Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

sociokulturelle dimension anvender jeg elementer fra forskellige dele af nyinstitutionalismen.
Ifølge Fairclough er den sociokulturelle dimension det forklarende niveau. 24 Jeg mener dog, at
dette må være en teoretisk forestilling, da det sociokulturelle niveau principielt dækker over
alt i verden. Da det ikke er muligt at afdække alt i verden er en udtømmende forklaring ikke
praktisk muligt. Ved at afdække de, for problemstillingen, mest relevante aspekter af den
sociokulturelle dimension, bliver forståelsen for den diskursive praksis bedre – dog ikke
forklaret. Derfor har jeg tilføjet, at niveauet kun ’delvist’ er forklarende.
2.1 Den sproglige og strategiske konstruktion af lobbyismens rolle
Den tekstuelle og den diskursive dimension behandles som førnævnt sideløbende, idet man
ikke kan beskæftige sig med den tekstuelle dimension uden også at forholde sig til den
diskursive dimension. Den tekstuelle dimension analyseres via en beskrivende, lingvistisk
tekstanalyse, der leverer beskrivende dokumentation. 25 Den diskursive praksis analyseres
derimod via en fortolkende, intertekstuel analyse, der er på et højere abstraktionsniveau, og
derfor forudsætter den sociale og kulturelle baggrundsviden, jeg frembringer i analysen af
den sociokulturelle praksis i kapitel 4.
2.1.1 Lingvistisk analyse: At beskrive sprogbrug
Fairclough anviser en meget stor mængde metodiske, lingvistiske begreber, som tilmed ikke
altid er indholdsbestemt, hvilket gør KDA vanskeligt håndterbar. De fleste begreber har jeg
vurderet irrelevante for mit politologiske sigte, men enkelte har jeg anvendt for at kunne
dokumentere leksikaliseringer og i særlig grad for at kunne evaluere aktørernes tilslutning til
de udsagn, de kommer med. Disse er: Ordvalg, leksikalisering, modale adverbier og kategoriske
tidsangivelser. Ordvalg refererer til brugen af forskellige ord til at benævne samme
fænomen. 26 Eksempler herpå kan være ’interesserepræsentant’, ’lobbyist’ eller ’interessent’.
Leksikalisering refererer til betydningsgivning til de valgte ord. 27 Således analyserer man,
hvordan der alligevel menes noget forskelligt, når man anvender disse ord, der tilsyneladende
dækker over samme fænomen: Ikke-folkevalgtes påvirkning af den politiske
24 Fairclough 1992b: 10
25 Fairclough 2008: 130
26 Fairclough 2008: 34
27 Fairclough 2008: 33
Side 19
af 116