Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr
Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr
Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T<br />
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T<br />
Kandidatspeciale<br />
Signe Jühne Bast<br />
<strong>Lobbyismen</strong> <strong>–</strong> <strong>et</strong> <strong>apolitisk</strong> <strong>emne</strong><br />
Et kritisk blik på de diskursive b<strong>et</strong>ingelser for regulering af dansk lobbyisme<br />
Vejleder: Martin Marcussen<br />
Aflever<strong>et</strong> den: 30/08/11
Abstract<br />
Purpose: This thesis studies the construction of Danish lobbyism as a non-problem. I have<br />
two main errands. One is to deliberate the policy makers’ thoughts on lobbyism. Thereby I<br />
wish to deliberate their thoughts about possibilities and appropriateness as regards to<br />
lobbyism. The other errand is to contribute to the understanding of, why the question of<br />
regulating the Danish lobbyism has not y<strong>et</strong> been put on the official political agenda.<br />
M<strong>et</strong>hods and theory: These errands are persecuted primarily through answering the<br />
question of the role of discursive practices in policy formulation. My theor<strong>et</strong>ical point of<br />
departure is Norman Faircloughs critical discourse analysis (CDA) as well as the new<br />
institutionalism. As I have highlighted a political problem, I believe that the strategic actions<br />
of creative actors constitute an important piece in order to understand the relationship. In<br />
CDA and the new institutionalism it appears, however, so that discursive practices and<br />
historical institutions have overriding effects. I have addressed this deficiency in relation to a<br />
political context, using the discursive institutionalism and adjustments of the concepts<br />
discourse coalitions and story lines, which I have selected from Maarten Hajers argumentative<br />
discourse theory.<br />
Results: The thesis shows that principal discussions on the role of the lobbyism only rarely<br />
take place in a formal s<strong>et</strong>ting in Denmark. Quite the reverse it is found to be perceived as<br />
inappropriate to discuss this in a political s<strong>et</strong>ting. The topic is considered apolitical. It is the<br />
agreement that lobbyism not only is unproblematic but in reverse a democratic contribution.<br />
The problems regarding lobbyism are constructed to be the obstacles therefore. Thus I have<br />
identified two main coalitions regarding the problematic aspect of the relationship b<strong>et</strong>ween<br />
the Danish political system and outside interests. This is the very small Overthrowing<br />
Coalition and the hegemonizing Keeping Coalition. The Overthrowing Coalition perceives<br />
some of the lobbyism as malicious and wishes to eliminate this in order to facilitate the other.<br />
The Keeping Coalition perceives malicious lobbyism as non-existing in a Danish context.<br />
Consequently most of the politicians agree that the absence of scandals in Danish history end<br />
the degree of openness and trust b<strong>et</strong>ween the political actors make regulation redundant.<br />
Side 1<br />
af 116
Indhold<br />
1. Indledning: En fraværende debat ....................................................................................................................................... 5<br />
1.1 Hvorfor en diskursteor<strong>et</strong>isk policy-analyse? ......................................................................................................... 6<br />
1.2 Mit bidrag: Light! More Light! ....................................................................................................................................... 7<br />
1.3 Problemformulering ......................................................................................................................................................... 8<br />
1.4 Special<strong>et</strong>s præmisser ........................................................................................................................................................ 9<br />
1.4.1 Mit socialkonstruktivistiske udgangspunkt: En social virkelighed, der ej kan erkendes ............ 9<br />
1.4.2 Begrebsafklaring: Diskurs <strong>–</strong> <strong>et</strong> analytisk værktøj ..................................................................................... 10<br />
1.4.3 Begrebsafklaring: Lobbyisme <strong>–</strong> en bred definition .................................................................................. 11<br />
1.4.4 Begrebsafklaring: Regulering <strong>–</strong> at undgå uønsk<strong>et</strong> adfærd .................................................................... 12<br />
1.5 Special<strong>et</strong>s fremgangsmåde: Præsentation af den kritiske diskursanalyse ............................................. 13<br />
1.5.1 Den 3-dimensionelle model ............................................................................................................................... 13<br />
1.6 Special<strong>et</strong>s struktur .......................................................................................................................................................... 15<br />
2. Analysestrategi: Anvendelsen af den 3-dimensionelle model i special<strong>et</strong> ....................................................... 17<br />
2.1 Den sproglige og strategiske konstruktion af lobbyismens rolle ................................................................ 19<br />
2.1.1 Lingvistisk analyse: At beskrive sprogbrug ................................................................................................. 19<br />
2.1.2 Diskursiv analyse: At søge efter og fortolke spor ...................................................................................... 20<br />
2.2 Den sociokulturelle praksis ........................................................................................................................................ 23<br />
2.2.1 Spor bliver lagt <strong>–</strong> og fortolk<strong>et</strong>… ........................................................................................................................ 25<br />
2.2.2 Operationalisering af d<strong>et</strong> ikke-diskursive: Formelle regler og konkr<strong>et</strong>e institutioner ............. 27<br />
2.2.3 Hvorfor regulere? Hvad er d<strong>et</strong>, vi ønsker at sikre/hindre? ................................................................... 28<br />
2.3 Delkonklusion ................................................................................................................................................................... 29<br />
3. Om min empiriske m<strong>et</strong>ode ................................................................................................................................................. 31<br />
3.1 Afgrænsning af centrale aktører: Folk<strong>et</strong>ingspolitikere og lobbyister ....................................................... 31<br />
3.2 Empiri: Folk<strong>et</strong>ingsdebatter og studier af lobbyismen ..................................................................................... 32<br />
3.3 Tidsmæssig afgrænsning ............................................................................................................................................. 33<br />
3.4 Indsamlingsstrategi........................................................................................................................................................ 34<br />
3.4.1 Indsamling af videnskabelige studier af lobbyismen .............................................................................. 35<br />
Side 2<br />
af 116
3.4.2 Indsamling af folk<strong>et</strong>ingsdebatter ..................................................................................................................... 36<br />
3.5 Kildekritik og gyldighed ............................................................................................................................................... 37<br />
3.5.1 Studier af lobbyismen: At fortolke fortolkninger ...................................................................................... 37<br />
3.5.2 Folk<strong>et</strong>ingsdebatter ................................................................................................................................................. 38<br />
3.6 Kodning og fortolkning af tekstmaterial<strong>et</strong> ........................................................................................................... 38<br />
3.6.1 Den sociokulturelle dimension: Fælles forståelseshorisont ................................................................. 38<br />
3.6.2 Iterativ fortolkningsproces ................................................................................................................................. 40<br />
3.6.3 Min rolle som medkonstruktør ......................................................................................................................... 40<br />
4. <strong>Lobbyismen</strong>s historiske relation til den politiske beslutningsproces .............................................................. 42<br />
4.1 <strong>Lobbyismen</strong>s udvikling før 1975 .............................................................................................................................. 43<br />
4.2 <strong>Lobbyismen</strong> efter 1975 ................................................................................................................................................ 44<br />
4.3 Et ideal om pluralisme .................................................................................................................................................. 44<br />
4.3.1 Svækk<strong>et</strong> individuel indflydelse over tid ........................................................................................................ 45<br />
4.3.2 Øg<strong>et</strong> pluralisme i indflydelse på både input og output ........................................................................... 46<br />
4.3.3 B<strong>et</strong>ydningen og fordelingen af ressourcer ................................................................................................... 48<br />
4.3.4 (R<strong>et</strong>færdig) ulighed indenfor de enkelte ressortområder .................................................................... 50<br />
4.4 Ideal om gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol ................................................................................... 51<br />
4.4.1 Normbaser<strong>et</strong> regulering i de direkte (formelle og uformelle) kanaler ............................................ 52<br />
4.4.2 Den normbaserede regulerings demokratiske slagside ......................................................................... 53<br />
4.4.3 Styrkelse af Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s direkte kontrol ..................................................................................................... 54<br />
4.4.4 Gennemsigtighed og kontrol på tværs af kanaler ..................................................................................... 55<br />
4.5 Samarbejdende og konsensus-søgende m<strong>et</strong>oder .............................................................................................. 57<br />
4.5.1 De uskandaløse skandaler .................................................................................................................................. 59<br />
4.6 Regulering af aktørerne med d<strong>et</strong> demokratiske mandat ............................................................................... 60<br />
4.7 Delkonklusion ................................................................................................................................................................... 61<br />
5. Folk<strong>et</strong>ingsmedlemmernes konstruktion af relationen ........................................................................................... 63<br />
5.1 <strong>Lobbyismen</strong>: Principal eller agent? Problem eller løsning? ......................................................................... 63<br />
5.1.1 De Ansvarshavende Politikere .......................................................................................................................... 64<br />
Side 3<br />
af 116
5.1.2 Virkelighedens Eksperter .................................................................................................................................... 65<br />
5.1.3 Den Tvingende Lobbyisme ................................................................................................................................. 65<br />
5.1.4 Befolkningens Talerør .......................................................................................................................................... 66<br />
5.1.5 Analytisk afgrænsede diskurser ....................................................................................................................... 66<br />
5.3 Konstruktion af relationen .......................................................................................................................................... 67<br />
5.3.1 Et saml<strong>et</strong> Folk<strong>et</strong>ing: Redskabsfortællingen ................................................................................................. 68<br />
5.4 De centrale skillelinjer i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>: Hvordan facilitere? ............................................................................. 73<br />
5.4.1 Den Bevarende Koalition: Loge-fortællingen ............................................................................................. 75<br />
5.4.2 Den Omstyrtende Koalition: Mørk<strong>et</strong>s Fyrster ............................................................................................ 80<br />
5.5 Formel regulering <strong>–</strong> en oplagt mulighed? ............................................................................................................. 83<br />
5.5.1 Tradition for tillid og åbenhed .......................................................................................................................... 85<br />
5.5.2 ”Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> er ikke bare <strong>et</strong> efterr<strong>et</strong>ningskontor.” ................................................................................... 87<br />
5.5.3 Regulering som barriere ...................................................................................................................................... 88<br />
5.6 Delkonklusion ................................................................................................................................................................... 90<br />
6. Konklusion ................................................................................................................................................................................ 92<br />
6.1 Teor<strong>et</strong>iske implikationer: Trialektiske forhold .................................................................................................. 95<br />
6.2 Konklusionens rækkevidde: ....................................................................................................................................... 96<br />
6.3 Perspektivering: Hvad vi stadigt ikke ved ............................................................................................................ 97<br />
7. Litteraturliste ........................................................................................................................................................................... 98<br />
7.1 Webliografi ......................................................................................................................................................................103<br />
Bilag 1: Fortegnelse over anvendte kilder til indholdsanalyse ..............................................................................105<br />
Bilag 2: Fortegnelse over anvendte kilder til diskursanalysen ..............................................................................111<br />
Side 4<br />
af 116
1. Indledning: En fraværende debat<br />
Flere lande har gennem de sidste få årtier indført regulering af lobbyismen hvilk<strong>et</strong> har til<br />
hensigt at sikre, at lobbyismens positive sider ikke overskygges af de negative. Eksempelvis<br />
har EU for nyligt indført regulering, og USA har i årtier reguler<strong>et</strong> lobbyisme formelt. Også<br />
lande som Tyskland, Canada, Australien 1 samt Polen 2 og Litauen 3 har indført formel<br />
regulering af lobbyisme, mens eksempelvis Ungarn, 4 Slovaki<strong>et</strong>, Slovenien og Storbritannien 5 i<br />
de sidste år har diskuter<strong>et</strong> muligheden herfor. Ud fra en forestilling om institutionel<br />
isomorfisme 6, burde d<strong>et</strong>te vække også danske politikeres interesse. I Danmark er lobbyismen<br />
kun delvist reguler<strong>et</strong>. Således findes der for eksempel regler for, hvorledes og hvor længe<br />
lobbyister kan opnå for<strong>et</strong>ræde for udvalgene, samt hvordan de skal agere her. 7<br />
Adfærdskodeks, registrering eller andre former for formel regulering, af eksempelvis den<br />
indirekte lobbyisme (fx mediekampagner, demonstrationer, underskriftsindsamlinger mv.),<br />
findes dog ikke i Danmark, ligesom uformel påvirkning af de enkelte politikere <strong>–</strong> eksempelvis<br />
ved at mødes med dem uden for de formelle arenaer (fx råd, nævn og kommissioner) heller<br />
ikke er reguler<strong>et</strong>. Der er altså ikke umiddelbart nogen officielle reguleringstiltag i Danmark,<br />
der sikrer, at lobbyisternes indflydelse sker på d<strong>et</strong> parlamentariske demokratis præmisser.<br />
I 2009 for<strong>et</strong>og jeg en evaluering af reguleringen af lobbyismen i EU. I den forbindelse læste jeg<br />
en del avisartikler, om danske politikeres holdning til d<strong>et</strong> europæiske reguleringsinitiativ, og<br />
d<strong>et</strong> blev klart, at de danske politikere generelt mente, at regulering af lobbyisme i EU er<br />
vigtigt. 8 Herefter virkede d<strong>et</strong>, for mig, påfaldende, at den danske lobbyisme sl<strong>et</strong> ikke er<br />
reguler<strong>et</strong> i samme omfang, som lobbyismen i EU, 9 og at de danske politikere stort s<strong>et</strong> ikke<br />
forholder sig til, om d<strong>et</strong> ville være ønskværdigt. Således har b<strong>et</strong>ydningsfulde danskere, som<br />
eksempelvis folk<strong>et</strong>ingsmedlem Bertel Haarder, 10 tidligere formand for Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> Erling<br />
1 Pross 2007: 5<br />
2 Ahlsson 2004: 1-4<br />
3 Litauen 2007: 2<br />
4 Lékó 2007: 3<br />
5 Ahlsson 2004: 18-19<br />
6 DiMaggio og Powell (1991)<br />
7 Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> <strong>–</strong> Deputationer.<br />
8 fx Beder 2009, 28. maj, Boysen 2007, 14. januar og Flensburg, 2006, 2. juni<br />
9 Ahlsson 2004: 18, Ahlsson 1998: 168-169, Rechtman 1998: 579 og Esbensen 2007: 157<br />
10 Buksti 1980: 29<br />
Side 5<br />
af 116
Olsen, 11 tidligere formand for Socialdemokraterne Svend Auken 12 samt professor i politologi<br />
Anker Brink Lund, 13 med jævne mellemrum, men uden succes, forsøgt at sætte emn<strong>et</strong> på<br />
dagsordenen.<br />
Mit ærinde er at forstå den begrænsede (debat om) regulering af lobbyisme i Danmark. Mere<br />
præcist vil jeg bidrage til forståelsen af, hvorfor regulering af dansk lobbyisme ikke er<br />
konstruer<strong>et</strong> som <strong>et</strong> <strong>emne</strong> for formel, politisk debat. Da der er tale om en ikke-beslutning, som<br />
ikke kan observeres direkte, vælger jeg at afdække, hvad d<strong>et</strong> er for muligheder og<br />
begrænsninger, der findes for debat om regulering af lobbyisme i Danmark. Mit bidrag er<br />
mere specifikt til afdækningen og fortolkningen af de diskursive b<strong>et</strong>ingelser for reguleringen<br />
af lobbyismen.<br />
1.1 Hvorfor en diskursteor<strong>et</strong>isk policy-analyse?<br />
Oftest tager beslutningsprocesanalyser udgangspunkt i handlingsplan<strong>et</strong> og forsøger at forstå<br />
aktørernes motiver og handlinger (dvs. deres strategier) i d<strong>et</strong> samlede forløb. D<strong>et</strong> er<br />
imidlertid d<strong>et</strong>te speciales påstand, at aktørers interesser/motiver og handlemuligheder er<br />
begrænsede og muliggjorte af en diskursiv ramme. Politikerne ville måske nok være<br />
strategiske i deres valg om at regulere lobbyismen i Danmark, men de strategiske valg og<br />
handlemuligheder for<strong>et</strong>ages inden for en diskursiv ramme, der begrænser, hvad der opfattes<br />
som muligt og passende. Jeg har valgt <strong>et</strong> diskursteor<strong>et</strong>isk udgangspunkt, fordi jeg ønsker at<br />
forstå, hvilken b<strong>et</strong>ydning den diskursive magt <strong>–</strong> i form af rammesættende forestillinger <strong>–</strong> har i<br />
forbindelse med policy-formulering.<br />
Policy-analyser fokuserer oftest på styringssvigt <strong>–</strong> forstå<strong>et</strong> som manglende overensstemmelse<br />
mellem intentioner og resultater. D<strong>et</strong>te er dog en analyse af, hvorfor der ikke er tag<strong>et</strong> en<br />
beslutning om at regulere dansk lobbyisme. Hvis spørgsmål<strong>et</strong> herom for alvor havde vær<strong>et</strong> til<br />
debat, kunne man besvare d<strong>et</strong>te via en analyse af institutionelt b<strong>et</strong>ingede interessekampe og<br />
undersøge, hvorledes forskellige interessenter har påvirk<strong>et</strong> den endelige beslutning om ikke<br />
at regulere. I d<strong>et</strong>te tilfælde har man dog heller ikke aktivt fravalgt regulering.<br />
11 Carstensen, 1996, 24. september<br />
12 Stougaard, 2004, 6. februar<br />
13 Alting<strong>et</strong>.dk, 2010, 14. februar<br />
Side 6<br />
af 116
En diskursiv policy-analyse adskiller sig på flere måder fra traditionelle policy-analyser.<br />
Traditionelt opfattes policy som en rationel løsning på <strong>et</strong> objektivt giv<strong>et</strong> problem. I<br />
diskursteori ses selve problem<strong>et</strong> som diskursivt konstruer<strong>et</strong>, mens mulige løsninger herpå ses<br />
som historisk b<strong>et</strong>ingede opfattelser af, hvad der er rigtigt og passende i den givne situation.<br />
Alt i alt fokuserer jeg i denne policy-analyse ikke på traditionel vis på selve<br />
beslutningsprocessen og eksempelvis, hvem der har påvirk<strong>et</strong> denne og med hvilke<br />
intentioner. I sted<strong>et</strong> fokuserer jeg på d<strong>et</strong> diskursive grundlag for beslutningsprocessen. Dvs.<br />
den diskursive ramme for aktørers handlemuligheder i forhold til regulering af lobbyismen i<br />
Danmark, herefter kald<strong>et</strong> ’mulighedsrumm<strong>et</strong>’.<br />
1.2 Mit bidrag: Light! More Light!<br />
D<strong>et</strong>te speciale bidrager primært til at udfylde to faglige mangler i politologiens vidensbase.<br />
For d<strong>et</strong> første vil mit speciale bidrage til at frigøre lovgivernes tanker om dansk lobbyisme og<br />
dermed udvide mulighedsrumm<strong>et</strong> i forbindelse hermed. For d<strong>et</strong> and<strong>et</strong> vil mit speciale<br />
bridrage til forståelse af, hvorfor formel regulering af dansk lobbyisme ikke sættes på<br />
dagsordenen.<br />
D<strong>et</strong> er mit ærinde at belyse magtstrukturer for at frigøre lovgiverne fra de rammer, der lige nu<br />
udgør mulighedsrumm<strong>et</strong> angående regulering af lobbyisme. Inspirer<strong>et</strong> af<br />
socialkonstruktivisten Finn Collin 14 er min underliggende idé, at omfattende, videnskabelig<br />
dokumentation historisk kontingente, samfundsmæssige opfattelser, traditioner og<br />
institutioner vil lede til underminering af deres autorit<strong>et</strong> og give inspiration til eventuelle<br />
ændringer, man måtte ønske sig. Special<strong>et</strong> vil altså have en kritisk vinkel med <strong>et</strong><br />
emancipatorisk sigte og have henblik på at muliggøre forandring uden i øvrigt at diktere<br />
forandringens karakteristika. Med andre ord er d<strong>et</strong> ikke mit ønske offensivt at deltage i<br />
kampen om den mest hensigtsmæssige ordning af relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong><br />
politiske system ved at foreslå alternative diskursive konstruktioner. Mit formål er derimod at<br />
afnaturalisere vilkårene for den kamp, der finder sted blandt Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s medlemmer og<br />
dermed facilitere deliberation.<br />
14 Collin 2010: 231<br />
Side 7<br />
af 116
Mit speciale er primært af empirisk karakter. Derfor er d<strong>et</strong> også hovedsageligt denne<br />
empiriske viden om relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong> politiske system, d<strong>et</strong> er mit mål at<br />
frembringe. Jeg ønsker dog desuden på <strong>et</strong> mere overordn<strong>et</strong> niveau at kvalificere den<br />
politologiske viden om, hvordan generel regulering opstår, samt hvilken rolle diskursive<br />
praksisser har i forbindelse hermed. Endvidere leverer jeg nogle bud på, hvordan m<strong>et</strong>odiske<br />
problemer i forbindelse med konkr<strong>et</strong>e diskursanalyser kan løses. Eksempelvis bruger jeg<br />
plads på at sikre høj gennemsigtighed i gennemførelsen af analysen, og jeg kombinerer<br />
diskursteorier, så en sammentænkning af strukturer og aktørers b<strong>et</strong>ydning i policy-processer<br />
bliver mulig.<br />
1.3 Problemformulering<br />
Med udgangspunkt i denne overordnede problemstilling og mit diskursteor<strong>et</strong>iske afsæt, lyder<br />
min todelte problemformulering:<br />
Hvorledes konstrueres relationen mellem lobbyismen og d<strong>et</strong> danske, politiske<br />
system, og hvilken b<strong>et</strong>ydning har denne konstruktion for mulighedsrumm<strong>et</strong><br />
angående formel regulering af dansk lobbyisme?<br />
Denne problemformulering vil jeg svare på ved at afdække og fortolke, hvorledes lobbyisme-<br />
begreb<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> konstruer<strong>et</strong> via d<strong>et</strong> ikke-diskursive såvel som d<strong>et</strong> diskursive. Herefter vil<br />
jeg vurdere, hvilke konsekvenser denne konstruktion har for mulighedsrumm<strong>et</strong> angående<br />
regulering af dansk lobbyisme. Jeg for<strong>et</strong>ager altså dybest s<strong>et</strong> en analyse af den diskursive<br />
magt og stiafhængighed, der gør sig gældende i forbindelse med spørgsmål<strong>et</strong> om regulering af<br />
dansk lobbyisme. Jeg vil nu præsentere special<strong>et</strong>s præmisser for at behandle<br />
problemformuleringen. Herefter præsenteres den teor<strong>et</strong>iske ramme, der vil være<br />
udgangspunkt<strong>et</strong> for besvarelsen af min problemformulering, og som resten af special<strong>et</strong><br />
grundliggende er bygg<strong>et</strong> op omkring.<br />
Side 8<br />
af 116
1.4 Special<strong>et</strong>s præmisser<br />
Præmisserne for at behandle ovenstående problemstilling er først og fremmest <strong>et</strong><br />
socialkonstruktivistisk udgangspunkt og en heraf følgende forståelse af d<strong>et</strong> bredt anvendte<br />
diskurs-begreb. Videre arbejder jeg ud fra særlige forståelser af begreberne lobbyisme og<br />
regulering, hvilke har b<strong>et</strong>ydning for analysen af de diskursive rammeb<strong>et</strong>ingelser for debat om<br />
regulering af dansk lobbyisme.<br />
1.4.1 Mit socialkonstruktivistiske udgangspunkt: En social virkelighed, der ej kan erkendes<br />
Den fælles grundantagelse for al socialkonstruktivisme er, at virkeligheden frembringes og<br />
vedligeholdes af sociale praksisser, og at fænomener derfor ikke kan eksistere uafhængigt af<br />
de sociale praksisser, de er indlejr<strong>et</strong> i. 15 Derfor er sociale praksisser kontingente, hvilk<strong>et</strong> vil<br />
sige, at de ikke er nødvendige, ej heller universelle. Således kunne de være anderledes og<br />
afskiller sig også fra samfund til samfund og mellem kulturkredse. Denne opfattelse af sociale<br />
praksisser som kontingente er også grundlag<strong>et</strong> for min kritiske ambition, id<strong>et</strong> jeg, jf. afsnit 1.2,<br />
forsøger at demontere den eksisterende orden eller i d<strong>et</strong> mindste vise, at den kan omgås.<br />
Jeg anlægger en moderat, epistemologisk socialkonstruktivisme, ifølge hvilken vores<br />
erkendelse af virkeligheden er socialt konstruer<strong>et</strong>, mens selve virkeligheden eksisterer<br />
uafhængigt heraf. Denne virkelighedsopfattelse står i modsætning til den ontologiske<br />
socialkonstruktivisme, som hævder, at også virkeligheden, og ikke kun erkendelsen heraf, er<br />
en social konstruktion.<br />
Den hollandske politolog Maarten Hajer beskriver forhold<strong>et</strong> mellem virkelighed og erkendelse<br />
i den epistemologiske socialkonstruktivisme således: ”To be sure, large groups of dead trees as<br />
such are not a social construct; the point is how one makes sense of dead trees.” 16 De døde træer<br />
kan være udtryk for <strong>et</strong> socialt problem som forurening, mens andre skyder skylden på tørke,<br />
kulde, vind eller blot alder. Når træernes død begrundes med forurening, indskrænker d<strong>et</strong><br />
mængden af mulige løsninger. Derfor er d<strong>et</strong> ikke ligegyldigt, hvordan fænomener i den<br />
materielle verden konstrueres socialt. Videre har der vær<strong>et</strong> døde træer i tusindvis af år. D<strong>et</strong> er<br />
altså en social konstruktion, at d<strong>et</strong>te udgør <strong>et</strong> problem. D<strong>et</strong> er altså en social konstruktion, at<br />
lobbyismen i nogle lande udgør <strong>et</strong> problem og i andre (fx Danmark) ikke gør d<strong>et</strong>.<br />
15 Collin 2010: 230<br />
16 Hajer 1993: 44<br />
Side 9<br />
af 116
1.4.2 Begrebsafklaring: Diskurs <strong>–</strong> <strong>et</strong> analytisk værktøj<br />
Begreb<strong>et</strong> diskurs tilskrives en lang række konfliktuerende og delvist overlappende<br />
definitioner afhængigt af, med hvilk<strong>et</strong> videnskabsteor<strong>et</strong>isk udgangspunkt begreb<strong>et</strong> defineres.<br />
Min diskursforståelse stammer fra sociolingvistikken. Således forstår jeg diskurs som<br />
sprogbrug. D<strong>et</strong>te diskursbegreb er interessant i samfundsvidenskabelig optik, id<strong>et</strong><br />
diskurs/sprogbrug både opfattes som konkr<strong>et</strong> substantiv (’en diskurs’) og som handling.<br />
Diskurs som substantiv er således en særlig repræsentation af virkeligheden og dermed <strong>et</strong><br />
forsøg på at udelukke andre mulige repræsentationer <strong>–</strong> eller i hvert fald gør dem mindre<br />
mulige. Samtidigt er diskurs en social og historisk situer<strong>et</strong> handling, medhvilken man kan<br />
påvirke sine omgivelser. Dvs. ved at tale virkeligheden på en bestemt, udøver man samtidigt<br />
en påvirkning heraf.<br />
Denne diskursopfattelse er formuler<strong>et</strong> af lingvisten Norman Fairclough, som med sin kritiske<br />
diskursanalyse (KDA) får lingvistisk orienter<strong>et</strong> sproganalyse til at spille sammen med social<br />
og politisk tænkning. D<strong>et</strong> gør han ved at sætte diskursteorien i dialektisk forhold til andre<br />
socialvidenskabelige teorier, hvilk<strong>et</strong> gør KDA anvendelig og interessant fra <strong>et</strong><br />
samfundsvidenskabeligt perspektiv. D<strong>et</strong> er Faircloughs KDA, jeg tager udgangspunkt i, og<br />
herefter således også udelukkende denne jeg refererer til med forkortelsen KDA.<br />
Fairclough tydeliggør ikke, hvordan én diskurs i praksis afgrænses fra en anden, hvorfor KDA<br />
mangler operationalisering. Jeg vælger at se diskurser som analytisk konstruerede idealtyper,<br />
snarere end ’nog<strong>et</strong>’ der findes ’derude’. Diskurs er altså for mig <strong>et</strong> værktøj snarere end <strong>et</strong><br />
virkeligt fænomen. Hvordan diskurs konkr<strong>et</strong> anvendes som analytisk værktøj, vender jeg<br />
tilbage til i afsnit 2.1 og afsnit 5.1.<br />
Jeg anlægger som sagt <strong>et</strong> moderat, epistemologisk socialkonstruktivistisk perspektiv, ifølge<br />
hvilken erkendelsen af virkeligheden er konstruer<strong>et</strong>, men ikke virkeligheden selv. Således<br />
findes der en materiel og social virkelighed, der rækker ud over d<strong>et</strong> diskursive, og som d<strong>et</strong><br />
diskursive påvirkes af. Herved adskiller min diskursopfattelse sig fra de poststrukturalistiske<br />
tilgange til diskursteori, som eksempelvis Ernest Laclau & Chantal Mouffe og Foucault er<br />
repræsentanter for, id<strong>et</strong> sprog<strong>et</strong> ikke udelukkende findes for sig selv, men også er<br />
repræsentationer af en materiel og social virkelighed, som d<strong>et</strong> har <strong>et</strong> dialektisk forhold til,<br />
hvilk<strong>et</strong> ovenstående Hajer-citat udtrykker.<br />
D<strong>et</strong>, der gør KDA interessant i forbindelse med lobbyisme, er, at d<strong>et</strong> ikke alene er d<strong>et</strong><br />
diskursive, der konstruerer, id<strong>et</strong> der også eksisterer en virkelighed af sociale praksisser, som<br />
Side 10<br />
af 116
er med til at konstruere mulighedsrumm<strong>et</strong>. Disse sociale praksisser består, ifølge Fairclough,<br />
både af diskursive og ikke-diskursive aspekter. 17 Fairclough er dog uklar i forhold til, hvordan<br />
d<strong>et</strong> ikke-diskursive egentlig indholdsbestemmes, hvorfor d<strong>et</strong>te begreb må operationaliseres.<br />
D<strong>et</strong>te gør jeg, med udgangspunkt i nyinstitutionalismen, i afsnit 2.2.2.<br />
1.4.3 Begrebsafklaring: Lobbyisme <strong>–</strong> en bred definition<br />
Omdrejningspunkt<strong>et</strong> for d<strong>et</strong>te speciale er lobbyismen. Lobbyisme-begreb<strong>et</strong> anvendes meg<strong>et</strong><br />
forskelligart<strong>et</strong> og til tider med negativ ladning. Jeg anvender begreb<strong>et</strong> værdineutralt og<br />
opfatter altså ikke begreb<strong>et</strong>, som refererende til nog<strong>et</strong> odiøst eller ondt.<br />
Overordn<strong>et</strong> definerer jeg lobbyisme løst som <strong>et</strong>hvert forsøg på at påvirke den politiske<br />
beslutningsproces i en given r<strong>et</strong>ning. Den mest traditionelle forståelse af politik, som blev<br />
formuler<strong>et</strong> af den amerikansk-canadiske politolog David Easton i 1950’erne, definerer politik<br />
som den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for <strong>et</strong> samfund. 18 Historiker og<br />
professor i statskundskab Erik Rasmussen udvidede denne definition i 1960’erne, således at<br />
den også inkluderer fastsættelsen af, hvad d<strong>et</strong> er, der skal fordeles 19 <strong>–</strong> en vigtig tilføjelse s<strong>et</strong> fra<br />
mit socialkonstruktivistiske perspektiv, hvor alle forhold i samfund<strong>et</strong> <strong>–</strong> herunder opfattelsen<br />
af de værdier, der skal fordeles <strong>–</strong> forstås som socialt konstruerede.<br />
Når jeg definerer lobbyisme som <strong>et</strong>hvert forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces,<br />
kan begreb<strong>et</strong> altså ikke begrænses til at dække over eksempelvis direkte påvirkning af selve<br />
den politiske beslutning. Lobbyisme henviser i d<strong>et</strong>te speciale til enhver handling med den<br />
hensigt at påvirke <strong>et</strong> hvilk<strong>et</strong> som helst led i den politiske beslutningsproces. D<strong>et</strong> være sig den<br />
indledende fastsættelse af dagsordenen (herunder også udelukkelse fra dagsordenen),<br />
forberedelse af beslutningsgrundlag og politikformulering samt anvisning af alternative<br />
løsningsforslag, den endelige, autoritative beslutning samt den efterfølgende implementering<br />
<strong>–</strong> og eventuelle evaluering <strong>–</strong> af den valgte løsning. Jeg anlægger altså en bred<br />
indholdsbestemmelse af lobbyisme-begreb<strong>et</strong>, som dækker over såvel formaliserede og direkte<br />
m<strong>et</strong>oder som høringssvar og mere uformelle og indirekte m<strong>et</strong>oder som demonstrationer,<br />
debatter eller mediekampagner. Desuden kan lobbyismen udføres af alle <strong>–</strong> eksempelvis<br />
private individer og erhvervsvirksomheder men også organisationer. Den form for<br />
17 Fairclough 1992a: 64<br />
18 Easton 1953: 129<br />
19 Rasmussen 1971: 105<br />
Side 11<br />
af 116
lobbyisme, der udføres af offentlige institutioner, som eksempelvis kommuner og regioner,<br />
afgrænser jeg mig dog fra her, id<strong>et</strong> jeg mener, at den udgør en særlig problemstilling. Endelig<br />
dækker min lobbyismedefinition både over direkte interaktioner (eksempelvis mellem<br />
individer og ministerier) og påvirkningsforsøg via b<strong>et</strong>alte mellemmænd (eksempelvis<br />
konsulenter, PR- eller kommunikationsbureauer, organisationer og ministerier).<br />
Denne brede definition anlægger jeg, fordi d<strong>et</strong> tillader mig at afdække de varierende<br />
indholdsbestemmelser af begreb<strong>et</strong>, som folk<strong>et</strong>ingspolitikerne, hver især giver udtryk for.<br />
D<strong>et</strong>te er interessant, id<strong>et</strong> opfattelsen af, hvorvidt lobbyisme udgør <strong>et</strong> problem og i giv<strong>et</strong> fald,<br />
hvorledes d<strong>et</strong> udgør <strong>et</strong> problem, må afhænge af, hvordan lobbyismebegreb<strong>et</strong><br />
indholdsbestemmes.<br />
1.4.4 Begrebsafklaring: Regulering <strong>–</strong> at undgå uønsk<strong>et</strong> adfærd<br />
D<strong>et</strong>te speciale handler om formel regulering af lobbyisme i Danmark. D<strong>et</strong> er derfor på sin<br />
plads at definere, hvad begreb<strong>et</strong> regulering dækker over i denne henseende.<br />
Jeg interesserer mig her for ekstern regulering, hvilk<strong>et</strong> dækker over regulering, der kommer<br />
fra nogen uden for d<strong>et</strong> hierarki, de regulerede fungerer inden for. 20 Jeg er altså ikke<br />
interesser<strong>et</strong> i, hvad lobbyisterne gør for at regulere sig selv (intern regulering). I sted<strong>et</strong><br />
interesserer jeg mig udelukkende for regulering, som nog<strong>et</strong> de folkevalgte politikere vedtager<br />
officielt for at sikre/undgå en given adfærd blandt lobbyister.<br />
Jeg lægger hermed op til en bred forståelse af reguleringsbegreb<strong>et</strong>, som ikke forholder sig til<br />
den indholdsmæssige side af regulering. D<strong>et</strong> gør jeg, fordi d<strong>et</strong> ikke er mit ærinde at vurdere<br />
ønskværdigheden af regulering af lobbyisme <strong>–</strong> end ikke at undersøge, hvad der kend<strong>et</strong>egner<br />
den (begrænsede) regulering af lobbyisme i Danmark. Dog begrænser jeg mig til at se på<br />
formel regulering. Således indholdsbestemmer jeg her udelukkende regulering til at bestå af<br />
officiel regulering af lobbyisme, mens normer, institutioner, konventioner osv. <strong>–</strong> såkaldte<br />
uformelle regler <strong>–</strong> ikke er omfatt<strong>et</strong> af definitionen. Denne udelukkelse for<strong>et</strong>ager jeg til trods<br />
for, at jeg qua mit socialkonstruktivistiske udgangspunkt også opfatter disse sociale<br />
praksisser som regulerende for lobbyisternes adfærd. Jeg anerkender således eksistensen og<br />
b<strong>et</strong>ydningen af uformel regulering, men d<strong>et</strong> er fravær<strong>et</strong> af formel regulering, jeg her forsøger<br />
at forstå.<br />
20 Palmhøj Nielsen 2003: 11<br />
Side 12<br />
af 116
Herefter vil brugen af begreb<strong>et</strong> regulering, når int<strong>et</strong> and<strong>et</strong> er angiv<strong>et</strong>, referere til formelle<br />
tiltag, for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af danske, folkevalgte politikere, med henblik på at sikre/undgå en given<br />
adfærd blandt danske lobbyister, samt givne konsekvenser af deres tilstedeværelse i dansk<br />
politik. Hvilken adfærd og konsekvenser man ønsker at sikre/undgå, vil jeg derimod ikke<br />
definere nærmere, id<strong>et</strong> opfattelsen heraf antages at være dynamisk, kontekstafhængig og<br />
langt fra objektivt giv<strong>et</strong>.<br />
1.5 Special<strong>et</strong>s fremgangsmåde: Præsentation af den kritiske diskursanalyse<br />
KDA er, som beskrev<strong>et</strong>, funder<strong>et</strong> i socialkonstruktivismen, ifølge hvilken der ikke findes<br />
kontekstuafhængig viden og dermed heller ingen universel gældende opskrift på, hvorledes<br />
denne viden kan frembringes. I sted<strong>et</strong> må jeg konstruere analysens rammer ud fra den<br />
konkr<strong>et</strong>e kontekst og formål<strong>et</strong> med analysen. Jeg vil nu præsentere den analytiske ramme, der<br />
vil være udgangspunkt<strong>et</strong> for min opstilling af de analytiske begreber, jeg anvender i mine<br />
empiriske analyser. Den analytiske ramme vil blive operationaliser<strong>et</strong> i kapitel 2, mens jeg vil<br />
redegøre for mine m<strong>et</strong>odiske overvejelser i kapitel 3. Jeg har valgt at præsentere den<br />
overordnede analytiske ramme her, fremfor i kapitel 2, hvor den operationaliseres, fordi jeg<br />
allerede nu ønsker at give læseren <strong>et</strong> indblik i, hvad d<strong>et</strong>te er for <strong>et</strong> speciale, samt hvilken<br />
funktion de forskellige afsnit har i forbindelse med problemformuleringen.<br />
1.5.1 Den 3-dimensionelle model<br />
KDA er en sammenkobling af tre analysedele: En lingvistisk analyse, en mikrosociologisk<br />
analyse og en makrosociologisk analyse. D<strong>et</strong>te kommer til udtryk i Faircloughs<br />
tredimensionelle model, der består af 1) en tekstuel dimension (skriftlig, mundtlig eller visuel<br />
manifestation af sprogbrug <strong>–</strong> dvs. den tekstuelle praksis), 2) en diskursiv dimension (tekstens<br />
produktions- og konsumptionsprocesser <strong>–</strong> dvs. den diskursive praksis) og 3) en sociokulturel<br />
dimension (normer, konventioner, regler, adfærd mv., dvs. den sociokulturelle praksis). 21<br />
Den tekstuelle og den diskursive dimension behandles sideløbende, id<strong>et</strong> man ikke kan<br />
beskæftige sig med tekstens egenskaber uden også at forholde sig til tekstens produktions- og<br />
konsumptionsprocesser. Derfor vil jeg opdele analysen i to kapitler: Et kapitel med analysen<br />
21 Fairclough 2008: 119-127<br />
Side 13<br />
af 116
af den tekstuelle og den diskursive dimension og <strong>et</strong> kapitel med analysen af den<br />
sociokulturelle dimension.<br />
M<strong>et</strong>oden til at analysere den tekstuelle og den diskursive dimension er den samme:<br />
Tekstanalyse. På den tekstuelle dimension analyseres tekstens egenskaber, hvilk<strong>et</strong> afdækkes<br />
via en beskrivende, lingvistisk tekstanalyse. Den diskursive praksis analyseres derimod via en<br />
fortolkende, intertekstuel analyse, der er på <strong>et</strong> højere abstraktionsniveau. Man er som<br />
analytiker mere afhængig af social og kulturel forståelse for at kunne for<strong>et</strong>age analysen af den<br />
diskursive praksis. D<strong>et</strong> er d<strong>et</strong>te behov for social og kulturel forståelse, der aktualiserer KDAs<br />
transdisciplinære karakter, hvor indsigter fra samfundsvidenskaben bliver nødvendige.<br />
Derfor indleder jeg med analysen af den sociokulturelle praksis, lobbyismen indgår i, og som<br />
omgiver ikke-beslutningen om regulering af dansk lobbyisme.<br />
Den sociokulturelle praksis kan ikke analyseres vha. diskursteorien, fordi den også består af<br />
ikke-diskursive elementer. Den må suppleres med samfundsvidenskabelige teorier og<br />
m<strong>et</strong>oder, der må udvælges afhængigt af abstraktionsniveau og formål med analysen. Jeg<br />
vælger at operationalisere den sociokulturelle praksis ved hjælp af nyinstitutionalismen,<br />
hvilk<strong>et</strong> jeg vil gøre i afsnit 2.2.<br />
På baggrund af den viden, jeg finder frem til i analysen af den sociokulturelle dimension, vil<br />
jeg installere en idealtypisk diskursorden, som vil sætte rammen for analysen af den<br />
diskursive praksis. Fairclough definerer diskursordenen som en modsætningsfyldt og<br />
kompleks konfiguration af diskurser inden for <strong>et</strong> socialt område. 22 Diskursordenen dækker<br />
altså over forskellige diskurser, som refererer til samme domæne, som de konkurrerer om at<br />
indholdsbestemme. Diskursordenen i d<strong>et</strong>te speciale er kompleksit<strong>et</strong>en af lobby-diskurser,<br />
domæn<strong>et</strong> er lobbyisme, og diskurserne er dem/d<strong>et</strong>, der forsøger at indholdsbestemme<br />
lobbyismen.<br />
22 Fairclough 1992a: 219<br />
Side 14<br />
af 116
Figur 1: Faircloughs tredimensionelle model 23<br />
Jeg har nu redegjort for de, for mit speciale, interessante dele af KDA. Måden, hvorpå KDA<br />
tjener til at besvare min problemstilling, vender jeg tilbage til i kapitel 2, hvor jeg udvikler min<br />
teor<strong>et</strong>iske analyseramme ved operationalisering af teorien.<br />
1.6 Special<strong>et</strong>s struktur<br />
I special<strong>et</strong>s første kapitel har jeg præsenter<strong>et</strong> min problemstilling og problemformulering,<br />
mit kritiske og emancipatoriske ærinde samt mit videnskabsteor<strong>et</strong>iske udgangspunkt. Videre<br />
har jeg afklar<strong>et</strong> de tre mest centrale begreber i special<strong>et</strong>: Diskurs, lobbyisme og regulering.<br />
Herefter har jeg overordn<strong>et</strong> præsenter<strong>et</strong> min analytiske ramme: Faircloughs tredimensionelle<br />
model, som vil blive uddyb<strong>et</strong> og operationaliser<strong>et</strong> i kapitel to. D<strong>et</strong>te sker dels med<br />
udgangspunkt i Faircloughs egne anvisninger og dels ved hjælp af begreber fra Hajer, som jeg<br />
har udvalgt strategisk. Desuden finder jeg inspiration i nyinstitutionalismen.<br />
Kapitel tre vil være en gennemgang af de m<strong>et</strong>odiske overvejelser, jeg har for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> i<br />
forbindelse med min empiri <strong>–</strong> særligt i forbindelse med min indsamlingsstrategi samt kodning<br />
og fortolkning af teksterne. Men også min opfattelse af, hvem der udgør de centrale aktører<br />
samt min tidsmæssige afgrænsning, vil jeg her redegøre for.<br />
I special<strong>et</strong>s fjerde kapitel vil jeg analysere den sociokulturelle dimension. D<strong>et</strong> vil jeg gøre via<br />
indholdsanalyse af politologiens eksisterende viden om lobbyismen. Mit ærinde er<br />
herigennem at afdække, hvordan praksis har vær<strong>et</strong>. Videre vil jeg fortolke, hvorledes denne<br />
sociokulturelle praksis har vær<strong>et</strong>, og er, med til at konstruere lobbyismens relation til d<strong>et</strong><br />
politiske system s<strong>et</strong> i lys<strong>et</strong> af grundlæggende og dominerende normer, jeg mener, at jeg kan<br />
23 Frit efter Clark 1992c: 123<br />
Sociokulturel praksis<br />
Diskursiv praksis<br />
Tekstuel praksis<br />
--<br />
Side 15<br />
af 116
identificere. D<strong>et</strong>te er primært sk<strong>et</strong> ved at sammenholde statistiske analyser over tid, men også<br />
kvalitative casestudier vil blive anvendt.<br />
I kapitel fem analyseres den tekstuelle og den diskursive dimension via folk<strong>et</strong>ingsdebatter.<br />
Her finder kombinationen af Faircloughs lingvistiske analyse og Hajers begreber til<br />
argumentativ, intertekstuel analyse anvendelse. Kapitl<strong>et</strong> indledes med en operationalisering<br />
af begreb<strong>et</strong> ’diskursorden’. D<strong>et</strong>te vil ske med udgangspunkt i analysen af den sociokulturelle<br />
praksis, som altså udgør den forforståelse af lobbyismen, den diskursive praksis fortolkes ud<br />
fra. Denne forforståelse struktureres i form af fire idealtypiske lobbyisme-diskurser, som jeg<br />
forventer at kunne genfinde i tekstmaterial<strong>et</strong>.<br />
I special<strong>et</strong>s sj<strong>et</strong>te og sidste kapitel runder jeg af med en konklusion, hvor jeg opsummerer,<br />
hvorfor relationen mellem eksterne interessenter og d<strong>et</strong> politiske system ikke er konstruer<strong>et</strong><br />
som <strong>et</strong> problem, som regulering kunne være en mulig løsning. Kapitl<strong>et</strong> vil desuden indeholde<br />
nogle overvejelser om konklusionens gyldighed og brugbarhed, samt en refleksion over<br />
anvendeligheden af min operationalisering af den kritiske diskursanalyse.<br />
Side 16<br />
af 116
2. Analysestrategi: Anvendelsen af den 3-dimensionelle model i special<strong>et</strong><br />
Jeg vil nu operationalisere den overordnede analytiske ramme, jeg, med udgangspunkt i<br />
Faircloughs KDA, har præsenter<strong>et</strong> ovenfor i afsnit 1.5. Opsummerende består den analytiske<br />
ramme af tre dimensioner: En tekstuel, en diskursiv og en sociokulturel dimension. Disse står<br />
i dialektisk forhold til hinanden og er derfor kun analytisk adskilte. Således er tekst ét blandt<br />
mange udtryk for den diskursive praksis, id<strong>et</strong> tekst er <strong>et</strong> produkt af en given diskurs og<br />
dermed fungerer som en slags (delvist) fastfross<strong>et</strong> manifestation af en diskursiv praksis, som<br />
igen blot er ét af mange aspekter af den sociokulturelle praksis. Eller med andre ord: Den<br />
sociokulturelle praksis består blandt and<strong>et</strong> af diskurser, som blandt and<strong>et</strong> kommer til udtryk i<br />
tekster. Således vil man i en tekst kunne finde dokumentation for, hvorledes diskurser, eller<br />
sprogbrug, tilskriver mening til begreb<strong>et</strong> ’lobbyisme’. Den diskursive praksis er således<br />
sammen med flere andre aspekter af den sociokulturelle dimension med til at indskrænke<br />
opfattelsen af, hvilke handlinger der er mulige og passende i forbindelse med dansk<br />
lobbyisme.<br />
Side 17<br />
af 116
Forhold<strong>et</strong> mellem de tre dimensioner kan opsummeres i nedenstående figur 2, der viser tekst<br />
som ét udtryk for den diskursive praksis, der udgør ét element i den sociokulturelle praksis.<br />
Begreberne i figuren har jeg hent<strong>et</strong> fra forskellige dele af den politologiske litteratur, og de er<br />
altså ikke alle Faircloughs. D<strong>et</strong>te kapitel har primært til formål at forklare disse begreber<br />
samt, hvordan jeg mener, de tjener til at operationalisere KDA, så den bliver anvendelig til mit<br />
formål.<br />
Figur 2: Forhold<strong>et</strong> mellem de tre dimensioner og min operationalisering af dimensionerne.<br />
Sociokulturel praksis (deskriptivt og fortolkende og delvist forklarende niveau)<br />
- Nyinstitutionalisme<br />
oInerti<br />
oStiafhængighed<br />
oWindow of opportunity<br />
oCritical junctures<br />
Operationaliseringen af denne model vil ske ved, at jeg først præsenterer begreberne ordvalg,<br />
leksikalisering, modale adverbier og kategoriske tidsangivelser, som hentes fra Faircloughs<br />
lingvistiske værktøjskasse, og som er mine primære værktøjer i forbindelse med den<br />
lingvistiske tekstanalyse af den tekstuelle praksis. Herefter introducerer jeg Hajers begreber<br />
story lines og diskurskoalitioner, hvilke vil være styrende for min intertekstuelle analyse af den<br />
diskursive praksis.<br />
Diskursiv praksis (Fortolkende niveau)<br />
- Ordvalg<br />
- Leksikalisering<br />
- Modale adverbier<br />
- Kategoriske tidsangivelser<br />
Tekst (deskriptivt niveau)<br />
- Storylines<br />
--- Diskurskoalitioner<br />
Til sidst uddyber jeg min forståelse af begreb<strong>et</strong> ’den sociokulturelle praksis’, hvilk<strong>et</strong> er vagt<br />
definer<strong>et</strong> hos Fairclough, hvorfor jeg vil bruge mere plads på operationaliseringen af denne. I<br />
denne forbindelse vil jeg også afklare min anvendelse af begreb<strong>et</strong> ’ikke-diskursiv’, som<br />
Fairclough heller ikke indholdsbestemmer. Til operationalisering af Faircloughs<br />
Side 18<br />
af 116
sociokulturelle dimension anvender jeg elementer fra forskellige dele af nyinstitutionalismen.<br />
Ifølge Fairclough er den sociokulturelle dimension d<strong>et</strong> forklarende niveau. 24 Jeg mener dog, at<br />
d<strong>et</strong>te må være en teor<strong>et</strong>isk forestilling, da d<strong>et</strong> sociokulturelle niveau principielt dækker over<br />
alt i verden. Da d<strong>et</strong> ikke er muligt at afdække alt i verden er en udtømmende forklaring ikke<br />
praktisk muligt. Ved at afdække de, for problemstillingen, mest relevante aspekter af den<br />
sociokulturelle dimension, bliver forståelsen for den diskursive praksis bedre <strong>–</strong> dog ikke<br />
forklar<strong>et</strong>. Derfor har jeg tilføj<strong>et</strong>, at niveau<strong>et</strong> kun ’delvist’ er forklarende.<br />
2.1 Den sproglige og strategiske konstruktion af lobbyismens rolle<br />
Den tekstuelle og den diskursive dimension behandles som førnævnt sideløbende, id<strong>et</strong> man<br />
ikke kan beskæftige sig med den tekstuelle dimension uden også at forholde sig til den<br />
diskursive dimension. Den tekstuelle dimension analyseres via en beskrivende, lingvistisk<br />
tekstanalyse, der leverer beskrivende dokumentation. 25 Den diskursive praksis analyseres<br />
derimod via en fortolkende, intertekstuel analyse, der er på <strong>et</strong> højere abstraktionsniveau, og<br />
derfor forudsætter den sociale og kulturelle baggrundsviden, jeg frembringer i analysen af<br />
den sociokulturelle praksis i kapitel 4.<br />
2.1.1 Lingvistisk analyse: At beskrive sprogbrug<br />
Fairclough anviser en meg<strong>et</strong> stor mængde m<strong>et</strong>odiske, lingvistiske begreber, som tilmed ikke<br />
altid er indholdsbestemt, hvilk<strong>et</strong> gør KDA vanskeligt håndterbar. De fleste begreber har jeg<br />
vurder<strong>et</strong> irrelevante for mit politologiske sigte, men enkelte har jeg anvendt for at kunne<br />
dokumentere leksikaliseringer og i særlig grad for at kunne evaluere aktørernes tilslutning til<br />
de udsagn, de kommer med. Disse er: Ordvalg, leksikalisering, modale adverbier og kategoriske<br />
tidsangivelser. Ordvalg refererer til brugen af forskellige ord til at benævne samme<br />
fænomen. 26 Eksempler herpå kan være ’interesserepræsentant’, ’lobbyist’ eller ’interessent’.<br />
Leksikalisering refererer til b<strong>et</strong>ydningsgivning til de valgte ord. 27 Således analyserer man,<br />
hvordan der alligevel menes nog<strong>et</strong> forskelligt, når man anvender disse ord, der tilsyneladende<br />
dækker over samme fænomen: Ikke-folkevalgtes påvirkning af den politiske<br />
24 Fairclough 1992b: 10<br />
25 Fairclough 2008: 130<br />
26 Fairclough 2008: 34<br />
27 Fairclough 2008: 33<br />
Side 19<br />
af 116
eslutningsproces. Disse forskellige ordvalg er sproglige repræsentationer af samme<br />
virkelighed, men er udtryk for forskellige virkelighedsopfattelser.<br />
Med henblik på at kunne vurdere, hvilke story lines der har størst tilslutning blandt<br />
politikerne, vil jeg altså ikke blot måle rent kvantitativt, hvor ofte en story line italesættes og<br />
hvor mange, der tilslutter sig dem. I sted<strong>et</strong> finder jeg d<strong>et</strong> relevant at inddrage Faircloughs<br />
begreb modalit<strong>et</strong>, som sætter fokus på d<strong>et</strong> engagement, sociale aktører lægger i sine udsagn.<br />
Ifølge Fairclough identificeres modalit<strong>et</strong> via b<strong>et</strong>oning af ord, gentagelser, modale adverbier<br />
som eksempelvis sl<strong>et</strong> ikke, aldrig, meg<strong>et</strong>, lidt, faktisk mv. og tidsangivelser (kategoriske<br />
modalit<strong>et</strong>er), hvor eksempelvis præsens angiver, at udsagn<strong>et</strong> er sandt og ikke kan modstrides,<br />
mens brugen af fortidsbøjninger som præteritum eller pluskvamperfektum, uden at d<strong>et</strong><br />
refererer til nog<strong>et</strong> historisk (såkaldte konjunktivistiske udtryk), henviser til, at udsagn<strong>et</strong> er<br />
hypot<strong>et</strong>isk og altså ikke nødvendigvis udtrykker en ’sand’ fremstilling af virkeligheden.<br />
2.1.2 Diskursiv analyse: At søge efter og fortolke spor<br />
I den intertekstuelle analyse af den diskursive praksis leder man efter spor fra de forskellige<br />
diskurser fra diskursordenen i teksten. Jeg vælger at operationalisere den diskursive praksis<br />
ved at installere en diskursorden i form af fire idealtypiske lobbyisme-diskurser, som vil blive<br />
udvikl<strong>et</strong> med udgangspunkt i analysen af den sociokulturelle praksis. Derfor vil<br />
operationaliseringen af diskursordenen også først finde sted i kapitel 5 <strong>–</strong> efter analysen af den<br />
sociokulturelle praksis i kapitel 4. Videre henter jeg, som nævnt, begreber fra Hajers<br />
argumentative diskursanalyse. 28 Hajer arbejder med diskursanalyse af miljømæssige<br />
problemstillinger, men hans diskursanalyse har <strong>et</strong> generelt sigte, der gør, at den også kan<br />
bruges på andre områder. Fairclough og Hajer deler videnskabsteor<strong>et</strong>isk udgangspunkt, id<strong>et</strong><br />
begge ser virkeligheden som objektiv giv<strong>et</strong>, mens erkendelsen heraf opfattes som socialt<br />
konstruer<strong>et</strong>.<br />
28 Hajer arbejder med diskursanalyse af miljømæssige problemstillinger, men hans diskursanalyse har <strong>et</strong><br />
generelt sigte, der gør, at den også kan bruges på andre områder. Fairclough og Hajer deler videnskabsteor<strong>et</strong>isk<br />
udgangspunkt, id<strong>et</strong> begge ser virkeligheden som objektiv giv<strong>et</strong>, mens erkendelsen heraf opfattes som socialt<br />
konstruer<strong>et</strong>. Fairclough og Hajer er således enige om, at d<strong>et</strong> ikke er uvæsentligt, hvordan den materielle og<br />
sociale verden tilskrives mening gennem sprogbrug, fordi d<strong>et</strong>te har b<strong>et</strong>ydning for, hvorledes sociale problemer<br />
identificeres, samt hvilke mulige løsninger problem<strong>et</strong> opfattes at have, hvilk<strong>et</strong> Hajer-citat<strong>et</strong> med de døde træer<br />
og opfattelsen af mulige løsninger herpå, viste (se afsnit 1.4.1). Ligeledes er de enige om, at sociale<br />
konstruktioner ikke opstår af sig selv, men er historisk situer<strong>et</strong>.<br />
Side 20<br />
af 116
Hajers begreber indhenter jeg, fordi den tillader <strong>et</strong> blik for aktørers aktive rolle i forbindelse<br />
med konstruktioner af virkelighedsopfattelser, som KDA ellers er blind for. Faircloughs<br />
tredimensionelle model viser ikke, hvorledes aktører spiller en rolle i den diskursive praksis.<br />
Tværtimod er aktører sl<strong>et</strong> ikke nævnt i modellen og fremstår altså passive. Jeg forstår dog<br />
forhold<strong>et</strong> mellem diskurser og aktører således, at den diskursive orden udgør rammen for<br />
centrale aktørers forhandlinger om en politisk konsensus om <strong>et</strong> giv<strong>et</strong> policy-output. Hajer<br />
opfatter aktører som”… active, selecting and adapting thoughts, mutating and creating them, in<br />
the continued struggle for argumentative victory against rival thinkers.” 29 Hajer introducerer<br />
begreber til diskursanalysen, som n<strong>et</strong>op muliggør <strong>et</strong> blik for aktørers rolle i forbindelse med<br />
at opr<strong>et</strong>holde og ændre den diskursive orden: den modsætningsfyldte og komplekse<br />
konfiguration af diskurser inden for <strong>et</strong> socialt område (jf. afsnit 1.5.1).<br />
Ifølge Hajer kan aktørerne, via argumentative strategier, udnytte flertydigheder i diskurser<br />
for at påvirke disse i nye r<strong>et</strong>ninger. 30 Mulighedsrumm<strong>et</strong> for regulering af lobbyisme formes og<br />
ændres således i samspil mellem aktørernes strategiske interventioner og de<br />
institutionaliserede diskurser og ikke-diskurser, der på forhånd eksisterer angående<br />
lobbyismen. Aktørerne er altså selv med til at forme og ændre d<strong>et</strong> mulighedsrum, der findes<br />
angående regulering af lobbyisme, men er begræns<strong>et</strong> af eksisterende institutioner angående<br />
lobbyismen, der lægger stier for videreudvikling af mulighedsrumm<strong>et</strong>. Hajer anvender<br />
begreberne story lines og diskurskoalitioner til at vise, hvilken aktiv rolle aktører har i den<br />
diskursive praksis. Disse begreber vil jeg nu redegøre for, da de udgør mine vigtigste<br />
værktøjer i min intertekstuelle analyse af den diskursive praksis.<br />
2.1.2a Story lines <strong>–</strong> fortællinger om lobbyisme<br />
Når <strong>et</strong> fænomen som lobbyisme behandles diskursivt, præsenterer aktører forskellige<br />
diskursive elementer som narrativer. Her kombineres elementer af de forskellige diskurser til<br />
<strong>et</strong> sammenhængende hele, hvormed den diskursive kompleksit<strong>et</strong> skjules. Sådanne narrativer<br />
kalder Hajer story lines. 31 En story line adskiller sig fra en diskurs ved at være en specifik<br />
fortælling om <strong>et</strong> specifikt problem og problem<strong>et</strong>s løsning.<br />
29 Hajer 1995: 54<br />
30 Hajer 1995: 63<br />
31 Hajer 1993: 47<br />
Side 21<br />
af 116
Story lines trækker på flere forskellige diskurser for at konstruere denne fortælling, men<br />
udgør ikke en diskurs i sig selv. 32 En story line er altså en ultrakort fortælling, der samler<br />
(nogle af) de forskellige diskurser inden for en diskursorden.<br />
Funktionen af story lines er at skabe en fælles symbolsk referenceramme i forhold til <strong>et</strong> givent<br />
fænomen. Story lines er kortfattede og abstrakte udtryk for en diskurs’ indhold, som flere<br />
centrale aktører kan tilslutte sig. Et eksempel på en sådan story line kunne være fortællingen<br />
om lobbyisme som ’Mørk<strong>et</strong>s Fyrster’, som refererer til lobbyisme som skjult og<br />
manipulerende påvirkning af den offentlige politiklægning. Problem<strong>et</strong> kunne i forlængelse<br />
heraf være, at vælgerne ikke kan se, hvad der sker og dermed ikke har mulighed for at<br />
modvirke indflydelsen og/eller at sanktionere. Mulige løsninger kunne være forskellige tiltag<br />
for at øge gennemsigtigheden i den politiske beslutningsproces.<br />
Story lines anvendes til at forklare komplekse problemstillinger, id<strong>et</strong> story lines som nævnt<br />
fungerer ved at reducere <strong>et</strong> problems diskursive kompleksit<strong>et</strong> og dermed gøre problem<strong>et</strong><br />
mere forståeligt. 33 Gennem denne reducerede kompleksit<strong>et</strong> opstår en mulighed for at ’lukke’<br />
<strong>et</strong> problem, hvilk<strong>et</strong> vil sige, at opfattelsen af den virkelighed, der omgiver problem<strong>et</strong>, bliver<br />
dominerende eller endda naturaliseres. At en virkelighedsopfattelse naturaliseres er<br />
Faircloughs måde at b<strong>et</strong>egne en altdominerende begrebsliggørelse af virkeligheden. Således<br />
kan virkelighedsopfattelsen ikke længere <strong>–</strong> eller kun i begræns<strong>et</strong> omfang <strong>–</strong> udfordres af andre.<br />
Den opfattes som ’sand’. Ofte vil der dog være flere konkurrerende story lines, som forskellige<br />
aktører tilslutter sig og danner koalitioner på baggrund af. Således kunne en anden story line,<br />
angående lobbyisme være historien om lovgivning som nog<strong>et</strong>, der forberedes og<br />
implementeres af embedsmænd i <strong>et</strong> elfenbenstårn uden kontakt til ’virkeligheden’. Et<br />
problem i denne forbindelse kunne være, at eksempelvis erhvervsliv<strong>et</strong> og dermed økonomien<br />
lider unødvendig og ikke-intentionel overlast pga. uhensigtsmæssig lovgivning. I denne optik<br />
har lobbyismen, som den svenske politolog Bo Rothstein skriver d<strong>et</strong>, 34 vær<strong>et</strong> en mulig løsning<br />
og ikke <strong>et</strong> problem i sig selv, id<strong>et</strong> lobbyister kan informere embedsværk<strong>et</strong> om, hvad der<br />
foregår ude i ’virkeligheden’, samt hvilke praktiske implikationer specifik lovgivning har.<br />
32 Hajer 1995: 56<br />
33 Hajer 1995: 62-64<br />
34 Rothstein 1992: 346<br />
Side 22<br />
af 116
Med udgangspunkt i min problemstilling med fokus på en ikke-beslutning, har jeg valgt at<br />
justere Hajers begreb en smule og også at lade story lines referere til ikke-problemer. En story<br />
line kan altså, i d<strong>et</strong>te speciale, også være en måde at beskrive nog<strong>et</strong> harmonisk og<br />
ønskværdigt. Story linen fungerer herudover på samme måde, som ved konstruktionen af<br />
problemer og deres løsning. Dvs. aktørerne, der er enige om en story line og trækker på<br />
forskellige diskurser til at konstruere story linen som <strong>et</strong> ikke-problem.<br />
2.1.2b Diskurskoalition<strong>–</strong> en platform for konflikt og enighed<br />
Når flere aktører tiltrækkes af en bestemt story line, indgår de i diskurskoalitioner <strong>–</strong> også<br />
selvom de fortolker denne story line forskelligt. 35 Således definerer Hajer en diskurskoalition<br />
som <strong>et</strong> n<strong>et</strong>værk af politiske aktører, der holder sammen på baggrund af deres fælles<br />
referenceramme <strong>–</strong> en given story line. 36 D<strong>et</strong> er således ikke fælles interesser eller<br />
målsætninger, der er motivationen for koalitionen, men d<strong>et</strong> lingvistiske i, at man via story<br />
linen kan dele udtryk og b<strong>et</strong>ydningsdannelser. Aktørerne i koalitionen kan således have<br />
forskellige og endda modsatr<strong>et</strong>tede interesser, men de er ens i den forstand, at de har samme<br />
opfattelse af, hvad der udgør <strong>et</strong> problem, samt hvilke mulige løsninger, problem<strong>et</strong> kan have.<br />
Diskurskoalitionen tilvejebringer en fælles platform for konflikt og enighed om diverse policy-<br />
<strong>emne</strong>r, og den politiske interaktion mellem aktørerne vil over tid gøre d<strong>et</strong> muligt at udvikle en<br />
fælles diskurs, der kan skabe rammen om indgåelse af politiske kompromisser og indhold<strong>et</strong> af<br />
en ny policy <strong>–</strong> eksempelvis regulering af lobbyisme.<br />
2.2 Den sociokulturelle praksis<br />
Den sociokulturelle praksis er ikke uddyb<strong>et</strong> r<strong>et</strong> meg<strong>et</strong> hos Fairclough, som skriver, at den<br />
sociokulturelle analyse må være selektiv og tage udgangspunkt i socialvidenskabelige teorier<br />
uden for diskursteorien. 37 Fairclough giver ikke i øvrigt nogen handleanvisninger til,<br />
hvorledes denne dimension kan analyseres, eller hvordan den konkr<strong>et</strong> spiller sammen med de<br />
øvrige dimensioner. D<strong>et</strong>te manglende fokus på den sociokulturelle dimension i Faircloughs<br />
m<strong>et</strong>odiske handleanvisninger leder til, at mange helt udelader denne del af analysen, hvilk<strong>et</strong><br />
35 Hajer 1995: 13<br />
36 Hajer 1995: 65-66<br />
37 Fairclough 2008: 131<br />
Side 23<br />
af 116
Fairclough også ofte selv gør sig skyldig i. 38 Fairclough pointerer dog selv, at ingen af de tre<br />
dimensioner står i privileger<strong>et</strong> position i forhold til de andre. Derfor antager jeg, at denne<br />
mangel i Faircloughs analyser er udtryk for hans eg<strong>et</strong> faglige ståsted, lingvistikken, og ikke, at<br />
han opfatter den sociokulturelle dimension som mindre vigtig end de øvrige dimensioner.<br />
Jeg skriver dog inden for politologien og har derfor i særdeleshed interesse i, hvordan den<br />
tekstuelle og den diskursive dimension spiller sammen med den sociokulturelle dimension.<br />
Ligeledes mener jeg, at d<strong>et</strong> især er denne dimension, der er modellens styrke. Navnligt i<br />
forbindelse med dansk lobbyisme som domæne, som jeg forventer i særlig grad er præg<strong>et</strong> af<br />
stiafhængighed grund<strong>et</strong> vores lange, danske tradition for at inddrage lobbyister i den politiske<br />
beslutningsproces <strong>–</strong> den såkaldte skandinaviske korporatisme. Således mener jeg, at analysen<br />
af mulighedsrumm<strong>et</strong> angående regulering af lobbyisme vil blive styrk<strong>et</strong>, når fortolkningen af<br />
den diskursive praksis sker i lys<strong>et</strong> af en analyse af den sociokulturelle praksis, som i d<strong>et</strong>te<br />
speciale vil være af historisk karakter.<br />
Forhold<strong>et</strong> mellem staten og lobbyister (oftest interesseorganisationer) er <strong>et</strong> klassisk<br />
studieobjekt for statskundskaben. Alligevel er der ikke opnå<strong>et</strong> konsensus om, hvorledes<br />
relationen skal forstås og angribes teor<strong>et</strong>isk. Jeg vælger at tage udgangspunkt i de tre<br />
abstraktionsniveauer, Fairclough inddeler den sociokulturelle dimension i. Disse er 1) den<br />
umiddelbare, situationelle kontekst, 2), den bredere, institutionelle kontekst og 3) den helt<br />
brede, samfundsmæssige og kulturelle kontekst. 39<br />
Min problemstilling angår ikke en beslutning, der er blev<strong>et</strong> tag<strong>et</strong>, men derimod en ikke-<br />
beslutning om <strong>et</strong> socialt fænomen, der end ikke er lukk<strong>et</strong> som problem. Derfor mener jeg ikke,<br />
at d<strong>et</strong> er meningsfuldt at tale om en umiddelbar, situationel kontekst. <strong>Lobbyismen</strong>, i min<br />
brede forstand, har vær<strong>et</strong> en del af d<strong>et</strong> danske, politiske system i over 100 år, hvorfor den<br />
sociokulturelle praksis må forventes at favne bredt og dybt. Derfor bevæger jeg mig højere op<br />
på abstraktionsniveau og for<strong>et</strong>ager en analyse af den sociokulturelle praksis på d<strong>et</strong> brede,<br />
institutionelle niveau over tid.<br />
38 Winther Jørgensen og Phillips 1999: 102-103<br />
39 Fairclough 2008: 130<br />
Side 24<br />
af 116
2.2.1 Spor bliver lagt <strong>–</strong> og fortolk<strong>et</strong>…<br />
Fairclough leverer ikke anvisninger til, hvad der forstås ved den institutionelle kontekst, eller<br />
hvorledes den kan analyseres. Til operationalisering af, hvad jeg forstår ved den brede<br />
institutionelle kontekst, vælger jeg at tage udgangspunkt i nyinstitutionalismen, som<br />
definerer institutioner og deres rolle i forbindelse med forandring og ikke-forandring. Jeg<br />
mener, at nyinstitutionalismen kan have en rolle i forbindelse med analysen af den<br />
sociokulturelle praksis ved at skabe en forståelse for, hvorledes institutioner er med til at<br />
skabe stabilit<strong>et</strong>, og dermed ikke-forandring, i <strong>et</strong> samfund. Forventningen er altså, at de<br />
indlejrede institutioner i forbindelse med lobbyismen vanskeliggør muligheden for forandring<br />
<strong>–</strong> i d<strong>et</strong>te tilfælde en kritisk vurdering af behov<strong>et</strong>/muligheden for regulering af dansk<br />
lobbyisme <strong>–</strong> såkaldt institutionel inerti. Nyinstitutionalismen rummer tre primære tilgange til<br />
studi<strong>et</strong> af forandring: Rationel, sociologisk og historisk institutionalisme. Disse tre tilgange<br />
indeholder alle overvejelser om institutioners karakteristika og funktion, der kan bidrage til<br />
en operationalisering af den sociokulturelle praksis. Ved at medtage b<strong>et</strong>ragtninger fra den<br />
nyere, diskursive institutionalisme vil jeg desuden gøre d<strong>et</strong> klart, hvordan de tre ’gamle’ ny-<br />
institutionalismer finder anvendelse i en diskursteor<strong>et</strong>isk ramme.<br />
Antagelsen i den rationelle institutionalisme er, at aktører, på baggrund af en cost/benefit-<br />
analyse, formulerer og vælger løsningsmuligheder ud fra, hvad, rationalisterne antager, er<br />
objektivt givne problemer <strong>–</strong> dog begræns<strong>et</strong> af institutionelle regler, som ændrer b<strong>et</strong>ingelserne<br />
for beregning af fordele og ulemper ved mulige løsningsforslag. 40 I den sociologiske og<br />
historiske institutionalisme ses også selve problem<strong>et</strong> som en social konstruktion. De<br />
sociologiske og historiske institutionalister medtager <strong>–</strong> udover formelle regler <strong>–</strong> også normer<br />
og værdier samt forestillinger om, hvordan samfund<strong>et</strong> fungerer, og hvordan virkeligheden ser<br />
ud.<br />
Sociologisk institutionalisme fokuserer på, hvordan individer socialiseres gennem interaktion<br />
med andre og hermed præges af den kultur, de er en del af. 41 Opfattelsen af behov<strong>et</strong> samt<br />
muligheden for at regulere lobbyismen, må i denne optik i høj grad være påvirk<strong>et</strong> af den<br />
kultur og de interaktioner, der er kend<strong>et</strong>egnende for lobbyismens domæne.<br />
40 Boye og Hauxner 2000: 27<br />
41 March og Olsen 1989: 160<br />
Side 25<br />
af 116
Ifølge den historiske institutionalisme er d<strong>et</strong> ikke kun den eksisterende kultur og de<br />
interaktioner samt formelle regler og rutiner, som aktører nu og her indgår i, der påvirker<br />
individers valg, men også tidligere tiders kulturer og interaktioner, som man ikke<br />
nødvendigvis selv har vær<strong>et</strong> involver<strong>et</strong> i. Således er d<strong>et</strong> ikke kun den konkr<strong>et</strong>e erfaring,<br />
nutidige politikere har med lobbyismen, der former deres opfattelse heraf, men også den<br />
historiske, sociokulturelle praksis i forbindelse hermed.<br />
Med udgangspunkt i nyinstitutionalismen, forstår jeg således Faircloughs midterste<br />
abstraktionsniveau: Den brede, institutionelle kontekst, som konteksten af ”… collections of<br />
interrelated rules and routines that define appropriate actions in terms of relations b<strong>et</strong>ween<br />
roles and situations.” 42 En rolle kan eksempelvis være en lobbyist eller en politiker, og en<br />
situation kan være påvirkning af den politiske beslutningsproces eller vedtagelsen af formelle<br />
regler, der på- eller forbyder en given adfærd i forbindelse med situationen. D<strong>et</strong> skal<br />
pointeres, at ”… collections of interrelated rules and routines…” 43 både kan referere til<br />
uformelle såvel som formelle regler, og at tidligere tiders formelle og uformelle regler og<br />
rutiner også i høj grad har b<strong>et</strong>ydning, id<strong>et</strong> de lægger d<strong>et</strong> spor, eller den sti, som alle<br />
efterfølgende politiske beslutninger følger. Når <strong>et</strong> problem konstrueres, udtrykt ved en story<br />
line, er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> udtryk for, at nog<strong>et</strong> ikke lever op til de normer og forventninger, der findes på<br />
baggrund af de historiske institutioner. Der er så at sige <strong>et</strong> brud med stien eller nog<strong>et</strong>, der<br />
truer med at bryde stien på en måde, der opfattes som uhensigtsmæssig. Indførelsen af ny<br />
policy, i d<strong>et</strong>te tilfælde <strong>et</strong> reguleringsinitiativ, må derfor vise, at d<strong>et</strong> løser problem<strong>et</strong>, som d<strong>et</strong> er<br />
formuler<strong>et</strong> i story linen, men på en sådan måde, at den samfundsmæssige orden opr<strong>et</strong>holdes.<br />
For at blive opfatt<strong>et</strong> som en mulig løsning på <strong>et</strong> problem, må løsningen opfattes som på en<br />
gang i overensstemmelse med den nye story line, der er <strong>et</strong> brud på stien, men også i<br />
forlængelse af de samfundsmæssige traditioner, som ikke er brudt. Regulering må med andre<br />
ord på en gang være <strong>et</strong> brud på og i forlængelse med den gamle sti angående dansk lobbyisme<br />
for at blive opfatt<strong>et</strong> som passende og mulig.<br />
Den diskursive institutionalisme, mener jeg, kan anvendes til at vise, hvorledes de tre ’gamle’<br />
nyinstitutionalismer finder anvendelse i en diskursteor<strong>et</strong>isk ramme <strong>–</strong> dvs. hvordan<br />
42 March og Olsen 1989: 160<br />
43 March og Olsen 1989: 160<br />
Side 26<br />
af 116
dimensionerne i KDA spiller sammen, id<strong>et</strong> KDA ikke er helt klar på d<strong>et</strong>te punkt. Den<br />
diskursive institutionalisme tager i udgangspunkt<strong>et</strong> afsæt i de tre ’gamle’<br />
nyinstitutionalismer, særligt den historiske institutionalisme, men hævder, at opfattelsen af<br />
passende adfærd ikke kun afhænger af den institutionelle kontekst, men også af policy-<br />
paradigmer og virkelighedsopfattelser. Ifølge diskursiv institutionalisme leder en given<br />
kontekst altså ikke nødvendigvis til en specifik adfærd. I sted<strong>et</strong> medieres opfattelsen af<br />
passende adfærd af, at aktører ikke direkte påvirkes af konteksten, men fortolker den, således<br />
at d<strong>et</strong> bliver opfattelsen af en given kontekst, der giver anledning til opfattelsen af passende<br />
adfærd. Desuden er konteksten på samme tid giv<strong>et</strong> og kontingent. 44 D<strong>et</strong>te skal forstås således,<br />
at konteksten udgør en fast ramme, som den diskursive praksis udspilles i, men at konteksten<br />
samtidig er <strong>et</strong> produkt af aktørers tidligere handlinger, tanker og ord. Den diskursive<br />
institutionalisme plæderer for <strong>et</strong> dialektisk forhold mellem institutioner og diskurser på<br />
samme måde, som Fairclough argumenterer for <strong>et</strong> dialektisk forhold mellem den<br />
sociokulturelle og den diskursive praksis.<br />
Analysen af den sociokulturelle praksis vil med andre ord være en analyse af, hvilke nutidige<br />
og historiske formelle og uformelle regler og rutiner, der kan tænkes at påvirke opfattelsen af<br />
lobbyismens rolle i d<strong>et</strong> politiske system samt muligheden og behov<strong>et</strong> for regulering af dansk<br />
lobbyisme. Med udgangspunkt i den diskursive institutionalisme vil jeg analysere, hvordan<br />
denne kontekst er blev<strong>et</strong> opfatt<strong>et</strong>, og senere hvordan opfattelser af denne institutionelle<br />
kontekst kan genfindes i den diskursive praksis <strong>–</strong> udtrykt ved story lines, der begrebsliggør<br />
d<strong>et</strong> konstruerede problem.<br />
2.2.2 Operationalisering af d<strong>et</strong> ikke-diskursive 45: Formelle regler og konkr<strong>et</strong>e institutioner<br />
Begreb<strong>et</strong>, d<strong>et</strong> ikke-diskursive, er <strong>et</strong> af de punkter, hvor KDA i særlig grad adskiller sig fra<br />
andre, mere poststrukturalistiske diskursanalyser. Fairclough er dog uklar i forhold til, hvad<br />
44 Schmidt 2008: 314<br />
45 Jævnfør Hajer-citat<strong>et</strong> om de døde træer, er den materielle verden også en del af d<strong>et</strong> ikke-diskursive. I forhold til<br />
mit ærinde mener jeg dog ikke, der er meningsfyldt at tale om en materiel verden, fordi politiske<br />
beslutningsprocesser primært foregår på d<strong>et</strong> idémæssige plan og i form af sociale praksisser. På den måde<br />
fremstår min operationalisering af KDA’en mere poststrukturalistisk end Fairclough ville beskrive den. D<strong>et</strong>te er<br />
dog primært udtryk for, at jeg opfatter ’lobbyisme’ og ’politik’ (herunder reguleringstiltag) som sociale<br />
konstruktioner <strong>–</strong> hermed ikke sagt at der ikke i andre sammenhænge findes en relevant og b<strong>et</strong>ydningsfuld<br />
materiel virkelighed.<br />
Side 27<br />
af 116
d<strong>et</strong> ikke-diskursive præcist refererer til, id<strong>et</strong> han blot definerer d<strong>et</strong> som alt and<strong>et</strong> end d<strong>et</strong><br />
diskursive. ’D<strong>et</strong> diskursive’ dækker som nævnt både over nedskreven tekst, talte ord, visuelle<br />
billeder og handlinger, hvoraf sidstnævnte analyseres som en del af den sociokulturelle<br />
praksis. Derfor operationaliserer jeg i denne forbindelse d<strong>et</strong> ikke-diskursive som formelle<br />
regler og konkr<strong>et</strong>e institutioner (lovgivning, Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, ministerier mv.), som påvirker<br />
muligheden og behov<strong>et</strong> for regulering af lobbyisme, mens d<strong>et</strong> diskursive, i forbindelse med<br />
den sociokulturelle praksis, refererer til handlinger, normer, konventioner mv. Eksempelvis<br />
er Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> med folkevalgte politikere, der har en grundlovssikr<strong>et</strong> magt ikke-diskursivt. På<br />
samme måde er r<strong>et</strong>ten til at ytre sig og forene sig (jf. Grundlovens § 77 og § 78) også<br />
eksempler på formelle regler, og er dermed ikke-diskurser i overensstemmelse med min<br />
operationalisering. Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> og Grundloven er ikke naturlove, men er udtryk for stærkt<br />
institutionaliserede normer, som kan ændres over tid. D<strong>et</strong> ikke-diskursive bliver altså i d<strong>et</strong>te<br />
speciale en slags fastfrosne diskurser, som ikke er uforanderlige, men som d<strong>et</strong> kræver (meg<strong>et</strong>)<br />
mere at forandre. Jeg anvender altså begreb<strong>et</strong> således, at der er en flydende overgang mellem<br />
d<strong>et</strong> diskursive og d<strong>et</strong> ikke-diskursive, som primært er historisk bestemt.<br />
2.2.3 Hvorfor regulere? Hvad er d<strong>et</strong>, vi ønsker at sikre/hindre?<br />
Jeg opfatter, jf. afsnit 1.4.4, regulering som formelle tiltag for at sikre/hindre en given adfærd<br />
blandt de regulerede. I forlængelse heraf er opfattelsen af behov<strong>et</strong> for at regulere lobbyisme<br />
påvirk<strong>et</strong> af, om lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system opfattes som ønskværdig eller ej.<br />
Vurderingen af, hvorvidt denne relation er ønskværdig, må i sidste ende for<strong>et</strong>ages af<br />
politikerne. Mit ærinde er, som nævnt, at bidrage til at forbedre grundlag<strong>et</strong> for en sådan<br />
vurdering ved at afdække, hvad der kend<strong>et</strong>egner denne adfærd, samt hvilken b<strong>et</strong>ydning den<br />
har. D<strong>et</strong> interessante i forbindelse med den sociokulturelle praksis bliver i forlængelse heraf, i<br />
hvilk<strong>et</strong> omfang lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system samstemmer med idealer herfor.<br />
D<strong>et</strong> må forudsættes, at idealerne, imod hvilke ønskværdigheden af lobbyismens karakteristika<br />
bliver målt, løbende er under forandring. Derfor bør lobbyisters deltagelse i den politiske<br />
beslutningsproces ikke vurderes i forhold til <strong>et</strong> statisk idealbillede. Grund<strong>et</strong> d<strong>et</strong>te vil jeg ikke<br />
på forhånd opstille kriterier for, hvilke karakteristika ved den sociokulturelle praksis, der<br />
forventes at lede til regulering <strong>–</strong> eller fravær heraf, hvilk<strong>et</strong> desuden ville være i modstrid med<br />
Side 28<br />
af 116
mit kritiske ærinde om, at muliggøre forandring uden i øvrigt at diktere forandringens<br />
karakter. I sted<strong>et</strong> vil jeg lade min fortolkning af den sociokulturelle praksis’ b<strong>et</strong>ydning for<br />
opfattelsen af behov<strong>et</strong> og muligheden for regulering være baser<strong>et</strong> på m<strong>et</strong>afortolkninger af<br />
tidligere læsning af studier af lobbyismen, som indledningsvist vil være tilstræbt eksplorativ.<br />
Fortolkning kan aldrig være fuldstændig eksplorativ, men vil altid tage udgangspunkt i<br />
læserens (her: Min) intuition. Udgangspunkt<strong>et</strong> herfor vil jeg redegøre for i kapitel 3, hvor jeg<br />
blandt and<strong>et</strong> reflekterer over min egen rolle som medkonstruktør.<br />
2.3 Delkonklusion<br />
Jeg har nu operationaliser<strong>et</strong> den tredimensionelle model, som jeg præsenterede i afsnit 1.5.<br />
Den tredimensionelle model består af en tekstuel, en diskursiv og en sociokulturel dimension,<br />
som står i dialektisk forhold til hinanden og derfor kun er analytisk adskilte. Den diskursive<br />
praksis er således sammen med flere andre aspekter af den sociokulturelle praksis med til at<br />
indskrænke opfattelsen af, hvilke handlinger der er nødvendige, mulige og passende i<br />
forbindelse med dansk lobbyisme.<br />
Den diskursive praksis afdækkes via en intertekstuel analyse, igennem hvilken jeg leder efter<br />
spor efter den diskursive orden. Til brug i forbindelse med den intertekstuelle analyse har jeg<br />
introducer<strong>et</strong> Hajers begreber story lines og diskursalliancer til Faircloughs KDA. D<strong>et</strong>te tillader<br />
<strong>et</strong> blik for aktørers aktive rolle i den diskursive praksis. Videre vil jeg installere en idealtypisk<br />
diskursiv orden, som vil danne udgangspunkt for den intertekstuelle analyse. Hermed<br />
håndterer jeg den udfordring d<strong>et</strong> er at operationalisere begreb<strong>et</strong> ”diskursordenen”. Til<br />
dokumentation af den intertekstuelle analyse for<strong>et</strong>ager jeg en lingvistisk, tekstuel analyse.<br />
Hertil anvender jeg primært begreberne ordvalg og leksikalisering, hvilke dækker over de ord,<br />
der anvendes til at beskrive den samme virkelighed, samt hvordan forskellige valg af ord<br />
alligevel dækker over forskellige opfattelser af virkeligheden. Desuden anvendes lingvistiske<br />
værktøjer som modale adverbier og kategoriske tidsangivelser til at vurdere, hvor<br />
dominerende givne story lines er.<br />
Jeg har valgt at tage udgangspunkt i nyinstitutionalismen til operationaliseringen af den<br />
sociokulturelle praksis. Således opfatter jeg den sociokulturelle praksis som de historisk<br />
indlejrede regler og rutiner <strong>–</strong> formelle såvel som uformelle <strong>–</strong> der definerer passende og mulig<br />
adfærd i givne situationer (fx forberedelsen af lovgivning eller påvirkning heraf) og i<br />
Side 29<br />
af 116
forbindelse med relationer mellem roller (fx lobbyister, embedsmænd og folkevalgte<br />
politikere). Analysen af den sociokulturelle praksis vil med andre ord være en analyse af de<br />
nutidige og historiske formelle og uformelle regler, normer og rutiner, der kan tænkes at<br />
påvirke opfattelsen af lobbyismens rolle i d<strong>et</strong> politiske system samt opfattelsen af muligheden<br />
og behov<strong>et</strong> for regulering af dansk lobbyisme.<br />
Jeg har valgt ikke endeligt at definere, hvornår institutioner kan tænkes at give anledning til<br />
regulering af lobbyisme <strong>–</strong> udover at d<strong>et</strong> giver anledning til regulering, hvis lobbyismen, eller<br />
effekter heraf, opfattes som uønskværdig. D<strong>et</strong> har jeg gjort, fordi jeg antager, at opfattelsen af<br />
behov<strong>et</strong> og muligheden for at regulere lobbyismen afhænger af, hvilke idealer, der er<br />
gældende på d<strong>et</strong> givne tidspunkt. Den endelige fortolkning af disse traditioner, regler, normer<br />
og værdiers b<strong>et</strong>ydning vil for<strong>et</strong>ages på baggrund af m<strong>et</strong>afortolkninger og med udgangspunkt i<br />
de idealer, jeg fortolker som grundliggende i den danske, politiske kultur, som politikerne<br />
indgår i.<br />
Side 30<br />
af 116
3. Om min empiriske m<strong>et</strong>ode<br />
Politologiens erfaring med diskursteor<strong>et</strong>iske policy-analyser er endnu beskeden. Forskere<br />
b<strong>et</strong>oner stadigt oftere d<strong>et</strong> konstruktivistiske element i policy-analyser, men oftest forholder<br />
de sig mest til behov<strong>et</strong> for mere konstruktivistisk policy-analyse, mens overvejelser om de<br />
m<strong>et</strong>odiske aspekter i forbindelse hermed er begrænsede.<br />
Nedenfor vil jeg beskrive, hvilke m<strong>et</strong>odiske valg og fravalg jeg har for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> ved at afgrænse,<br />
hvad jeg forstår som centrale aktører. Desuden vil jeg præsentere den empiri, jeg har udvalgt<br />
samt afgrænse undersøgelsen tidsmæssigt. Derudover indeholder d<strong>et</strong>te kapitel en<br />
redegørelse for min indsamlingsstrategi, samt nogle kildekritiske overvejelser, hvor jeg<br />
diskuterer min m<strong>et</strong>odes gyldighed (her: Om jeg gennem mit empiri- og kildevalg får den<br />
viden, jeg ønsker). Endelig vil jeg beskrive mine præmisser for fortolkning, id<strong>et</strong> viden herom<br />
øger min analyses pålidelighed ved at sætte læseren i stand til at vurdere alternative<br />
fortolkningsmuligheder.<br />
3.1 Afgrænsning af centrale aktører: Folk<strong>et</strong>ingspolitikere og lobbyister<br />
Med udgangspunkt i den dominerende policy-litteratur kunne man argumentere for, at policy-<br />
analyser bør have en buttom-up-tilgang med fokus på embedsmænd i frontlinjen<br />
(markarbejderne), fordi d<strong>et</strong> er her, de politiske beslutningsprocesser implementeres, og fordi<br />
de ofte får en ganske anden virkning, end intentionen har vær<strong>et</strong>. 46 Tager man derimod<br />
udgangspunkt i min diskursive tilgang, vil en backward-mapping-m<strong>et</strong>ode, hvor man<br />
kortlægger de centrale aktører ved baglæns at optrevle policy-processen og afdække de<br />
komplekse interaktioner, der har vær<strong>et</strong> i forskellige n<strong>et</strong>værk, forekomme oplagt. Id<strong>et</strong> jeg<br />
analyserer en ikke-beslutning af <strong>et</strong> fænomen, der (endnu) ikke er definer<strong>et</strong> som problem,<br />
finder jeg dog den traditionelle top-down analyse med fokus på rammen om den egentlige<br />
autoritative beslutning om at regulere eller ej, mere formålstjenlig. Der er formodentligt<br />
mange aktører, der har spill<strong>et</strong> en rolle i forbindelse med fastsættelsen af denne ramme. Id<strong>et</strong><br />
d<strong>et</strong> i sidste ende er de folkevalgte politikere, der sætter <strong>et</strong> <strong>emne</strong> på Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s officielle<br />
dagsorden og dermed muliggør, at der træffes en autoritativ beslutning herom, vælger jeg at<br />
analysere, hvordan den diskursive ramme kommer til udtryk i debatterne i folk<strong>et</strong>ingssalen.<br />
46 Winther og Lehman Nielsen (2009)<br />
Side 31<br />
af 116
Med denne afgrænsning er d<strong>et</strong> ikke muligt for mig at se, hvem der har konstruer<strong>et</strong><br />
mulighedsrumm<strong>et</strong> angående regulering af lobbyisme, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> diskursive magtspil kan have<br />
udspill<strong>et</strong> sig i en helt anden arena med helt andre aktører. Derimod kan jeg afdække billed<strong>et</strong><br />
af, hvordan den konstruktion, der danner udgangspunkt for dagsordenen i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> ser ud.<br />
Der bliver altså tale om en analyse af d<strong>et</strong> eksisterende mulighedsrum (den diskursive magt) <strong>–</strong><br />
en slags øjebliksbillede <strong>–</strong> samt en vurdering af b<strong>et</strong>ydningen heraf. Den diskursive kamp, der er<br />
gå<strong>et</strong> forud herfor <strong>–</strong> dvs. aktørernes kamp om at sætte dagsordenen, kan jeg dog ikke se. Denne<br />
havde vær<strong>et</strong> interessant, hvis jeg havde for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> en traditionel magtanalyse med fokus på,<br />
hvilke aktører der har udøv<strong>et</strong> magt i forbindelse med dagsordensfastsættelsen.<br />
Afgrænsningen er derimod hensigtsmæssig i forbindelse med, hvordan den diskursive magt<br />
udelukker regulering af lobbyisme.<br />
’Centrale aktører’ afgrænses i d<strong>et</strong>te speciale derfor til de folkevalgte politikere på<br />
folk<strong>et</strong>ingsniveau (afdækk<strong>et</strong> via folk<strong>et</strong>ingsdebatter) samt lobbyister i kraft af deres adfærd<br />
over tid (afdækk<strong>et</strong> via indholdsanalyse af videnskabelige analyser heraf).<br />
3.2 Empiri: Folk<strong>et</strong>ingsdebatter og studier af lobbyismen<br />
To typer dokumenter finder anvendelse i special<strong>et</strong>: Transskriberede folk<strong>et</strong>ingsdebatter og<br />
videnskabelige dokumenter med analytiske bearbejdninger af virkeligheden.<br />
Den tekstuelle og den intertekstuelle analyse for<strong>et</strong>ages på transskriberede<br />
folk<strong>et</strong>ingsdebatter hent<strong>et</strong> fra Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s online arkiv. Folk<strong>et</strong>ingsdebatter er valgt som tekst<br />
til at afdække og dokumentere den diskursive praksis fremfor eksempelvis interviews, fordi<br />
d<strong>et</strong> er d<strong>et</strong> eksisterende mulighedsrum i forbindelse med en formel, politisk diskussion og en<br />
autoritativ beslutning om formel regulering af lobbyisme, jeg ønsker at afdække. Derfor er jeg<br />
interesser<strong>et</strong> i, hvordan mulighedsrumm<strong>et</strong> konstrueres n<strong>et</strong>op i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>. Desuden lader<br />
denne empiri mig se på langt flere aktører, end interviewm<strong>et</strong>oden ville have gjort, da<br />
interviewm<strong>et</strong>oden af pragmatiske årsager ikke giver mig mulighed for at høre alle<br />
folk<strong>et</strong>ingspolitikere. Derimod ville jeg skulle udvælge nogle, som ikke nødvendigvis ville være<br />
de samme, som på eg<strong>et</strong> initiativ ville italesætte domæn<strong>et</strong>. Min m<strong>et</strong>ode muliggør desuden, at<br />
jeg får adgang til tidligere folk<strong>et</strong>ingspolitikeres konstruktioner i deres samtid, mens<br />
interviews ville have bero<strong>et</strong> på respondenters rekonstruktioner heraf.<br />
Side 32<br />
af 116
Mit ærinde er ikke at bidrage til viden om, hvad der kend<strong>et</strong>egner den sociale praksis angående<br />
lobbyisme, men at afdække hvordan denne praksis konstruerer mulighedsrumm<strong>et</strong> for<br />
regulering heraf. Derfor analyseres den sociokulturelle praksis ved hjælp af indholdsanalyse<br />
af eksisterende studier af lobbyismen, bedst kategoriser<strong>et</strong> som dokumentanalyse.<br />
Herigennem vil jeg følge udvikling over tid med henblik på at identificere stabilit<strong>et</strong> og<br />
forandring inden for den sociokulturelle praksis og opnå forståelse af, hvad d<strong>et</strong> er for<br />
institutioner, der påvirker mulighedsrumm<strong>et</strong> for formel regulering af lobbyisme i dag.<br />
Ofte springes der l<strong>et</strong> henover m<strong>et</strong>odeovervejelserne i forbindelse med denne slags analyser,<br />
der, grund<strong>et</strong> deres hyppige forekomst i samfundsvidenskaben, opfattes som trivielle. 47<br />
Analysem<strong>et</strong>oden giver dog anledning til flere m<strong>et</strong>odiske udfordringer, der er værd at forholde<br />
sig til, hvilk<strong>et</strong> jeg vil gøre efter en tidsmæssig afgrænsning af analysen.<br />
3.3 Tidsmæssig afgrænsning<br />
Lobbyisme har, under forskellige kaldenavne, vær<strong>et</strong> genstand for politologiske studier i<br />
hundrede år. 48 Således siges den amerikanske politolog Arthur Bentley at have grundlagt<br />
interessegruppeforskningen allerede i 1908, hvor han skrev bogen The Process of<br />
Government. 49 Også den danske debat om lobbyisters magtposition i forhold til den politiske<br />
beslutningsproces har eksister<strong>et</strong> længe. Således havde Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> allerede i december 1937<br />
en principiel debat om organisationers rolle og ansvar i forbindelse med de politiske<br />
beslutninger, id<strong>et</strong> landbrug<strong>et</strong>s organisationer kort forinden i udbredt grad havde påvirk<strong>et</strong><br />
forhandlingerne om ændring af gældende kornordninger. 50<br />
Min undren udspringer af den danske tilslutning til de initiativer for regulering af lobbyisme i<br />
EU, som blev lancer<strong>et</strong> som en del af d<strong>et</strong> Europæiske Åbenhedsinitiativ d. 9. november 2005, og<br />
den fraværende debat om dansk regulering af lobbyisme i perioden herefter. Derfor afgrænser<br />
jeg mig til at afdække konstruktionen af lobbyismen efter denne lancering <strong>–</strong> altså perioden d.<br />
9. november 2005 til d. 31. maj 2011 (begge datoer inklusive).<br />
47 Lynggaard 2010: 137<br />
48 Binderkrantz 2005b: 25<br />
49 Bentley (1908). D<strong>et</strong> er omdiskuter<strong>et</strong>, om Bentley også skal regnes som grundlæggeren af de pluralistiske<br />
paradigmer, id<strong>et</strong> Bentleys interessegruppebegreb adskiller sig fra pluralisternes (Binderkrantz 2005b: 26) og<br />
mere minder om marxisternes gruppebegreb.<br />
50 Buksti 1982a: 2. Emn<strong>et</strong> har muligvis vær<strong>et</strong> diskuter<strong>et</strong> tidligere. Pointen er imidlertid den samme:<br />
Opmærksomheden på eksternes påvirkning af den politiske beslutningsproces er langt fra ny.<br />
Side 33<br />
af 116
Da jeg ønsker at forstå d<strong>et</strong> dialektiske aspekt i, hvordan den sociokulturelle praksis har vær<strong>et</strong><br />
med til at konstruere de opfattelser af lobbyismen, der har gjort sig gældende i denne periode,<br />
og jeg, jf. kapitel 2, forstår den sociokulturelle praksis som de historisk indlejrede institutioner<br />
i forbindelse med lobbyismen, vil jeg i dokumentanalysen af den sociokulturelle praksis gå<br />
længere tilbage i tid. Jeg har valgt at afgrænse analysen af den sociokulturelle praksis til<br />
perioden 1975 til 2010. D<strong>et</strong>te valg har jeg truff<strong>et</strong>, fordi studier af forandringer af<br />
lobbyismens karakteristika i udland<strong>et</strong> har vist, at der i 1980’erne er sk<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ydelige<br />
forandringer. 51 D<strong>et</strong>te giver anledning til en forventning om, at der i samme periode også kan<br />
være sk<strong>et</strong> ændringer i Danmark, hvilk<strong>et</strong> litteraturen om emn<strong>et</strong> også tyder på. 52 Endvidere var<br />
d<strong>et</strong> i midten af 1970’erne, dansk forskning for alvor fik fokus på lobbyismen som en del af d<strong>et</strong><br />
politiske system. Indtil 1975 bestod den videnskabelige litteratur dog primært af studier af<br />
enkeltorganisationer, mens opbygningen af den politologiske vidensbase angående den<br />
generelle, danske lobbyisme så småt fik sin begyndelse i 1975, hvor Statens<br />
Samfundsvidenskabelige Forskningsråd nedsatte en arbejdsgruppe vedrørende forskning af<br />
danske, politiske institutioners udvikling. 53<br />
3.4 Indsamlingsstrategi<br />
Et kvalitativt studium som d<strong>et</strong>te, der strækker sig over flere årtier, kan nemt lede til <strong>et</strong> enormt<br />
datamateriale, som selv <strong>et</strong> erfarent hold forskere kunne bruge flere år på at analysere til<br />
bunds. Eksempelvis gav en hurtig søgning på Bibliotek.dk i første omgang anledning til mere<br />
end 3000 poster med faglitteratur omhandlende lobbyisme. Den intuitive indskydelse i<br />
forlængelse heraf kan nemt blive, at man i så fald må indsamle datamateriale, indtil man<br />
oplever, at sidst indsamlede datamateriale ikke har bidrag<strong>et</strong> med ny viden. Selv denne<br />
indskrænkede ambition ville dog i mit tilfælde lede til <strong>et</strong> uforholdsmæssigt stort<br />
datamateriale, som desuden ville være relativt vilkårligt indsaml<strong>et</strong>. Således må d<strong>et</strong> blive en<br />
skønsmæssig afgørelse, hvornår dataindsamlingen må ophøre. Jeg vil nu redegøre for,<br />
hvorledes d<strong>et</strong>te skøn er for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> i forbindelse med indsamlingen af hver af de to typer<br />
dokumenter: Videnskabelige studier af lobbyismen og transskriberede folk<strong>et</strong>ingsdebatter.<br />
51 Fx Lewin (1992), Nordby (1994) og Crepaz (1994)<br />
52 Fx Munk Christiansen, Sonne Nørgaard og Sidenius 2000: 4<br />
53 Buksti 1982a: 12<br />
Side 34<br />
af 116
3.4.1 Indsamling af videnskabelige studier af lobbyismen<br />
I lys<strong>et</strong> af ovenstående erkendelse af, at udtømmende dataindsamling ikke er mulig, har jeg<br />
tag<strong>et</strong> udgangspunkt i sneboldsm<strong>et</strong>oden som indsamlingsstrategi <strong>–</strong> dog suppler<strong>et</strong> med små<br />
eksplorative interviews og en slags mini-citationsanalyse for at indskrænke mængden af data<br />
til de mest centrale. Jeg har udvalgt d<strong>et</strong> nyeste dokument, jeg har kunn<strong>et</strong> opsore,<br />
omhandlende lobbyismen i Danmark: >>Tordenskjolds soldater: Interesseorganisationer i<br />
medierne.>De som meg<strong>et</strong> har… Store danske virksomheder som politiske aktører.
Jeg har fravalgt dokumenter omhandlende dansk lobbyisme i udland<strong>et</strong> - herunder EU, da d<strong>et</strong><br />
falder uden for special<strong>et</strong>s fokus. Endvidere har jeg fravalgt rent teor<strong>et</strong>iske dokumenter samt<br />
dokumenter, der fokuserer på specifikke organisationers lobbyisme og som hovedregel<br />
lobbyisme inden for specifikke domæner (fx transportpolitik eller arbejdsmarkedspolitik),<br />
hvilk<strong>et</strong> udgør en stor del af litteraturen. D<strong>et</strong> har jeg gjort, fordi jeg er interesser<strong>et</strong> i empirisk<br />
viden om den generelle lobbyisme. Kvalitative casestudier af lobbyisme bidrager hertil, men<br />
jeg forventer, at jeg har adgang til den generaliserbare viden, der er udledt på baggrund af<br />
disse casestudier, via den øvrige litteratur, som blandt and<strong>et</strong> indeholder stat of the art-<br />
dokumenter og sammenfattende konklusioner, der er drag<strong>et</strong> på baggrund af casestudier.<br />
3.4.2 Indsamling af folk<strong>et</strong>ingsdebatter<br />
Folk<strong>et</strong>ingsdebatterne er indsaml<strong>et</strong> fra Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s hjemmesides dokumentarkiv. 56 Jeg har<br />
udvalgt alle folk<strong>et</strong>ingsdebatter, hvor begreber som eksempelvis lobbyist, korporatist mv. 57 er<br />
blev<strong>et</strong> nævnt. Folk<strong>et</strong>ingsdebatterne har ikke drej<strong>et</strong> sig direkte om lobbyismen. Derimod<br />
nævnes lobbyismen i forbindelse med andre <strong>emne</strong>r. Derfor har jeg blot læst citat<strong>et</strong>s<br />
umiddelbare kontekst for at kvalificere fortolkningen af meningstilskrivelsen <strong>–</strong> en slags<br />
minianalyse af tekstens umiddelbare, situationelle kontekst.<br />
Tabel 1. Præsentation af analysens empiri58 Studieobjekt Afsender Antal dokumenter<br />
Sprogbrug<br />
Folk<strong>et</strong>ingspolitikere N=135<br />
(diskurs)<br />
Folk<strong>et</strong>ingsdebatter<br />
<strong>Lobbyismen</strong>s Videnskaben<br />
N=49 Videnskabelige,<br />
karakteristika (primært<br />
empiriske<br />
(sociokulturel politologien)<br />
dokumenter om<br />
praksis)<br />
lobbyisme<br />
56 Søgningen er vejledt af en bibliotekar Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s Bibliotek for at sikre udtømmende dataindsamling og<br />
korrekt navigation i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s arkiv, der ikke er opbygg<strong>et</strong> med henblik på den slags dataindsamling, som jeg<br />
har for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong>.<br />
57 Jeg har søgt på lobbyi*, interesserepræs*, interessevar*, interessegrup*, interesseorg*, public affairs, forening*<br />
og korporati* i perioden 9. november 2005-31. maj 2011. Trunkering er anvendt for at sikre, at også forskellige<br />
bøjninger af begreberne er fremkomm<strong>et</strong>.<br />
58 Se hhv. bilag 1 og 2 for fortegnelser over, hvilke folk<strong>et</strong>ingsdebatter og videnskabelige dokumenter, der er<br />
anvendt.<br />
Side 36<br />
af 116
3.5 Kildekritik og gyldighed<br />
Evalueringer af dansk forskning fastslår, at gode, kvalitative studier især handler om graden<br />
af m<strong>et</strong>odisk refleksion. 59 Især skal d<strong>et</strong> være mulig for læseren af tage kritisk stilling til<br />
undersøgelsens resultater, men også af hensyn til andre, der anvender special<strong>et</strong>s design som<br />
inspiration er gennemsigtighed og gennemskuelighed er værd at stræbe efter. I de næste to<br />
afsnit vil jeg redegøre for, hvilken virkelighed jeg opnår viden om, ved at anvende den empiri<br />
jeg har valgt.<br />
3.5.1 Studier af lobbyismen: At fortolke fortolkninger<br />
Grund<strong>et</strong> d<strong>et</strong> historiske element i analysen af den sociokulturelle kontekst, har jeg ikke direkte<br />
adgang til den empiri, der er nødvendig for analysen. Derfor for<strong>et</strong>ager jeg <strong>et</strong> indirekte studium<br />
af empirien ved at analysere den fremstilling af lobbyismen, der allerede findes i den<br />
politologiske vidensbase <strong>–</strong> en såkaldt dokumentanalyse. Hermed forsøger jeg altså at sige<br />
nog<strong>et</strong> om virkeligheden på baggrund af tertiære dokumenter <strong>–</strong> dvs. allerede analytiske<br />
bearbejdninger af begivenheder, der allerede har fund<strong>et</strong> sted. Jeg fortolker altså andres<br />
fortolkninger af den sociale virkelighed, id<strong>et</strong> virkeligheden, som før nævnt, ikke kan erkendes<br />
objektivt <strong>–</strong> heller ikke af videnskabsfolk. Eksempelvis handler d<strong>et</strong> meste politologiske<br />
litteratur om lobbyisme i Danmark om interessegrupper og organisationer. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder dog<br />
ikke, at der nødvendigvis ikke har vær<strong>et</strong> andre former for lobbyisme i Danmark. Således viser<br />
en spørgeskemaundersøgelse fra 1970’erne, at en tredjedel af alle kontakter til<br />
centraladministrationen blev for<strong>et</strong>ager af individer (fx virksomheder). 60 Videnskaben har blot<br />
ikke haft blik herfor <strong>–</strong> muligvis fordi den empiriske dækning i høj grad har tag<strong>et</strong><br />
udgangspunkt i den samme meg<strong>et</strong> sparsomme data, der har vær<strong>et</strong> til rådighed 61.<br />
I analysen af tekst og diskurser fortolker jeg også fortolkninger. Her er mit ærinde dog også at<br />
afdække disse fortolkninger. I analysen af den sociokulturelle praksis er mit ærinde derimod<br />
at fortolke den sociale virkelighed. Min analyse er derfor ikke en fortolkning af, hvordan den<br />
sociokulturelle praksis angående lobbyisme har vær<strong>et</strong>, men snarere en fortolkning af, hvilken<br />
mening videnskaben har tilskrev<strong>et</strong> lobbyismen. Denne viden er dog frembragt ud fra de<br />
samme kvalit<strong>et</strong>skriterier, som jeg selv arbejder med, hvorfor den eksisterende<br />
59 Se fx Olsen (2002) og Olsen (2003)<br />
60 Damgaard og Eliassen (1978)<br />
61 Munk Christiansen og Sidenius 2000: 305-306<br />
Side 37<br />
af 116
epræsentationen af virkeligheden ikke er mindre sand, end den repræsentation jeg selv ville<br />
konstruere. Tværtimod er den sand ud fra samme præmisser, som jeg selv ville være<br />
underlagt <strong>–</strong> i form af eksempelvis videnskabskriterier som gyldighed og pålidelighed, såvel<br />
som uskrevne regler for frembringelsen af videnskabelig viden.<br />
Desuden må videnskaben antages at stille de spørgsmål, der er ’oppe i tiden’, hvorfor jeg<br />
antager, at der overordn<strong>et</strong> er overensstemmelse mellem den samlede videnskabs (i<br />
modsætning til enkelte forskeres) og de folkevalgtes opfattelse af den sociokulturelle praksis.<br />
D<strong>et</strong>te er d<strong>et</strong> væsentlige her, hvor opfattelser af den sociokulturelle praksis må forventes at<br />
have større b<strong>et</strong>ydning end den faktiske praksis, fordi politiske beslutninger træffes på<br />
baggrund af opfattelser.<br />
3.5.2 Folk<strong>et</strong>ingsdebatter<br />
Min tekstuelle analyse støtter sig til tekstlæsning af transskriberede folk<strong>et</strong>ingsdebatter. Jeg<br />
anvender dem dog ikke som dokumentering af en materiel virkelighed. Den virkelighed, jeg<br />
forsøger at beskrive, er konstruktionen af lobbyismen. Jeg mener, at de transskriberede<br />
folk<strong>et</strong>ingsdebatter er troværdige kilder hertil, id<strong>et</strong> de er hent<strong>et</strong> fra Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s egne arkiver<br />
og transskriber<strong>et</strong> af en officielt bemyndig<strong>et</strong> person. Endvidere er alle indlæg videofilm<strong>et</strong>, så<br />
d<strong>et</strong> er muligt at downloade videoklip med bestemte indlæg. D<strong>et</strong> har gjort d<strong>et</strong> muligt for mig at<br />
fortolke den mundtlige såvel som ikke-mundtlige kommunikation (fx kropsprog og tonefald),<br />
samt at styrke fortolkningen ved at vurdere fx forstyrrelser i salen mv.<br />
3.6 Kodning og fortolkning af tekstmaterial<strong>et</strong><br />
I forbindelse med fortolkende studier som d<strong>et</strong>te, kan d<strong>et</strong> være en udfordring at vurdere, hvad<br />
teksterne siger, samt hvornår teksterne indeholder nog<strong>et</strong>, der bidrager til at belyse<br />
problemstillingen. D<strong>et</strong> første problem angår fortolkningen. D<strong>et</strong> and<strong>et</strong> angår kodningen.<br />
Nedenfor vil jeg redegøre for mine præmisser for læsning og fortolkning af teksterne.<br />
3.6.1 Den sociokulturelle dimension: Fælles forståelseshorisont<br />
Indholdsanalysen af de studier af lobbyismen, som udgør empirien i analysen af den<br />
sociokulturelle praksis er udført på baggrund af m<strong>et</strong>afortolkninger. Således har d<strong>et</strong> første<br />
Side 38<br />
af 116
studium, jeg har læst, funger<strong>et</strong> som <strong>et</strong> slags pilotstudium, som næste studium er blev<strong>et</strong><br />
fortolk<strong>et</strong> i lys<strong>et</strong> af og fremdeles. Da teksterne er læst i nogenlunde kronologisk rækkefølge, er<br />
fortolkninger af teksterne hele tiden sk<strong>et</strong> med udgangspunkt i m<strong>et</strong>afortolkninger af tidligere<br />
tekster. Institutioner er derfor identificerede med samme historiske viden, som<br />
institutionerne, af aktørerne, er blev<strong>et</strong> videreført i lys<strong>et</strong> af. Desuden har jeg en række<br />
forhåndsforventninger til teksten, som stammer fra den viden om debatten mellem<br />
eksempelvis elitister, pluralister, korporatisme-teor<strong>et</strong>ikere, n<strong>et</strong>værksteor<strong>et</strong>ikere mv., som jeg<br />
har læst gennem min studi<strong>et</strong>id.<br />
Min fortolkning styrkes af, at jeg gennem mit studium er træn<strong>et</strong> i at læse n<strong>et</strong>op akademiske<br />
tekster, og at jeg derfor er bekendt med sprogbrug, såvel som de præmisser i form af<br />
videnskabelige kvalit<strong>et</strong>skriterier, som teksterne er blev<strong>et</strong> til under. Videre er langt<br />
størstedelen af studierne for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af politologer og sociologer, som jeg overordn<strong>et</strong> deler den<br />
teor<strong>et</strong>isk forhåndsviden med, som fortolkningen af den sociale virkelighed er blev<strong>et</strong> til under.<br />
Kun enkelte studier er for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> af forskere fra andre videnskaber (dog stadig<br />
samfundsvidenskaber), som jeg i mindre grad deler teor<strong>et</strong>isk forhåndsviden med.<br />
En udfordring har vær<strong>et</strong>, at analyseobjekt<strong>et</strong> ikke altid har vær<strong>et</strong> helt d<strong>et</strong> samme i studierne.<br />
Næsten alle studier har fokuser<strong>et</strong> på interesseorganisationer, mens virksomheder oftest blot<br />
er nævnt i indledningen, perspektiveringen eller sl<strong>et</strong> ikke. Desuden anvender forskerne<br />
forskellige begreber til at beskrive samme fænomen, og omvendt også samme begreb om<br />
forskellige fænomener. Således refererer nogle forskere eksempelvis til konsulentfirmaer, når<br />
de anvender begreb<strong>et</strong> ’lobbyisme’, mens andre udelukkende refererer til illegitim<br />
interesserepræsentation. Jeg har, i d<strong>et</strong> omfang d<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> muligt, oversat terminologien i<br />
alle studierne, så den bliver ens, hvormed studierne i højere grad bliver sammenlignelige.<br />
D<strong>et</strong>erministisk sammenligning er dog ikke med sikkerhed muligt, da jeg ikke kan være helt<br />
sikker på, hvem forskerne har analyser<strong>et</strong>, når de har analyser<strong>et</strong> hhv. ’lobbyister’,<br />
’interesserepræsentanter’, ’interessegrupper’, ’interesseorganisationer’, ’public affairs-<br />
konsulenter mv.<br />
Side 39<br />
af 116
3.6.2 Iterativ fortolkningsproces<br />
Jeg har for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> min kodning i forbindelse med den tekstuelle analyse med hjælp fra<br />
computerprogramm<strong>et</strong> NVivo og med udgangspunkt i min operationalisering af den tekstuelle<br />
og den diskursive praksis, jf. kapitel 2, samt de fire idealtyper, der vil blive udvikl<strong>et</strong> i kapitel 5.<br />
Idealtyperne er, under fortolkningen af teksterne, hele tiden blev<strong>et</strong> revider<strong>et</strong>, hvorved jeg har<br />
forsøgt at eliminere deres begrænsende effekt i forhold til, hvad jeg har fortolk<strong>et</strong> som<br />
interessant for problemstillingen. Således er min læsning hele tiden sk<strong>et</strong> med udgangspunkt i<br />
m<strong>et</strong>atolkning på baggrund af tidligere læsning. 62 Da d<strong>et</strong>te er <strong>et</strong> enkeltmandsspeciale har<br />
egentlige pålidelighedstjek ikke vær<strong>et</strong> mulige. Stikprøver af fortolkninger er dog blev<strong>et</strong><br />
diskuter<strong>et</strong> med medspecialiserende på min specialeplads, ligesom jeg tidsmæssigt har brugt<br />
mange ressourcer på kodningen for at sikre høj pålidelighed og gyldighed. D<strong>et</strong> styrker<br />
desuden pålideligheden, at flere aspekter af meningstilskrivelsen analyseres. D<strong>et</strong> er således en<br />
styrke for mine resultater, at de underbygges af både den tekstuelle og intertekstuelle analyse<br />
af de skriftlige tekster og af indholdsanalysen af de tertiære dokumenter, som har giv<strong>et</strong> mig en<br />
solid baggrundsviden og dermed forståelseshorisont.<br />
3.6.3 Min rolle som medkonstruktør<br />
I socialkonstruktivistiske analyser, og kvalitative analyser generelt, tilvejebringes viden via<br />
fortolkning, hvilk<strong>et</strong> udfordrer analysens pålidelighed. 63 Mit socialkonstruktivistiske<br />
udgangspunkt giver derfor også anledning til refleksion over min egen funktion i analysen for<br />
hermed at øge gennemsigtigheden i min fortolkningsproces. Hermed kan læseren bedre<br />
vurdere alternative fortolkningsmuligheder.<br />
I min analyse fortolker jeg virkelighedsforståelser med hensigten at beskrive andre aktørers<br />
virkelighedsopfattelser. I min fortolkning trækker jeg både på førviden i form af teorier, der<br />
giver mig nogle forhåndsantagelser om, hvad der er interessant at lede efter, og i form af<br />
empirisk kendskab til emn<strong>et</strong>, som jeg har fra studiejobs. Hermed bliver min analyse en<br />
62 Den intertekstuelle analyse kan for<strong>et</strong>ages på to niveauer. På d<strong>et</strong> lave niveau analyseres sprog<strong>et</strong> som tegn på<br />
papir (enkelte ord og grammatiske karakteristika). D<strong>et</strong>te niveau finder jeg som politolog ikke så interessant i sig<br />
selv, men anvender d<strong>et</strong> udelukkende til at forstå meningen i de sætninger, der analyseres på d<strong>et</strong> højere niveau.<br />
Omvendt går man altid til en tekst med en forventning om, hvad denne indeholder. Derfor fortolkes de enkelte<br />
ord på d<strong>et</strong> lave niveau altid med udgangspunkt i en førdom af, hvilken mening man vil finde, hvorfor fortolkning<br />
på d<strong>et</strong> lave niveau altid sker med udgangspunkt i en given forventningsramme. I mit tilfælde er denne<br />
forventningsramme i særlig grad konstruer<strong>et</strong> af min analyse af den sociokulturelle praksis, ligesom min rolle<br />
som medkonstruktør, jf. afsnit 3.6.3, også vil være med til at konstruere forventningsrammen.<br />
63 Tanggaard og Brinkmann 2010: 491<br />
Side 40<br />
af 116
konstruktion i sig selv og altså ikke en objektiv afspejling af ’sandheden’, id<strong>et</strong> jeg gennem min<br />
fortolkning også tilskriver mening. Min videnskabelige iagttagelse er altså i sig selv<br />
kontingent. Den kendsgerning, at jeg selv har bevæg<strong>et</strong> mig både på de regulerendes<br />
præmisser som ansat i centraladministrationen (og dermed har tjent lovgiverne) og på de<br />
reguleredes (i d<strong>et</strong>te tilfælde ikke-reguleredes) præmisser, b<strong>et</strong>yder, at jeg deler nogle af de<br />
common sense-opfattelser, der kend<strong>et</strong>egner områd<strong>et</strong>. På denne baggrund gør jeg mig ingen<br />
illusioner om at kunne for<strong>et</strong>age en objektiv analyse. Dog mener jeg, at analysens pålidelighed<br />
styrkes af, at jeg har indgå<strong>et</strong> i flere relevante kulturkredse og dermed har vær<strong>et</strong><br />
medkonstruktør af flere af aktørgruppernes virkelighedsopfattelser <strong>–</strong> dvs.<br />
centraladministrationens og lobbyisternes. Hermed har jeg også udfordr<strong>et</strong> selvfølgeligheder i<br />
begge grupper, hvilk<strong>et</strong> fordrer <strong>et</strong> kritisk blik herpå. Den mest relevante konstruktør i d<strong>et</strong>te<br />
speciale er dog de folkevalgte politikere <strong>–</strong> en aktørgruppe, jeg ikke har vær<strong>et</strong> en del af, og som<br />
jeg derfor ikke i særlig grad deler selvfølgeligheder med.<br />
Side 41<br />
af 116
4. <strong>Lobbyismen</strong>s historiske relation til den politiske beslutningsproces<br />
Den underliggende antagelse i d<strong>et</strong>te kapitel er, med udgangspunkt i den diskursive<br />
institutionalisme, at folk<strong>et</strong>ingspolitikerne ganske vist selv spiller en aktiv og strategisk rolle i<br />
konstruktionen af lobbyismens relation til den politiske beslutningsproces. Deres muligheder<br />
herfor er dog begrænsede og muliggjorte af de spor, der allerede er lagt via den faktiske<br />
sociale virkelighed samt de historisk indlejrede opfattelser heraf. Disse spor giver imidlertid<br />
ikke på d<strong>et</strong>erministisk vis anledning til forudsigelige og på forhånd givne handlemuligheder,<br />
id<strong>et</strong> folk<strong>et</strong>ingspolitikerne er aktive fortolkere af sporene og også forholder sig kritisk til<br />
fortiden. D<strong>et</strong> er denne faktiske, sociale virkelighed, der er omdrejningspunkt<strong>et</strong> for d<strong>et</strong>te<br />
kapitel <strong>–</strong> dog afdækk<strong>et</strong> via forskernes analytiske bearbejdninger heraf.<br />
Gennem en indholdsanalyse af den empiriske forskning, vil jeg nu afdække, hvad der<br />
karakteriserer lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system, samt fortolke hvorledes d<strong>et</strong>te kan<br />
tænkes at påvirke opfattelser af muligheden/nødvendigheden af regulering af dansk<br />
lobbyisme.<br />
Jeg har valgt ikke på forhånd at opstille kriterier for, hvilke karakteristika der vil lede til en<br />
opfattelse af regulering af dansk lobbyisme som nødvendig og/eller mulig. D<strong>et</strong> valg har jeg<br />
truff<strong>et</strong>, fordi jeg opfatter disse kriterier som dynamiske, kontekstafhængige og definer<strong>et</strong> af de<br />
regulerende selv (folk<strong>et</strong>ingspolitikerne). Overordn<strong>et</strong> har jeg blot anlagt en antagelse om, at<br />
regulering er forsøg på at sikre/hindre ønsk<strong>et</strong>/uønsk<strong>et</strong> adfærd.<br />
Min fortolkning, af de forskellige karakteristika ved lobbyismen som ønskværdige eller ej, vil<br />
tage udgangspunkt i idealer, som jeg sideløbende med den øvrige indholdsanalyse leder efter<br />
spor efter. Også konkr<strong>et</strong> lovgivning (eksempel på ikke-diskurser 64 ) afslører idealer for<br />
eksternes påvirkning af den politiske beslutningsproces. Desuden fremgår idealerne til tider<br />
også implicit af folk<strong>et</strong>ingsmedlemmernes adfærd overfor lobbyisterne, ligesom<br />
folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne visse steder i tekstmaterial<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> spurgt direkte herom.<br />
64 Jf. afsnit 2.2.2: En slags fastfrosne diskurser, som ikke er uforanderlige, men som d<strong>et</strong> kræver (meg<strong>et</strong>) mere at<br />
forandre.<br />
Side 42<br />
af 116
4.1 <strong>Lobbyismen</strong>s udvikling før 1975<br />
Jeg har afgræns<strong>et</strong> den periode, jeg vil afdække, til periode mellem 1975 og frem til i dag. Også<br />
lobbyismens karakteristika i perioden 1975 og frem til i dag er dog influer<strong>et</strong> af de historiske<br />
begivenheder, der er gå<strong>et</strong> forud herfor. Derfor vil jeg indledningsvist ganske kort opridse de<br />
væsentligste karakteristika ved den danske lobbyisme forud for 1975.<br />
Organisationer har i hvert fald siden Grundloven af 1848 søgt indflydelse på den politiske<br />
beslutningsproces. 65 I 1870-80’erne blev arbejdsgiver-, og erhvervsorganisationer samt<br />
fagbevægelsen grundlagt. Disse organisationer stod dengang for langt størstedelen af al<br />
regulering, som staten højst blandede sig i ved at facilitere indgåelsen af aftaler om<br />
selvregulering. Efter Den Store Depression i 1930’erne og 2. verdenskrig, som begge medførte<br />
offentlig intervention på en række vigtige områder, tog stigningen i antall<strong>et</strong> af organisationer<br />
til <strong>–</strong> en udvikling der forsatte efterhånden som velfærdsstaten blev gennemført, og den<br />
offentlige indblanding i privatsfæren og erhvervsliv<strong>et</strong> kraftigt blev udvid<strong>et</strong>. 66 Hermed sk<strong>et</strong>e<br />
der <strong>et</strong> brud på den danske tradition for selvregulering blandt berørte organisationer, der<br />
hidtil havde eksister<strong>et</strong>.<br />
D<strong>et</strong> fremgår af afsnit 2.2.1, at selv brud på traditioner sker med udgangspunkt i de spor, der<br />
tidligere er lagt. Organisationer havde hidtil stå<strong>et</strong> for næsten al regulering, hvorfor d<strong>et</strong> blev<br />
opfatt<strong>et</strong> som ikke bare naturligt men også, mest hensigtsmæssigt, at den offentlige regulering<br />
sk<strong>et</strong>e i samarbejde med de hidtidigt regulerende: Organisationerne. Derfor overtog staten<br />
ikke al regulering, men begyndte i sted<strong>et</strong> at regulere de samfundsøkonomiske mekanismer i<br />
samarbejde med organisationerne. Hermed var den danske tradition for udefrakommendes<br />
(oprindeligt organisationers) direkte medvirken i den politiske beslutningsproces grundlagt.<br />
S<strong>et</strong> i d<strong>et</strong>te historiske lys fremstår d<strong>et</strong> således, at d<strong>et</strong> oprindeligt var de folkevalgte politikere,<br />
der søgte indflydelse på interesseorganisationers regulering af forskellige områder af<br />
samfund<strong>et</strong>.<br />
65 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 41<br />
66 Buksti 1982a: 6-7<br />
Side 43<br />
af 116
4.2 <strong>Lobbyismen</strong> efter 1975<br />
På tværs af case-studier mener Jens Blom-Hansen og Carsten Daugbjerg, ikke overraskende, at<br />
kunne konkludere, at lobbyismen har b<strong>et</strong>ydning for den førte politik, id<strong>et</strong> den præger<br />
dagsordener og mulige løsningsmodeller. 67 <strong>Lobbyismen</strong>s omfang har desuden vær<strong>et</strong> stigende<br />
i hele perioden. Således har der både vær<strong>et</strong> stadigt flere, der har søgt indflydelse, og den<br />
enkelte lobbyist har søgt indflydelse oftere. Stigningen var dog størst i 1970’erne og har<br />
herefter vær<strong>et</strong> aftagende <strong>–</strong> i hvert fald i de formelle kanaler. 68 Selvom lobbyismens intensit<strong>et</strong><br />
på alle måder tager til, virker problematikken med eksternes indflydelse på den politiske<br />
beslutningsproces altså ikke i sig selv særligt aktuel. Der har med andre ord ikke vær<strong>et</strong> nog<strong>et</strong><br />
brud på udviklingen i lobbyismens omfang, der kunne have udløst en opfattelse af <strong>et</strong> behov<br />
for regulering. Tværtimod synes lobbyismen omfangsmæssigt at gøre mindre opmærksom på<br />
sig selv i dag end tidligere, da niveau<strong>et</strong> er ved at flade ud.<br />
4.3 Et ideal om pluralisme<br />
Den danske, politiske kultur rummer <strong>et</strong> ideal om pluralisme og ligevægt i fordelingen af<br />
magten, samt at også niche-interesser får mulighed for at blive hørt. D<strong>et</strong>te kommer<br />
eksempelvis til udtryk via vores flerpartisystem (som eksempel på nog<strong>et</strong> ikke-diskursivt).<br />
Ideal<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> særligt udtalt efter jordskredsvalg<strong>et</strong> i 1973, hvor antall<strong>et</strong> af partier blev<br />
fordobl<strong>et</strong> fra 5 til 10. Hermed blev snævre interesser bedre repræsenterede. I relation til<br />
lobbyismen b<strong>et</strong>yder ideal<strong>et</strong> om pluralisme og den legitime var<strong>et</strong>agelse af selv snævre<br />
interesser, at flest muligt bør inddrages. D<strong>et</strong> er dog ikke sådan, at alle bør have lige stor<br />
indflydelse, hvilk<strong>et</strong> vores forholdstalsvalgsystem, som også er en ikke-diskursiv manifestation<br />
af <strong>et</strong> ideal, er udtryk for. Således bør ingen have privileger<strong>et</strong> adgang eller uforholdsmæssig<br />
meg<strong>et</strong> indflydelse på den politiske beslutningsproces i forhold til andre. Privileger<strong>et</strong><br />
inddragelse og særinteressers uforholdsvis store indflydelse er da også en af de bekymringer,<br />
flest folk<strong>et</strong>ingspolitikerne har angående lobbyismen, 69 hvilk<strong>et</strong> d<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> i hvert fald siden<br />
1980. Dog har der vær<strong>et</strong> en norm om hellere at inddrage for mange, end at risikere at nogle,<br />
der burde havde vær<strong>et</strong> inddrag<strong>et</strong>, ikke er blev<strong>et</strong> d<strong>et</strong>. 70 D<strong>et</strong>te vidner om forholdsvis vide<br />
67 Blom-Hansen og Daugbjerg 1999: 216 og Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 179- 186<br />
68 Munk Christiansen 1995: 441<br />
69 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 191<br />
70 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 91-93<br />
Side 44<br />
af 116
ammer for, hvornår og hvor meg<strong>et</strong> specifikke interesser vurderes at blive påvirk<strong>et</strong> af en<br />
beslutning.<br />
Nedenfor vil jeg afdække, hvordan inddragelsen af lobbyister fordeler sig på forskellige typer,<br />
og hvorledes d<strong>et</strong>te har udvikl<strong>et</strong> sig over tid. Inddragelse leder dog ikke i sig selv til indflydelse.<br />
D<strong>et</strong> er altså ikke nødvendigvis sådan, at en lige og/eller r<strong>et</strong>færdig (ud fra principp<strong>et</strong> om<br />
inddragelse efter berøringsgrad) inddragelse giver anledning til en ønskværdig fordeling af<br />
den faktiske indflydelse.<br />
4.3.1 Svækk<strong>et</strong> individuel indflydelse over tid<br />
Vurdering af, hvem der har indflydelse og hvor meg<strong>et</strong>, har længe vær<strong>et</strong> en udfordring for<br />
politologien. Man kan måle, hvornår interesserepræsentanter har vær<strong>et</strong> involver<strong>et</strong>, men d<strong>et</strong><br />
lader sig kun i <strong>et</strong> vist omfang måle, hvornår de har vær<strong>et</strong> succesfulde og især, hvornår de ikke<br />
har vær<strong>et</strong> d<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> er altså endnu ikke muligt for videnskaben at dokumentere, hvor meg<strong>et</strong><br />
indflydelse lobbyismen har <strong>–</strong> sl<strong>et</strong> ikke den indflydelse, der kommer via latente m<strong>et</strong>oder som<br />
eksempelvis stemningspåvirkning via medierne. Forskningen i interesserepræsentation har<br />
dog giv<strong>et</strong> forskellige bud på, hvorledes indflydelse kan vurderes. 71<br />
I spørgeskemaundersøgelser fra hhv. 1980 og 2000 er folk<strong>et</strong>ingsmedlemmer blev<strong>et</strong> bedt om<br />
at vurdere interesseorganisationernes indflydelse. I begge år vurderede folk<strong>et</strong>ingspolitikere,<br />
at de selv var mere indflydelsesrige end lobbyisterne, som blev vurder<strong>et</strong> mest indflydelsesrige<br />
af hhv. 7 pct. og 4 pct. af politikerne. 72 De ser altså sig selv som den mest magtfulde part i<br />
relationen. D<strong>et</strong> er svært at vurdere pålideligheden af den slags vurderinger, id<strong>et</strong> politikerne<br />
må forventes at svare strategisk på <strong>et</strong> sådan spørgsmål. 73 D<strong>et</strong> er dog interessant, at eksternes<br />
indflydelse, især på hvad der skal træffes beslutning om, men også på beslutningens endelige<br />
71 Alle disse målem<strong>et</strong>oder når frem til tilsvarende konklusioner, hvorfor jeg vurderer, at disse målem<strong>et</strong>oder<br />
opfylder d<strong>et</strong> videnskabelige kriterium om målevalidit<strong>et</strong>: om man måler d<strong>et</strong>, man ønsker at måle.<br />
72 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 185-186<br />
73 Hvis politikerne fremstår som svage i forhold til lobbyismen, svækkes Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s magt, fordi befolkningen<br />
mister troen på, at Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> evner at var<strong>et</strong>age den parlamentariske kontrol med beslutningsprocessen. Selvom<br />
Folk<strong>et</strong>ingspolitikkerne er blev<strong>et</strong> lov<strong>et</strong> anonymit<strong>et</strong>, er der en mulighed for at de svarer strategisk for at sikre<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> som helhed, hvilk<strong>et</strong> også sikrer deres egen prestige som folk<strong>et</strong>ingsmedlemmer.<br />
Side 45<br />
af 116
udformning, vurderes som b<strong>et</strong>ydeligt lavere i år 2000 (hhv. 49 pct. og 16 pct.) end i 1980<br />
(hhv. 34 og 11 pct.). 74<br />
Denne udvikling understøttes af, at antall<strong>et</strong> af vedtagne love med forudgående behandling i <strong>et</strong><br />
udvalg er mere end halver<strong>et</strong> i år 1998/99 (20 pct.) i forhold til 1977/78 (42 pct.) 75. Omvendt<br />
er antall<strong>et</strong> af vedtagne lovforslag med forudgående formel høring, som er en mindre<br />
forpligtende form for inddragelse, steg<strong>et</strong> fra 19 pct. i 1977/78 til 72 pct. i 1998/99. 76 Denne<br />
udvikling tyder på, at lobbyismen er blev<strong>et</strong> svækk<strong>et</strong>. <strong>Lobbyismen</strong> er ikke begræns<strong>et</strong> til denne<br />
direkte og formelle kanal, men da d<strong>et</strong>te er den oftest anvendte og også en af de mere<br />
b<strong>et</strong>ydningsfulde kanaler, 77 er tendensen nok r<strong>et</strong>visende. Desuden har Jens Blom-Hansen<br />
gennemgå<strong>et</strong> de relevante kvalitative casestudier fra 1990’erne og fund<strong>et</strong> frem til, at<br />
organisationernes individuelle politiske indflydelse, med meg<strong>et</strong> få undtagelser i denne<br />
periode, er blev<strong>et</strong> svækk<strong>et</strong> over tid, 78 hvilk<strong>et</strong> altså underbygger de kvantitative fund og<br />
politikernes vurdering. Endeligt er d<strong>et</strong> også i tråd med organisationernes egen opfattelse, id<strong>et</strong><br />
de, i d<strong>et</strong> nye årtusinde, selv vurderer, at de hver især kun lejlighedsvist kan påvirke den<br />
politiske beslutningsproces, så udfald<strong>et</strong> heraf faktisk bliver anderledes, end d<strong>et</strong> ellers ville<br />
være blev<strong>et</strong>. 79<br />
Umiddelbart forekommer regulering af lobbyismen altså mindre oplagt end tidligere, id<strong>et</strong><br />
inddragelsen af lobbyister er blev<strong>et</strong> mindre forpligtende, og den enkeltes indflydelse er<br />
svækk<strong>et</strong>. Samtidigt føler politikerne sig som den mest magtfulde part i relationen. D<strong>et</strong> er dog<br />
ikke kun i den formelle lovforberedelse og valg af løsningsmodel, at lobbyisterne søger<br />
indflydelse. Således er politiske problemer ikke objektivt giv<strong>et</strong>, men konstrueres. Udviklingen<br />
ser da også anderledes ud, hvis man medtager indflydelse på input såvel som output, samt at<br />
indflydelse kan deles, hvilk<strong>et</strong> jeg vil se nærmere på i næste afsnit.<br />
4.3.2 Øg<strong>et</strong> pluralisme i indflydelse på både input og output<br />
Svækkelsen af den enkeltes indflydelse er altså ikke nødvendigvis <strong>et</strong> udtryk for, at lobbyismen<br />
generelt s<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> mindre indflydelsesrig. Blot er der tilsyneladende komm<strong>et</strong> øg<strong>et</strong><br />
74 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 185-186<br />
75 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 186<br />
76 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 186<br />
77 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard (2003a)<br />
78 Blom-Hansen (2000)<br />
79 Binderkrantz 2005b: 240-241<br />
Side 46<br />
af 116
konkurrence om at sætte <strong>emne</strong>r på dagsordenen og konstruere mulighedsrum i forbindelse<br />
med disse <strong>emne</strong>r.<br />
Eksempelvis mistede landbrug<strong>et</strong> gennem 1980’erne evnen til at definere problemer og holde<br />
<strong>emne</strong>r af dagsordenen. 80 Denne magt er dog ikke forsvund<strong>et</strong>, men deles nu bl.a. med<br />
miljøorganisationer som Naturfredningsforeningen og Greenpeace. 81 I en periode havde<br />
landbrug<strong>et</strong> stadig en vis kontrol over lovformuleringen (dvs. på output-siden). 82 De havde<br />
altså stadigt indflydelse på, hvorledes de problemer, der blev sat på dagsordenen af bl.a.<br />
miljøorganisationerne, skulle løses, og landbrug<strong>et</strong> kunne påvirke løsningsmodellerne, så<br />
indhold<strong>et</strong> blev anderledes, end d<strong>et</strong> ellers ville være blev<strong>et</strong>. Landbrug<strong>et</strong>s kontrol hermed er<br />
dog blev<strong>et</strong> svækk<strong>et</strong> gennem 1990’erne, hvor der blev indført flere miljøreguleringer og -<br />
afgifter. D<strong>et</strong>te, fortolker jeg, som <strong>et</strong> udtryk for miljøorganisationernes øgede indflydelse <strong>–</strong> også<br />
i valg<strong>et</strong> af løsningsmodel. Tilsvarende tendenser kan genfindes angående eksempelvis<br />
boligpolitikken, 83 sundhedspolitikken, 84 privatiseringspolitikken 85 og den økonomiske<br />
politik. 86<br />
Eksempl<strong>et</strong> viser, at selvom organisationerne relativt til hinanden har mindre indflydelse end<br />
tidligere, er d<strong>et</strong> ikke urimeligt at forestille sig, at den samlede indflydelse fra lobbyismen er<br />
voks<strong>et</strong> eller i d<strong>et</strong> mindste har bevar<strong>et</strong> status quo, id<strong>et</strong> lobbyismens magt tilsyneladende blot<br />
er fordelt blandt flere aktører. Videre viser eksempl<strong>et</strong>, at den øgede pluralisme i lobbyismens<br />
indflydelse er gældende både på input-siden (definition af politisk problem) og på output-<br />
siden (valg af mulig løsningsmodel). <strong>Lobbyismen</strong> har i 1980’erne og som vist i 1990’erne,<br />
altså udvikl<strong>et</strong> sig til at have indflydelse også på formuleringen af løsningsmodeller, mens d<strong>et</strong> i<br />
1970’erne primært var definitionen af d<strong>et</strong> politiske problem, de kunne influeres. 87<br />
Indflydelsen på lovgivningens indhold er dog over tid blev<strong>et</strong> mere pluralistisk, hvormed<br />
risikoen for vilkårlig magtudøvelse er blev<strong>et</strong> mindre. Alt i alt er der altså bedre<br />
overensstemmelse mellem ideal<strong>et</strong> om pluralistisk inddragelse og indflydelse og den sociale<br />
virkelighed angående d<strong>et</strong> politiske input og d<strong>et</strong> politiske output.<br />
80 Blom-Hansen og Daugbjerg 1999: 209<br />
81 Grønnegård Christensen og Munk Christiansen 1992: 67<br />
82 Blom-Hansen og Daugbjerg 1999: 210 og Grønnegård Christensen og Munk Christiansen 1992: 67<br />
83 Jensen (1999)<br />
84 Pallesen (1999)<br />
85 Greve (1999)<br />
86 Blom-Hansen og Worsøe Laursen 1999: 205-204<br />
87 Buksti 1980: 10-11<br />
Side 47<br />
af 116
4.3.3 B<strong>et</strong>ydningen og fordelingen af ressourcer<br />
Ifølge pluralisten Robert A. Dahl har politiske ressourcer b<strong>et</strong>ydning for, hvor politisk magtfuld<br />
en lobbyist kan være. 88 Professor i politologi og økonomi Charles E. Lindblom har formuler<strong>et</strong><br />
en tese om, at erhvervsliv<strong>et</strong>s interesser på baggrund heraf skulle have privileger<strong>et</strong> adgang til<br />
den politiske beslutningsproces i forhold til de mere ideologiske interesser (fx<br />
forbrugerinteresser og grønne interesser), 89 fordi de økonomiske interesser har kontrol over<br />
investeringer, eksport, arbejdspladser og meg<strong>et</strong> mere, ligesom de har <strong>et</strong> stort økonomisk<br />
råderum, som de kan anvende til at udføre politiske aktivit<strong>et</strong>er. Mængden af økonomiske<br />
ressourcer skulle desuden have b<strong>et</strong>ydning for, hvor meg<strong>et</strong> indflydelse lobbyisten får, id<strong>et</strong><br />
politikerne er afhængige af disse ressourcer 90 <strong>–</strong> en afhængighed som dog ikke synes at påvirke<br />
politikerne, som i stadig mindre grad frygter at blive afhængige af lobbyisterne (hhv. 13 pct. i<br />
1980 og 3 pct. i 2000). 91<br />
I 1980 havde de økonomisk orienterede arbejdsmarkeds- og erhvervsorganisationer i<br />
Danmark da også b<strong>et</strong>ydeligt flere økonomiske ressourcer end de ideologiske<br />
interesseorganisationer, ligesom de havde større medlemstal og <strong>et</strong> større sekr<strong>et</strong>ariat. 92<br />
Dermed havde de flere ressourcer til at udføre de faktiske politiske aktivit<strong>et</strong>er. En<br />
undersøgelse fra d<strong>et</strong> nye årtusinde viser dog, at de økonomiske organisationer (eksempelvis<br />
repræsentanter for erhvervsliv<strong>et</strong> eller lønmodtagerne) ikke har <strong>et</strong> tættere direkte samspil<br />
med centraladministrationen end de ideologiske organisationer (fx miljøorganisationer) har. I<br />
d<strong>et</strong> nye årtusinde er der altså tilsyneladende ingen privilegering af økonomiske interesser<br />
fremfor ideologiske. D<strong>et</strong>te er en pluralistisk udvikling i forhold til 1970’erne, hvor de<br />
økonomiske interesser stod for 60 % af alle de formelle kontakter til<br />
centraladministrationen. 93 I hvert fald i denne b<strong>et</strong>ydningsfulde, direkte og formelle kanal,<br />
havde de altså privileger<strong>et</strong> adgang <strong>–</strong> en tendens der også karakteriserede lobbyismen i<br />
1980’erne. 94 Privilegeringen af økonomiske interesser er med andre ord tilsyneladende<br />
aftag<strong>et</strong>, hvormed lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system i dag er bedre i<br />
88 Dahl 1961: 228<br />
89 Lindblom (1977)<br />
90 Lindblom (1977)<br />
91 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 191<br />
92 Buksti 1980: 18<br />
93 Buksti 1984: 54-55<br />
94 Fivelsdal, Beck Jørgensen og Daugaard Jensen 1979: 126 og Grønnegård Christensen 1989: 330<br />
Side 48<br />
af 116
overensstemmelse med d<strong>et</strong> danske ideal om ligelig fordeling af magten og pluralistisk<br />
inddragelse end tidligere.<br />
D<strong>et</strong> kan dog ikke på denne baggrund konkluderes, at ressourcer ikke er b<strong>et</strong>ydningsfulde.<br />
Ressourcesvage lobbyister er sjældnere inddrag<strong>et</strong> i de formelle kanaler (råd, nævn, udvalg,<br />
høringer, arbejdsgrupper i folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> mv.) end ressourcestærke, 95 og særligt økonomiske<br />
ressourcer har i dag endnu større b<strong>et</strong>ydning end i 1970’erne. 96 Således vil ressourcestærke<br />
ideologiske interesser være bedre inddrag<strong>et</strong> end ressourcesvage økonomiske interesser <strong>–</strong><br />
uans<strong>et</strong> om man ser på de formelle eller uformelle kanaler.<br />
Man kunne have en forventning om, at de ressourcesvage organisationer, ville kompensere<br />
for den manglende inddragelse i de øvrige kanaler ved øg<strong>et</strong> aktivit<strong>et</strong> i de uformelle kanaler<br />
(mail-korrespondance med embedsmænd og politikere, uformel vidensudveksling,<br />
telefonopkald, mediekampagner mv.). D<strong>et</strong>te var da i en vis grad også tilfæld<strong>et</strong> i 1990’erne,<br />
hvor lobbyisterne var ligegodt stillede i forhold til den uformelle påvirkning. 97 I d<strong>et</strong> nye<br />
årtusinde er d<strong>et</strong> dog især de organisationer, der har privileger<strong>et</strong> adgang til de direkte kanaler<br />
(til embedsmænd og politikere), der også søger indflydelse via eksempelvis mobilisering af<br />
medlemmer og borgere til brevskrivningskampagner og demonstrationer. 98 Overordn<strong>et</strong><br />
hænger d<strong>et</strong> i dag således sammen, at jo mere man anvender én type strategi, desto større er<br />
sandsynligheden for, at man også anvender andre strategier.<br />
Ressourcer spiller altså stadigt, og i øg<strong>et</strong> omfang, en rolle. Blot synes ressourcerne at være<br />
bedre fordelt på hhv. økonomiske og ideologiske interesser. D<strong>et</strong>te kan muligvis hænge<br />
sammen med, at de ideologiske organisationer har få<strong>et</strong> større økonomisk råderum<br />
eksempelvis ved at øge deres medlemskreds eller forhøje deres medlemsbidrag. En anden<br />
forklaring kunne være, at også andre ressourcer som troværdighed, anciennit<strong>et</strong>,<br />
repræsentativit<strong>et</strong>, intellektuelle ressourcer, snilde og effektivit<strong>et</strong> spiller en rolle. Således er<br />
d<strong>et</strong>te aspekter, som politikere og embedsmænd lægger vægt på, når de vurderer, hvilke<br />
interesser de ønsker at inddrage, hvilk<strong>et</strong> jeg vil komme nærmere ind i afsnit 4.4.1.<br />
Økonomiske ressourcer har ikke kun b<strong>et</strong>ydning for muligheden for inddragelse. Id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> især<br />
95 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2004: 426 (organisationers lobbyisme) og Munk Christiansen og Sonne<br />
Nørgaard 003b: 149 (virksomhedslobbyisme)<br />
96 Fivelsdal, Beck Jørgensen og Daugaard Jensen 1979: 75, Grønnegård Christensen 1989: 330, Munk Christiansen<br />
og Sonne Nørgaard 2003a: 29 og 152<br />
97 Munk Christiansen 1999: 256-257<br />
98 Binderkrantz 2005b: 213<br />
Side 49<br />
af 116
er inddragelse via den parlamentariske kanal (kontakt til politikerne), der kræver<br />
økonomiske ressourcer 99 (måske fordi der er færrest af dem, og de derfor må prioritere deres<br />
tid strammere), og d<strong>et</strong> samtidigt er denne form for inddragelse, der er mest b<strong>et</strong>ydningsfuld, 100<br />
vurderer jeg den umiddelbare konsekvens således, at de med flest ressourcer sandsynligvis<br />
også bliver dem, der får mest indflydelse <strong>–</strong> eller i hvert fald har bedst mulighed herfor.<br />
4.3.4 (R<strong>et</strong>færdig) ulighed indenfor de enkelte ressortområder<br />
Selvom interesserepræsentanterne generelt s<strong>et</strong> inddrages mere ligeligt i dag end tidligere og<br />
magten desuden er spredt blandt flere typer af lobbyister, er der på de enkelte<br />
ressortområder stor forskel på, hvem der inddrages mest. Eksempelvis står landbrugs-,<br />
fiskeri- og forbrugerområd<strong>et</strong> stærkt i Fødevareministeri<strong>et</strong>, og landbrug<strong>et</strong> igen i<br />
Miljøministeri<strong>et</strong>. 101 Samme tendens kan genfindes på en lang række andre ressortområder, 102<br />
og d<strong>et</strong> er politisk sociolog Povl-Erik Daugaard Jensens vurdering, at d<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> tendensen i<br />
hele perioden. 103<br />
Den ulige inddragelse på de enkelte ressortområder er dog ikke i uoverensstemmelse med<br />
normen om lige og r<strong>et</strong>færdig inddragelse, id<strong>et</strong> n<strong>et</strong>op disse organisationer også må forventes i<br />
særlig grad at blive berørt af beslutninger truff<strong>et</strong> her. Hvis man forholder sig til den faktiske<br />
indflydelse, og ikke kun inddragelsen, er eksempelvis landbrugsorganisationerne, jf.<br />
ovenstående, i dag heller ikke så dominerende på disse områder som tidligere. Således har<br />
miljøorganisationerne gennem 1980’erne og 1990’erne få<strong>et</strong> mere indflydelse, hvilk<strong>et</strong> har<br />
manifester<strong>et</strong> sig i konkr<strong>et</strong> regulering, eksempelvis pesticidafgifter, der går imod n<strong>et</strong>op<br />
landbrug<strong>et</strong>s umiddelbare interesser. D<strong>et</strong> er altså tendensen, at enkelte interesser privilegeres<br />
på enkelte områder. De privilegeres dog på baggrund af, at de også berøres mere. Således<br />
føler ingen organisationer 104 i d<strong>et</strong> nye årtusinde, at de er ekskluderede fra politiske<br />
beslutningsprocesser, som de ønsker at blive inddrag<strong>et</strong> i. 105 Eksempl<strong>et</strong> giver desuden støtte til<br />
argument<strong>et</strong> om, at magtfulde interesser i dag afbalanceres af magtfulde modparter.<br />
99 Togeby, Goul Andersen og Munk Christiansen 2003: 200<br />
100 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard (2003a)<br />
101 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 114<br />
102 Boligområder: Jensen (1999), sundhedsområd<strong>et</strong>: Pallesen (1999) og privatiseringsområd<strong>et</strong>: Greve (1999)<br />
103 Daugaard Jensen 2002: 115<br />
104 Forskningen i virksomheders lobbyisme er meg<strong>et</strong> begræns<strong>et</strong>. Jeg ved derfor ikke, om der er virksomheder, der<br />
føler sig ekskluderede fra beslutningsprocesser, de ellers ønsker at deltage i.<br />
105 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 92<br />
Side 50<br />
af 116
4.4 Ideal om gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol<br />
I Danmark har vi <strong>et</strong> parlamentaristisk demokrati. Normen om parlamentarisme er så<br />
grundliggende i den danske, politiske kultur, at den er indskrev<strong>et</strong> i Grundloven. 106 Normen<br />
bygger på <strong>et</strong> ideal om demokrati<strong>et</strong>s repræsentative karakter, 107 der foreskriver, at d<strong>et</strong><br />
politiske systems legitimit<strong>et</strong> er forankr<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> suveræne folk Folk<strong>et</strong> angiver via<br />
valghandlingen, hvem d<strong>et</strong> har tillid til (de folkevalgte politikere). Endeligt vælger sidstnævnte<br />
en politisk ledelse (regeringen). I kraft af den negative parlamentarisme, har Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong><br />
mulighed for at kontrollere regeringen ved at udtale sin mistillid til den (mistillidsvotum),<br />
hvormed regeringen i praksis bliver ansvarlig overfor Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> og dermed vælgerne. D<strong>et</strong><br />
eftertragtelsesværdige heri bygger bl.a. på <strong>et</strong> ønske om at sikre parlamentarisk kontrol, id<strong>et</strong><br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, jf. d<strong>et</strong> r<strong>et</strong>sstatslige princip, 108 har pligt til at beskytte borgerne mod vilkårlig<br />
magtudøvelse. <strong>Lobbyismen</strong> må altså finde sted på en sådan måde, at d<strong>et</strong> muliggør, at<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s medlemmer kan føre opsyn hermed og har mulighed for at sanktionere<br />
lobbyister, der ikke opfører sig ønskværdigt. D<strong>et</strong>te kræver gennemsigtighed, hvorfor<br />
lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system konstrueres som ideelt s<strong>et</strong> præg<strong>et</strong> af<br />
gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol.<br />
I principp<strong>et</strong> burde d<strong>et</strong> være tilstrækkeligt, at Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> kan følge med i lobbyismens<br />
påvirkning. Man kan dog også argumentere for, at også borgerne skal kunne følge den løbende<br />
udvikling i beslutningsprocesserne. Argument<strong>et</strong> herfor kan enten være <strong>et</strong> beskedent ønske<br />
om at sikre, at borgerne er godt rust<strong>et</strong> til at udføre valghandlingen. Et and<strong>et</strong> argument kunne<br />
være <strong>et</strong> mere ambitiøst, deltagelsesdemokratisk ideal om, at borgerne skal kunne identificere,<br />
hvem der påvirker de politiske beslutninger og i hvilken r<strong>et</strong>ning, for også mellem valgene at<br />
kunne træffe beslutningen om at intervenere.<br />
Gennemsigtighedsideal<strong>et</strong> og ideal<strong>et</strong> om parlamentarisk kontrol er interessant for<br />
problemstillingen, fordi lobbyismen på baggrund heraf må opfattes som problematisk i d<strong>et</strong><br />
omfang den hindrer folk<strong>et</strong>ingsmedlemmernes, og muligvis også borgernes, mulighed for at<br />
følge og kontrollere udviklingen i de politiske beslutningsprocesser.<br />
106 Danmarks Riges Grundlov, § 15<br />
107 Daugaard Jensen 2002: 140<br />
108 Haagen Jensen 1979: 129<br />
Side 51<br />
af 116
Fire overordnede indflydelsesstrategier kend<strong>et</strong>egner, ifølge Anne Binderkrantz, lobbyismen.<br />
D<strong>et</strong>te er en parlamentarisk strategi (kontakt til politikere), en forvaltningsstrategi (kontakt til<br />
centraladministrationen), en mobiliseringsstrategi (mobilisering af medlemmer og/eller<br />
borgere) og en mediestrategi. Disse, mener jeg, igen kan omkategoriseres på tværs, så de<br />
bliver aktuelle i forbindelse med en analyse af lobbyismens b<strong>et</strong>ydning for de politiske<br />
beslutningsprocessers gennemsigtighed og mulighed for parlamentarisk kontrol. Således<br />
mener jeg, strategierne kan inddeles i en direkte og formel strategi (eksempelvis i form af<br />
repræsentation i folk<strong>et</strong>ingsudvalg, samt råd og nævn i forvaltningen), en direkte og uformel<br />
strategi (eksempelvis i form af mailkorrespondance til politikere, ministre og embedsmænd)<br />
og en indirekte og uformel strategi (eksempelvis mediestrategien og mobiliseringsstrategien).<br />
4.4.1 Normbaser<strong>et</strong> regulering i de direkte (formelle og uformelle) kanaler<br />
<strong>Lobbyismen</strong>s påvirkningsforsøg via de direkte og formelle kanaler er delvist formelt<br />
reguler<strong>et</strong>, id<strong>et</strong> der findes regler for, hvem der kan opnå for<strong>et</strong>ræde i udvalgene, og hvorledes<br />
d<strong>et</strong>te skal foregå. 109 De direkte, formelle kanaler såvel som de uformelle kanaler, er dog også<br />
(og måske primært) regulerede via uskrevne regler.<br />
Centraladministrationen og folk<strong>et</strong>ingspolitikerne har gennem hele perioden styr<strong>et</strong>, hvornår<br />
og i hvilk<strong>et</strong> omfang lobbyisterne fik direkte adgang til den formelle politiske<br />
beslutningsproces 110 (eksempelvis via råd, nævn og udvalg), eller ved mere uformel, men<br />
stadigvæk direkte, kontakt (eksempelvis via mail, telefon eller fysiske møder). Eksempelvis er<br />
lobbyisterne traditionelt ikke blev<strong>et</strong> inddrag<strong>et</strong> i situationer med krisepræg, 111 eller i<br />
beslutningsprocesser af generel eller principiel karakter. 112 Også d<strong>et</strong> karakteristikum, at<br />
Socialdemokraterne historisk har haft særligt tætte forhold til fagforeningerne, mens de<br />
borgerlige partier har haft stærkest tilknytning til erhvervsliv<strong>et</strong>s organisationer, 113 vidner om,<br />
at politikerne tager kontakt til, eller lader sig kontakte af, eksterne interesser, de i forvejen<br />
109 Denne regulering angår udelukkende udvalg, og handler om, at man skal være berørt af beslutningen direkte<br />
for at kunne opnå for<strong>et</strong>ræde (komme i deputation). Kun advokater og organisationer må repræsentere<br />
interesserne og ikke eksempelvis politiske konsulenter. Man må højst tale 10-15 minutter og al skriftligt<br />
materiale skal tilsendes Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> i ’god tid’ og i 60 eksemplarer. Endeligt må ingen forhandlinger foregå ved<br />
deputationen. Således må man udelukkende fremlægge argumenter og svare på spørgsmål fra<br />
udvalgsmedlemmerne. D<strong>et</strong> er derimod ikke tilladt selv at stille spørgsmål til udvalgsmedlemmerne. (Ahlsson<br />
2004: 18 og Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> <strong>–</strong> Deputationer.)<br />
110 Damgaard og Eliassen (1978), Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 91-93<br />
111 Grønnegård Christensen og Munk Christiansen 1992: 84<br />
112 Grønnegård Christensen og Munk Christiansen 1992: 82<br />
113 Buksti 1984: 54-55<br />
Side 52<br />
af 116
deler grundliggende interesser med. Angående denne direkte inddragelse, har<br />
folk<strong>et</strong>ingspolitikerne og embedsværk<strong>et</strong> også (bevidst eller ubevidst) kunn<strong>et</strong> kontrollere fra<br />
sag til sag, hvem der fik mulighed for indflydelse, 114 og har dermed også haft eksklusion som<br />
mulig sanktionsmekanisme. Videre er ministerierne generelt blev<strong>et</strong> mere bevidste om denne<br />
mulighed. 115 Lobbyisterne er blev<strong>et</strong> inddrag<strong>et</strong> på baggrund af fx repræsentationsgrad (fx<br />
organisationens medlemskreds), anciennit<strong>et</strong> og troværdighed, som opbygges over tid og ved<br />
gentagne samspil. 116 Jævnfør afsnit 4.3.3 er d<strong>et</strong> altså ikke kun økonomiske ressourcer, der har<br />
b<strong>et</strong>ydning for, om man bliver inddrag<strong>et</strong>. Herved er der blev<strong>et</strong> internaliser<strong>et</strong> <strong>et</strong> fælles normsæt<br />
for passende adfærd, som alle har skull<strong>et</strong> efterleve. <strong>Lobbyismen</strong> har altså vær<strong>et</strong> reguler<strong>et</strong> via<br />
uskrevne regler. Endvidere har d<strong>et</strong> politiske system haft en sanktionsmulighed i kraft af at<br />
kunne ekskludere uønskede lobbyister fra direkte deltagelse i beslutningsprocessen og ved at<br />
kunne vægte nogle lobbyisters ønsker, krav og argumenter højere end andres, hvis disse<br />
lobbyister blev opfatt<strong>et</strong> som mere troværdige eller på anden vis mere legitime. En lobbyist,<br />
der er blev<strong>et</strong> tag<strong>et</strong> i at lyve, vildlede, eller som på anden vis har sat sin troværdighed over styr,<br />
vil således stå dårligere i fremtidige beslutningsprocesser, og vil muligvis sl<strong>et</strong> ikke blive<br />
inddrag<strong>et</strong> via de kanaler, som politikere og embedsmænd kontrollerer adgangen til (se afsnit<br />
4.5).<br />
4.4.2 Den normbaserede regulerings demokratiske slagside<br />
Denne historisk indlejrede, normbaserede regulering af lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske<br />
system, b<strong>et</strong>yder dog også, at nye interesserepræsentanter, som ikke nødvendigvis har gjort<br />
nog<strong>et</strong> forkert, men som heller ikke har haft mulighed for at bevise sit værd, traditionelt har<br />
haft sværere ved at blive inddrag<strong>et</strong> og opnå indflydelse gennem disse kanaler, end de, der har<br />
bedrev<strong>et</strong> lobbyisme gennem lang tid. Således er der tidligere i de direkte kanaler (frem til<br />
årtusindeskift<strong>et</strong>) sk<strong>et</strong> en privilegering af ældre, <strong>et</strong>ablerede interesser frem for nye. 117 Især var<br />
denne privilegering tydelig, når d<strong>et</strong> var d<strong>et</strong> politiske system, der initierede kontakten, mens<br />
der har vær<strong>et</strong> mere lighed i, hvem der kontakter d<strong>et</strong> politiske system (særligt politikerne).<br />
Eksempelvis blev ungdomsorganisationerne kun sjældent kontakt<strong>et</strong>, mens lønmodtager- og<br />
114 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 99<br />
115 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 116<br />
116 Buksti 1980: 12 og Grønnegård Christensen 1989: 333-334<br />
117 Grønnegaard Christensen 1980: 333 og Munk Christiansen, Sonne Nørgaard og Sidenius 2000: 4<br />
Side 53<br />
af 116
erhvervsorganisationerne ofte kontaktes. 118 D<strong>et</strong>te strider imod ideal<strong>et</strong> om pluralistisk<br />
inddragelse. D<strong>et</strong> forekommer dog i udbredt grad at være system<strong>et</strong> selv, der faciliterede<br />
uligheden, id<strong>et</strong> der kun var ulighed i forbindelse med, hvem der blev kontakt<strong>et</strong>, og ikke hvem<br />
der selv initierede kontakten. På d<strong>et</strong>te punkt var der altså tilsyneladende truff<strong>et</strong> <strong>et</strong> valg om<br />
uformel, normbaser<strong>et</strong> regulering frem for lige inddragelse af berørte parter. I dag er d<strong>et</strong> dog<br />
sjældent, at i hvert fald organisationer 119 , der ønsker at blive inddrag<strong>et</strong>, ikke bliver d<strong>et</strong>. 120<br />
Også selvom de er nye og ikke har haft mulighed for at bevise sit værd. Normsætt<strong>et</strong> for<br />
passende adfærd synes altså nu så indgro<strong>et</strong>, at sanktionsmuligheden sl<strong>et</strong> ikke tages i brug.<br />
4.4.3 Styrkelse af Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s direkte kontrol<br />
Ifølge den parlamentariske styringskæde, kontrolleres centraladministrationen af regeringen,<br />
som igen kontrolleres af Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>. Således er der principielt s<strong>et</strong> int<strong>et</strong> odiøst i, at en del af<br />
den uformelle regulering for<strong>et</strong>ages af centraladministrationen. Alligevel er d<strong>et</strong> interessant, at<br />
vejen til indflydelse stadigt oftere søges gennem Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>. Således viser tabel 2, at antall<strong>et</strong><br />
af organisationer med mindst månedlig kontakt til centraladministrationen mindre end<br />
fordobl<strong>et</strong> fra 24 pct. i 1976 til ca. 44 pct. i 2000 og er stort s<strong>et</strong> stagner<strong>et</strong> mellem 1981 og 1993,<br />
mens tilsvarende tal for kontakt til folk<strong>et</strong>ingspolitikerne er mere end tredobl<strong>et</strong> fra 7 pct. i<br />
1976 til 24 pct. i 2000 og har vær<strong>et</strong> stigende i hele perioden.<br />
Tabel 2. Organisationer med kontakt til centraladministrationen<br />
og Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, pct. 121<br />
Pct. med mindst månedlige kontakter<br />
1976 1981 1993 2000<br />
Centraladministrationen 25 33 35 44<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> 7 11 17 24<br />
N= 1890 1990 1316 1201<br />
Tabel 2 viser, at organisationerne har ”… forskudt den relative vægt i påvirkningen af den<br />
politiske og administrative beslutningsproces mod Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, uden dog i øvrigt at reducere<br />
118 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 181<br />
119 D<strong>et</strong> er ikke undersøgt, om virksomheder føler sig ekskluderede, men ressourcer synes at have samme<br />
b<strong>et</strong>ydning for virksomheder som for organisationer. (Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003b: 79-88)<br />
120 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 92<br />
121 Tabellen er lav<strong>et</strong> med udvalgte tal fra Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2004: 423. Erik Damgaard når<br />
frem til samme konklusion (Damgaard 2003: 43).<br />
Side 54<br />
af 116
kontakterne til forvaltningen.” 122 D<strong>et</strong>te øger defacto folk<strong>et</strong>ingsmedlemmernes mulighed for<br />
direkte at overvåge og uformelt kontrollere, hvem der får direkte adgang. <strong>Lobbyismen</strong> har<br />
hermed udvikl<strong>et</strong> sig til at være bedre i overensstemmelse med ideal<strong>et</strong> om mulighed for<br />
parlamentarisk overvågning og kontrol <strong>–</strong> i hvert fald i de direkte og formelle kanaler.<br />
4.4.4 Gennemsigtighed og kontrol på tværs af kanaler<br />
Litteraturen har indtil d<strong>et</strong> nye årtusinde b<strong>et</strong>ragt<strong>et</strong> d<strong>et</strong> politiske system som havende primært<br />
disse to formelle indflydelseskanaler <strong>–</strong> dvs. en korporativ og en parlamentarisk. Lobbyisterne<br />
kan dog også benytte sig af indirekte m<strong>et</strong>oder, som eksempelvis at påvirke via medierne eller<br />
via mobilisering af andre aktører som medlemmer eller andre borgere. I d<strong>et</strong> omfang disse<br />
m<strong>et</strong>oder benyttes, er d<strong>et</strong> sværere for parlamentarikerne og borgerne at gennemskue, hvem<br />
der påvirker. Samtidigt bliver den normbaserede regulering sat ud af spil, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> politiske<br />
system ikke kontrollerer adgangen til de indirekte m<strong>et</strong>oder, og politikere og embedsmænd<br />
her ikke indgår direkte. Til gengæld bliver d<strong>et</strong> l<strong>et</strong>tere og mere åbent for enhver at følge med i,<br />
i hvilken r<strong>et</strong>ning påvirkningen foregår, hvormed også valghandlingen såvel som beslutningen<br />
om at intervenere l<strong>et</strong>tes.<br />
Da forskningen i disse indirekte m<strong>et</strong>oder, som nævnt, er ny, er d<strong>et</strong> ikke muligt med den<br />
eksisterende viden at sige meg<strong>et</strong> om udviklingen heraf. 123 Vores viden om, at lobbyisterne<br />
bruger disse m<strong>et</strong>oder, er mere end tre årtier gammel. 124 Omfang<strong>et</strong> heraf, samt hvordan de er<br />
blev<strong>et</strong> brugt, ved videnskaben dog ikke meg<strong>et</strong> om. Binderkrantz gør d<strong>et</strong> imidlertid klart, at<br />
interesseorganisationerne i d<strong>et</strong> nye årtusinde anvender en lang række indirekte m<strong>et</strong>oder i<br />
deres påvirkningsforsøg. 125 Videre opfatter organisationerne selv m<strong>et</strong>oderne som en<br />
væsentlig del af deres påvirkningsstrategier. Således udgør de indirekte strategier ikke blot <strong>et</strong><br />
supplement eller en kompensation for de mere direkte strategier. 126<br />
122 Munk Christiansen 1998: 142-144<br />
123 Binderkrantz 2009: 27<br />
124 Se eksempelvis Grønnegård Christensen 1989: 331, Ronit (1998), Munk Christiansen (1998), Blom-Hansen og<br />
Daugbjerg (1999), Blom-Hansen (2001), Munk Christiansen og Sonne Nørgaard (2003a) og Binderkrantz<br />
(2005b)<br />
125 Binderkrantz 2005b: 176-212<br />
126 Binderkrantz 2005b: 224<br />
Side 55<br />
af 116
D<strong>et</strong> interessante er nu, hvorledes anvendelsen og b<strong>et</strong>ydningen af strategierne ser ud i forhold<br />
til hinanden, fordi strategierne hver især, som nævnt, fremmer og hindrer gennemsigtighed<br />
og parlamentarisk kontrol på forskellig vis.<br />
Angående forhold<strong>et</strong> mellem strategierne har forskere allerede siden 1980’erne vurder<strong>et</strong>, at<br />
anvendelsen af de indirekte og uformelle m<strong>et</strong>oder var ligeså intensiv som de direkte og<br />
formelle. 127 En vurdering, som forsat gælder i d<strong>et</strong> nye årtusinde. 128 De indirekte m<strong>et</strong>oder kan<br />
jeg ikke sige nog<strong>et</strong> om over tid, men sammenligner man organisationernes nutidige brug af de<br />
mest anvendte strategier indenfor hver strategitype, ser man, at alle tre typer anvendes af de<br />
fleste organisationer, som d<strong>et</strong> fremgår af tabel 3.<br />
Tabel 3. Organisationernes anvendelse og vægtning af, udvalgte m<strong>et</strong>oder, fra<br />
de forskellige strategier, pct. N=1164-1178<br />
Formelle, direkte Brug<br />
(overhoved<strong>et</strong>)<br />
Side 56<br />
af 116<br />
Opfattelse af<br />
væsentlighed<br />
Aktiv brug af pladser i råd, nævn og udvalg 76 61<br />
Indsende høringssvar<br />
Uformelle, direkte<br />
73 65<br />
Kontakter til embedsmænd 74 60<br />
Kontakt til ministeren 73 62<br />
Kontakte partiernes ordførere 65 53<br />
Kontakte andre folk<strong>et</strong>ingsmedlemmer<br />
Indirekte<br />
63 38<br />
Arrangere debatmøder og konferencer 84 69<br />
Kontakte journalister 79 62<br />
Opfordre medlemmer og andre til at skrive<br />
læserbrev<br />
65 66<br />
Brug af medierne 87 ? 129<br />
De fleste interesseorganisationer anvender både formelle og uformelle, direkte samt indirekte<br />
m<strong>et</strong>oder. Således viser tabellen, at d<strong>et</strong> eksempelvis kun er 13 pct. af organisationerne, der<br />
ikke anvender medierne i deres forsøg på at påvirke den politiske beslutningsproces. 130<br />
Jeg har før beskrev<strong>et</strong>, hvorfor d<strong>et</strong> er vanskeligt at konkludere nog<strong>et</strong> om, hvornår og hvor<br />
meg<strong>et</strong> indflydelse lobbyismen har. D<strong>et</strong> samme gør sig gældende i forhold til, hvor<br />
127 Grønnegård Christensen 1989: 331<br />
128 Daugaard Jensen 2002: 115<br />
129 Datamaterial<strong>et</strong> leverer ikke viden herom.<br />
130 Binderkrantz 2005b: 177
indflydelsesrige de forskellige strategier er. Således er forskerne da også uenige om, hvor<br />
indflydelsesrige, og dermed b<strong>et</strong>ydningsfulde, m<strong>et</strong>oderne hver især er. 131<br />
Problem<strong>et</strong> med at vurdere m<strong>et</strong>odernes b<strong>et</strong>ydning i forhold til hinanden er dog primært<br />
teor<strong>et</strong>isk, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> som nævnt oftest er de samme, der benytter de forskellige m<strong>et</strong>oder. I d<strong>et</strong><br />
omfang, man benytter én strategitype, stiger sandsynligheden for, at man også benytter de<br />
andre. Konstateringen af, at alle strategityperne anvendes relativt ofte og af de fleste, og at de<br />
alle er væsentlige indflydelseskanaler, b<strong>et</strong>yder, at risikoen for at negative sider ved de enkelte<br />
typer bliver dominerende, begrænses, og at den samlede åbenhed, både mht. at følge med i og<br />
faktisk at deltage, øges.<br />
4.5 Samarbejdende og konsensus-søgende m<strong>et</strong>oder<br />
Lobbyisternes m<strong>et</strong>oder er mangeartede og kan således både være offentlige og vedgåede eller<br />
skjulte og camouflerede. Udviklingen og b<strong>et</strong>ydningen heraf, har jeg behandl<strong>et</strong> ovenfor. D<strong>et</strong> har<br />
dog også b<strong>et</strong>ydning for opfattelsen af behov<strong>et</strong> for regulering, om lobbyisterne anvender<br />
legitime, ærlige og lovlige m<strong>et</strong>oder eller om deres m<strong>et</strong>oder snarere opfattes som<br />
problematiske. 132 Derfor vil jeg i d<strong>et</strong>te afsnit afdække, hvad videnskaben ved om lobbyisters<br />
konkr<strong>et</strong>e adfærd, forstå<strong>et</strong> som de midler de bruger til at nå deres mål.<br />
<strong>Lobbyismen</strong> er kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved samarbejdsvillighed. Således benytter de oftest m<strong>et</strong>oder, der<br />
indbyder til dialog, mens konfronterende tiltag som strejker og boykots er sjældne, og sl<strong>et</strong><br />
ikke indgår i langt de fleste lobbyisters værktøjskasse. D<strong>et</strong> samme er tilfæld<strong>et</strong> for direkte<br />
ulovlige m<strong>et</strong>oder. Således er d<strong>et</strong> kun 0,3 pct. af organisationerne, der meg<strong>et</strong> ofte benytter<br />
131 Den teor<strong>et</strong>iske litteratur om emn<strong>et</strong> argumenterer for, at d<strong>et</strong> især i de direkte og formelle strategier, der giver<br />
mest indflydelse, fordi man får størst indflydelse ved at sidde med ved bord<strong>et</strong>, når beslutningerne træffes. (Grant<br />
2004: 409). Id<strong>et</strong> medierne har få<strong>et</strong> øg<strong>et</strong> b<strong>et</strong>ydning for dannelsen af holdninger og for den politiske dagsorden<br />
(Togeby, Goul Andersen og Munk Christiansen 2003: 212), og at mediestrategien i særlig grad synes at blive<br />
anvendt (Binderkrantz 2005b: 242), virker d<strong>et</strong> sandsynligt, at også de indirekte strategier kan lede til reel<br />
indflydelse <strong>–</strong> særligt på definitionen af, hvad der udgør <strong>et</strong> politisk problem. Omvendt kan man også argumentere<br />
for, at de interesser, der har direkte adgang til de formelle arenaer og aktører, får adgang til information om,<br />
hvilke beslutningsforslag, der er på vej, hvormed de, udover den direkte deltagelse i lovforberedelsen og valg af<br />
løsningsmodel, også får <strong>et</strong> forspring i forhold til eksempelvis stemningspåvirkning via medierne. Forskningen (fx<br />
Larsen og Goul Andersen 2004: 267-268) viser nemlig, at muligheden for at påvirke mediernes dagsorden er<br />
begræns<strong>et</strong>, når først problem<strong>et</strong> er identificer<strong>et</strong> og sat ind i en given kontekst. I d<strong>et</strong> omfang d<strong>et</strong>te ræsonnement<br />
holder, giver privileger<strong>et</strong> inddragelse i de direkte kanaler bedre mulighed for indflydelse <strong>–</strong> både på den endelige<br />
beslutning og formuleringen af løsningsmodel, men også i kraft af <strong>et</strong> forspring i dagsordensfastsættelsen og<br />
formuleringen af d<strong>et</strong> politiske problem i medierne.<br />
132 Rechtman 2008: 582-585<br />
Side 57<br />
af 116
konfronterende m<strong>et</strong>oder, mens 3,4 pct. anvender dem lejlighedsvist. 133 Selv m<strong>et</strong>oder, som er<br />
fuldt ud lovlige, men som opfattes problematiske, benyttes kun i begræns<strong>et</strong> omfang. Således er<br />
eksempelvis økonomiske bidrag en relativt udskældt m<strong>et</strong>ode, pga. en mistanke om, at<br />
lobbyisterne på denne måde kan købe sig til bestemte udfald af beslutningsprocesserne. 134<br />
Denne m<strong>et</strong>ode benyttes dog kun af <strong>et</strong> fåtal (3,9 pct.) 135 af organisationerne.<br />
De, der anvender konfronterende m<strong>et</strong>oder, er også dem, der er mindst privilegerede i de<br />
direkte kanaler. 136 D<strong>et</strong>te kan være <strong>et</strong> udtryk for, at interessenterne gør oprør, fordi de føler sig<br />
overs<strong>et</strong>e. D<strong>et</strong> kan dog også være <strong>et</strong> udtryk for normbaser<strong>et</strong> regulering, hvor politikere og<br />
embedsmænd vælger at sanktionere den konfrontatoriske adfærd med eksklusion. Endeligt<br />
tyder norske studier på, at medlemmer af denne type organisationer vil se d<strong>et</strong> som<br />
kompromitterende for organisationen, hvis den interagerer med system<strong>et</strong>s<br />
repræsentanter, 137 hvorfor denne del af de mindst privilegerede også selv kan have valgt<br />
eksklusionen. 138 C<strong>et</strong>eris paribus er d<strong>et</strong> interessant, at der synes at være normer, der hæmmer<br />
inddragelsen af organisationer <strong>–</strong> uans<strong>et</strong> om d<strong>et</strong> er organisationerne, medlemmerne eller d<strong>et</strong><br />
politiske system, der håndhæver disse normer.<br />
De hyppigst anvendte m<strong>et</strong>oder er eksempelvis debatarrangementer og mobilisering af<br />
borgerne (især ideologiske interesser) og deltagelse i råd og nævn (især økonomiske<br />
interesser). 139 Disse m<strong>et</strong>oder er ikke bare legitime og ikke-konfrontatoriske, men bidrager til<br />
at opfylde mulige demokratisk idealer som deliberation, kvalit<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> politiske output,<br />
konsensus, og at d<strong>et</strong> politiske input er forankr<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> suveræne folk. Udover, at d<strong>et</strong> ikke<br />
forekommer oplagt at regulere disse m<strong>et</strong>oder, kan d<strong>et</strong> ligefrem forekomme uhensigtsmæssigt,<br />
hvis resultat<strong>et</strong> bliver en ringere opnåelse af disse idealer (id<strong>et</strong> omfang man deler disse<br />
idealer). Den fraværende regulering kan altså skyldes, ikke bare at d<strong>et</strong> opfattes som<br />
unødvendigt, men også, at man er bange for at regulere nog<strong>et</strong> ønskværdigt bort.<br />
133 Binderkrantz 2005b: 183<br />
134 Binderkrantz 2005b: 243<br />
135 Binderkrantz 2005b, Appendix 1: 254<br />
136 Binderkrantz 2005b: 190<br />
137 Romm<strong>et</strong>vedt, Aurvåg Farsund og Melberg 2001: 425<br />
138 D<strong>et</strong> er ikke muligt for mig at forfølge d<strong>et</strong>te spørgsmål med d<strong>et</strong> datamateriale, jeg har til rådighed. Interviews<br />
med politikere og konfrontatoriske interessegrupper og/eller individer ville dog kunne kaste lys over, hvorfor<br />
der er negativ sammenhæng mellem brugen af konfrontatoriske m<strong>et</strong>oder og privilegeringsgrad.<br />
139 Binderkrantz 2005b: 225<br />
Side 58<br />
af 116
4.5.1 De uskandaløse skandaler<br />
Forekomsten af skandaler vil ifølge den historiske institutionalisme lede til critical junctures,<br />
som giver anledning til brud på den eksisterende sti, hvormed nye, forholdsvist utraditionelle,<br />
tiltag kan initieres. Der opstår således <strong>et</strong> window of opportunity, hvor regulering bliver<br />
muligt, selvom d<strong>et</strong> ikke umiddelbart følger d<strong>et</strong> spor, der er blev<strong>et</strong> lagt. Således siges<br />
eksempelvis skandalen med den amerikanske lobbyist Jack Abramoff 140 at have giv<strong>et</strong><br />
anledning til 'Legislative Transparency and Accountability Act of 2006’, som er en af<br />
reguleringerne af lobbyismen i USA.<br />
I Danmark har der dog stort s<strong>et</strong> ingen skandaler vær<strong>et</strong> angående lobbyismen, som jf.<br />
ovenstående ’opfører sig pænt’ og anvender ønskværdige m<strong>et</strong>oder. Den mest kendte danske<br />
sag handler om <strong>et</strong> medlem af Københavns Borgerrepræsentation, der samtidigt fungerede<br />
som lobbyist. D<strong>et</strong>te blev opfatt<strong>et</strong> som illegitimt, men der blev aldrig rejst tiltale, da d<strong>et</strong> ikke er<br />
ulovligt. 141<br />
En anden sag, som den videnskabelige litteratur om emn<strong>et</strong> ikke nævner, er ’Burson-<br />
Marsteller-sagen’, hvor bureau<strong>et</strong> indgik en aftale om at hjælpe sæbeindustrien med at<br />
imødegå en kritisk test fra Forbrugerråd<strong>et</strong>, mens bureau<strong>et</strong> stadigt var<strong>et</strong>og Forbrugerråd<strong>et</strong>s<br />
interesser, og tilmed ikke oplyste Forbrugerråd<strong>et</strong> herom. 142<br />
Skandaler er sjældne i dansk kontekst, men findes de dog. Årsagen til, at de ikke udvikler sig<br />
til storstilede skandaler som eksempl<strong>et</strong> med Jack Abramoff, mener jeg, kan være, at der ikke<br />
findes regler på områd<strong>et</strong>, og der derfor skal relativt meg<strong>et</strong> til, før lobbyisternes adfærd kan<br />
b<strong>et</strong>egnes som decider<strong>et</strong> ulovlig. Derfor kan d<strong>et</strong> fra officiel side opfattes således, at der ikke er<br />
grund til at se nærmere på de ’sager’, der er, hvorfor der ikke opstår en mulighed for udvikling<br />
af ’skandale’-stemning i forbindelse med de enkelte ’sager’, som d<strong>et</strong> var tilfæld<strong>et</strong> med d<strong>et</strong><br />
københavnske byrådsmedlem. Officielle aktører bliver, med systemteoriens termer, blinde i<br />
forhold til skandalen, da de iagttager ud fra en lovlig/ulovlig-kode, hvormed historierne<br />
hurtigt ’forsvinder’, selvom de lever op til mediernes nyhedskriterier og derfor bliver<br />
’skandaler’ her.<br />
140 Jack Abramoff er en amerikansk lobbyist, der blev dømt for korruption og bedrageri i 2006. I forbindelse med<br />
hans dom blev bl.a. også ni andre lobbyister samt <strong>et</strong> antal embedsmænd dømt.<br />
141 Munk Christiansen 2009: 223<br />
142 Ritzau (2006, 24. oktober)<br />
Side 59<br />
af 116
Alt i alt opfører lobbyisterne sig altså ’pænt’ og anvender m<strong>et</strong>oder, som indbyder til<br />
samarbejde og forhandling. <strong>Lobbyismen</strong> synes i sit m<strong>et</strong>odevalg kun i begræns<strong>et</strong> omfang at<br />
kunne opfattes som problematisk. I sted<strong>et</strong> har m<strong>et</strong>oderne karakter af at kunne tilvejebringe<br />
viden og argumenter samt skabelsen af kompromisser mellem debatterende og forhandlende<br />
interesser. Hermed øger lobbyismen kvalit<strong>et</strong>en i d<strong>et</strong> politiske output samt sandsynligheden<br />
for konsensus.<br />
Selvom konfrontatoriske, illegitime eller ulovlige m<strong>et</strong>oder såvel som egentlige skandaler er<br />
sjældne, er de dog ikke helt fraværende. D<strong>et</strong> forholder sig altså ikke således, at der sl<strong>et</strong> ikke er<br />
nog<strong>et</strong> problematisk ved lobbyismen og dermed sl<strong>et</strong> ikke er nog<strong>et</strong> at regulere bort.<br />
4.6 Regulering af aktørerne med d<strong>et</strong> demokratiske mandat<br />
<strong>Lobbyismen</strong> er indirekte reguler<strong>et</strong> i kraft af, at embedsmænd, og til en vis grad<br />
folk<strong>et</strong>ingspolitikere, er regulerede. Således er folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne ”… ene bund<strong>et</strong> ved<br />
deres overbevisning og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere.” 143 D<strong>et</strong>te b<strong>et</strong>yder, at<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s medlemmer skal forholde sig kritisk til den indflydelse, lobbyisterne kommer<br />
med og ikke lade sig dominere heraf i deres beslutningstagning. For at sikre de folkevalgtes<br />
uafhængighed fra lobbyisterne findes desuden partitilskud, høje lønninger (hindrer<br />
korruption) samt assistance fra <strong>et</strong> sekr<strong>et</strong>ariat, hvormed embedsfolk<strong>et</strong> og Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s<br />
ressourceknaphed begrænses og hermed afhængigheden af lobbyisterne ligeså, jf. afsnit 4.3.3.<br />
Også ikke-diskursive b<strong>et</strong>ingelser som Offentlighedsloven og r<strong>et</strong>ten til aktindsigt, samt<br />
Forvaltningslovens regulering af embedsmændenes adfærd, er med til at regulere<br />
embedsværk<strong>et</strong>s samspil med lobbyisterne. Disse indirekte reguleringer kan give anledning til<br />
en opfattelse af, at regulering af lobbyismen ikke er nødvendig, fordi de, der har d<strong>et</strong><br />
demokratiske mandat, er regulerede. Der findes dog ikke umiddelbart anvisninger til,<br />
hvordan forvaltningen bør agerer specifikt i forhold til eksterne interesser som d<strong>et</strong><br />
eksempelvis er tilfæld<strong>et</strong> i EU, hvor Kommissionen er underlagt <strong>et</strong> adfærdskodeks. 144<br />
Desuden sikrer regulering af embedsmænd og politikere ikke, at lobbyister opfører sig<br />
ønskværdigt. I eksempl<strong>et</strong> med medlemm<strong>et</strong> af den københavnske borgerrepræsentation,<br />
kunne strengere inhabilit<strong>et</strong>skrav i forhold til politiker-rollen have gjort en forskel. I eksempl<strong>et</strong><br />
143 Danmarks Riges Grundlov, § 56<br />
144 European Commission (2000)<br />
Side 60<br />
af 116
med Burson-Marsteller-skandalen ville hverken Forvaltningsloven, Grundloven eller anden<br />
regulering af politikere og embedsmænd have gjort en forskel. Regulering af aktørerne med<br />
d<strong>et</strong> demokratiske mandat, synes altså ikke nødvendigvis at være tilstrækkeligt til at<br />
overflødiggøre regulering direkte mønt<strong>et</strong> på lobbyisterne.<br />
4.7 Delkonklusion<br />
Special<strong>et</strong>s underliggende antagelse har vær<strong>et</strong>, at strategiske folk<strong>et</strong>ingsmedlemmers mulighed<br />
for at handle i forhold til lobbyismen er begrænsede, men ikke definerede og muliggjorte af de<br />
spor, der allerede er lagt via den faktiske sociale virkelighed samt de historisk indlejrede<br />
opfattelser heraf. D<strong>et</strong> er denne faktiske, sociale virkelighed, der har vær<strong>et</strong><br />
omdrejningspunkt<strong>et</strong> i kapitl<strong>et</strong>.<br />
Gennem en indholdsanalyse af den empiriske forskning har jeg afdækk<strong>et</strong>, hvad der<br />
karakteriserer lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system, samt fortolk<strong>et</strong> hvorledes d<strong>et</strong>te<br />
kan tænkes at påvirke opfattelser af muligheden/nødvendigheden af regulering af dansk<br />
lobbyisme, når man fortolker ud fra idealer, der manifesteres via ikke-diskurser.<br />
<strong>Lobbyismen</strong> inddrages i vidt omfang i de politiske beslutningsprocesser. Endvidere sker<br />
påvirkningsforsøgene mod særligt Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> oftere, og folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne tager også i<br />
stigende omfang selv initiativ<strong>et</strong> hertil. D<strong>et</strong>te vidner om, at lobbyismen i dag opfattes som<br />
endnu mere legitim end tidligere. Da lobbyismen i sig selv ikke opfattes som problematisk, er<br />
d<strong>et</strong> lobbyismens karakteristika og ikke blotte eksistens, der er d<strong>et</strong> mest interessante for<br />
problemstillingen.<br />
Den danske politiske kultur rummer primært to overordnede idealer, der er interessante i<br />
forbindelse med regulering af lobbyisme. D<strong>et</strong> ene er <strong>et</strong> ideal om pluralisme med særlig<br />
hensynstagen til niche-interesser samt berørte interesser. D<strong>et</strong> and<strong>et</strong> er ideal<strong>et</strong> om d<strong>et</strong><br />
parlamentariske demokrati, som også rummer <strong>et</strong> gennemsigtighedsideal.<br />
Alt i alt kan d<strong>et</strong> ikke konkluderes, om lobbyismens rolle i den politiske beslutningsproces<br />
konstrueres som problematisk eller ej, id<strong>et</strong> udviklingen angående overensstemmelsen mellem<br />
idealerne og lobbyismens b<strong>et</strong>ydning for d<strong>et</strong> politiske system går i modstridende r<strong>et</strong>ninger.<br />
Side 61<br />
af 116
Inddragelsen og indflydelsen af interesser er blev<strong>et</strong> mere pluralistisk end tidligere, men<br />
ressourcer spiller stadigt, og i øg<strong>et</strong> grad, en vigtig rolle. Dertil er inddragelsen også på tværs af<br />
kanaler kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved, at ressourcestærke har privileger<strong>et</strong> adgang. Dog synes ressourcerne<br />
at være bedre fordelt på tværs at interesse-typer, og de stærkeste interesser har politiske<br />
modparter inden for deres respektive ressortområder som b<strong>et</strong>yder, at ingen bliver<br />
altdominerende.<br />
Også fordelingen mellem de arenaer, de politiske kampe foregår i, er pluralistisk, selvom d<strong>et</strong><br />
ikke umiddelbart er muligt at konkludere, om der er tale om mere eller mindre pluralisme i<br />
dag end tidligere. Pluralismen i valg<strong>et</strong> af indflydelseskanal øger på én gang<br />
gennemsigtigheden og reducerer effekten af den normbaserede, såvel som sparsomme,<br />
formelle, regulering. Alt i alt er lobbyisterne i deres valg af kanaler med til at konstruere en<br />
relativt åben beslutningsproces. En substantiel del af deres påvirkningsforsøg foregår dog bag<br />
lukkede døre, og den del af lobbyismen, der foregår i d<strong>et</strong> åbne, er ikke underlagt hverken<br />
formel regulering eller er underkast<strong>et</strong> d<strong>et</strong> uskrevne regelsæt, der hersker i de direkte kanaler.<br />
<strong>Lobbyismen</strong>s konkr<strong>et</strong>e m<strong>et</strong>oder synes generelt s<strong>et</strong> at være uproblematiske og bidrager til<br />
opfyldelsen af forskellige demokratiidealer, som i højere eller mindre grad kan genfindes i den<br />
danske, politiske kultur. Problematiske m<strong>et</strong>oder anvendes imidlertid også. Dog kun af få<br />
lobbyister og i begræns<strong>et</strong> omfang.<br />
D<strong>et</strong> forholder sig altså ikke sådan, at regulering sl<strong>et</strong> ikke kan opfattes som nødvendig.<br />
Hverken angående ideal<strong>et</strong> om pluralistisk inddragelse og indflydelse, beslutningsprocessers<br />
gennemsigtighed, muligheden for parlamentarisk kontrol eller ønskværdigheden af<br />
lobbyisternes m<strong>et</strong>oder. Udviklingen har vær<strong>et</strong> således, at der på nogle områder tidligere har<br />
vær<strong>et</strong> bedre overensstemmelse med idealerne og lobbyismens faktiske relation til d<strong>et</strong><br />
politiske system end tidligere, mens overensstemmelsen på andre områder er ringere. Dog<br />
synes lobbyismen, af den faktiske sociale virkelighed, alt i alt at blive konstruer<strong>et</strong> som mindre<br />
problematisk i dag, end tidligere. Da lobbyismen tilsyneladende opfattes som både legitim og<br />
direkte ønskværdig, er d<strong>et</strong> interessante dog ikke, om lobbyismen generelt er ønskværdig, men<br />
hvordan folk<strong>et</strong>ingspolitikerne opfatter de enkelte mere problematiske aspekter ved<br />
lobbyismen, samt muligheden for at afhjælpe dem.<br />
Side 62<br />
af 116
5. Folk<strong>et</strong>ingsmedlemmernes konstruktion af relationen<br />
I kapitel 4 afdækkede jeg, hvordan den sociale virkelighed angående lobbyismen ser ud i dag,<br />
og hvordan den har udvikl<strong>et</strong> sig siden 1975. Jeg har desuden fortolk<strong>et</strong>, hvordan forskellige<br />
elementer af lobbyismen kan opfattes ud fra normer, som jeg har argumenter<strong>et</strong> for, er<br />
grundliggende i den danske, politiske kultur, og som jeg derfor også forventer, udgør<br />
grundlag<strong>et</strong> for politikernes opfattelse af lobbyismen, id<strong>et</strong> politikerne er en del af denne kultur.<br />
D<strong>et</strong> følger af mit epistemologiske, socialkonstruktivistiske udgangspunkt, at den historiske<br />
sociale virkelighed ikke på egen hånd konstruerer lobbyismen som <strong>et</strong> problem eller ej, og ej<br />
heller problem<strong>et</strong>s karakter og deraf mulige og passende løsningsmodeller. Derimod har også<br />
aktive og kritiske aktører en rolle i at erkende og fortolke denne virkelighed.<br />
Med udgangspunkt i den viden om borgeres, virksomheders og interesseorganisationers<br />
samspil med politikere og embedsmænd i centraladministrationen, som jeg har fortolk<strong>et</strong><br />
ovenfor, vil jeg nu redegøre for hvilke diskurser, jeg forventer at kunne genfinde i<br />
folk<strong>et</strong>ingsreferaterne. Disse diskurser udgør min operationalisering af en forvent<strong>et</strong><br />
diskursorden, og er således de led<strong>et</strong>råde, der vil strukturere min læsning af<br />
folk<strong>et</strong>ingsreferaterne. Folk<strong>et</strong>ingspolitikernes placering i denne diskursorden er d<strong>et</strong>, som<br />
skaber mulighedsrumm<strong>et</strong> angående lobbyismen. D<strong>et</strong> er d<strong>et</strong>te mulighedsrum, der forventes at<br />
kunne øge forståelsen for, hvorfor regulering af lobbyismen ikke er indført <strong>–</strong> end ikke<br />
debatter<strong>et</strong> <strong>–</strong> i dansk kontekst.<br />
5.1 <strong>Lobbyismen</strong>: Principal eller agent? Problem eller løsning?<br />
Analysen af den sociokulturelle praksis giver anledning til en forventning om to typer<br />
argumenter i diskursordenen. På den ene side en type argumentation, der angår lobbyismens<br />
egenskaber som problem eller løsning, id<strong>et</strong> lobbyismen i vidt omfang inviteres inden for på<br />
initiativ af politikerne og derfor må opfattes som <strong>et</strong> gode. Samtidigt virker regulering kun<br />
meningsfuldt i d<strong>et</strong> omfang lobbyismen også er problematisk, hvilk<strong>et</strong> eksempelvis<br />
privilegerings-problematikken og anvendelsen af konfrontatoriske m<strong>et</strong>oder giver anledning<br />
til en forventning om, at den kan opfattes at være.<br />
Den anden argumenttype handler om, hvem der indtager rollerne som hhv. principal og agent<br />
i relationen. Dvs. hvem der opfattes som bestiller af en opgave, og hvem der opfattes at udføre<br />
Side 63<br />
af 116
den. 145 Denne type argumenter forventer jeg på baggrund af d<strong>et</strong> grundliggende ideal om<br />
parlamentarisk kontrol samt pluralit<strong>et</strong>en af indflydelseskanaler. Således viste analysen af den<br />
sociokulturelle praksis, at lobbyismen både foregår i de direkte kanaler, hvor politikere eller<br />
embedsmænd er direkte involver<strong>et</strong> i relationen, men også i de indirekte kanaler (fx<br />
medierne), hvor politikerne i højere grad fremstår som passive modtagere af påvirkningen.<br />
Tilsammen skaber disse to typer af argumenter fire mulige diskurser, som aktørerne<br />
forventes at trække på i konstruktionen af story lines. D<strong>et</strong>te er diskursen om de<br />
Ansvarshavende Politikere, Virkelighedens Eksperter, den Tvingende Lobbyisme og<br />
Befolkningens Talerør, som kan illustreres i <strong>et</strong> matrix på følgende vis:<br />
Tabel 4. Min forventning om en diskursiv orden<br />
Problem Løsning<br />
Politikere som principal De Ansvarshavende Politikere Virkelighedens Eksperter<br />
<strong>Lobbyismen</strong> som principal Den Tvingende Lobbyisme Befolkningens Talerør<br />
5.1.1 De Ansvarshavende Politikere<br />
Blandt de aktører, der opfatter politikeren som principalen, dvs. den der ideelt s<strong>et</strong> har<br />
overtag<strong>et</strong> i relationen, er fokuss<strong>et</strong> på politikernes kontrol i forhold til at udvælge hvilke<br />
interesser, der skal inddrages <strong>–</strong> og hvilke der ikke skal. D<strong>et</strong> er også politikerne, der beslutter,<br />
hvor i beslutningsprocessen, lobbyisterne skal inddrages, ligesom d<strong>et</strong> er politikerne, der afgør,<br />
hvilke ønsker og krav, der faktisk skal indfries. Selv i forbindelse med lobbyismen i de<br />
indirekte kanaler, er d<strong>et</strong> i sidste ende politikerens egne holdninger og vurderinger, der<br />
danner udgangspunkt for beslutningerne. D<strong>et</strong> problematiske heri er, at politikerens interesser<br />
får forrang for de interesser, politikeren skulle repræsentere: Befolkningens. <strong>Lobbyismen</strong><br />
bliver altså kun problematisk i kraft af politikernes adfærd, hvorfor d<strong>et</strong> er denne, der må<br />
ændres for at løse problem<strong>et</strong>.<br />
Problemer i forbindelse med lobbyismen kan være problem<strong>et</strong> med den opportunistiske<br />
politiker, der udnytter lobbyismen til at realisere personlige mål. Disse kan eksempelvis være<br />
at fremme politikerens egen karriere eller politiske mærkesager. Et eksempel på, hvordan<br />
145 I principalen-agent-teorien er man opmærksom på, at principalen ikke altid har kontrol over agenten, og der<br />
derfor meg<strong>et</strong> vel kan være uoverensstemmelse mellem den intention, principalen har og agentens udførelse.<br />
Ideal<strong>et</strong> er dog, at agenten uden mediering implementere principalens hensigt, hvilk<strong>et</strong> også er den del af<br />
principal-agent-teorien, jeg drager nytte af i forbindelse med installationen af min idealtypiske diskursive orden.<br />
Side 64<br />
af 116
lobbyismen konkr<strong>et</strong> kan anvendes hertil, er via endorsement 146, hvorved virksomheder,<br />
organisationer eller kendte personers (lobbyister) positive brand kan have en afsmittende<br />
effekt på politikeren eller dennes mærkesager.<br />
En anden måde relationen mellem lobbyister og politikere kan konstrueres som problematisk<br />
er, hvis politikerne ikke lever op til deres ansvar som indehaveren af d<strong>et</strong> demokratiske<br />
mandat, hvor de eksempelvis, ifølge Grundloven, ikke må tage anvisninger fra andre (jf. afsnit<br />
4.6).<br />
5.1.2 Virkelighedens Eksperter<br />
I diskursen om Virkelighedens Eksperter opfattes lobbyisme på samme måde, som nog<strong>et</strong><br />
politikerne ’anvender’, og dermed som nog<strong>et</strong> politikerne har kontrol over. I denne<br />
virkelighedsforståelse er lobbyismen dog <strong>et</strong> middel til at løse problemer, og ikke <strong>et</strong> problem i<br />
sig selv.<br />
Aktørerne, der leksikaliserer lobbyismen via denne diskurs, kan have forskellige opfattelser<br />
af, hvad lobbyismen er en løsning på. Fælles for dem er d<strong>et</strong> dog, at d<strong>et</strong> er politikerne, der har<br />
ansvar<strong>et</strong>, og at politikerne kan anvende lobbyismen som, principielt, er en slags viljeløst<br />
redskab eller værktøj, der ideelt s<strong>et</strong> ikke influerer beslutninger anderledes, end politikerne vil<br />
have d<strong>et</strong> til. Dvs. d<strong>et</strong> er politikerne, der influerer lovgivningen ved hjælp af lobbyismen og ikke<br />
omvendt. <strong>Lobbyismen</strong> opfattes altså eksempelvis som en løsning på problem<strong>et</strong> at sikre, at<br />
konsekvenser af regulering er i overensstemmelse med intentionen og ikke eksempelvis har<br />
utilsigtede, negative konsekvenser, eller får anderledes effekter end ønsk<strong>et</strong> ved<br />
implementering, fordi der ikke blev tag<strong>et</strong> højde for aspekter ved ’virkeligheden’ under<br />
politiklægningen.<br />
5.1.3 Den Tvingende Lobbyisme<br />
Blandt de aktører, der opfatter lobbyisterne som principalen, er kernen, at eksterne interesser<br />
’bestiller’ en given handling hos politikerne, som opfattes som forholdsvist passivt, bevidst<br />
146 Begreb<strong>et</strong> stammer fra litteraturen om politisk mark<strong>et</strong>ing. Endorsement-begreb<strong>et</strong> b<strong>et</strong>egner, når en kendt<br />
offentlig person, virksomhed, organisation eller lign. eksplicit eller implicit giver sin opbakning til <strong>et</strong> bestemt<br />
politisk issue, parti eller en person, hvorved de, i kraft af deres popularit<strong>et</strong> eller ry, styrker opmærksomheden,<br />
appellen eller relevansen for ’brand<strong>et</strong>’ og dermed har indflydelse på befolkningen eller andre politikeres adfærd.<br />
Jeg mener ikke, der findes en dækkende dansk oversættelse for begreb<strong>et</strong>, hvorfor jeg anvender den engelske<br />
b<strong>et</strong>egnelse ’endorsement’.<br />
Side 65<br />
af 116
eller ubevidst, opfyldende de anvisninger, der kommer fra lobbyisterne. <strong>Lobbyismen</strong><br />
konstrueres altså ikke som nog<strong>et</strong>, politikerne har egentlig kontrol over. D<strong>et</strong> opfattes desuden<br />
således, at lobbyisterne er initiativtagerne til relationen, hvorfor ophav<strong>et</strong> til relationens<br />
karakteristika også findes hos lobbyisterne og ikke hos politikerne, som i de Ansvarshavende<br />
Politikere. De problemer, der findes ved lobbyismens karakteristika, skal altså løses ved tiltag<br />
direkte r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mod lobbyismen og ikke politikerne (jf. afsnit 4.7) eller d<strong>et</strong> politiske system,<br />
som blot ’modtager’ lobbyismens effekter. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, at den regulering af relationen, der<br />
findes eksempelvis i Grundloven eller Forvaltningsloven (jf. afsnit 4.7), ikke opfattes som<br />
effektiv, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> er lobbyisterne, der styrer relationen. Derfor har politikere ikke mulighed for<br />
at håndhæve en ønskværdig relation. I sted<strong>et</strong> bør lobbyismen begrænses eksempelvis via<br />
regulering eller direkte kriminalisering af lobbyismen.<br />
5.1.4 Befolkningens Talerør<br />
Grundliggende handler diskursen om Befolkningens Talerør om, at lobbyismen skal<br />
faciliteres, fordi den på forskellig vis styrker befolkningens politiske magt. I Talerørsdiskursen<br />
er den opfattede virkelighed, at lobbyisterne ’bestiller’ handling fra politikerne, hvilk<strong>et</strong><br />
opfattes som <strong>et</strong> gode <strong>–</strong> dvs. en løsning på andre problemer. <strong>Lobbyismen</strong> kan eksempelvis<br />
opfattes som befolkningens, eller blot berørte parters, ytring af ønsker og krav om forandring,<br />
og er således <strong>et</strong> mobiliseringsredskab, der giver befolkningen potens. I forlængelse heraf kan<br />
lobbyismen opfattes som en måde at sikre, at de politiske beslutninger tager udgangspunkt i<br />
d<strong>et</strong> suveræne folk og hermed sikre den demokratiske inputlegitimit<strong>et</strong>. <strong>Lobbyismen</strong> bliver en<br />
løsning for aktører, der værdsætter deltagelsesdemokrati frem for eksempelvis d<strong>et</strong><br />
repræsentative demokrati. Således vil tiltag, der hæmmer lobbyismen eller ligefrem gør den<br />
ulovlig, opfattes som direkte udemokratiske.<br />
5.1.5 Analytisk afgrænsede diskurser<br />
Jeg anvender, jf. afsnit 1.4.2, diskurs-begreb<strong>et</strong> som <strong>et</strong> analytisk værktøj. Idealtyperne er derfor<br />
kun teor<strong>et</strong>isk afgrænsede, og er karakteriser<strong>et</strong> ved en flydende overgang mellem diskurserne<br />
i den forventede diskursorden. Den sociokulturelle praksis har dog ikke en d<strong>et</strong>erministisk<br />
effekt på aktørerne. Derfor kan diskurserne heller ikke præcist genfindes i virkeligheden.<br />
Således udgør de blot led<strong>et</strong>råde for, hvordan jeg konkr<strong>et</strong> vil gribe læsningen af<br />
Side 66<br />
af 116
folk<strong>et</strong>ingsreferaterne an, mens viden fra analysen i kapitel 4 udgør den kontekst, jeg fortolker<br />
politikernes udsagn i lys<strong>et</strong> af. Jeg vil dog stadigt tilstræbe en eksplorativ læsning, forstå<strong>et</strong><br />
således, at jeg ikke på forhånd lægger mig fast på, hvordan lobbyismen kan konstrueres som<br />
hhv. problem og løsning.<br />
De eksempler på funktioner som hhv. løsning og problem, som jeg har nævnt ovenfor, er med<br />
andre ord langt fra udtømmende. Jeg opfatter aktører som kreative. Derfor kan<br />
folk<strong>et</strong>ingspolitikerne opfatte lobbyismen som problematisk og/eller ønskværdig på langt flere<br />
måder, end d<strong>et</strong> er muligt for udenforstående at forudsige. Pointen med eksemplerne har<br />
vær<strong>et</strong> at vise, hvordan jeg forventer, at politikerne vil italesætte relationen mellem<br />
lobbyismen som i højere eller mindre grad samstemmende med de fire idealtypiske diskurser:<br />
De Ansvarshavende Politikere, Virkelighedens Eksperter, den Tvingende Lobbyisme og<br />
Befolkningens Talerør.<br />
5.3 Konstruktion af relationen<br />
Udgangspunkt<strong>et</strong> for d<strong>et</strong>te speciale er fravær<strong>et</strong> af en debat om regulering af lobbyismen. D<strong>et</strong>te<br />
fravær har vist sig at være kend<strong>et</strong>egnende for principielle drøftelser af lobbyismen generelt,<br />
id<strong>et</strong> der kun ganske få gange i perioden drøftes, hvilke principper der bør være styrende for<br />
lobbyismens relation til d<strong>et</strong> politiske system. Ved at se på drøftelserne af lobbyismens rolle i<br />
konkr<strong>et</strong>e sager, har jeg dog kunn<strong>et</strong> for<strong>et</strong>age en indirekte analyse af, hvorledes en ideel<br />
relation konstrueres af folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne. Konstruktionen af lobbyismens ideelle<br />
relation til d<strong>et</strong> politiske system er præg<strong>et</strong> af <strong>et</strong> enigt Folk<strong>et</strong>ing, der samler sig om en<br />
konstruktion af lobbyismen som <strong>et</strong> redskab, der løser forskellige problemer.<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> er desuden enigt om, at der i praksis er problemer forbund<strong>et</strong> med lobbyismen,<br />
id<strong>et</strong> der findes barrierer for udnyttelsen af d<strong>et</strong>te problemløsende redskab. En dominerende<br />
koalition opfatter politikerne og beslutningsgangene som disse barrierer, og trækker hermed<br />
på diskursen om de Ansvarshavende Politikere. En mindre koalition opfatter desuden en del af<br />
lobbyismen, som en barriere for den øvrige, gode, lobbyisme. Hermed trækkes desuden på<br />
diskursen om den Tvingende Lobbyisme.<br />
Først vil jeg vise, hvordan konstruktionen af lobbyismen som <strong>et</strong> gode i form af <strong>et</strong><br />
problemløsende redskab, samler Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>. Efter en afdækning af de centrale skillelinjer og<br />
Side 67<br />
af 116
koalitioner i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> vil denne forståelse bidrage til forståelsen af, hvorfor den<br />
dominerende koalition, der ikke opfatter regulering som meningsfuld, har vund<strong>et</strong> den<br />
diskursive kamp om konstruktionen af mulige og passende løsninger i forbindelse med at<br />
fjerne de ’barrierer’, koalitionen oplever, der findes for brugen af lobbyismen.<br />
5.3.1 Et saml<strong>et</strong> Folk<strong>et</strong>ing: Redskabsfortællingen<br />
Den overordnede konklusion på analysen af den sociokulturelle praksis var, at lobbyismen<br />
generelt er nogenlunde i overensstemmelse med grundliggende, danske idealer, og at der<br />
indtil videre ikke har vær<strong>et</strong> de helt store brud på de traditioner, der findes i relationen, og<br />
som oftest går mere end hundrede år tilbage i tiden. På flere områder er relationens<br />
karakteristika endda blev<strong>et</strong> endnu bedre samstemmende med idealerne end tidligere.<br />
Eksempelvis er inddragelsen blev<strong>et</strong> mere pluralistisk, og der er bedre mulighed for, at<br />
interesser, som alligevel er ekskluderede fra de direkte indflydelseskanaler, kan søge<br />
indflydelse af andre veje <strong>–</strong> også selvom de oftest ikke benytter sig af disse andre veje i samme<br />
omfang, som de, i forvejen inkluderede, gør. Desuden er d<strong>et</strong> <strong>et</strong> fåtal, der anvender<br />
konfrontatoriske eller direkte ulovlige m<strong>et</strong>oder. I sted<strong>et</strong> er relationen mellem lobbyister og<br />
d<strong>et</strong> politiske system præg<strong>et</strong> af samarbejde, deliberation og søgen efter konsensus via dialog,<br />
hvilk<strong>et</strong> er en videreførelse af de normer, der blev grundlagt allerede i forbindelse med Den<br />
Store Depression i 1930’erne <strong>–</strong> måske endda tidligere (jf. afsnit 4.1).<br />
I lys<strong>et</strong> af denne viden om den sociokulturelle praksis, forekommer d<strong>et</strong> ikke overraskende, at<br />
folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne i hele perioden grundliggende har vær<strong>et</strong> enige om, at lobbyismen er<br />
<strong>et</strong> demokratisk gode. Således findes der i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> én saml<strong>et</strong> koalition, der opfatter<br />
lobbyismen som en løsning, og som italesætter relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong> politiske<br />
system via diskurserne: Befolkningens Talerør og Virkelighedens Eksperter. Jeg har valgt at<br />
kalde den story line, der samler Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, for Redskabs-fortællingen. D<strong>et</strong> har jeg valgt, fordi<br />
aktørerne samler sig om en forståelse af lobbyismen som <strong>et</strong> redskab, der anvendes af enten<br />
politikerne eller eksterne interesser.<br />
D<strong>et</strong> er interessant for forståelsen af, hvorfor den danske lobbyisme ikke er konstruer<strong>et</strong> som<br />
nog<strong>et</strong>, der kræver regulering, som d<strong>et</strong> er tilfæld<strong>et</strong> mange steder i udland<strong>et</strong>, at Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong><br />
tilsyneladende deler denne story line. D<strong>et</strong> er d<strong>et</strong>, fordi der er tale om en ikke-beslutning.<br />
Side 68<br />
af 116
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> har ikke sat emn<strong>et</strong> på dagsordenen og har altså heller ikke formelt afvist<br />
regulering. Derfor er d<strong>et</strong> interessant, at Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> tilsyneladende samler sig om en<br />
konstruktion af lobbyismen som en løsning på en række problemer, og dermed ikke som<br />
nog<strong>et</strong>, man ønsker at undgå (jf. afsnit 1.4.4), selvom de ikke nødvendigvis er enige om, hvad<br />
d<strong>et</strong> er, lobbyismen løser. D<strong>et</strong> forekommer altså ikke umiddelbart relevant at tage en<br />
diskussion i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> om, hvordan lobbyismen kan forhindres. Således udtaler Søren<br />
Espersen (SEP), at relationen mellem lobbyismen og d<strong>et</strong> politiske system (hvordan man<br />
udnytter lobbyismen bedst muligt) er <strong>et</strong> interessant <strong>emne</strong>, som politikerne ”… bør diskutere<br />
alle andre steder end i Folk<strong>et</strong>ingssalen, hvor to store grupper står over for hinanden…” 147 . Der<br />
antages altså at være en universelt gældende ’bedste m<strong>et</strong>ode’, for hvordan man bør udnytte<br />
lobbyismen, som ikke afhænger af, hvilken farve ens politiske briller har <strong>–</strong> dvs. hvordan man<br />
ideologisk s<strong>et</strong> ønsker d<strong>et</strong> politiske system indr<strong>et</strong>t<strong>et</strong>. Spørgsmål<strong>et</strong> om lobbyismens<br />
tilstedeværelse i d<strong>et</strong> politiske system, opfattes altså i d<strong>et</strong> store hele som <strong>et</strong> <strong>apolitisk</strong><br />
spørgsmål.<br />
Den story line, der samler koalitionen lyder som følger:<br />
D<strong>et</strong> politiske system eksisterer særskilt fra og uden adgang til virkeligheden. Således kan<br />
politikerne eksempelvis ikke vide, hvilke problemer der eksisterer her, hvordan problemerne kan<br />
løses eller hvilke utilsigtede effekter lovgivning kan have ved implementering. <strong>Lobbyismen</strong> skaber<br />
altså både input og outputlegitimit<strong>et</strong> og er nyttige for de eksterne interesser såvel som<br />
politikerne.<br />
<strong>Lobbyismen</strong> er dermed <strong>et</strong> gode, både af ideelle og pragmatiske årsager. <strong>Lobbyismen</strong> har ikke<br />
nogle negative effekter i sig selv, men tillægges værdi i anvendelsen. Derfor må lobbyismen<br />
faciliteres ved at fjerne barrierer herfor.<br />
I d<strong>et</strong> følgende vil jeg vise, hvordan folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne alle trækker på de to diskurser,<br />
Befolkningens Talerør og Virkelighedens Eksperter, for at blive enige om lobbyismen som <strong>et</strong><br />
grundliggende gode, der ikke rummer godt eller ondt i sig selv, men som anvendes, og dermed<br />
tillægges værdi, af aktørerne.<br />
147 Søren Espersen (DF). Møde nr. 81 (2011).<br />
Side 69<br />
af 116
5.3.1a Virkelighedens Eksperter<br />
Story linen om lobbyismen som <strong>et</strong> redskab trækker på den virkelighedsopfattelse, at<br />
politikere og embedsmænd eksisterer adskilt fra og uden adgang til virkeligheden. D<strong>et</strong><br />
fremgår eksempelvis, når Rasmus Prehn (RPR) henviser til ”… de mange kritiske høringssvar<br />
og henvendelser fra borgergrupper og interesseorganisationer, som tyder på, at d<strong>et</strong> her forslag<br />
måske lyder lidt for godt, i forhold til, hvad der er sandt.” 148 Citat<strong>et</strong> viser en opfattelse af, at der<br />
lovgives efter, hvad der opfattes som sandheden, mens borgerne og interessegrupperne, i<br />
hvert fald i fællesskab, ved, hvad der er sandt. Derfor har politikere og embedsmænd brug for<br />
”… de mennesker, som er ude i virkeligheden.” 149 Således anvendes d<strong>et</strong> som kritikpunkt, når<br />
lovforslag ikke baseres på indlæg fra ’virkelighedens eksperter’, hvilk<strong>et</strong> opfattes som ”…<br />
vigtig[t] af hensyn til den demokratiske proces.” 150 Afsenderen af d<strong>et</strong>te udsagn, Lotte Thiim<br />
Bertelsen (LTB) anvender dog adverbi<strong>et</strong> principielt, d<strong>et</strong> er således kun ’principielt’ vigtigt,<br />
hvilk<strong>et</strong> bløder tilknytningen til udsagn<strong>et</strong> lidt op, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> viser, at der kan være andre hensyn,<br />
der ikke i så høj grad forudsætter inddragelse af eksperter på virkeligheden.<br />
<strong>Lobbyismen</strong> konstrueres altså som nog<strong>et</strong>, politikerne aktivt kan til- eller fravælge at lytte til,<br />
alt efter om de vurderer d<strong>et</strong> som passende eller nødvendigt. Lobbyisterne antages desuden<br />
ikke så meg<strong>et</strong> at påvirke d<strong>et</strong> politiske indhold, men primært d<strong>et</strong> tekniske, hvorfor lobbyismen<br />
ikke er problematisk, hvilk<strong>et</strong> eksempelvis Line Barfod rammende beskriver således: ”Sådan er<br />
der på forskellige områder tekniske ting, som ikke har med vores politiske holdninger at gøre,<br />
men som er væsentlige, for at lovene kan fungere på den rigtige måde ude i samfund<strong>et</strong>.” 151<br />
Ovenstående citat af RPR vidner, via brugen af verb<strong>et</strong> tyder, om en svagere tilknytning til<br />
udsagn<strong>et</strong>, end hvis han eksempelvis havde sagt, at høringsvarerne viste, at forslag<strong>et</strong> var for<br />
godt til at være sandt. D<strong>et</strong> er altså ikke sådan, at eksperterne fra virkeligheden nødvendigvis<br />
afspejler en sand virkelighed, hvilk<strong>et</strong> jeg vil vende tilbage til i afsnit 5.4.2. D<strong>et</strong> opfattes dog<br />
som direkte underligt, hvis man sl<strong>et</strong> ikke tager højde for den fremstilling af virkeligheden,<br />
man har få<strong>et</strong> lever<strong>et</strong> eller har indhent<strong>et</strong>. Anne Baastrup b<strong>et</strong>egner d<strong>et</strong>te som ”… en kilde til<br />
undren…” 152 , ligesom Torben Hansen beskriver, at ”… d<strong>et</strong> er dybt besynderligt, at regeringen og<br />
Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter […] til anbefalinger fra organisationer og<br />
148 Rasmus Prehn (S). Møde nr. 18 (2010). Min markering.<br />
149 Troels Lund Poulsen (V). Møde nr. 99 (2007). Min markering.<br />
150 Lotte Thiim Bertelsen (SF). Møde nr. 10 (2005).<br />
151 Line Barfod (EL). Møde nr. 81 (2011).<br />
152 Anne Baastrup (SF). Møde nr. 53 (2005).<br />
Side 70<br />
af 116
miljøfolk…” 153. For at understrege opfattelsen af, at d<strong>et</strong> er disse organisationer og miljøfolk,<br />
der besidder viden om virkeligheden, b<strong>et</strong>egner aktørerne d<strong>et</strong> ikke blot som problematisk,<br />
men med ordvalg som undren og de modale adverbier dybt besynderligt, dvs. meg<strong>et</strong> underligt<br />
eller uforståeligt/meningsløst, at aftalen ikke er forankr<strong>et</strong> i disse eksperter, hvorved han<br />
udtrykker en stærk tilknytning til udsagn<strong>et</strong>, hvis mening ikke burde være til diskussion.<br />
<strong>Lobbyismen</strong> konstrueres altså som legitimerende og kvalificerende for d<strong>et</strong> demokratiske<br />
output ved at levere ekspertviden, fra dem, som bliver kaldt eksperter på virkeligheden eller<br />
”… hverdagens eksperter…” 154 , og som refererer til eksempelvis pædagoger i børnehaven og<br />
økonomer fra erhvervsliv<strong>et</strong>. Således repræsenteres en virkelighed, hvor politikerne indhenter<br />
den viden om virkeligheden, der opfattes som nødvendig for at kunne formulere brugbar<br />
politik, og som får effekt i overensstemmelse med intentionen, når den implementeres af<br />
n<strong>et</strong>op disse aktører”… ude i den virkelige verden.” 155.<br />
I konstruktionen af lobbyismen som <strong>et</strong> redskab, der løser problemer, findes desuden en<br />
forestilling om, at lobbyismen bidrager til deliberation. Således argumenteres ofte, for<br />
ønskværdigheden af <strong>et</strong> lovforslag, med, at der har vær<strong>et</strong> en livlig debat 156 , og at ”… der bliver<br />
argumenter<strong>et</strong> for eller imod…” 157. Der er således en opfattelse af, at jo flere der har deltag<strong>et</strong> i<br />
debatten og jo flere synspunkter, der har vær<strong>et</strong> repræsenterede, desto kvalit<strong>et</strong>smæssigt, og<br />
generelt demokratisk, bedre bliver d<strong>et</strong> politiske output, fordi politikerne gennem debatten<br />
med aktører fra virkeligheden får en ”… bedre forståelse for, hvad d<strong>et</strong> er, d<strong>et</strong> her [politiske<br />
tema] handler om…” 158 . På den måde konstruerer politikerne deres relation til lobbyisterne<br />
således, at beslutningerne faktisk bliver bedre, fordi de forskellige argumenter vejes mod<br />
hinanden. 159 Således er der tilsyneladende enighed om, at debatterne med eksterne interesser<br />
ikke handler om, at man selv skal vinde og enten kæmpe mod modvillige agenter, der<br />
implementerer lovgivningen ’forkert’, som i diskursen om de Ansvarshavende Politikere. I<br />
sted<strong>et</strong> gør de sig ”… umage med at lytte til omverdenen og tage argumenterne ind.” 160<br />
153 Torben Hansen (S). Møde nr. 47 (2005). Min markering.<br />
154 Troels Lund Poulsen (V). Møde nr. 9 (2007).<br />
155 Sophie Løhde (V). Møde nr. 88 (2010).<br />
156 Der henvises som nævnt ofte i teksten til en ’livlig debat. Se fx Thor Pedersen (V). Møde nr. 86 (2006) og<br />
Thomas Adelskov (S). Møde nr. 86 (2006).<br />
157 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005).<br />
158 Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Møde nr. 86 (2006).<br />
159 Christian Wedell-Neergaard (KF). Møde nr. 86 (2006).<br />
160 Christine Antorini (S). Møde nr. 106 (2009).<br />
Side 71<br />
af 116
D<strong>et</strong> er dog ikke kun i udarbejdelsen af en løsningsmodel, politikerne har brug for de eksterne<br />
interesser. D<strong>et</strong> er også befolkningen, ”… som ved, hvor problem<strong>et</strong> er, og har fingeren på<br />
pulsen.” 161 <strong>Lobbyismen</strong> er altså <strong>et</strong> redskab, hvormed berørte interesser kan gøre politikerne<br />
opmærksomme på, hvilke problemer der findes ”… ude i virkeligheden” 162. D<strong>et</strong>te giver<br />
anledning til at se nærmere på d<strong>et</strong> and<strong>et</strong> problem, lobbyismen er <strong>et</strong> redskab til at løse:<br />
Hvordan man sikrer legitimit<strong>et</strong>en af d<strong>et</strong> politiske input. Her trækkes på diskursen<br />
Befolkningens Talerør, hvor berørte interesser, og ikke politikere, benytter sig af lobbyismen.<br />
5.3.1b Talerørsdiskursen<br />
I story linen, der konstruerer lobbyismen som <strong>et</strong> redskab, opfattes lobbyismen også som en<br />
måde at sikre, at d<strong>et</strong> politiske input tager udgangspunkt i befolkningens ønsker og krav,<br />
hvormed der altså trækkes på diskursen om Befolkningens Talerør. D<strong>et</strong> kan både være<br />
ønskværdigt, fordi politikerne ikke har adgang til virkeligheden og dermed ikke selv kan<br />
erkende, hvad der udgør politiske problemer her, som beskrev<strong>et</strong> ovenfor. Ønskværdigheden<br />
heraf begrundes dog samtidigt med <strong>et</strong> deltagelsesdemokratisk ideal, hvor politikernes<br />
politiklægning blot ses som en pragmatisk løsning på d<strong>et</strong> problem, at ikke alle kan deltage<br />
direkte i selve politiklægningen. Ved hjælp af lobbyismen kommer man dog tættere herpå,<br />
id<strong>et</strong> lobbyismen bliver <strong>et</strong> ”… talerør …” 163 , hvorigennem befolkningen kan ”… lade deres<br />
mening kommer til orde… [og] ... på den måde får direkte indflydelse på, hvordan d<strong>et</strong> danske<br />
samfund skal se ud.” 164 Hermed undgår man, med Ole Glahns (OGL) gengivelse af Erhard<br />
Jacobsens ord, en situation, der hedder: ”Stem hvert fjerde år, og hold mund i mellemtiden.” 165<br />
OGL tilføjer, at den situation kaldes ”… d<strong>et</strong> repræsentative demokrati. D<strong>et</strong> er ikke<br />
hensigtsmæssigt, og d<strong>et</strong> er ikke ønskværdigt s<strong>et</strong> ud fra en demokratisk synsvinkel.” 166<br />
<strong>Lobbyismen</strong> er altså en måde at mobilisere d<strong>et</strong> suveræne folk, eller blot berørte interesser, så<br />
de ”... kan komme til at spille en aktiv rolle i demokrati<strong>et</strong>.” 167 Citat<strong>et</strong> afslører dog også, at d<strong>et</strong><br />
kun er under særlige b<strong>et</strong>ingelser, at d<strong>et</strong> repræsentative demokrati ikke opfattes som<br />
ønskværdigt, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> kun er uønskværdigt s<strong>et</strong> ud fra en demokratisk synsvinkel. OGL indikerer<br />
161 Thomas Adelskov (S). Møde nr. 84 (2006).<br />
162 Pernille Vigsø Bagge (SF). Møde nr. 72 (2009).<br />
163 Kristian Thulesen Dahl (DF). Møde nr. 9 (2005).<br />
164 Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Møde nr. 86 (2006).<br />
165 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005).<br />
166 Ole Glahn (RV). Møde. Nr. 9 (2005).<br />
167 Rune Lund (EL). Møde nr. 47 (2005).<br />
Side 72<br />
af 116
altså, at der er andre hensyn, der kan b<strong>et</strong>yde, at der også bør være begrænsninger for<br />
lobbyismen, hvilk<strong>et</strong> udelukkelsen af lobbyister fra beslutninger af principiel art eller<br />
kriseprægede beslutninger, jf. afsnit 4.4.1, er eksempler på fra den sociokulturelle praksis.<br />
Denne ideelle begrænsning af lobbyismen vender jeg tilbage til i afsnit 5.5.2.<br />
Ideal<strong>et</strong> om, at befolkningens ønsker bør være udgangspunkt for den offentlige politiklægning,<br />
er gennemgående for alle politikerne, som ofte legitimerer deres krav i befolkningens ønsker.<br />
Eksempelvis finder Christian H. Hansen (CHA), i forbindelse med <strong>et</strong> forslag om at<br />
kriminalisere sodomi, rygdækning i, at ”… over 30.000 mennesker, som har skrev<strong>et</strong> under på for<br />
dyreværnsorganisationen der hedder Dyrenes Venner, 30.000 danskere, og der er endnu<br />
flere...” 168 . CHH legitimerer altså sit krav med, at, hvad han anser for, en substantiel del af<br />
befolkningen deler d<strong>et</strong> med ham. Samtidigt rummer citat<strong>et</strong> implicit en anklage om, at<br />
regeringen ikke var<strong>et</strong>ager sit hverv som repræsentant for befolkningen, id<strong>et</strong> CHA mener, at<br />
man bør handle i overensstemmelse med befolkningens ønsker, som han mener, at de endnu<br />
flere end 30.000 danskere repræsenterer. Med d<strong>et</strong>te udsagn konstrueres lobbyismen som en<br />
løsning på d<strong>et</strong> problem, at befolkningen i d<strong>et</strong> repræsentative demokrati ikke har mulighed for<br />
selv at beslutte, hvordan de ønsker, at samfund<strong>et</strong> skal ordnes på specifikke områder.<br />
Lobbyisten, Dyrenes venner, bliver talerør for den del af befolkningen, der ønsker, at dyresex<br />
skal være ulovlig, og d<strong>et</strong> er <strong>et</strong> problem, hvis politikerne ikke lytter til dem, hvilk<strong>et</strong> følgende<br />
kritik af Dansk Folkeparti, i forbindelse med en debat om regler for alment boligbyggeri, også<br />
illustrerer: ”… Ignorerer man i den grad, at der er en så stor folkelig protest mod d<strong>et</strong> her? Har<br />
Dansk Folkeparti valgt at lade være med at lytte til befolkningen?” 169 Lobbyister er altså ikke<br />
kun tekniske eksperter, men er også dem, der ved, hvordan befolkningen ønsker samfund<strong>et</strong><br />
ordn<strong>et</strong> <strong>–</strong> en opgave, der i praksis løses af politikerne, men som politikerne opfatter, ideelt s<strong>et</strong><br />
burde ligge hos befolkningen.<br />
5.4 De centrale skillelinjer i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>: Hvordan facilitere?<br />
<strong>Lobbyismen</strong>s relation til d<strong>et</strong> politiske system har på nogle områder alligevel udvikl<strong>et</strong> sig til at<br />
være mindre samstemmende med grundlæggende danske idealer end, i hvert fald forskerne<br />
havde, forvent<strong>et</strong>, de ville. Således har ressourcer i dag større b<strong>et</strong>ydning for, om man bliver<br />
168 Christian H. Hansen (UFG). Møde nr. 83 (2011).<br />
169 Rasmus Prehn (S). Møde nr. 22 (2005).<br />
Side 73<br />
af 116
inddrag<strong>et</strong> <strong>–</strong> <strong>et</strong> karakteristikum, der har eksister<strong>et</strong> i hele perioden, men som, man kunne have<br />
forvent<strong>et</strong>, ville være blev<strong>et</strong> mindre med de strukturelle forandringer, samfund<strong>et</strong> har<br />
gennemgå<strong>et</strong> i form af eksempelvis <strong>et</strong> højere uddannelsesniveau (hvormed flere besidder<br />
ressourcen: Viden) og udvikling af informationsteknologier. Brugen af indirekte strategier<br />
som eksempelvis gadeaktioner og mediekampagner opfattes heller ikke at have giv<strong>et</strong><br />
anledning til den øgede gennemsigtighed, man havde håb<strong>et</strong> på. D<strong>et</strong> opfattes således, at d<strong>et</strong><br />
stadigvæk primært er i lukkede udvalg eller andre ikke-offentlige arenaer, at faktiske<br />
beslutninger træffes. Desuden opfatter politikerne, at d<strong>et</strong>te ofte sker lang tid før, politiske<br />
temaer bliver diskuter<strong>et</strong> i medierne, på gaden eller i forsamlingshusene. D<strong>et</strong>te giver anledning<br />
til den story line, jeg, med udgangspunkt i aktørernes eg<strong>et</strong> ordvalg, har valgt at kalde Loge-<br />
fortællingen. Loge-fortællingen refererer til den lukk<strong>et</strong>hed i både adgang og gennemsigtighed,<br />
der kend<strong>et</strong>egner en loge og, ifølge aktørerne, også lobbyisternes relation til den politiske<br />
beslutningsproces.<br />
Karakteristika såsom kompleksit<strong>et</strong>en i beslutningsprocessen, i form af eksempelvis en<br />
pluralit<strong>et</strong> af indflydelseskanaler samt de uønskede m<strong>et</strong>oder, som <strong>et</strong> fåtal, men dog nogle (3,4<br />
pct.), anvender i deres påvirkningsforsøg, har giv<strong>et</strong> anledning til en story line om Mørk<strong>et</strong>s<br />
Fyrster, som refererer til den overlagte uigennemsigtighed, nogle lobbyister opfattes at<br />
forårsage ved at lyve, manipulere eller på anden vis udvise odiøs adfærd.<br />
Konflikten kan altså rekonstrueres som en kamp mellem to diskurskoalitioner, som har<br />
forskellige syn på, hvor radikale ændringer af relationen, der er nødvendige for at håndtere<br />
problemer med hhv. lukk<strong>et</strong>hed og uigennemsigtighed. Den centrale konflikt angår, hvem der<br />
opfattes som ansvarshavende og dermed, hvem problemløsningsmodeller bør r<strong>et</strong>tes imod.<br />
Den ene diskurskoalition deler den opfattelse, at problem<strong>et</strong> kan håndteres ved at følge de<br />
spor for normbaser<strong>et</strong> regulering og begræns<strong>et</strong> regulering af aktørerne fra d<strong>et</strong> politiske<br />
system, traditionerne lægger op til (jf. afsnit 4.4.2). Løsningsmodellen justerer altså kun i<br />
begræns<strong>et</strong> omfang relationen, deraf navn<strong>et</strong> den Bevarende Koalition.<br />
Den anden diskurskoalition taler for, at <strong>et</strong> mere omfattende brud med stien, i form af<br />
eksempelvis formel regulering, er nødvendigt for at håndtere problem<strong>et</strong>. Udgangspunkt<strong>et</strong> for<br />
denne løsningsmodel er en opfattelse af, at problemernes ophav er lobbyismen selv, hvorfor<br />
d<strong>et</strong> er lobbyisternes adfærd, der må ændres for at løse problemerne. Sådanne<br />
Side 74<br />
af 116
løsningsmodeller ændrer relationen mere grundlæggende <strong>–</strong> deraf navn<strong>et</strong> den Omstyrtende<br />
Koalition.<br />
I d<strong>et</strong> følgende vil jeg redegøre for, hvorledes hhv. den Bevarende Koalition og den<br />
Omstyrtende Koalition hver især trækker på forskellige diskurser for at konstruere<br />
lobbyismen. Denne konstruktion for<strong>et</strong>ages ved hjælp af story lines, som, ved deres<br />
m<strong>et</strong>aforiske form, illustrerer aktørernes forskellige opfattelse af virkeligheden, så de, inden<br />
for de respektive koalitioner, kan blive enige om, hvordan relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong><br />
politiske system fremover skal håndteres.<br />
5.4.1 Den Bevarende Koalition: Loge-fortællingen<br />
Aktørerne i den Bevarende Koalition deler story linen om relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong><br />
politiske system som ”… loge-agtig…” 170 , hvilk<strong>et</strong> refererer til den ressourcebestemte<br />
lukk<strong>et</strong>hed angående adgang, som kend<strong>et</strong>egner den sociokulturelle praksis (jf. afsnit 4.3).<br />
Aktørerne er enige om en story line, der konstruerer lobbyismen som en ufuldendt løsning:<br />
Relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong> politiske system kan til tider være præg<strong>et</strong> af<br />
lukk<strong>et</strong>hed angående adgangen til den politiske beslutningsproces, hvilk<strong>et</strong> udgør en<br />
barriere for anvendelsen af lobbyismen. Lobbyisme er dog grundliggende <strong>et</strong> gode, fordi d<strong>et</strong><br />
er <strong>et</strong> redskab til at legitimere og kvalificere d<strong>et</strong> politiske input såvel som output ved at<br />
forankre d<strong>et</strong> i d<strong>et</strong> suveræne folk og i ’virkeligheden’, som politikerne fungerer særskilt fra<br />
og uden adgang til. Løsningsmodeller på problemer i relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong><br />
politiske system, bør altså styrke lobbyismen og ikke svække den.<br />
Den Bevarende Koalition udgør den største koalition i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> og rummer eksempelvis<br />
også de fleste af aktørerne fra Den Omstyrtende Koalition, som blot mener, at Loge-<br />
fortællingen ikke udtømmende beskriver problemerne. Den Bevarende Koalition samler<br />
således aktører på tværs af politiske partier og fløje, hvilk<strong>et</strong> jeg fortolker således, at aktørerne<br />
ikke konstruerer relationens ønskede og faktiske karakteristika, som afhængige af politisk<br />
170 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005).<br />
Side 75<br />
af 116
ståsted. I sted<strong>et</strong> leksikaliseres den story line, som samler koalitionen, altså som objektivt giv<strong>et</strong><br />
og er dermed tæt på at være naturaliser<strong>et</strong> og kun i begræns<strong>et</strong> omfang udfordr<strong>et</strong> af andre.<br />
I Story linen trækkes på Virkelighedens Eksperter og Befolkningens Talerør, som har d<strong>et</strong><br />
tilfælles, at de opfatter lobbyismen som en løsning i overensstemmelse med story linen om<br />
lobbyisme som <strong>et</strong> redskab. Samtidigt anerkender aktørerne dog også, at der er aspekter af<br />
relationen, som ikke er ønskværdige. Lukk<strong>et</strong>heden opfattes således at udgøre en ”… central<br />
problemstilling…” 171 , fordi den opfattes at hindre anvendelsen af lobbyismen <strong>–</strong> dvs. hindre at<br />
de politiske beslutninger træffes på baggrund af viden om virkeligheden og med<br />
udgangspunkt i befolkningens ønsker og krav. Derfor opfattes d<strong>et</strong> som ”… helt afgørende […]<br />
at vi får åbn<strong>et</strong> de beslutningsprocesser der kører.” 172<br />
I konstruktionen af lobbyismen refererer OGL til, at den politiske beslutningsproces ”…<br />
nærmest foregår loge-agtigt…” 173 , og Søren Espersen (SES) taler om ”… stærke<br />
lobbykredse…” 174 . I tråd med diskursen om de Ansvarshavende Politikere, får d<strong>et</strong> politiske<br />
system skylden for problem<strong>et</strong>, id<strong>et</strong> beslutninger, for at øge effektivit<strong>et</strong>en, ”… formelt s<strong>et</strong>,<br />
faktisk er blev<strong>et</strong> truff<strong>et</strong> på lukkede udvalgsmøder måske 2-3 uger før…” 175 , de debatteres i<br />
offentligheden. Hermed får borgerne ikke reelt mulighed for indflydelse. Her trækkes på<br />
Befolkningens Talerør, id<strong>et</strong> aktørerne ønsker, at beslutninger skal forankres i den brede<br />
befolkning og er optag<strong>et</strong> af, hvordan man sikrer, at alle kan anvende lobbyismen til at<br />
fremføre sine holdninger.<br />
Koalitionen opfatter især manglende overholdelse af d<strong>et</strong> eksisterende regelsæt som<br />
hindrende for lobbyismen. Politikerne i den Bevarende Koalition er af den opfattelse, at<br />
politikere og d<strong>et</strong> politiske system kontrollerer relationen. Følgeligt er d<strong>et</strong> ”… altså primært<br />
politikernes […] ansvar…” 176 at sikre åbenhed og gennemsigtighed i beslutningsprocesserne.<br />
Derfor må politikerne”… understøtte hele d<strong>et</strong> her demokratiske område… ” 177 samt skabe ”…<br />
171 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005).<br />
172 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005).<br />
173 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005).<br />
174 Søren Espersen (DF). Møde nr. 49 (2005). Min markering.<br />
175 Ole Glahn (RV). Møde nr. 49 (2005).<br />
176 Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Møde nr. 86 (2006).<br />
177 Leif Mikkelsen (V). Møde nr. 9 (2005).<br />
Side 76<br />
af 116
fælles vilkår…” 178 , så der kommer ”… en lige og en fair tilgang til at kunne påvirke<br />
processerne…” 179.<br />
Den Bevarende Koalition konstruerer derfor mulige og passende løsningsmodeller således:<br />
De politiske beslutningsgange er ordn<strong>et</strong> hensigtsmæssigt i forhold til at sikre en<br />
ønskværdig relation. Der er altså ikke brug for at lave om på de formelle regler, der<br />
allerede findes. Ophav<strong>et</strong> til problemerne er ikke lobbyismen i sig selv. I sted<strong>et</strong> opstår<br />
problemerne, fordi de formelle regler, der allerede findes for at ordne relationen, ikke<br />
bliver overholdt.<br />
Samtidigt findes der en grundliggende ressourcemæssig ulighed blandt de eksterne<br />
interesser, som har en afsmittende effekt på den politiske deltagelse. Derformå<br />
vilkårene for politisk deltagelse ændres, så de bliver mere ens.<br />
Jeg vil nu vise, hvordan den Bevarende Koalition, som samler hele Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, trækker på de<br />
tre diskurser Befolkningens Talerør, Virkelighedens Eksperter og elementer af de<br />
Ansvarshavende Politikere for at konstruere lobbyismen som <strong>et</strong> gode, som må faciliteres.<br />
Problemer med privilegering og b<strong>et</strong>ydningen af ressourcer må derfor løses uden at ændre<br />
relationens nuværende karakteristika i særligt omfang.<br />
Id<strong>et</strong> jeg allerede har dokumenter<strong>et</strong> de to diskurser Befolkningens Talerør og Virkelighedens<br />
Eksperter, vil jeg her fokusere på de Ansvarshavende Politikere, som er d<strong>et</strong>, der adskiller<br />
koalitionen fra den Omstyrtende Koalition.<br />
5.4.1a Ansvarshavende politikere skal facilitere lobbyismen<br />
En af årsagerne til, at relationen er loge-agtig opfattes at være, at politikerne ofte har ”… valgt<br />
ikke engang at inddrage alle de relevante parter…” 180 D<strong>et</strong>te citat viser, at den privilegerede<br />
inddragelse, såvel som eksklusionen, opfattes som nog<strong>et</strong>, politikerne vælger. Politikerne er<br />
altså ansvarlige for relationen, hvormed der trækkes på de Ansvarshavende Politikere.<br />
178 Leif Mikkelsen (V). Møde nr. 9 (2005).<br />
179 Erling Bonnsen (V). Møde nr. 93 (2006).<br />
180 Thomas Adelskov (S). Møde nr. 84 (2006). Min markering.<br />
Side 77<br />
af 116
Således opfattes d<strong>et</strong> som politikernes ”… ansvar, at enkelte særinteresser ikke får større<br />
indflydelse, end de bør have, men også, at alle med legitime indvendinger har mulighed for at<br />
fremføre deres synspunkter over for beslutningstagerne.” 181 Aktørerne har altså fokus på den<br />
del af den sociokulturelle praksis, hvor politikerne initierer kontakten (jf. afsnit 4.4.4) og<br />
derved skaber uligheden, fordi de altid inviterer de samme. 182<br />
Aktørerne fokuserer altså på, at politikerne vælger ikke at lytte eller indgå dialog, men også ”…<br />
at lovforslag hastes igennem processen, uden at der er tid til at indhente høringssvar fra<br />
relevante organisationer, og uden at der er tid til en ordentlig debat.” 183 Derfor kan problem<strong>et</strong><br />
løses ved, at politikerne bliver mere lydhøre overfor de påvirkningsforsøg, befolkningen<br />
kommer med. D<strong>et</strong> gælder både i de direkte kanaler via fx høringssvar, men også i de indirekte<br />
kanaler, hvilk<strong>et</strong> følgende citat afslører: ”… de store folkelige bevægelser […] har tænkt sig at<br />
give deres mening til kende ved de store demonstrationer den 17. maj, og d<strong>et</strong> kunne være, at alle<br />
politikere også skulle høre efter, hvad der bliver sagt ved de demonstrationer…” 184. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder,<br />
at d<strong>et</strong> bliver problematisk, hvis alle beslutninger, af effektivit<strong>et</strong>shensyn, træffes inden<br />
eksterne bliver inddrag<strong>et</strong> og i lukkede fora, hvor udefrakommende ikke har mulighed for at<br />
følge med. Udvalgsmøder skal altså, som d<strong>et</strong> mindste, suppleres med debat og ved <strong>et</strong> større<br />
fokus på de formelle inddragelsesprocedurer som deputationer og høringsprocesser. D<strong>et</strong><br />
opfattes ikke problematisk, at de endelige beslutninger træffes i lukkede fora, id<strong>et</strong> de eksterne<br />
interesser ikke har beslutningskomp<strong>et</strong>ence, 185 og d<strong>et</strong> ikke er ”… interesseorganisationerne, der<br />
lovgiver.” 186 Den forudgående inddragelse af de eksterne interesser bør dog have reel effekt<br />
på lovgivningen. D<strong>et</strong>te fremgår af, at politikerne mener, at de eksterne interesser ”… meg<strong>et</strong><br />
tidligt i processen [skal have] en mulighed for at komme med deres ideer…” 187 , og at d<strong>et</strong> er<br />
politikernes ansvar at sikre denne mulighed <strong>–</strong> eksempelvis ved at ”… stå til rådighed for<br />
deltagelse i debatmøder og andre arrangementer…” 188 .<br />
Et and<strong>et</strong> aspekt, der fremhæves som forklaring på, hvorfor inddragelsen er ulige, og som<br />
trækker på diskursen om de Ansvarshavende Politikere, er, at politikerne ikke overholder de<br />
regler, der allerede findes til at regulere forhold<strong>et</strong> mellem d<strong>et</strong> politiske system og eksterne<br />
181 Per Stig Møller (KF). Møde nr. 93. (2006).<br />
182 Pia Christmas-Møller (UFG). Møde nr. 103 (2010).<br />
183 Manu Sareen (RV). Møde nr. 81 (2011). Min markering.<br />
184 Jørgen Arbo-Bæhr (EL). Møde nr. 86 (2006).<br />
185 Flemming Bonne (SF). Møde nr. 12 (2009).<br />
186 Jens Hald (V). Møde nr. 31 (2005).<br />
187 Jens Hald (V). Møde nr. 31 (2005).<br />
188 Kristian Thulesen Dahl (DF). Møde nr. 86 (2006).<br />
Side 78<br />
af 116
interessenter: ”Man har ikke overholdt tidsfristerne for, hvornår man fremsætter lovforslag<strong>et</strong> i<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>; man har heller ikke overholdt tidsfristerne for, hvor lang en høringsperiode man har<br />
giv<strong>et</strong> de berørte organisationer…” 189. De korte høringsfrister opfattes problematiske, id<strong>et</strong> der<br />
ikke ”… er tilstrækkelig tid til at indhente høringssvar fra relevante organisationer...” 190,<br />
hvormed d<strong>et</strong> politiske output svækkes, fordi ”... inddragelsen af interesseorganisationer og<br />
offentligheden i lovgivningsprocessen jo er med til at sikre kvalit<strong>et</strong>en af den lovgivning, som vi<br />
laver.” 191<br />
Den manglende overholdelse af de formelle regler, der allerede findes, opfattes ikke kun at<br />
have b<strong>et</strong>ydning for, hvor meg<strong>et</strong> man kan nå at lytte til eksterne interesser, før en beslutning<br />
træffes, men opfattes også at give anledning til en skæv fordeling af, hvem der bliver hørt, id<strong>et</strong><br />
d<strong>et</strong> bliver ”… de organisationer der har mange ressourcer og har adgang til at få politikerne i<br />
tale, som kan komme med indvendinger…” 192. Anklagen om, at politikere faciliterer uligheden<br />
ved at udelukke de ressourcesvage, der ikke har samme tidsmæssige ressourcer som de<br />
stærke, går igen mange gange. Således mener Karen J. Klint (KJK), at ”… man jo snyder lidt på<br />
vægten…" 193 ved at lægge høringsfrister henover påsken, id<strong>et</strong> der ikke antages at være ”… r<strong>et</strong><br />
mange organisationer, hvor man går på arbejde i påsken for at komme med <strong>et</strong> høringssvar.” 194<br />
Hermed mener KJK, at nogle stilles dårligere i forhold til at anvende ’talerør<strong>et</strong>’ end andre, og<br />
politikerne (bevidst eller ubevidst) tilr<strong>et</strong>telægger beslutningsprocessen, så udvalgte<br />
interesser står relativt bedre.<br />
D<strong>et</strong> opfattes således, at problemer med den ulige inddragelse kan løses ved at politikerne<br />
tilr<strong>et</strong>telægger beslutningsprocesserne anderledes og aktivt sørger for en mere lige<br />
inddragelse. Således kan eksempelvis eksklusionen af ungdomsorganisationer (jf. afsnit 4.4.2)<br />
undgås ved at ”... tage højde for de yngre generationers helt anderledes måde at involvere sig<br />
på.” 195<br />
189 Thomas Adelskav (S). Møde nr. 85 (2007).<br />
190 Manu Sareen (RV). Møde nr. 81 (2011).<br />
191 Nick Hæjjerup (S). Møde nr. 83 (2010).<br />
192 Line Barfod (EL). Møde nr. 81 (2011).<br />
193 Karen J. Klint (S). Møde nr. 81 (2011).<br />
194 Karen J. Klint (S). Møde nr. 81 (2011).<br />
195 Lars Løkke Rasmussen (V). Møde nr. 9 (2005).<br />
Side 79<br />
af 116
Aktørerne er altså enige om, at problemer med lobbyismen skyldes, at politikerne ikke<br />
overholder de regler, der allerede findes og generelt ikke gør nok for at facilitere enten<br />
eksterne interessers eller egen anvendelse af lobbyismen. Politikerne opfattes altså, inden for<br />
de eksisterende rammer, at kunne sikre en større lighed i inddragelsen ved at gøre sig<br />
bevidste om deres egen rolle i forbindelse med problem<strong>et</strong> og aktivt at søge en bred<br />
inddragelse samt gennemsigtige processer. En passende og mulig løsningsmodel konstrueres<br />
altså som r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mod politikerne og organisationsstrukturen i Danmark generelt, mens formel<br />
regulering af lobbyisterne forekommer mindre meningsfuldt.<br />
5.4.2 Den Omstyrtende Koalition: Mørk<strong>et</strong>s Fyrster<br />
Over for aktørerne i den Bevarende Koalition står denne nog<strong>et</strong> mindre koalition, der deler<br />
story linen Mørk<strong>et</strong>s Fyrster. Story linen Mørk<strong>et</strong>s Fyrster refererer til manglende<br />
gennemsigtighed i relationen. Disse aktører opfatter lobbyisterne som bevidst<br />
ansvarshavende for nog<strong>et</strong> af denne uigennemsigtighed.<br />
Aktørerne i denne koalition mener, at mere omfattende ændringer i relationen er nødvendige,<br />
id<strong>et</strong> de opfatter problem<strong>et</strong> som mere grundliggende. Aktørerne ønsker desuden ikke kun at<br />
facilitere lobbyismen, som i den Bevarende Koalition, men at hindre en bestemt form for<br />
lobbyisme. Aktørerne, der deler story linen Mørk<strong>et</strong>s Fyrster, har jeg derfor valgt at kalde den<br />
Omstyrtende Koalition.<br />
Denne koalition samler sig om en story line, der konstruerer lobbyismen således:<br />
Lobbyisme er grundliggende <strong>et</strong> gode, fordi d<strong>et</strong> er <strong>et</strong> redskab til at legitimere<br />
og kvalificere d<strong>et</strong> politiske input såvel som output ved at forankre d<strong>et</strong> i d<strong>et</strong><br />
suveræne folk og i ’virkeligheden’, som politikerne fungerer særskilt fra og<br />
uden adgang til.<br />
Enkelte lobbyister, primært virksomhedsrepræsentanter, udgør dog barrierer<br />
for den gode lobbyisme, id<strong>et</strong> de lyver, manipulerer og skaber uigennemsigtige<br />
beslutningsgange, så andres mulighed for at påvirke den politiske<br />
beslutningsproces vanskeliggøres, og så d<strong>et</strong> politiske output forringes.<br />
Løsningsmodeller må derfor være r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mod at fjerne den dårlige lobbyisme,<br />
så den gode lobbyisme faciliteres.<br />
Side 80<br />
af 116
Mørk<strong>et</strong>s Fyrster er en lille koalition bestående af få politikere fra primært Enhedslisten, men<br />
enkelte andre deler også denne story line. Aktørerne konstruerer lobbyismen som <strong>et</strong> problem<br />
i sig selv, og er de eneste, der b<strong>et</strong>egner påvirkningsforsøg med ordvalg som lobbykredse,<br />
lobbyisme og lignende. Ordvalg<strong>et</strong> lobbyisme b<strong>et</strong>egner altså en negativ leksikalisering af, at<br />
eksterne påvirker den politiske beslutningsproces, mens der anvendes synonymer som<br />
interesserepræsentation, interesseorganisationer eller borgerinddragelse, når den sociale<br />
virkelighed, at eksterne søger indflydelse på de politiske beslutningsprocesser, b<strong>et</strong>egnes som<br />
nog<strong>et</strong> positivt.<br />
Aktørerne har fokus på enkelte ’brodne kar’ i relationen, som de blandt and<strong>et</strong> mener, udgør en<br />
barriere for politikernes anvendelse af Virkelighedens Eksperter, fordi de snyder og<br />
manipulerer. Også lobbyismens funktion som Befolkningens Talerør opfattes at blive<br />
forstyrr<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> gør den for d<strong>et</strong> første, fordi disse lobbyister ikke er en del af befolkningen, men<br />
repræsenterer virksomheder, der ikke har demokratiske r<strong>et</strong>tigheder. Samtidig b<strong>et</strong>yder den<br />
uigennemsigtighed, de forårsager, at de mennesker, der faktisk burde høres (befolkningen<br />
som opfattes som d<strong>et</strong> legitime udgangspunkt for demokrati<strong>et</strong>), får sværere ved at<br />
gennemskue, hvad der foregår i de politiske beslutningsprocesser og dermed ved at agere her.<br />
Pga. lobbyismens skjulte karakter antages den at få tvingende virkning på beslutningerne,<br />
fordi politikerne ikke har mulighed for at afværge den. Aktørerne trækker dermed på<br />
diskursen om den Tvingende Lobbyisme for at konstruere den problematiske side af<br />
relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong> politiske system. Da jeg allerede har dokumenter<strong>et</strong>, at<br />
aktørerne via Virkelighedens Eksperter og Befolkningens Talerør konstruerer lobbyismen<br />
som <strong>et</strong> gode, vil jeg nu fokusere på, hvorledes de trækker på den Tvingende Lobbyisme.<br />
Aktørerne i denne koalition deler opfattelsen af lobbyismen som overordn<strong>et</strong> <strong>et</strong> gode med<br />
resten af Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>: ”Problem<strong>et</strong> er jo ikke den lobbyisme eller den påvirkning af d<strong>et</strong> politiske<br />
system, som foregår, og som på mange måder er god. Problem<strong>et</strong> er, når store selskaber ansætter<br />
folk til at pleje de store selskabers interesser, og d<strong>et</strong> sker på en sådan måde, at d<strong>et</strong> ikke er<br />
gennemskueligt…” 196 . Aktørerne i denne koalition er også enige med aktørerne fra den<br />
Bevarende Koalition om, at den gode lobbyisme skal faciliteres og ikke hindres. Disse aktører<br />
196 Rune Lund (EL). Møde nr. 93 (2006).<br />
Side 81<br />
af 116
opfatter dog n<strong>et</strong>op disse Mørk<strong>et</strong>s Fyrster fra de store selskaber, som barrierer for den gode<br />
lobbyisme.<br />
Et væsentligt <strong>emne</strong> angår d<strong>et</strong> opfattede problem om gennemsigtigheden i forhold til, hvem<br />
der forsøger at øve indflydelse. Således opfattes d<strong>et</strong>, at ”…[d]<strong>et</strong> er vigtigt for demokrati<strong>et</strong>, at<br />
befolkningen kan se, hvem der påvirker beslutningstagerne…” 197 , og at ”[d]<strong>et</strong> store problem<br />
ligger i, at man ikke ved, hvem lobbyorganisationerne repræsenterer, hvad der er deres<br />
dagsorden, eller hvem der finansierer deres arbejde.” 198 D<strong>et</strong>te er endda en uigennemsigtighed,<br />
som aktørerne i denne koalition opfatter, at lobbyisterne forårsager med vilje: ”Vi har s<strong>et</strong><br />
sager, hvor ngo’er viser sig ikke at være ngo’er, men i virkeligheden en stor industrikoncern, som<br />
forsøger at arbejde i d<strong>et</strong> skjulte.” 199 Uigennemsigtigheden angående, hvem d<strong>et</strong> er, der påvirker,<br />
opfattes grundliggende problematisk:”… d<strong>et</strong> efterlader altså en blind vinkel i politik, der svigter<br />
de gode demokratiske idealer om troværdighed og gennemsigtighed.” 200<br />
Uigennemsigtighedsproblematikken angår dog ikke kun, hvem der påvirker <strong>–</strong> dvs. hvem der<br />
anvender redskab<strong>et</strong>. Aktørerne refererer også til <strong>et</strong> ’mørke’, lobbyister opfattes at lægge over<br />
sandheden/virkeligheden. Ved at manipulere med eller tilbageholde information mistænkes<br />
de for at snyde politikerne til at have andre holdninger, end de ellers ville have haft. I<br />
konstruktionen af lobbyismen som <strong>et</strong> problem, trækker aktørerne således også på diskursen<br />
om Virkelighedens Eksperter, id<strong>et</strong> lobbyisterne leverer information. Dog opfattes lobbyismen<br />
af disse aktører, ikke kun at levere viden om virkeligheden, men, jf. analysen af lingvistiske<br />
elementer i RPRs citat i afsnit 5.3.1a, også potentielt at sløre virkeligheden. D<strong>et</strong> gør de<br />
ubevidst, fordi de ikke nødvendigvis selv kender hele virkeligheden, men også bevidst ved at<br />
tilbageholde information eller ved at præsentere misvisende information. Således anklages<br />
Landbrug og Fødevarer for ikke at oplyse om pesticider og gmo, og dermed ikke at ”... skabe<br />
lys, der hvor der er mørke.” 201 BUPL anklages for at forsøge at ”… bilde den danske<br />
befolkning…” 202 nog<strong>et</strong> ind, og PCL anklager videre Pelsdyravlerforeningen ”… for at have<br />
197 M<strong>et</strong>te Gjerskov (S). Møde nr. 93 (2006).<br />
198 Rune Lund (EL). Møde nr. 93 (2006).<br />
199 Rune Lund (EL). Møde nr. 93 (2006).<br />
200 Jesper P<strong>et</strong>ersen (SF). Møde nr. 94 (2010)<br />
201 Per Clausen (EL). Møde nr. 28 (2010).<br />
202 Per Ørum Jørgensen (KF). Møde nr. 64 (2007).<br />
Side 82<br />
af 116
inviter<strong>et</strong> på besøg på danske minkfarme på <strong>et</strong> tidspunkt af år<strong>et</strong>, hvor man kan sige, hvor<br />
muligheden for at se de dårlige forhold for dyrene er mindst mulige.” 203<br />
Citat<strong>et</strong> om Pelsdyravlerforeningen repræsenterer dog samtidigt en opfattelse af, at den slags<br />
kun kan lade sig gøre i tilfælde af, at man er enelobbyist eller i hvert fald er en stærkt<br />
dominerende interesse inden for sit politiske felt. Dermed reduceres lobbyismens funktion<br />
som redskab til at erkende virkeligheden (jf. diskursen om Virkelighedens Eksperter), ved at<br />
lobbyisterne tilr<strong>et</strong>telægger vilkårene for, hvordan virkeligheden kan erkendes. Således<br />
udtaler PCL i samme forbindelse, at d<strong>et</strong> jo godt kan ”… b<strong>et</strong>yde nog<strong>et</strong>, hvordan man<br />
tilr<strong>et</strong>telægger forskningen, hvem der b<strong>et</strong>aler, for der er jo ikke meg<strong>et</strong> forskning i mink i<br />
Danmark, hvis Dansk pelsdyravlerforeningen ikke b<strong>et</strong>aler for d<strong>et</strong>.” 204 Implicit i citat<strong>et</strong> afsløres<br />
en formodning om, at forskellige finansieringskilder til forskningen (dvs. forskellige kilder til<br />
viden) vil lede til øg<strong>et</strong> gennemsigtighed. Forskningen forventes at blive tilr<strong>et</strong>telagt på<br />
forskellige måder, der ikke nødvendigvis på forhånd giver anledning til fordelagtige resultater<br />
for Dansk Pelsdyravlerforening. D<strong>et</strong> mere grundliggende problem er altså den privilegerede<br />
inddragelse af særinteresser, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> antages, at der ellers ville udvikles <strong>et</strong> system med<br />
checks-and-balances, hvor lobbyisterne ville kontrollere og regulere hinanden. D<strong>et</strong>te viser, at<br />
aktørerne i den Omstyrtende Koalition både konstruerer lobbyismen via Mørk<strong>et</strong>s Fyrster,<br />
men også via Loge-fortællingen.<br />
5.5 Formel regulering <strong>–</strong> en oplagt mulighed?<br />
Udgangspunkt<strong>et</strong> for opfattelsen af passende og mulige løsninger er, at lobbyismen er <strong>et</strong> gode,<br />
men at der samtidigt findes karakteristika ved relationen, der hindrer, at d<strong>et</strong>te gode udnyttes<br />
af ’brugeren’ (politikere og/eller eksterne interesser). Mål<strong>et</strong> er derfor at fjerne barrierer for<br />
lobbyismen. D<strong>et</strong>te har de to koalitioner til fælles, men som d<strong>et</strong> fremgår af ovenstående, har de<br />
forskellige opfattelser af, hvad der udgør disse barrierer. I den dominerende Bevarende<br />
Koalition opfattes politikerne som de ansvarshavende i relationen. Barrierer for lobbyismen<br />
er derfor primært politikeres uønskværdige adfærd, hvilk<strong>et</strong> jeg dokumenterede i afsnit 5.4.1a.<br />
Den Omstyrtende Koalition mener, at nogle lobbyister ødelægger d<strong>et</strong> for de øvrige såvel som<br />
for politikerne, der har glæde af ’den gode lobbyisme’. Id<strong>et</strong> en del af problem<strong>et</strong> skyldes<br />
203 Rená Christensen (DF). Møde nr. 93 (2011).<br />
204 Per Clausen (EL). Møde nr. 93 (2011).<br />
Side 83<br />
af 116
lobbyisternes adfærd, og ikke politikernes, er d<strong>et</strong> ikke tilstrækkeligt at overlade en løsning til<br />
politikerne og organisationsstrukturen, hvilk<strong>et</strong> opfattes kun at løse nogle af problemerne<br />
(loge-problematikken), mens problem<strong>et</strong> med Mørk<strong>et</strong>s Fyrster kræver ændring af<br />
lobbyisternes adfærd. Den problematiske lobbyisme må hindres, for at facilitere den gode<br />
lobbyisme, hvorfor formel regulering r<strong>et</strong>t<strong>et</strong> mod lobbyister, som i EU, opfattes som passende.<br />
Den Omstyrtende Koalition er dog i undertal og har ikke haft held til at vinde den diskursive<br />
kamp om at konstruere lobbyisterne som ansvarshavende i relationen. I sted<strong>et</strong> synes<br />
diskursen de Ansvarshavende Politikere at dominere konstruktionen af den problematiske<br />
side af relationen mellem lobbyister og politikere, hvorfor regulering af lobbyister ikke er<br />
blev<strong>et</strong> en del af <strong>et</strong> passende mulighedsrum. Regulering nævnes ganske vist kun ganske få<br />
gange som en mulighed og affejes hurtigt som meningsløst af aktørerne fra den dominerende<br />
koalition. Id<strong>et</strong> den Omstyrtende Koalition grundliggende er enige i den Bevarende Koalitions<br />
grundantagelser om lobbyismen som <strong>et</strong> redskab, bliver den Bevarende Koalitions argumenter<br />
desuden vanskelige at udfordre.<br />
Præmisserne for passende og mulige løsningsforslag <strong>–</strong> dvs. d<strong>et</strong> konstruerede mulighedsrum<br />
for løsning af problemer angående lobbyismen kan opsummeres med følgende citat af Per Stig<br />
Møller (PSM):<br />
”Og så synes jeg også, at man lige skal være opmærksom på, at lobbyisme jo ikke i sig selv er<br />
kriminelt. Vi modtager jo deputationer hele tiden i alle folk<strong>et</strong>ingsudvalg, og vi ved også godt,<br />
hvad de repræsenterer. Jeg tror ikke, at politikere er dummere, end at de også kan gennemskue,<br />
at der er nogle interesser, der selvfølgeligt bliver var<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> og repræsenter<strong>et</strong>. Jeg synes, at vi som<br />
beslutningstagere skal synes, at alle skal kunne komme frem til os, hvad enten d<strong>et</strong> er lobbyister,<br />
eller d<strong>et</strong> er private personer, som har <strong>et</strong> synspunkt eller en indvending, som bør indgå i<br />
beslutningstagernes overvejelser.” 205<br />
Citat<strong>et</strong> viser flere ting, der taler imod regulering som oplagt løsningsmodel. For d<strong>et</strong> første<br />
fremgår d<strong>et</strong>, at lobbyismen er ønskværdig, fordi den bidrager med ’nog<strong>et</strong>’, som ”… bør indgå i<br />
beslutningstagernes overvejelser.” 206 Hermed trækkes på Virkelighedens Eksperter, id<strong>et</strong><br />
lobbyismen er nødvendig for at politikerne kan træffe komp<strong>et</strong>ente beslutninger og dermed<br />
205 Per Stig Møller (KF). Møde nr. 93. (2006).<br />
206 Per Stig Møller (KF). Møde nr. 93. (2006).<br />
Side 84<br />
af 116
forbedre d<strong>et</strong> politiske output. Med ord<strong>et</strong> synspunkt henviser PSM til Befolkningens Talerør og<br />
trækker således på <strong>et</strong> ideal om, at den politiske beslutningsproces bør være forankr<strong>et</strong> i, hvad<br />
lobbyister og privatpersoner ’synes’. D<strong>et</strong>te afslører Redskabsfortællingens rolle i<br />
konstruktionen af mulighedsrumm<strong>et</strong>.<br />
PSM siger også, at politikere ikke er dumme, og at de er bevidste om, at de bliver påvirk<strong>et</strong> på<br />
baggrund af givne interesser, hvilk<strong>et</strong> afslører politikernes ansvarshavende rolle. Endeligt<br />
understreger PSM, at lobbyismen ikke er nog<strong>et</strong> kriminelt og altså ikke er nog<strong>et</strong>, man<br />
overordn<strong>et</strong> bør kriminalisere. I forlængelse heraf forekommer regulering ikke oplagt, hvilk<strong>et</strong>,<br />
jeg nu vil vise, også er opfattelsen i den dominerende koalition i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>: Den Bevarende<br />
Koalition, som stort s<strong>et</strong> har vund<strong>et</strong> kampen om at konstruere mulighedsrumm<strong>et</strong> angående<br />
lobbyismen.<br />
5.5.1 Tradition for tillid og åbenhed<br />
Lobbyisme har som beskrev<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> en del af d<strong>et</strong> danske, politiske system i over hundrede år.<br />
Over tid er der opbygg<strong>et</strong> regler og rutiner for, hvorledes lobbyismen passende kan have sit<br />
virke. En story line, som dog kun i begræns<strong>et</strong> omfang kan identificeres, er derfor fortællingen<br />
om Danmark som en lille andedam, hvor alle kender alle, og der findes traditioner for<br />
åbenhed og gennemsigtig, som gør regulering unødvendig, hvilk<strong>et</strong> jeg har afdækk<strong>et</strong> i analysen<br />
af den sociokulturelle praksis i afsnit 4.4.1.<br />
I d<strong>et</strong> omfang aktørerne har naturaliser<strong>et</strong> denne virkelighedsopfattelse, er de ikke<br />
nødvendigvis altid bevidste om den, da den fremstår som ’sand’ og åbenlyst giv<strong>et</strong>. Endvidere<br />
forekommer d<strong>et</strong> ikke oplagt at påpege selvfølgeligheder, som at lobbyismen ikke er <strong>et</strong><br />
problem, da den er reguler<strong>et</strong> af <strong>et</strong> internaliser<strong>et</strong> normsæt, førend andre forsøger at<br />
konstruere lobbyismen som problematisk. Denne virkelighedsopfattelse kan altså ikke<br />
dokumenteres ved at se på, hvor ofte man kan finde spor efter den. I sted<strong>et</strong> må anvendes<br />
lingvistiske værktøjer til at afdække, hvor naturaliser<strong>et</strong> virkelighedsopfattelsen er blandt<br />
politikerne.<br />
Selvom virkelighedsopfattelsen kun sjældent manifesterer sig, vidner brugen af kategoriske<br />
modalit<strong>et</strong>er om en høj tilknytning til udsagnene. D<strong>et</strong>te kommer eksempelvis til udtryk, når<br />
Morten Messerschmidt (MME) siger, at ”… [d]er er d<strong>et</strong> altså vigtigt for os at slå fast, at man jo i<br />
Side 85<br />
af 116
Danmark har en helt anden åbenhed, en helt anden tradition end den vi kender fra EU-system<strong>et</strong>.<br />
I EU med de enormt mange procedurer <strong>–</strong> og vanskeligt gennemskuelige procedurer <strong>–</strong> er d<strong>et</strong> jo<br />
stort s<strong>et</strong> umuligt for f.eks. pressen at gennemskue, hvad der rent faktisk er op og ned på de<br />
enkelte sager. D<strong>et</strong> er nog<strong>et</strong>, vi sl<strong>et</strong> ikke kender fra Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>, hvor pressen i den grad er aktiv og<br />
faktisk udgør d<strong>et</strong>, som man kalder den fjerde statsmagt.” 207 Her bruges præsensformen<br />
(kategorisk tidsangivelse) hyppigt, hvormed udtrykk<strong>et</strong> kommer til at fremstå som sandheden<br />
<strong>–</strong> ikke nog<strong>et</strong> der kan diskuteres, eller som man kan opfatte anderledes. I endnu højere grad<br />
lægger jeg dog mærke til brugen af meg<strong>et</strong> stærke modaladverbier som slå fast, sl<strong>et</strong> ikke, i den<br />
grad og faktisk, der vidner om en høj grad af tilknytning til udsagn<strong>et</strong>. D<strong>et</strong> bør, ifølge<br />
afsenderen MME, forekomme selvfølgeligt for modtageren af udsagn<strong>et</strong>, at sådan forholder<br />
virkeligheden sig. MME behøver ikke at argumentere for, at vi har andre traditioner og<br />
erfaringer i Danmark end i EU. Et behov, der bliver endnu mindre, i kraft af MMEs relativt høje<br />
troværdighed i forhold til at udtale sig om forskelle på EU og Danmark, som han havde i kraft<br />
af at sidde i Europaråd<strong>et</strong>s parlamentariske forsamling på d<strong>et</strong> tidspunkt, han kom med<br />
udtalelsen.<br />
I denne story line henvises, udover b<strong>et</strong>ydningen af traditioner, også til fravær<strong>et</strong> af skandaler<br />
(critical junctures) i dansk sammenhæng (jf. afsnit 4.5.1), hvilk<strong>et</strong> anvendes til at begrunde,<br />
hvorfor regulering af lobbyismen ikke er nødvendigt i Danmark: ”Men man har jo forskellige<br />
traditioner, og man har også forskellige erfaringer, og de erfaringer, vi har haft hidtil, har jo<br />
ikke vær<strong>et</strong> af den art, som man har vær<strong>et</strong> udsat for i USA. Så derfor er der ikke nogen grund til at<br />
indføre amerikanske systemer bare for Amerikas skyld.” 208 I USA er lobbyisme altså nog<strong>et</strong> man<br />
er udsat for. Tilsvarende opfattelse findes angående lobbyismen i EU. 209 <strong>Lobbyismen</strong> i<br />
Danmark opfattes derimod i højere grad som nog<strong>et</strong>, der støtter den demokratiske proces, jf.<br />
afsnit 5.3.1, og som man erfaringsmæssigt kan have tillid til. I lys<strong>et</strong> af min viden om de<br />
skandaler, der har vær<strong>et</strong> i amerikansk kontekst (jf. afsnit 4.5.1), fortolker jeg d<strong>et</strong> således, at<br />
PSM refererer til erfaringer som eksempelvis Jack Abramoff-skandalen. Når lobbyismen ikke<br />
opleves som <strong>et</strong> problem, er der, ifølge Lars Barfoed (LBA), ”… ingen grund til at lovgive mere<br />
d<strong>et</strong>aljer<strong>et</strong> end nødvendigt, og derfor er d<strong>et</strong> en fornuftig balance, der er i reglerne, som de er i<br />
207 Morten Messerschmidt (DF). Møde nr. 93 2006. Min markering.<br />
208 Per Stig Møller (KF). Møde nr. 93 (2006). Min markering.<br />
209 Se Møde nr. 93 (2006).<br />
Side 86<br />
af 116
øjeblikk<strong>et</strong>.” 210 En udtalelse der må forventes at have relativ høj troværdighed grund<strong>et</strong> LBAs<br />
funktion som justitsminister, hvor han eksempelvis er ansvarlig for at regulere<br />
embedsmændenes relation til eksterne interesser via Forvaltningsloven, og dermed forventes<br />
at have <strong>et</strong> godt kendskab til reglerne, som de er i øjeblikke.<br />
Alt i alt er flertall<strong>et</strong> af Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>s aktører altså uenige i, at problemer i stil med dem i<br />
fortællingen om Mørk<strong>et</strong>s Fyrster er kend<strong>et</strong>egnene for dansk lobbyisme, hvorfor ændringer<br />
med henblik på at løse denne slags problemer ikke forekommer relevante.<br />
5.5.2 ”Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> er ikke bare <strong>et</strong> efterr<strong>et</strong>ningskontor.” 211<br />
De fleste aktører opfatter relationen mellem lobbyismen og d<strong>et</strong> politiske system som<br />
kontroller<strong>et</strong> af politikerne, som ikke bare skal ”… efterkomme, hvad interesseorganisationer<br />
ønsker.” 212 Aktørerne i den Bevarende Koalition anerkender, om ikke and<strong>et</strong> d<strong>et</strong> hypot<strong>et</strong>iske<br />
problem, at lobbyister kan lyve, manipulere eller på anden vis opføre sig uønskværdigt. Disse,<br />
aktører mener dog ikke, at d<strong>et</strong> udgør <strong>et</strong> reelt problem.<br />
For d<strong>et</strong> første er der, jf. ovenstående, ikke erfaring for den slags i Danmark. Desuden forstås<br />
d<strong>et</strong> således, at ”… organisationerne i Danmark ikke er en del af vores forfatning. D<strong>et</strong> er ikke<br />
sådan, at vi har en fjerde magt i d<strong>et</strong> her land, som er organisationerne…” 213. Derfor opfattes de<br />
ikke at have reel magt. D<strong>et</strong> er med, Jens Halds ord, ”… jo ikke interesseorganisationerne, der<br />
lovgiver.” 214 De politiske beslutninger træffes af politikerne og ikke lobbyisterne, som blot<br />
fungerer som ”… ekspertbistand…” 215. Med ordvalg<strong>et</strong> bistand afsløres <strong>et</strong> syn på lobbyister som<br />
hjælpere eller agenter, og dermed ikke som egentlig magthavere med kontrol over den<br />
egentlige beslutning.<br />
Selv hvis den slags uærlig lobbyisme skulle forekomme, opfattes konsekvenserne heraf som<br />
minimale, da politikerne forholder sig kritisk til de oplysninger, de får lever<strong>et</strong> af de eksterne<br />
interesser. Således udtaler SEP, at man skal anvende ”… sine egne politiske principielle ideer og<br />
sund[e] fornuft…” 216 . Lobbyisterne kan altså levere viden og sørge for, at beslutningerne<br />
træffes på <strong>et</strong> komp<strong>et</strong>ent grundlag, men d<strong>et</strong> er principper, der vægter de oplysninger<br />
210 Lars Barfoed (KV) Møde nr. 94 (2010).<br />
211 Birthe Rønn Hornbech (V). Møde nr. 67 (2007).<br />
212 Ole Glahn (RV). Møde nr. 25 (2006).<br />
213 Lars Barfoed (K). Møde nr. 81 (2011).<br />
214 Jens Hald (V). Møde nr. 31 (2005).<br />
215 Pia Christmas-Møller (UFG). Møde nr. 103 (2010). Min markering.<br />
216 Søren Espersen (DF). Møde nr. 81 (2011).<br />
Side 87<br />
af 116
politikerne kommer med, som også skal igennem <strong>et</strong> filter af ’sund fornuft’. Samtidigt bør d<strong>et</strong><br />
”… være helt naturligt, at man tager en <strong>et</strong>isk vurdering med ind…” 217.<br />
Udtalelserne viser tilsammen, at politikerne opfatter, at de træffer beslutningerne<br />
selvstændigt, og at de kan hæve sig over den påvirkning, der kommer udefra. D<strong>et</strong> opfattes<br />
altså som muligt for en politiker at være ”… kompl<strong>et</strong> ligeglad med, hvad Dansk Industri siger,<br />
hvad Dansk Arbejdsgiverforening siger, hvad Dansk Erhverv siger.” 218 Sidstnævnte citat er<br />
egentligt en kritik mod venstrefløjen, fordi de n<strong>et</strong>op vælger ikke at lytte til de navngivne<br />
interesser. Ikke desto mindre viser citat<strong>et</strong>, at d<strong>et</strong> faktisk opfattes som muligt at ignorere de<br />
eksterne interesser, hvis man ikke er enige i d<strong>et</strong>, de siger, eller man ønsker at prioritere<br />
anderledes. Den mest gængse holdning er dog, at politikkerne bør lytte til interesserne af de<br />
hensyn diskurserne om hhv. Befolkningens Talerør og i særlig grad Virkelighedens Eksperter<br />
værdsætter, men at der i sidste ende bør for<strong>et</strong>ages en kritisk afvejning på baggrund af<br />
politikernes egne principper.<br />
Jørn Dohrmann (JDO) opsummerer: ”Hvorfor skulle vi have den politiske behandling, hvis man<br />
bare vil tage d<strong>et</strong> til indtægt og skrive lovene efter d<strong>et</strong>, som de såkaldte eksperter er komm<strong>et</strong> frem<br />
til.” 219<br />
5.5.3 Regulering som barriere<br />
Jeg har allerede beskrev<strong>et</strong>, at aktørerne ser lobbyismen som en ressource, og at regulering<br />
derfor forekommer meningsløst. Alligevel forholder enkelte politikere sig til regulering som<br />
en mulighed, id<strong>et</strong> de argumenterer mod regulering af lobbyismen. Således mener den<br />
dominerende Bevarende Koalition, at man skal være varsom med regulering, id<strong>et</strong> man<br />
risikerer at miste denne ressource: <strong>Lobbyismen</strong>.<br />
Frygten for at miste lobbyismen fremgår desuden af følgende citat om ønskværdigheden af en<br />
registreringsordning i Danmark, som den man har indført i EU: ”Desuden rejser en tvungen<br />
registreringsordning en række spørgsmål om, hvordan vi sikrer, at beslutningsprocedurerne i EU<br />
217 Lise von Seelen (S). Møde nr. 76 (2011).<br />
218 Tina Nedergaard (V). Møde nr. 17 (2010).<br />
219 Jørn Dohrmann (DF). Møde. Nr. 16 (2005).<br />
Side 88<br />
af 116
så vidt muligt er åbne for alle, der ønsker at bidrage. Hvis man blot har en enkeltsag at fremføre,<br />
skal man så registreres, eller udelukkes man, fordi man ikke er registrer<strong>et</strong>?” 220<br />
Citat<strong>et</strong> illustrerer en frygt for at regulere lobbyisterne væk, fordi man opfatter d<strong>et</strong> således, at<br />
lobbyisterne bidrager med nog<strong>et</strong>. Der trækkes således på diskursen om Virkelighedens<br />
Eksperter. Citat<strong>et</strong> afslører desuden en opfattelse af, at regulering af lobbyismen ikke kun er<br />
ineffektivt, fordi d<strong>et</strong> ikke forholder sig til d<strong>et</strong> virkelige problem, som er uhensigtsmæssig<br />
adfærd blandt politikere (jf. de Ansvarshavende Politikere), der ikke fordrer åbenhed og<br />
gennemsigtighed. PSM anvender verb<strong>et</strong> ’udelukkes’ og henviser således til problemstillingen<br />
med eksklusion. Regulering opfattes altså som endnu en barriere for lobbyismen, som dermed<br />
frygtes at have den modsatte virkning <strong>–</strong> at privileger<strong>et</strong> adgang i endnu højere grad bliver <strong>et</strong><br />
kend<strong>et</strong>egn. Især fokuseres på de snævre interesser, som kun søger indflydelse på enkeltsager,<br />
og for hvem omkostningerne forbund<strong>et</strong> med regulering hurtigt forventes at overstige<br />
udbytt<strong>et</strong>. Politikerne har her også fokus på de ressourcesvage. Således argumenteres mod <strong>et</strong><br />
reguleringsforslag i form af økonomiske gebyrer med ”… at, der er tale om at begrænse de<br />
mennesker, som sidder derude og bruger deres søndag eftermiddage på at gå de her sager igennem<br />
for os…” 221 . Citat<strong>et</strong> afslører en bekymring for, at de mest ressourcesvage udelukkes, fordi d<strong>et</strong><br />
kræver for mange økonomiske ressourcer at begå sig i <strong>et</strong> reguleringsfyldt område.<br />
Aktørerne i den Omstyrtende Koalition er i særligt grad bekymrede for den lobbyisme, der<br />
udføres af virksomhederne. D<strong>et</strong> er de, fordi de ikke mener, at virksomhederne er legitime, da<br />
de ikke repræsenterer borgernes interesser, hvormed der trækkes på diskursen om<br />
Befolkningens Talerør. Eksempelvis ønsker de ”… at sikre en klar adskillelse mellem de<br />
personer, som repræsenterer industriens interesser, og de personer, som repræsenterer<br />
borgernes…” 222 . Aktørerne fra den Bevarende Koalition har i d<strong>et</strong>te tilfælde dog fokus på, at<br />
repræsentanter fra erhvervsliv<strong>et</strong> kan levere ekspertviden, jf. Virkelighedens Eksperter:<br />
”Vedrørende selve industrien vil jeg da gå så langt som til at sige, at d<strong>et</strong> jo måske også godt<br />
kunne være, at de havde nog<strong>et</strong> komp<strong>et</strong>ent at komme med i forbindelse med<br />
lovgivningsarbejd<strong>et</strong>.” 223 Selvom lobbyister altså ikke altid opfattes som ber<strong>et</strong>tig<strong>et</strong> til at deltage,<br />
220 Per Stig Møller (KF). Møde nr. 93. (2006).<br />
221 M<strong>et</strong>te Gjerskov (S). Møde nr. 34 (2010).<br />
222 Rune Lund (EL). Møde nr. 93 (2006).<br />
223 M<strong>et</strong>te Gjerskov (S). Møde nr. 93 (2006).<br />
Side 89<br />
af 116
opfattes regulering uhensigtsmæssig, fordi d<strong>et</strong> politiske output opfattes at blive forring<strong>et</strong> ved<br />
at udelukke nogen <strong>–</strong> også selvom de, der udelukkes, ikke udgør en del af d<strong>et</strong> suveræne folk.<br />
5.6 Delkonklusion<br />
Der hersker enighed om, at lobbyismen er en nødvendig og ønskværdig del af d<strong>et</strong> politiske<br />
system, fordi d<strong>et</strong> løser flere demokratiske problemstillinger. Der er altså ingen grund til, at<br />
politikerne skulle stille spørgsmålstegn ved lobbyismens tilstedeværelse i d<strong>et</strong> politiske<br />
system eller d<strong>et</strong> fænomen, at eksterne søger, og også opfattes faktisk at få, indflydelse i de<br />
politiske beslutningsprocesser. <strong>Lobbyismen</strong> opfattes både som nødvendig, og som en del af <strong>et</strong><br />
ideelt demokrati. <strong>Lobbyismen</strong> er således konstruer<strong>et</strong>, som nog<strong>et</strong> der skal faciliteres snarere<br />
end at hindres. En principiel debat om lobbyismens tilstedeværelse forekommer altså<br />
meningsløs.<br />
OGL opsummerer relationen mellem politikere og lobbyister, som ”… en situation, hvor mange<br />
mennesker faktisk kan være med til at kvalificere beslutninger, der skal træffes lokalt, ved at de<br />
kommer med deres synsvinkler, deres ideer til, hvordan den her opgave skal løses, og så møder de<br />
nogle argumenter måske imod eller nogle ekstra spørgsmål, som kan være med til at belyse hele<br />
denne problemstilling på en bedre måde. Så d<strong>et</strong> vil sige, at ved at inddrage borgerne mere […]<br />
inden man træffer beslutningerne, får man en bedre kvalificering af beslutningerne. Desuden får<br />
man altså også en legitimering af de beslutninger.” 224<br />
Folk<strong>et</strong>ingsmedlemmerne er desuden enige om en konstruktion af relationen mellem<br />
lobbyister og d<strong>et</strong> politiske system som loge-agtig, id<strong>et</strong> den er kend<strong>et</strong>egn<strong>et</strong> ved en lukk<strong>et</strong>hed<br />
angående adgangen. Koalitionen har således fokus på den del af den sociokulturelle praksis,<br />
der angår privileger<strong>et</strong> inddragelse og mener, at en bedre tilr<strong>et</strong>telæggelse af<br />
beslutningsgangene, kombiner<strong>et</strong> med en aktiv indsats fra politikernes side, er den bedste<br />
løsning af problem<strong>et</strong>. Den Bevarende Koalition mener, at d<strong>et</strong> er politikerne og<br />
beslutningsgangene, der er årsagen til denne lukk<strong>et</strong>hed. Den Omstyrtende Koalition mener<br />
dog desuden, at lobbyisterne selv har b<strong>et</strong>ydning herfor <strong>–</strong> særligt i kraft af den<br />
uigennemsigtighed, de mener, lobbyisterne intentionelt forårsager. Således er den<br />
224 Ole Glahn (RV). Møde nr. 9 (2005). Min markering.<br />
Side 90<br />
af 116
Omstyrtende Koalition i særlig grad optag<strong>et</strong> af muligheden for parlamentarisk kontrol og<br />
borgernes mulighed for at vurdere behov<strong>et</strong> for at intervenere, som de mener, bliver<br />
vanskeliggjort af uærlige lobbym<strong>et</strong>oder. Derfor ønsker de at eliminere denne form for<br />
lobbyisme <strong>–</strong> eksempelvis ved at regulere den bort.<br />
Den Omstyrtende Koalition er dog i undertal og har ikke haft held til at vinde den diskursive<br />
kamp om at konstruere lobbyisterne som ansvarshavende i relationen. I sted<strong>et</strong> synes<br />
diskursen om de Ansvarshavende Politikere at dominere konstruktionen af den<br />
problematiske side af relationen mellem lobbyister og politikere, hvorfor regulering af<br />
lobbyister opfattes som en passende løsningsmodel.<br />
Regulering affejes af aktørerne fra den dominerende koalition, som finder regulering, ikke<br />
bare ineffektivt, men også som endnu en barriere, og dermed en forværring af d<strong>et</strong> egentlige<br />
problem. Id<strong>et</strong> den Omstyrtende Koalition grundliggende er enig i den Bevarende Koalitions<br />
grundantagelser om lobbyismen som <strong>et</strong> redskab, bliver den Bevarende Koalitions argumenter<br />
desuden vanskelige at udfordre. Den Omstyrtende Koalition har således ikke formå<strong>et</strong><br />
synderligt at påvirke mulighedsrumm<strong>et</strong> angående relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong><br />
politiske system. <strong>Lobbyismen</strong> i sig selv er derfor konstruer<strong>et</strong> som uproblematisk i dansk<br />
kontekst, hvor der ikke er erfaring for, at vi har ondsid<strong>et</strong> lobbyisme. Videre opfattes<br />
lobbyisterne primært at fungere som redskab, mens d<strong>et</strong> er politikeres principper og sunde<br />
fornuft, der udgør grundlag<strong>et</strong> for den egentlige politiklægning.<br />
Side 91<br />
af 116
6. Konklusion<br />
Mit ærinde har vær<strong>et</strong> at bidrage til at udfylde to overordnede mangler i politologiens<br />
vidensbase. For d<strong>et</strong> første har jeg ønsk<strong>et</strong> at frigøre lovgivernes tanker om dansk lobbyisme<br />
ved at afnaturalisere de opfattede rammer for håndtering heraf. For d<strong>et</strong> and<strong>et</strong> har jeg ønsk<strong>et</strong><br />
at bidrage til forståelsen af, hvorfor formel regulering af lobbyismen ikke sættes på<br />
dagsordenen. Fuldbyrdelsen af disse mål har vær<strong>et</strong> styr<strong>et</strong> af følgende problemformulering:<br />
1. Hvorledes konstrueres relationen mellem lobbyismen og d<strong>et</strong> danske,<br />
politiske system?<br />
2. Hvilken b<strong>et</strong>ydning har denne konstruktion for mulighedsrumm<strong>et</strong><br />
angående formel regulering af dansk lobbyisme?<br />
Jeg har strukturer<strong>et</strong> min analyse med udgangspunkt i Faircloughs tredimensionelle model.<br />
D<strong>et</strong>te har giv<strong>et</strong> anledning til nogle operationaliseringsmæssige udfordringer, hvilk<strong>et</strong> jeg vil<br />
vende tilbage til i afsnit 6.1. Først vil jeg opsummere mine empiriske fund.<br />
D<strong>et</strong> første interessante fund, jeg har gjort, er, at principielle drøftelser af lobbyismen kun<br />
sjældent finder sted. Når emn<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> bragt på banen, bliver diskussionen hurtigt lukk<strong>et</strong><br />
med begrundelsen, at d<strong>et</strong> er upassende at diskutere præmisserne for lobbyismen i en politisk<br />
kontekst. Spørgsmål<strong>et</strong> herom opfattes altså som <strong>apolitisk</strong>. Med termer fra <strong>et</strong> and<strong>et</strong><br />
konstruer<strong>et</strong> <strong>apolitisk</strong> domæne, økonomien, kan man sige, at folk<strong>et</strong>ingspolitikerne konstruerer<br />
emn<strong>et</strong>, så d<strong>et</strong> blot drejer sig om at finde en par<strong>et</strong>o-optimal relation mellem lobbyismen og d<strong>et</strong><br />
politiske system. Følgeligt er d<strong>et</strong> ikke passende, at diskutere præmisserne herfor i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong>,<br />
hvor politiske hensyn risikerer at stå i vejen for at finde den bedst mulige løsning.<br />
Analysen af den sociokulturelle praksis har vist, at relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong><br />
politiske system er præg<strong>et</strong> af privilegering på baggrund af berøringsgrad og ressourcer.<br />
Lobbyisterne anvender primært ønskværdige m<strong>et</strong>oder, der bidrager til at opfylde forskellige<br />
demokratiske idealer, og som effektiviserer beslutningsprocesserne. Indholdsanalysen viste<br />
også, at pluralit<strong>et</strong>en i brugen af kanaler både øger og reducerer gennemsigtigheden i de<br />
politiske beslutningsprocesser, D<strong>et</strong> gør den, fordi de forskellige kanaler på hver deres måde<br />
hæmmer og fordrer idealerne. I indholdsanalysen tog jeg udgangspunkt i pluralisme,<br />
gennemsigtighed og parlamentarisk kontrol som grundlæggende idealer i den danske<br />
politiske kultur. Disse har jeg identificer<strong>et</strong> ved at se på ikke-diskursive manifestationer i form<br />
Side 92<br />
af 116
af eksempelvis Grundloven. Med udgangspunkt i idealerne fortolkede jeg relationen mellem<br />
lobbyismen og d<strong>et</strong> politiske system som grundliggende ønskværdig <strong>–</strong> dog med problematiske<br />
aspekter.<br />
Denne viden gav anledning til en forventning om to typer argumenter i den diskursive<br />
praksis. D<strong>et</strong>te er en type argumenter, der handler om lobbyismens egenskaber som enten<br />
problem eller løsning, og en argumenttype omhandlende hvem der er initiativtager i<br />
relationen, og dermed hvem der udgør ophav<strong>et</strong> til problemer og løsninger. Til sammen gav<br />
disse to typer argumenter anledning til fire mulige diskurser, som alle i større eller mindre<br />
omfang også er blev<strong>et</strong> genfund<strong>et</strong> i folk<strong>et</strong>ingsreferaterne. Disse er Virkelighedens Eksperter,<br />
Befolkningens Talerør, de Ansvarshavende Politikere og den Tvingende Lobbyisme.<br />
Virkelighedens Eksperter og Befolkningens Talerør anvendes af <strong>et</strong> saml<strong>et</strong> Folk<strong>et</strong>ing.<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> konstruerer grundlæggende lobbyismen som <strong>et</strong> gode, der ikke har b<strong>et</strong>ydning i sig<br />
selv, men i kraft af sin anvendelse som redskab. I forlængelse heraf er d<strong>et</strong> ikke passende at<br />
diskutere muligheden for at undgå lobbyismen, hvilk<strong>et</strong> bidrager til en forståelse af, hvorfor<br />
emn<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong> <strong>apolitisk</strong>. <strong>Lobbyismen</strong> konstrueres følgeligt som, nog<strong>et</strong>, der bør beskyttes og<br />
faciliteres. Derfor er alle aktørerne i Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> enige om, at eventuelle barrierer for denne<br />
løsningsorienterede lobbyisme må fjernes.<br />
Jeg har identificer<strong>et</strong> to forskellige, delvist konkurrerende, opfattelser af, hvilke barrierer der<br />
findes. D<strong>et</strong>te er barrierer angående adgangen til de politiske beslutningsprocesser, der<br />
udlægges som forårsag<strong>et</strong> af d<strong>et</strong> politiske system og politikerne selv. Eksempelvis politikere<br />
der ikke lytter, eller som tilr<strong>et</strong>telægger beslutningsprocesserne, så d<strong>et</strong> skaber privileger<strong>et</strong><br />
inddragelse. D<strong>et</strong>te er en form for barriere, som politikerne alle er enige om, findes.<br />
Den anden type barrierer er den ’dårlige lobbyisme’, som opfattes at skabe<br />
uigennemsigtighed. En lille gruppe politikere er således af den opfattelse, at en del af<br />
lobbyisterne, qua deres m<strong>et</strong>oder, udgør en barriere for de øvrige lobbyister. Tilmed er d<strong>et</strong>te<br />
lobbyister, der opfattes som mindre ber<strong>et</strong>tigede til at deltage, id<strong>et</strong> de ikke opfattes at<br />
repræsentere borgere men virksomheder.<br />
Disse forskellige udlægninger af samme sociale virkelighed har jeg navngiv<strong>et</strong> hhv. Loge-<br />
fortællingen og fortællingen om Mørk<strong>et</strong>s Fyrster. Navnene henviser til m<strong>et</strong>aforer, aktørerne<br />
Side 93<br />
af 116
anvender for at reducere kompleksit<strong>et</strong>en af den sociale virkelighed, så de kan samles i<br />
såkaldte diskurskoalitioner.<br />
Jeg har rekonstruer<strong>et</strong> tekstmaterial<strong>et</strong> som en konkurrence mellem to diskurskoalitioner, som<br />
kæmper om at gøre deres udlæggelse af virkeligheden dominerende. Den ene er den<br />
Bevarende Koalition, der desuden trækker på diskursen om de Ansvarshavende Politikere, og<br />
som mener, at barrierer kan fjernes uden at ændre grundlæggende ved inddragelsen af<br />
lobbyister i den politiske beslutningsproces. D<strong>et</strong> mener de, fordi politikerne opfattes at<br />
kontrollere relationen og at være i besiddelse af <strong>et</strong> demokratisk mandat til at gøre d<strong>et</strong>, hvilk<strong>et</strong><br />
legitimerer relationen. Den anden er den Omstyrtende Koalition, der ønsker at ændre<br />
relationen mellem lobbyister og d<strong>et</strong> politiske system mere grundlæggende ved at<br />
kriminalisere en del af lobbyismen. D<strong>et</strong> gør de, fordi de desuden trækker på diskursen om den<br />
Tvingende Lobbyisme, der udlægger lobbyismen som nog<strong>et</strong> politikerne ikke har kontrol over,<br />
fordi den opererer i d<strong>et</strong> skjulte.<br />
Endelig har jeg vist, at d<strong>et</strong> er lykkedes den Bevarende Koalition at dominere domæn<strong>et</strong>, id<strong>et</strong><br />
den Bevarende Koalitions udlægning af den sociale virkelighed stort s<strong>et</strong> er blev<strong>et</strong><br />
altdominerende. Story linen Mørk<strong>et</strong>s Fyrster afvises altså, af den dominerende koalition, som<br />
en hypot<strong>et</strong>isk problemstilling, der ikke har relevans i dansk kontekst.<br />
Lobbyisters tilstedeværelse i den politiske beslutningsproces i Danmark konstrueres som<br />
<strong>apolitisk</strong>. <strong>Lobbyismen</strong> konstrueres som en selvfølgelig, nødvendig og ønskværdig del af<br />
demokrati<strong>et</strong>, som bør faciliteres. ’Dårlig lobbyisme’ opfattes som en hypot<strong>et</strong>isk<br />
problemstilling i dansk kontekst, hvor normer og tillid regulerer lobbyismen. Derfor opfattes<br />
regulering som upassende. Relationen udlægges samtidigt som kontroller<strong>et</strong> af politikerne. De<br />
problemer (i form af barrierer), der karakteriserer relationen, konstrueres således, at de kan<br />
løses af politikerne inden for de eksisterende rammer <strong>–</strong> eksempelvis fordi d<strong>et</strong> er politikerne,<br />
der forårsager nogle af problemerne. Regulering opfattes altså ikke kun som upassende, men<br />
desuden som ineffektiv, id<strong>et</strong> d<strong>et</strong> ikke adresserer den problemstilling, der opfattes reelt at<br />
være: At politikerne ikke lever op til deres ansvar og overholder de eksisterende regler.<br />
Side 94<br />
af 116
6.1 Teor<strong>et</strong>iske implikationer: Trialektiske forhold<br />
D<strong>et</strong> teor<strong>et</strong>iske, såvel som m<strong>et</strong>odiske, udgangspunkt for mit speciale har vær<strong>et</strong> Faircloughs<br />
diskursteori og hans tredimensionelle model. Faircloughs model muliggør <strong>et</strong> blik for d<strong>et</strong><br />
dialektiske forhold mellem sprogbrug og praksis, der tilsammen skaber magtstrukturer. Da<br />
jeg har kast<strong>et</strong> lys over en politisk problemstilling, mener jeg, at aktørers strategiske handlinger<br />
udgør en vigtig brik for forståelsen. I Faircloughs KDA fremstår d<strong>et</strong> dog således, at<br />
magtstrukturer har tvingende effekt på aktørerne, som ikke har nogen handlemuligheder. Jeg<br />
har forsøgt at løse denne mangel, som, jeg mener, Faircloughs KDA har i forhold til at fungere i<br />
en politisk kontekst, ved hjælp af den diskursive institutionalisme og begreber udvalgt fra<br />
Hajers argumentative diskursteori. Hermed har d<strong>et</strong> vær<strong>et</strong> muligt for mig at analysere d<strong>et</strong><br />
trialektiske forhold mellem sociokulturelle praksisser, diskursive praksisser og strategiske og<br />
kreative aktører.<br />
Ikke-beslutninger har længe vær<strong>et</strong> en udfordring for politologien. Jeg mener, at<br />
diskursteorien er <strong>et</strong> oplagt bud på en måde at opnå forståelse af ikke-beslutninger. Jeg har<br />
for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> en mindre justering af Hajers begreb story lines. Således har story lines i d<strong>et</strong>te<br />
speciale, desuden vær<strong>et</strong> symbolske referencerammer til forenkling af ikke-problemer.<br />
Justeringen er simpel. Redskabsfortællingen viser dog, at denne justering tillader <strong>et</strong> blik for<br />
ikke-problemer. Justeringen er altså frugtbar i forbindelse med at øge forståelsen af<br />
baggrunden for ikke-beslutninger.<br />
I <strong>et</strong> bredere perspektiv kan studi<strong>et</strong> af ikke-beslutningen om regulering af dansk lobbyisme ses<br />
som <strong>et</strong> case-studie i, hvordan regulering opstår <strong>–</strong> eller ikke opstår <strong>–</strong> samt hvilken rolle<br />
diskursive praksisser har i forbindelse hermed. D<strong>et</strong> er ikke muligt at generalisere på baggrund<br />
af mit speciale, som ikke har vær<strong>et</strong> repræsentativt for alt fravær af regulering(sdebatter). Dog<br />
kan man for<strong>et</strong>age en analytisk generalisering af mine resultater. På baggrund heraf er d<strong>et</strong><br />
nærliggende at forvente, at tilsvarende teor<strong>et</strong>iske og analytiske udgangspunkt kan anlægges i<br />
analyser af andre ikke-debatter eller ikke-beslutninger i forbindelse med policy-formulering<br />
eller forståelse af fravær af samme.<br />
Side 95<br />
af 116
6.2 Konklusionens rækkevidde:<br />
D<strong>et</strong> følger af mit videnskabsteor<strong>et</strong>iske udgangspunkt, at virkeligheden eksisterer for sig selv<br />
og altså ikke er en social konstruktion. Erkendelsen heraf opfattes dog som konstruer<strong>et</strong>.<br />
Konsekvensen bliver, at hverken facts, m<strong>et</strong>oderegler, kriterier for videnskabelighed eller<br />
and<strong>et</strong> kan give os sikker viden. D<strong>et</strong>te er dog ikke ensb<strong>et</strong>ydende med, at d<strong>et</strong> ikke er muligt at<br />
frembringe valide, videnskabelige resultater. Epistemologisk socialkonstruktivistiske studier<br />
hævder ikke overensstemmelse mellem virkelighed og resultater. Ovenstående resultater skal<br />
altså ikke vurderes ud fra deres overensstemmelse med virkeligheden. I sted<strong>et</strong> må læseren<br />
selv for<strong>et</strong>age en gyldighedsvurdering på baggrund af, om analysen forekommer oplysende,<br />
sammenhængende og plausibel og dermed konkurrencedygtig i forhold til alternative<br />
resultater, der kunne være fremkomm<strong>et</strong>. Jeg har muliggjort denne vurdering ved at tilstræbe<br />
gennemsigtighed og grundig redegørelse for mine valg og mit fortolkningsgrundlag.<br />
Analysen af den sociokulturelle kontekst er baser<strong>et</strong> på tertiære dokumenter, hvilk<strong>et</strong> vil sige, at<br />
jeg analyserer på forhånd bearbejdede fremstillinger af virkeligheden. Denne problematik har<br />
jeg allerede diskuter<strong>et</strong> i afsnit 3.5.1. Mine empiriske kilder har dog desuden nogle<br />
pragmatiske begrænsninger, id<strong>et</strong> jeg har tag<strong>et</strong> udgangspunkt i den viden, der allerede er<br />
frembragt. En fuld afdækning af den sociokulturelle praksis kræver <strong>et</strong> datagrundlag, som<br />
statskundskaben ikke besidder i dag. Især er forskningen i individers lobbyvirksomhed<br />
begræns<strong>et</strong>, ligesom vores viden om alternative kontaktformer ikke er så stor. D<strong>et</strong> b<strong>et</strong>yder, at<br />
min afdækning af virksomheders medkonstruktion af den sociokulturelle praksis er<br />
mangelfuld. Denne mangel giver anledning til en varsomhed i forbindelse med konklusioner i<br />
forhold til den sociokulturelle praksis, men også til en opfordring til flere politologiske studier<br />
af de politiske virksomheder.<br />
Statskundskaben har vær<strong>et</strong> bevidst om eksempelvis virksomheders lobbyisme i hvert fald<br />
siden 1975, men viden om omfang og kanaler er først forsøgt afdækk<strong>et</strong> i politologisk optik i<br />
forbindelse med Magtudredningen i 2001. Viden om virksomhedernes strategier er stort s<strong>et</strong><br />
ikke-eksisterende i den politologisk vidensbase, hvorfor studier heraf må tage udgangspunkt i<br />
viden fra handelsskolerne. S<strong>et</strong> i lys<strong>et</strong> af, at virksomheders lobbyisme n<strong>et</strong>op er <strong>et</strong> af<br />
stridspunkterne blandt politikerne, er mere viden herom ønskværdig <strong>–</strong> også fra <strong>et</strong> politisk<br />
perspektiv.<br />
Side 96<br />
af 116
6.3 Perspektivering: Hvad vi stadigt ikke ved<br />
D<strong>et</strong> er kend<strong>et</strong>egnende for al samfundsvidenskabelig analyse, at man må vælge at se nog<strong>et</strong><br />
bestemt og hermed erkende, at der er mange aspekter, man bliver blind for. En lang række<br />
vigtige spørgsmål forsøger jeg ikke at belyse.<br />
Diskursteorien er nyttig i forbindelse med ’hvad’ og ’hvorledes’ spørgsmål. Diskursteorien<br />
falder dog til kort, når d<strong>et</strong> angår spørgsmål om ’hvorfor’. Denne mangel udbedres til dels af<br />
ved inddragelsen af den sociokulturelle dimension. Således øger d<strong>et</strong> eksempelvis forståelsen<br />
af, hvorfor fortællingen om Mørk<strong>et</strong>s Fyrster afvises som hypot<strong>et</strong>isk, at vi ved, at lobbyisterne<br />
primært anvender dialogbaserede m<strong>et</strong>oder, mens konfrontatoriske m<strong>et</strong>oder er sjældne. Min<br />
afgrænsning til en dansk kontekst b<strong>et</strong>yder dog, at jeg ikke opnår forståelse for, hvorfor d<strong>et</strong><br />
danske mulighedsrum tilsyneladende adskiller sig fra andre politiske systemers. Således ville<br />
en komparative analyse af eksempelvis EU og Danmark kunne bidrage yderligere til<br />
forståelsen af fravær<strong>et</strong> af (debat om) regulering af lobbyisme i Danmark. Et perspektiv som<br />
bliver endnu mere interessant s<strong>et</strong> i lys<strong>et</strong> af argumenterne om en særlig dansk åbenhed og<br />
tillid.<br />
Jeg har for<strong>et</strong>ag<strong>et</strong> en analyse af d<strong>et</strong> eksisterende mulighedsrum for regulering af lobbyismen <strong>–</strong><br />
dvs. en slags øjebliksbillede. Jeg har dog ikke s<strong>et</strong> på de forudgående diskursive kampe, hvilk<strong>et</strong><br />
ville kunne bidrage til en forståelse af, hvorfor mulighedsrumm<strong>et</strong> er konstruer<strong>et</strong>, som d<strong>et</strong> er.<br />
Hvis opfattelsen af behov<strong>et</strong> for en ny policy, og muligheden for at diskutere d<strong>et</strong>te, b<strong>et</strong>inges af<br />
en stiafhængig diskursiv ramme, der sammenfattes i en story line, er d<strong>et</strong> i <strong>et</strong> demokratisk<br />
perspektiv interessant, hvordan rammen konstrueres, og hvem der deltager i konstruktionen.<br />
Endnu <strong>et</strong> forslag til videre studier kunne derfor være, via backward-mapping, at afdække,<br />
hvilke aktører der har påvirk<strong>et</strong> politikernes virkelighedsopfattelser, så d<strong>et</strong> eksisterende<br />
mulighedsrum er fremkomm<strong>et</strong>.<br />
Side 97<br />
af 116
7. Litteraturliste<br />
Ahlsson, G. (1998). Rätslig reglering av lobbning inom EU. I: G. Ahlsson, J. H. Bergström, A.<br />
Sundström, og D. Pamlin (red.): Lobbning. (pp. 147-188). Stockholm: Demokratiutredningen.<br />
Bentley, A. F. (1908). The process of government. Chicago: University of Chicago Press.<br />
Binderkrantz, A. (2005b). Magtens Midler. Århus: Politica.<br />
Binderkrantz, A. og Munk Chrisiansen, P. (2010). Tordenskjoldssoldater.<br />
Interesseorganisationerne i medierne. Politica, vol. 42(1), (pp. 27-48).<br />
Blom-Hansen, J. (2000). Still corporatism in Scandinavia? A survey of recent empirical<br />
findings. Scandinavian Political Studies, vol. 232(2), pp. 157-181.<br />
Blom-Hansen, J. (2001). Organized Interests and the State. A disintegrating relationship?<br />
Evidence from Denmark. European Journal of Political Research, vol. 39(3), pp. 391-416.<br />
Blom-Hansen, J. og Daugbjerg, C. (1999). Magtens organisering. I: J. Blom-Hansen og C.<br />
Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark. (pp. 205-<br />
216). Århus: Systime.<br />
Blom-Hansen, J., og Worsøe Laursen, S. (1999). Økonomisk politik: Interesseorganisationerne<br />
sat uden for døren? I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. (pp. 180-<br />
204). Århus: Systime.<br />
Boye, M., og Hauxner, K. (2000). Institutioner. I: T. Knudsen (red.): Kernebegreber i<br />
statskundskab. (pp. 19-36). København: Forlag<strong>et</strong> Thomsen.<br />
Boysen, M. (2007, 14. januar). Lobbyister vil puttes i register. Nyhedsavisen, 1. sektion, s. 9.<br />
Buksti, J. A. (1980). Organisationerne, den politiske proces og samspill<strong>et</strong> med<br />
samfundsudviklingen. I: J. A. Buksti (red.): Organisationer under forandring: studier i<br />
organisationssystem<strong>et</strong> i Danmark. (pp. 9-33). A rhus: Politica.<br />
Buksti, J. A. (1982a). Organisationer og offentlig politik. Interesseorganisationernes deltagelse i<br />
den politiske beslutningsproces i Danmark og den danske forskningsmæssige udvikling på<br />
områd<strong>et</strong>. Arbejdspapir.<br />
Buksti, J. A. (1982b). Interesseorganisationer og organisationsforskning. Politica, vol. 14(4),<br />
pp. 44-74.<br />
Side 98<br />
af 116
Buksti, J. A. (1984). Interesseorganisationer i politik. I: E. Damgård (red.): Dansk demokrati<br />
under forandring. (pp. 50-79). København: Schultz.<br />
Carstensen, N. H. (1996, 24. september). Kontrol med lobby-arbejde. Jyllandsposten. 1. sektion,<br />
s. 1.<br />
Clark, Romy. (1992). Principles and practice of CLA in he clasroom. I: N. Fairclough (red.):<br />
Critical Language awareness. (pp. 117-140). New York: Longman Publishing.<br />
Collin, F. (2010). Socialkonstruktivisme. I: M. Hviid Jacobsen (red.): Videnskabsteori i<br />
statskundskab, sociologi og forvaltning. (pp. 230-264). København: Hans Reitzels Forlag.<br />
Crepaz, M. (1994). From Semisoreignty to Sovereignty. The decline of Corporatism and Rise of<br />
Parliament in Austria. Comparative Politics, vol. 27(1), pp. 45-66.<br />
Dahl, R. A. (1961). Who governs? Democracy and Power in an American City. New Haven: Yale<br />
University Press.<br />
Damgaard, E. (2003). Folk<strong>et</strong>s styre. Århus: Århus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Damgaard, E. og Eliassen, K. A. (1978). Corporate Pluralism in Danish Law-Making.<br />
Scandinavian Political Studies, vol. 1(4), pp. 285-313.<br />
Danmarks riges grundlov af 5. juni 1849. (1997). Danmark: Forlag<strong>et</strong> Notat.<br />
Daugaard Jensen, Poul-Erik (2002). Demokrati på afveje. I: Riis, Povl (red.). Magtfordelingen<br />
mellem interesseorganisationer og d<strong>et</strong> repræsentative demokrati: Er der opstå<strong>et</strong> en ubalance<br />
som truer fælleskab<strong>et</strong>? (pp. 93-148). København: JL-Fond<strong>et</strong>.<br />
DiMaggio W.W. og Powell, P.J. (1991). Introduction. I: W.W. Powell og P.J. DiMaggio (reds.):<br />
The New Institutionalism in Organizational Analysis. (pp. 1-38). Chicago: The University of<br />
Chicago Press.<br />
Easton, D. (1953). The political system. Chicago: The University Press of Chicago.<br />
Esbensen, M. C. (2007). Public affairs. København: Information.<br />
Fairclough, N. (1992a). Discourse and social change. Cambridge UK: Polity Press.<br />
Side 99<br />
af 116
Fairclough, N. (1992b). Introduction. I: N. Fairclough (red.): Critical Language awareness. (pp.<br />
1-30).<br />
New York: Longman Publishing.<br />
Fairclough, N. (2001). Language and Power. (2. udgave). Essex: Pearson Education Limited.<br />
Fairclough, N. (2008). Kritisk diskursanalyse. København: Hans Reitzels Forlag.<br />
Fivelsdal, E., Beck Jørgensen, T., og Daugaard Jensen, P. E. (1979). Interesseorganisationer og<br />
centraladministration. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.<br />
Flensburg, T. (2006, 2. juni). Danmark kræver register over EU’s lobbyister. Politiken. 1.<br />
Section, s. 7.<br />
Grant, W. (2004). Pressure Politics: The Changing World of Pressure Groups. Parliamentary<br />
Affairs, vol. 57(2), pp. 408-419.<br />
Greve, C. (1999). Privatiseringspolitik: Fra stabilit<strong>et</strong> til usikkerhed i offentlige virksomheders<br />
politik-n<strong>et</strong>værk. I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering: Stat og<br />
Interesseorganisationer i Danmark (pp. 163-179). Århus: Systime.<br />
Grønnegård Christensen, J. (1980). Centraladministrationen. Organisation og politisk placering.<br />
København: Samfundsvidenskabeligt Forlag.<br />
Grønnegård Christensen, J. (1989). Centraladministrationen. Organisation og politisk placering.<br />
København: Samfundsvidenskabeligt Forlag.<br />
Grønnegård Christensen, J. og Munk Christiansen, P. (1992). Forvaltning og omgivelser.<br />
Herning: Systime.<br />
Hajer, M. (1993). Discourse Coalitions and the Institutionalization of Practice. I: F. Fischer og J.<br />
Forester (red.): Turn in Policy Analysis and Planning. (pp. 43-76). London: Duke University<br />
Press.<br />
Hajer, M. (1995). The politics of environmental discourse: ecological modernization and the<br />
policy process. New York: Clarendon Press.<br />
Haagen Jensen, C. (1979). Forvaltningsr<strong>et</strong>tens kilder. København: Jurist- og Økonomforbund<strong>et</strong>.<br />
Side<br />
100<br />
af 116
Jensen, (1999). Boligpolitik: Den organiserede boligbevægelse og institutionaliseringen af den<br />
boligpolitiske forestilling. I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. (pp.<br />
84-106). Århus: Systime.<br />
Larsen, C. A., og Goul Andersen, J. (2004). Magten på Borgen: En analyse af<br />
beslutningsprocesser i større politiske reformer. Århus: Århus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Lewin, L. (1992). Samhäll<strong>et</strong> och de organiserade intressena. Stockholm: Norstedts.<br />
Lindblom, C. E. (1977). Politics and mark<strong>et</strong>s. New York: Basic Books.<br />
Lynggaard, Kenn<strong>et</strong>h (2010). Dokumentanalyse. I: L. Tanggård og S. Brinkmann (red.):<br />
Kvalitative m<strong>et</strong>oder. En grundbog. (pp. 137-151). København: Hans Reitzels Forlag.<br />
March, J. og Olson, J.P. Rediscovering Institutions. New York: The Free Press.<br />
Munk Christiansen, P. (1998). Interesseorganisationer, centraladministrationen og<br />
udviklingen af nye indflydelsesstrategier. I: K. Ronit (red.): Interesseorganisationer i dansk<br />
politik. (pp. 119-154). København: Jurist-og Økonomforbund<strong>et</strong>s Forlag.<br />
Munk Christiansen, P. (1999). D<strong>et</strong> fælles bedste? Interesseorganisationer, folkestyre og<br />
korporatisme. I: J. Goul Andersen, P. Munk Christiansen, T. Beck Jørgensen, L. Togeby, og S.<br />
Vallgårda (red.): Den demokratiske udfordring. (pp. 247-266). København: Hans Reitzels<br />
Forlag.<br />
Munk Christiansen, P. (2009). Skal lobbyismen i Danmark reguleres? I: J. Blom-Hansen og J.<br />
Elklit (red.): Perspektiver på politik: bidrag til samfundsdebatten. (pp. 218-224). Århus:<br />
Academica<br />
Munk Christiansen, P<strong>et</strong>er og Sidenius, Niels Christian (1995). Korporatisme på r<strong>et</strong>ur? Politica, vol.<br />
27(4), pp. 436-449<br />
Munk Christiansen, P. og Sidenius, N. C. (2000). Interesseorganisationerne. I: T. Knudsen<br />
(red.): Regering og embedsmænd. Om magt og demokrati i staten. (pp. 305-330). Århus:<br />
Systime.<br />
Munk Christiansen, P., og Sonne Nørgaard, A. (2003a). Faste forhold, flygtige forbindelser: stat<br />
og interesseorganisationer i Danmark i d<strong>et</strong> 20. århundrede. Aarhus: Aarhus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Munk Christiansen, P., og Sonne Nørgaard, A. (2003b). De som meg<strong>et</strong> har… Store danske<br />
virksomheder som politiske aktører. Århus: Magtudredningen.<br />
Side<br />
101<br />
af 116
Munk Christiansen, P., og Sonne Nørgaard, A. (2004). Konsensusdemokrati og<br />
interesseorganisationer. Politica, vol. 36(4), pp. 418-429.<br />
Munk Christiansen, P., Sonne Nørgaard, A., og Sidenius, N. C. (2000). Organisationer og<br />
korporatisme på dansk <strong>–</strong> <strong>et</strong> historisk perspektiv. Forskningsrapport fra Institut for Økonomi,<br />
Politik og Forvaltning, Aalborg Universit<strong>et</strong><br />
Nordby, T. (1994). Korporatisme på norsk, 1920-1990. Oslo: Universit<strong>et</strong>sforlag<strong>et</strong>.<br />
Olsen, H. (2002). Kvalitative Kvaler. Kvalitative m<strong>et</strong>oder og danske kvalitative<br />
interviewundersøgelsers kvalit<strong>et</strong>. København: Akademisk Forlag<br />
Olsen, H. (2003). Veje til kvalitativ kvalit<strong>et</strong>. Nordisk pedagogik, vol. 23(1), pp. 1-20.<br />
Pallesen, T. (1999). Sundhedspolitik: Hvad udad tabes, må indad vindes. I: J. Blom-Hansen og<br />
C.<br />
Daugbjerg (red.): Magtens organisering. (pp. 127-145). Århus: Systime.<br />
Palmhøj Nielsen, C. (2003). Til glæde for hvem? Om intern regulering i staten. Århus:<br />
Magtudredningen.<br />
Rasmussen, E. (1971). Komparativ politik 1. København: Gyldendal.<br />
Rechtman, R. E. (1998). Regulation of Lobbyists in Scandinavia <strong>–</strong> A Danish Perspective.<br />
Parliamentary Affairs, (51(4), pp. 579-586.<br />
Romm<strong>et</strong>vedt, H., Aurvåg Farsund, A., og Melberg, K. (2001). Corporatism and Lobbyism in<br />
Norwegian Enviromental Policy-Making. I: S. S. Nagel (red.): Handbook of global technology<br />
policy, Public administration and public policy. (pp. 421-443). New York: Marcel Dekker.<br />
Ronit, K. (1998). Interesseorganisationer i dansk politik. Traditioner og problemstillinger. I: K.<br />
Ronit (red.): Interesseorganisationer i dansk politik. (pp. 1-48). København: Jurist-og<br />
Økonomforbund<strong>et</strong>s Forlag.<br />
Rothstein, B. (1992). Den korporativa staten. Riksdagen och de organiserade intressena.<br />
Stockholm: Norstedts juridik.<br />
Schmidt, V.A. (2008). Discursive Institutionalism: The Explanatory Power of Ideas and<br />
Discourse. The Annual Review of Political Science, vol. 11, pp. 303-326<br />
Side<br />
102<br />
af 116
Stougaard, M. (2004, 6. februar). Forvaltning: Krav om åbenhed om habilit<strong>et</strong>. Jyllands-Posten,<br />
Erhvervs- og Økonomisektionen, s. 4.<br />
Tanggård, L., og Brinkmann, S. (2010a). Kvalit<strong>et</strong> i kvalitative studier. I: L. Tanggård og S.<br />
Brinkmann (red.): Kvalitative m<strong>et</strong>oder. En grundbog. (pp. 489-499). København: Hans Reitzels<br />
Forlag.<br />
Togeby, L., Goul Andersen, J., og Munk Christiansen, P. (2003). Magt og demokrati i Danmark.<br />
Hovedresultater fra Magtudredningen. Århus: Århus universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Winther, S.C. og Lehman Nielsen, V. (2009). Implementering af politik. Århus. Academica<br />
Winther Jørgensen, M. og Phillips, L. (2010). Diskursanalyse som teori og m<strong>et</strong>ode.<br />
Frederiksberg C: Samfundslitteratur<br />
7.1 Webliografi<br />
Ahlsson, G. (2004). Reglering av lobbying - för ökad öppenh<strong>et</strong>. Lokaliser<strong>et</strong> d. 15. marts 2011<br />
på www: http://westander.se/printout.asp?!=130&year=2004&nyh<strong>et</strong>=80.<br />
Alting<strong>et</strong>.dk (2010, 14. februar). Minister afviser kontrol med lobbyister.<br />
Alting<strong>et</strong>.dk/Christiansborg. Lokaliser<strong>et</strong> d. 14. marts 2011 på www:<br />
http://www.alting<strong>et</strong>.dk/christiansborg/artikel/2010-2-13-minister-afviser-kontrol-medlobbyister.<br />
Beder, C. (2009, 28. maj). Lobbyister skal frem i lys<strong>et</strong>. Jyllandsposten.dk. Lokaliser<strong>et</strong> d. 15. maj<br />
2011 på www:<br />
http://woview.infomedia.dk/?url=http://jp.dk/indland/indland_politik/article1703724.ece&<br />
OpointData=70e810fd22616a031307d69493107f3aJmlkX3NpdGU9MzE5JmlkX2FydGljbGU9<br />
NDY3MTcwJmlkX3VzZXI9Mjg0MCZpZF9hcHBsaWNhdGlvbj0xMDAwMDA4JmlkX3BhcnRuZXI<br />
9NSZsYW5nPWRh.<br />
European Commission (2000). Code of Godd Administrative Behaviour. Lokaliser<strong>et</strong> d. 21. april<br />
2011 på www: http://ec.europa.eu/civil_soci<strong>et</strong>y/code/_docs/code_en.pdf.<br />
Folk<strong>et</strong>ing<strong>et</strong> - Deputationer. Lokaliser<strong>et</strong> d. 27. maj 2011 på www:<br />
http://www.ft.dk/Leksikon/Deputationer.aspx.<br />
Lékó, Z. (2007, 8. juni). How much disclosure is enough? Lobby registration system in<br />
Side<br />
103<br />
af 116
Hungary. Lokaliser<strong>et</strong> d. 15. marts 2011 på www:<br />
http://www.oecd.org/dataoecd/18/14/38944245.pdf.<br />
Litauen. (2007, 8. juni 8). Chief Official Ethics Commision of the Republic of Lithuania.<br />
Presentation to OECD Symposium on Lobbying: Enhancing Transparency and Accountability.<br />
Lokaliser<strong>et</strong> d. 15. marts 2011 på www: fra<br />
http://www.oecd.org/dataoecd/17/30/38944570.pdf.<br />
Munk Christiansen, P., Sonne Nørgaard, A., og Sidenius, N. C. (2000). Organisationer og<br />
korporatisme på dansk - <strong>et</strong> historisk perspektiv. Lokaliser<strong>et</strong> d. 20. april 2011 på www:<br />
http://vbn.aau.dk/files/95032/35112000_1.pdf.<br />
Pross, A. P. (2007). Lobbying: Models for Regulation. Lokaliser<strong>et</strong> d. 15. marts 2011 på www:<br />
http://www.oecd.org/dataoecd/17/50/38944782.pdf<br />
Ritzau (2006, 34. oktober). Hård kritik af Burson-Marsteller. Lokaliser<strong>et</strong> d. 1. maj 2011 på<br />
www:<br />
http://woview.infomedia.dk/?url=http://politiken.dk/erhverv/article189609.ece&OpointDat<br />
a=b69aa6dfb905ac13447473cf69994b64JmlkX3NpdGU9NzU1JmlkX2FydGljbGU9ODgxNjkma<br />
WRfdXNlcj0yODQwJmlkX2FwcGxpY2F0aW9uPTEwMDAwMDgmaWRfcGFydG5lcj01Jmxhbmc<br />
9ZGE=<br />
Side<br />
104<br />
af 116
Bilag 1: Fortegnelse over anvendte kilder til indholdsanalyse<br />
Fortegnelsen er, af hensyn til analysens historiske karakter, opstill<strong>et</strong> i omvendt kronologisk rækkefølge<br />
2010<br />
Binderkrantz, A. og Munk Christiansen, P. (2010). Tordenskjoldssoldater.<br />
Interesseorganisationerne i medierne. Politica, vol. 42(1), pp. 27-48.<br />
Munk Christiansen, P. <strong>et</strong> al (2009). Vari<strong>et</strong>ies of Democracy. Interest Groups and Corporatist<br />
Committees in Scandinavian Policy Making. Voluntas, vol. 21(1), pp. 22-40.<br />
Binderkrantz, A. (2009). Klassiske kanaler og moderne m<strong>et</strong>oder. Interesseorganisationer i<br />
dansk politik. I: J. Elklit og J. Blom-Hansen (red.): Perspektiver på politik. (pp. 199-205), Århus:<br />
Systime Academic.<br />
Munk Christiansen, P<strong>et</strong>er (2009). Skal lobbyismen i Danmark reguleres? I: J. Elklit og J. Blom-<br />
Hansen (red.): Perspektiver på politik. (pp. 218-224), Århus: Systime Academic.<br />
Binderkrantz, A. (2008). Different groups, different strategies: How Interest Groups Pursue<br />
Their Political Ambitions. Scandinavian Political Studies, vol. 31(2), pp. 157-184.<br />
Grønnegaard Christensen, J. <strong>et</strong> al (2006). Politik og Forvaltning. (2. udgave). Århus: Academica.<br />
Binderkrantz, A. (2005a). Interest Group Strategies: Navigating B<strong>et</strong>ween Privileged Access<br />
and Strategies of Pressure. Political Studies, vol. 53(4), pp. 694-715.<br />
Binderkrantz, A. (2005b). Magtens Midler. Danske interesseorganisationer og deres<br />
indflydelsesstrategier. Århus: Politica.<br />
Binderkrantz, A. (2005c). Organisationernes og indflydelse: Hvordan interesseorganisationer<br />
søger indflydelse på offentlig politik. Politica, vol. 37, (nr. 1), pp. 76-94.<br />
Side<br />
105<br />
af 116
Munk Christiansen, P. og Sonne Nørgaard, A. (2004). Konsensusdemokrati og<br />
Interesseorganisationer. Politica, vol. 36(4), pp. 418-429.<br />
Munk Christiansen, P., Sonne Nørgaard, A. og Sidenius, N.C. (2004). Hvem skriver lovene?<br />
Interesseorganisationer og politiske beslutninger. Århus: Århus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Munk Christiansen, P. og Sonne Nørgaard, A. (2004). Konsensusdemokrati og<br />
interesseorganisationer, Politica, vol. 36(4), pp. 418-429.<br />
Albrekt Larsen, C. og Goul Andersen, J. (2004). Magten på Borgen. Århus: Aarhus<br />
universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Togeby, L. <strong>et</strong> al (2003). Magt og demokrati i Danmark. Hovedresultater fra magtudredningen.<br />
Århus: Aarhus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Damgaard, E. (2003). Folk<strong>et</strong>s styre. Århus: Aarhus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Munk Christiansen, P. og Sonne Nørgaard, A. (2003). Faste forhold og flygtige forbindelser. Stat<br />
og interesseorganisationer i Danmark i d<strong>et</strong>. 20. århundrede. Århus: Århus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Munk-Christiansen, P. og Sonne Nørgaard, A. (2003). De som meg<strong>et</strong> har… Store danske<br />
virksomheder som politiske aktører. Århus. Århus Universit<strong>et</strong>sforlag.<br />
Daugaard Jensen, P. (2002). Demokrati på afveje. I: P. Riis (red.). Magtfordelingen mellem<br />
interesseorganisationer og d<strong>et</strong> repræsentative demokrati: Er der opstå<strong>et</strong> en ubalance som truer<br />
fælleskab<strong>et</strong>? (pp. 93-148). København: JL-Fond<strong>et</strong>.<br />
Munk Christiansen, P. og Sonne Nørgaard, A. (2002). Hvordan demokrati?<br />
Interesseorganisationer og d<strong>et</strong> repræsentative demokratis institutioner. I: P. Riis (red.).<br />
Magtfordelingen mellem interesseorganisationer og d<strong>et</strong> repræsentative demokrati: Er der<br />
opstå<strong>et</strong> en ubalance som truer fælleskab<strong>et</strong>? (pp. 149-206). København: JL-Fond<strong>et</strong>.<br />
Side<br />
106<br />
af 116
Blom-Hansen, J. (2001). Organized interests and the state: A disintegrated relationship?<br />
Evidence from Denmark. European Journal of Political Research, vol. 39(3), pp. 391-416.<br />
Munk Christiansen, P. og Sidenius, N.C. (2000). Interesseorganisationerne. I: T. Knudsen<br />
(red.). Regering og embedsmænd. (pp. 305-352). Århus C: Systime.<br />
Munk Christiansen, P. (2000). Organisationer og korporatisme på dansk <strong>–</strong> <strong>et</strong> historisk<br />
perspektiv. Forskningsrapport fra Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning ved Aalborg<br />
Universit<strong>et</strong><br />
Blom-Hansen, Jens (2000). Still Corporatism in Scandinavia? A Survey of Recent Empirical<br />
Findings, Scandinavian Political Studies, vol. 23(2),pp 157-181.<br />
1990<br />
Sidenius, N.C. (1999). Industripolitik. Business as usual? I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg<br />
(red.): Magtens organisering: Stat og interesseorganisationer i Danmark. (pp. 21-35). Århus:<br />
Systime Institut for Statskundskab.<br />
Sonne Nørgaard, A. (1999). Arbejdsmarkedspolitik. Korporatisme til alle tider og alle sider. I:<br />
J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering: Stat og interesseorganisationer i<br />
Danmark. (pp. 21-35). Århus: Systime.<br />
Munk-Christiansen, P. og Sidenius, N.C. (1999). Venner for altid? Samspill<strong>et</strong> mellem<br />
centraladministrationen og interesseorganisationer. I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg.<br />
Magtens organisering: Stat og interesseorganisationer i Danmark. (pp. 21-35). Århus: Systime.<br />
Blom-Hansen, J. og Daugbjerg, C. (1999). Magtens organisering. I: J. Blom-Hansen og C.<br />
Daugbjerg (red.): Magtens organisering: Stat og interesseorganisationer i Danmark. (pp. 205-<br />
216). Århus: Systime.<br />
Side<br />
107<br />
af 116
Munk Christiansen, P. og Romm<strong>et</strong>vedt, H. (1999). From Corporatism to Lobbyism?<br />
Parliaments, Executives and Organized Interests in Denmark and Norway, Scandinavian<br />
Political Studies, vol. 22(3), pp. 195-221.<br />
Munk Christiansen, P. (1999). D<strong>et</strong> fælles bedste? Interesseorganisationer, folkestyre og<br />
korporatisme. I: Goul Andersen, Jørgen <strong>et</strong> al (red.): Den demokratiske udfordring. (pp.247-<br />
266). København K. Hans Reitzels Forlag.<br />
Ronit, K. (1998). Interesseorganisationer i dansk politik. Traditioner og problemstilling. I: K.<br />
Ronit (red.). Interesseorganisationer i dansk politik. (pp. 1-48). København K. Jurist- og<br />
Økonomforbund<strong>et</strong>s Forlag.<br />
Bille, L.(1998). Partier og interesseorganisationer. I: K. Ronit (red.). Interesseorganisationer i<br />
dansk politik. (pp. 85-118). København K. Jurist- og Økonomforbund<strong>et</strong>s Forlag.<br />
Munk Christiansen, P. (1998). Interesseorganisationer, centraladministrationen og<br />
udviklingen af nye indflydelsesstrategier. I: K. Ronit (red.). Interesseorganisationer i dansk<br />
politik. (pp. 119-154). København: Jurist- og Økonomforbund<strong>et</strong>s Forlag.<br />
Pedersen, O.K. (1998). Interesseorganisationerne og den parlamentariske styreform. I: K.<br />
Ronit (red.). Interesseorganisationer i dansk politik. (pp. 197-232). København K. Jurist- og<br />
Økonomforbund<strong>et</strong>s Forlag.<br />
Munk Christiansen, P. (1998). Stat og interesseorganisationer: Korporatisme som institution.<br />
Politica, vol. 29(4), pp. 349-364.<br />
Munk Christiansen, P. og Sidenius, N.C. (1995). Korporatisme på r<strong>et</strong>ur? Politica, vol. 27(4), pp.<br />
436-449.<br />
Munk Christiansen, P. (1993). D<strong>et</strong> frie marked <strong>–</strong> den forhandlende økonomi. København: Jurist-<br />
og Økonomforbund<strong>et</strong>.<br />
Side<br />
108<br />
af 116
Grønnegaard Christensen, J. (1993). Corporatism, Administrative regimes and the Mis-<br />
management of Public Funds. Scandinavien Political Studies, vol. 16(3), pp. 201-225.<br />
Grønnegård Christensen, J. og Munk Christiansen, P. (1992). Forvaltning og omgivelser. Århus<br />
C: Systime.<br />
Grønnegård Christensen, J. og Munk Christiansen, P. (1992). Forvaltning og omgivelser. Århus<br />
C: Systime.<br />
1980<br />
Grønnegaard Christensen, J. (1989). Centraladministrationen. Organisation og politisk<br />
placering. (2. udgave). København: Jurist- og Økonomforbund<strong>et</strong>s forlag.<br />
Buksti, J. (1984). Interesseorganisationer i politik. I: E. Damgård <strong>et</strong> al. (red.). Dansk demokrati<br />
under forandring. (pp. 50-79) København: Schultz.<br />
Buksti, J. (1982b). Interesseorganisationer og organisationsforskning. Politica, vol. 14(4), pp.<br />
9-26.<br />
Buksti, J. (1982a). Organisationer og offentlig Politik. Århus Universit<strong>et</strong>. Arbejdspapir.<br />
Buksti, J. (1980). Organisationerne, den politiske proces og samspill<strong>et</strong>. I: J. Buksti (red.).<br />
Organisationer under forandring. (pp. 9-33). Århus C: Institut for Statskundskab.<br />
1970<br />
Buksti, J.. (1979). Variations in Organizational Participation in Government: The Case of<br />
Denmark. Scandinavian Political Science, vol. 2(3), pp. 197-220.<br />
Fivelsdal, E., Beck Jørgensen, T., og Daugaard Jensen, P. E. (1979). Interesseorganisationer og<br />
centraladministration. København: Nyt fra Samfundsvidenskaberne.<br />
Side<br />
109<br />
af 116
Damgaard, Erik og Eliassen, Kjell A. (1978). Corporate Pluralism in Danish Law-Making.<br />
Politica, vol. 1,(4), pp. 285-313.<br />
Valentin, F. (1977). Korporatismen og den danske velfærdsstat. København: Københavns<br />
Universit<strong>et</strong>s Institut for Kultursociologi<br />
Side<br />
110<br />
af 116
Bilag 2: Fortegnelse over anvendte kilder til diskursanalysen<br />
Referater af folk<strong>et</strong>ingsdebatter, hvor <strong>et</strong> af ordene: lobbyi*, interesserepræs*, interessevar*,<br />
interessegrup*, interesseorg*, public affairs forening* og korporati* udtales mindst én gang.<br />
Søgeperioden er afgræns<strong>et</strong> til perioden 9. november 2005-31. maj 2011. Trunkering er anvendt for at<br />
sikre, at også forskellige bøjninger af begreberne er fremkomm<strong>et</strong>.<br />
2011<br />
Møde nr. 52. Tirsdag d. 8.2.2011<br />
Møde nr. 54. Torsdag d. 10.2.2011<br />
Møde nr. 67. Fredag d. 18.3.2011<br />
Møde nr. 81. Fredag d. 15.4.2011<br />
Møde nr. 86. Mandag d. 2.5.2011<br />
Møde nr. 91. Tirsdag d. 10.5.2011<br />
Møde nr. 93. Torsdag d. 12.5.2011<br />
2010<br />
Møde nr. 11. Fredag d. 29.10.2010<br />
Møde nr. 17. Fredag d. 12.11.2010<br />
Møde nr. 18. Tirsdag d. 16.11.2010<br />
Møde nr. 28. Torsdag d. 2.12.2010<br />
Møde nr. 34. Tirsdag d. 14.12.2010<br />
Møde nr. 36. Torsdag d. 16.12.2010<br />
Møde nr. 43. Fredag d. 19.1.2010<br />
Møde nr. 43. Onsdag d. 03.2.2010<br />
Møde nr. 57. Torsdag d. 25.2.2010<br />
Møde nr. 63. Tirsdag d. 16.3.2010<br />
Møde nr. 67. Fredag d. 26.3.2010<br />
Møde nr. 71. Fredag d. 9.4.2010<br />
Møde nr. 75. Torsdag d. 15.4.2010<br />
Møde nr. 78. Tirsdag d. 20.4.2010<br />
Møde nr. 81. Fredag d. 23.4.2010<br />
Side<br />
111<br />
af 116
Møde nr. 83. Tirsdag d. 27.4.2010<br />
Møde nr. 88. T0rsdag d. 6.5.2010<br />
Møde nr. 92. Tirsdag d. 18.5.2010<br />
Møde nr. 94. Torsdag d. 20.5.2010<br />
Møde nr. 96. Tirsdag d. 25.5.2010<br />
Møde nr. 97. Onsdag d. 26.5.2010<br />
Møde nr. 102. Fredag d. 02.6.2010<br />
Møde nr. 103. Torsdag d. 03.6.2010<br />
Møde nr. 105. Torsdag d. 10.6.2010<br />
2009<br />
Møde nr. 4. Tirsdag d. 20.10.2009<br />
Møde nr. 8. Torsdag d. 29.10.2009<br />
Møde nr. 11. Onsdag d. 4.11.2009<br />
Møde nr. 12. Torsdag d. 5.11.2009<br />
Møde nr. 15. Onsdag d. 11.11.2009<br />
Møde nr. 16. Torsdag d. 12.11.2009<br />
Møde nr. 24. Tirsdag d. 1.12.2009<br />
Møde nr. 26. Torsdag d. 3.12.2009<br />
Møde nr. 40. Onsdag d. 14.1.2009<br />
Møde nr. 44. Torsdag d. 22.1.2009<br />
Møde nr. 47. Onsdag d. 28.1.2009<br />
Møde nr. 48. Torsdag d. 29.1.2009<br />
Møde nr. 53. Tirsdag d. 8.2.2009<br />
Møde nr. 64. Torsdag d. 12.3.2009<br />
Møde nr. 68. Tirsdag d. 24.3.2009<br />
Møde nr. 70. Torsdag d. 26.3.2009<br />
Møde nr. 72. Tirsdag d. 31.3.2009<br />
Møde nr. 80. Tirsdag d. 21.4.2009<br />
Møde nr. 82. Fredag d. 24.4.2009<br />
Møde nr. 86. Mandag d. 4.5.2009<br />
Side<br />
112<br />
af 116
Møde nr. 80. Tirsdag d. 21.4.2009<br />
Møde nr. 89. Torsdag d. 7.5.2009<br />
Møde nr. 106. Tirsdag d. 8.9.2009<br />
2008<br />
Møde nr. 13. Fredag d. 5.11.2008<br />
Møde nr. 17. Torsdag d. 13.11.2008<br />
Møde nr. 20. Fredag d. 18.1.2008<br />
Møde nr. 26. Fredag d. 28.11.2008<br />
Møde nr. 30. Fredag d. 5.12.2008<br />
Møde nr. 32. Onsdag d. 10.12.2008<br />
Møde nr. 35. Tirsdag d. 16.12.2008<br />
Møde nr. 44. Torsdag d. 27.3.2008<br />
Møde nr. 48. Torsdag d. 3.4.2008<br />
Møde nr. 47. Onsdag d. 2.4.2008<br />
Møde nr. 49. Torsdag d. 4.4.2008<br />
Møde nr. 55. Tirsdag d. 15.4.2008<br />
Møde nr. 56. Onsdag d. 16.4.2008<br />
Møde nr. 60. Onsdag d. 23.4.2008<br />
Møde nr. 61. Torsdag d. 24.4.2008<br />
Møde nr. 63. Tirsdag d. 29.4.2008<br />
Møde nr. 67. Torsdag d. 8.5.2008<br />
Møde nr. 77. Tirsdag d. 27.5.2008<br />
Møde nr. 81. Tirsdag d. 3.6.2008<br />
Møde nr. 85. Torsdag d. 12.6.2008<br />
2007<br />
Møde nr. 43. Fredag d. 19.1.2007<br />
Møde nr. 7. Torsdag d. 6.12.2007<br />
Møde nr. 9. Tirsdag d. 23.10.2007<br />
Møde nr. 11. Torsdag d. 13.12.2007<br />
Side<br />
113<br />
af 116
Møde nr. 50. Torsdag d. 1.2.2007<br />
Møde nr. 53. Torsdag d. 8.2.2007<br />
Møde nr. 56. Onsdag d. 21.2.2007<br />
Møde nr. 57. Torsdag d. 22.2.2007<br />
Møde nr. 64. Onsdag d. 14.3.2007<br />
Møde nr. 67. Torsdag d. 22.3.2007<br />
Møde nr. 74. Onsdag d. 11.4.2007<br />
Møde nr. 79. Torsdag d. 19.4.2007<br />
Møde nr. 85. Onsdag d. 2.5.2007<br />
Møde nr. 94. Onsdag d. 23.5.2007<br />
Møde nr. 95. Torsdag d. 24.5.2007<br />
Møde nr. 99. Torsdag d. 31.5.2007<br />
Møde nr. 100. Fredag d. 1.6.2007<br />
Møde nr. 102. Tirsdag d. 11.9.2007<br />
2006<br />
Møde nr. 10. Fredag d. 27.10.2006<br />
Møde nr. 11. Fredag d. 3.11.2006<br />
Møde nr. 12. Tirsdag d. 7.11.2006<br />
Møde nr. 21. Onsdag d. 22.11.2006<br />
Møde nr. 25. Onsdag d. 29.11.2006<br />
Møde nr. 30. Torsdag d. 7.12.2006<br />
Møde nr. 36. Torsdag d. 12.1.2006<br />
Møde nr. 42. Tirsdag d. 24.1.2006<br />
Møde nr. 48. Torsdag d. 2.2.2006<br />
Møde nr. 50. Tirsdag d. 7.2.2006<br />
Møde nr. 56. Torsdag d. 23.2.2006<br />
Møde nr. 66. Tirsdag d. 28.3.2006<br />
Møde nr. 67. Onsdag d. 29.3.2006<br />
Møde nr. 71. Onsdag d. 5.4.2006<br />
Møde nr. 76. Torsdag d. 20.4.2006<br />
Side<br />
114<br />
af 116
Møde nr. 81. Fredag d. 28.4.2006<br />
Møde nr. 84. Torsdag d. 4.5.2006<br />
Møde nr. 86. Tirsdag d. 09.5.2006<br />
Møde nr. 92. Fredag d. 19.5.2006<br />
Møde nr. 93. Tirsdag d. 23.5.2006<br />
Møde nr. 95. Tirsdag d. 30.5.2006<br />
Møde nr. 98. Fredag d. 02.6.2006<br />
2005<br />
Møde nr. 4. Tirsdag d. 1.3.2005<br />
Møde nr. 9. Fredag d. 11.3.2005<br />
Møde nr. 9. Tirsdag d. 1.11.2005<br />
Møde nr. 10. Tirsdag d. 15.3.2005<br />
Møde nr. 16. Torsdag d. 31.3.2005<br />
Møde nr. 18. Tirsdag d. 05.4.2005<br />
Møde nr. 22. Fredag d. 25.11.2005<br />
Møde nr. 22. Tirsdag d. 19.4.2005<br />
Møde nr. 26. Onsdag d. 27.4.2005<br />
Møde nr. 28. Fredag d. 9.12.2005<br />
Møde nr. 29. Fredag d. 25.11.2005<br />
Møde nr. 31. Tirsdag d. 10.5.2005<br />
Møde nr. 34. Fredag d. 13.5.2005<br />
Møde nr. 35. Tirsdag d. 17.5.2005<br />
Møde nr. 42. Fredag d. 27.5.2005<br />
Møde nr. 46. Fredag d. 3.6.2005<br />
Møde nr. 47. Fredag d. 7.6.2005<br />
Møde nr. 49. Torsdag d. 9.6.2005<br />
Møde nr. 51. Tirsdag d. 14.6.2005<br />
Møde nr. 52. Onsdag d. 15.6.2005<br />
Møde nr. 53. Torsdag d. 16.6.2005<br />
Side<br />
115<br />
af 116