udsat for seksuelt misbrug i barndommen. Forskere, politikere, praktikere og de prostituerede selv er uenige om, hvordan man skal forstå fænomenet prostitution. Uenigheden har indtil nu udgjort en væsentlig barriere for, at der etableres nogle permanente indsatser, der kan sikre de prostituerede en nødvendig anonym rådgivning og anden indsats i forhold til harm reduction og hjælp til at komme ud af prostitution. Energien bruges i høj grad på uenigheden. Her skal det understreges, at det næppe er afgørende for at etablere en permanent indsats, at der er enighed om, hvordan fænomenet prostitution skal forstås. Den eksisterende lovgivning på tværs af sektorer er så konflikterende, at det vanskeliggør en klar administrativ praksis på området. I hvert fald kan det konstateres at mange prostituerede afholder sig fra at søge hjælp - af den enkle grund, at de aldrig ved, hvad der venter dem, hvis de afslører aktiviteterne over for de sociale myndigheder eller andre. Situationen er ikke blevet nemmere af, at regeringen i februar 2004 udsendte en redegørelse, hvor det bl.a. fremgik at prostituerede ikke fremover kunne få frit lejde. Det indskærpes over for socialarbejderne, at de har pligt til at anmelde „Socialpolitiske projekter kommer og går som togene på banegården i Århus. Ofte køres der ud i det blå. Således med Prostitutionsprojektet Daphne, der ikke er mere….Man lukker vel ikke en dør uden at lade en anden stå åben. Og derfor kontaktede jeg Pro-linien, som meget præcist fortalte, at de ikke kunne hjælpe mig ud af luderlivet. De ville sandelig gerne sludre med mig i telefonen.“ Sagt af prostitueret kvinde i Social Kritik som et socialt problem. Forud for nytårstalen lå året, hvor Folketinget havde afkriminaliseret prostitution, og hvor det i bemærkningerne til lovforslaget hed: ‘Straffelovens bestemmelser om straf for at overtræde et påbud om at søge lovligt erhverv anvendes ikke længere i praksis. Den foreslåede afkriminalisering af prostitution mv. har således alene til formål at markere, at prostitution i sig selv ikke bør anses for en kriminel handling. Prostitution er derimod både et udtryk for og årsag til sociale problemer, som bedst løses I det socialpolitiske regi’ (Bemærkningerne til lovforslag nr. L 43, samlingen 98/99). Ministre og Folketingets flertal bliver altså enige om, at prostitution ikke alene er et socialt problem, men også selv er skaber af sociale problemer og henviser disse til socialpolitisk regi – og foretager sig så vel egentlig ikke videre for at komme problemerne og deres opståen til livs? Men i august 2001 udsender Socialministeriet vejledningen: ‘Seksualitet uanset handicap’. Heri anbefales det, at handicappede hjælpes til prostituerede af en offentlig hjælpeperson, hvis den handicappede ytrer ønske herom. Socialministeriet argumenterer for, at den handicappede skal sikres lige så fri adgang til seksualitet som ikke handicappede, og det betyder her fri adgang til prostituerede. Her betragtes prostitution altså ikke som ‘både et udtryk for og årsag til sociale problemer’, men som en kilde til velvære. Det var under henvisning til serviceloven af 1998, at socialminister Henrik Dam Kristensen (S) anbefalede, at handicappede skal hjælpes til prostituerede. Ifølge vejledningen er en af de gennemgående TEMA:PROSTITUTION socialt bedrageri (sådan har det i øvrigt altid været). Det nye er, at hjælpen nu er endnu mere utilgængelig for de prostituerede, og at de på trods af ændringen af straffeloven i 1999, alligevel risikerer at få en straffeattest, hvor det fremgår, at de enten arbejder eller har arbejdet som prostitueret. Selvom der for nylig har lydt nye toner fra socialministeren om nødvendigheden af at etablere rådgivningscentre, der specielt er målrettet prostituerede, så er det stadigvæk en kendsgerning, at kompetencen til at handle er placeret hos de sociale myndigheder i kommunerne. Det er fint med politiske intentioner, men det duer ikke uden kompetence og til at handle. I 1999 blev prostitution afkriminaliseret ved en ændring af straffelovens § 199. Et flertal i Folketinget fandt, at prostitution var en årsag til og et udtryk for sociale problemer. I praksis betød det, at problematikken blev flyttet fra Justitsministeriet til Socialministeriet. Nu skulle der etableres en permanent social indsats, der skulle hjælpe danske kvinder på massageklinikkerne ud af prostitution. Konkret blev der etableret to forsøgs- og udviklingsprojekter i Århus amt og i Vejle amt, der i løbet af en fireårig forsøgsperiode ved bl.a. opsøgende arbejde på massageklinikkerne skulle give deres bud på, hvordan en permanent indsats kunne etableres. Projekterne påpeger meget konkret at prostitution er en kompleks og mangefacetteret problemstilling. målsætninger i Serviceloven at ‘skabe så normale vilkår og livsbetingelser som muligt for mennesker med nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner’. Ovenstående er blot et eksempel, som er valgt for at give indblik i den manglende sammenhæng, der er gældende for lovgivningen på prostitutionsområdet. Der ligger et nødvendigt og stort politisk arbejde i at udtænke og skabe en sammenhængende politik. Hvor står Det Radikale Venstre? Det er vi mange, der glæder os til at høre. 5
Page 1 and 2: RADIKAL POLITIK 314. TEMA: Købesex
Page 3: Ja til forbud mod køb af sex Af La
Page 7 and 8: Der er arbejde og penge i oplevelse
Page 9 and 10: Alle skal lære om religion Af Bjar
Page 11 and 12: KØBENHAVN Lørdag den 21. maj 2005
Page 13 and 14: på samme hold TABEL 2 I II III IV
Page 15 and 16: Strukturreform uden sikkerhedsnet S
Page 17 and 18: Det næste nummer udkommer torsdag
Page 19 and 20: KV-OPSTILLINGSMØDE TIL DEN NYE SKA

prostitution - Radikale Venstre

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?