Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

More documents

Recommendations

Info

1.4 Specialets præmisser Præmisserne for at behandle ovenstående problemstilling er først og fremmest et socialkonstruktivistisk udgangspunkt og en heraf følgende forståelse af det bredt anvendte diskurs-begreb. Videre arbejder jeg ud fra særlige forståelser af begreberne lobbyisme og regulering, hvilke har betydning for analysen af de diskursive rammebetingelser for debat om regulering af dansk lobbyisme. 1.4.1 Mit socialkonstruktivistiske udgangspunkt: En social virkelighed, der ej kan erkendes Den fælles grundantagelse for al socialkonstruktivisme er, at virkeligheden frembringes og vedligeholdes af sociale praksisser, og at fænomener derfor ikke kan eksistere uafhængigt af de sociale praksisser, de er indlejret i. 15 Derfor er sociale praksisser kontingente, hvilket vil sige, at de ikke er nødvendige, ej heller universelle. Således kunne de være anderledes og afskiller sig også fra samfund til samfund og mellem kulturkredse. Denne opfattelse af sociale praksisser som kontingente er også grundlaget for min kritiske ambition, idet jeg, jf. afsnit 1.2, forsøger at demontere den eksisterende orden eller i det mindste vise, at den kan omgås. Jeg anlægger en moderat, epistemologisk socialkonstruktivisme, ifølge hvilken vores erkendelse af virkeligheden er socialt konstrueret, mens selve virkeligheden eksisterer uafhængigt heraf. Denne virkelighedsopfattelse står i modsætning til den ontologiske socialkonstruktivisme, som hævder, at også virkeligheden, og ikke kun erkendelsen heraf, er en social konstruktion. Den hollandske politolog Maarten Hajer beskriver forholdet mellem virkelighed og erkendelse i den epistemologiske socialkonstruktivisme således: ”To be sure, large groups of dead trees as such are not a social construct; the point is how one makes sense of dead trees.” 16 De døde træer kan være udtryk for et socialt problem som forurening, mens andre skyder skylden på tørke, kulde, vind eller blot alder. Når træernes død begrundes med forurening, indskrænker det mængden af mulige løsninger. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvordan fænomener i den materielle verden konstrueres socialt. Videre har der været døde træer i tusindvis af år. Det er altså en social konstruktion, at dette udgør et problem. Det er altså en social konstruktion, at lobbyismen i nogle lande udgør et problem og i andre (fx Danmark) ikke gør det. 15 Collin 2010: 230 16 Hajer 1993: 44 Side 9 af 116
1.4.2 Begrebsafklaring: Diskurs – et analytisk værktøj Begrebet diskurs tilskrives en lang række konfliktuerende og delvist overlappende definitioner afhængigt af, med hvilket videnskabsteoretisk udgangspunkt begrebet defineres. Min diskursforståelse stammer fra sociolingvistikken. Således forstår jeg diskurs som sprogbrug. Dette diskursbegreb er interessant i samfundsvidenskabelig optik, idet diskurs/sprogbrug både opfattes som konkret substantiv (’en diskurs’) og som handling. Diskurs som substantiv er således en særlig repræsentation af virkeligheden og dermed et forsøg på at udelukke andre mulige repræsentationer – eller i hvert fald gør dem mindre mulige. Samtidigt er diskurs en social og historisk situeret handling, medhvilken man kan påvirke sine omgivelser. Dvs. ved at tale virkeligheden på en bestemt, udøver man samtidigt en påvirkning heraf. Denne diskursopfattelse er formuleret af lingvisten Norman Fairclough, som med sin kritiske diskursanalyse (KDA) får lingvistisk orienteret sproganalyse til at spille sammen med social og politisk tænkning. Det gør han ved at sætte diskursteorien i dialektisk forhold til andre socialvidenskabelige teorier, hvilket gør KDA anvendelig og interessant fra et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Det er Faircloughs KDA, jeg tager udgangspunkt i, og herefter således også udelukkende denne jeg refererer til med forkortelsen KDA. Fairclough tydeliggør ikke, hvordan én diskurs i praksis afgrænses fra en anden, hvorfor KDA mangler operationalisering. Jeg vælger at se diskurser som analytisk konstruerede idealtyper, snarere end ’noget’ der findes ’derude’. Diskurs er altså for mig et værktøj snarere end et virkeligt fænomen. Hvordan diskurs konkret anvendes som analytisk værktøj, vender jeg tilbage til i afsnit 2.1 og afsnit 5.1. Jeg anlægger som sagt et moderat, epistemologisk socialkonstruktivistisk perspektiv, ifølge hvilken erkendelsen af virkeligheden er konstrueret, men ikke virkeligheden selv. Således findes der en materiel og social virkelighed, der rækker ud over det diskursive, og som det diskursive påvirkes af. Herved adskiller min diskursopfattelse sig fra de poststrukturalistiske tilgange til diskursteori, som eksempelvis Ernest Laclau & Chantal Mouffe og Foucault er repræsentanter for, idet sproget ikke udelukkende findes for sig selv, men også er repræsentationer af en materiel og social virkelighed, som det har et dialektisk forhold til, hvilket ovenstående Hajer-citat udtrykker. Det, der gør KDA interessant i forbindelse med lobbyisme, er, at det ikke alene er det diskursive, der konstruerer, idet der også eksisterer en virkelighed af sociale praksisser, som Side 10 af 116
Page 1 and 2: D E T S A M F U N D S V I D E N S K
Page 3 and 4: Indhold 1. Indledning: En fraværen
Page 5 and 6: 5.1.2 Virkelighedens Eksperter ....
Page 7 and 8: Olsen, 11 tidligere formand for Soc
Page 9: Mit speciale er primært af empiris
Page 13 and 14: lobbyisme, der udføres af offentli
Page 15 and 16: af den tekstuelle og den diskursive
Page 17 and 18: identificere. Dette er primært ske
Page 19 and 20: Forholdet mellem de tre dimensioner
Page 21 and 22: eslutningsproces. Disse forskellige
Page 23 and 24: Story lines trækker på flere fors
Page 25 and 26: Fairclough også ofte selv gør sig
Page 27 and 28: Ifølge den historiske institutiona
Page 29 and 30: det ikke-diskursive præcist refere
Page 31 and 32: forbindelse med relationer mellem r
Page 33 and 34: Med denne afgrænsning er det ikke
Page 35 and 36: Da jeg ønsker at forstå det diale
Page 37 and 38: Jeg har fravalgt dokumenter omhandl
Page 39 and 40: epræsentationen af virkeligheden i
Page 41 and 42: 3.6.2 Iterativ fortolkningsproces J
Page 43 and 44: 4. Lobbyismens historiske relation
Page 45 and 46: 4.2 Lobbyismen efter 1975 På tvær
Page 47 and 48: udformning, vurderes som betydeligt
Page 49 and 50: 4.3.3 Betydningen og fordelingen af
Page 51 and 52: er inddragelse via den parlamentari
Page 53 and 54: Fire overordnede indflydelsesstrate
Page 55 and 56: erhvervsorganisationerne ofte konta
Page 57 and 58: Det interessante er nu, hvorledes a
Page 59 and 60: konfronterende metoder, mens 3,4 pc
Page 61 and 62:
Alt i alt opfører lobbyisterne sig
Page 63 and 64:
Inddragelsen og indflydelsen af int
Page 65 and 66:
den. 145 Denne type argumenter forv
Page 67 and 68:
eller ubevidst, opfyldende de anvis
Page 69 and 70:
koalitioner i Folketinget vil denne
Page 71 and 72:
5.3.1a Virkelighedens Eksperter Sto
Page 73 and 74:
Det er dog ikke kun i udarbejdelsen
Page 75 and 76:
inddraget - et karakteristikum, der
Page 77 and 78:
ståsted. I stedet leksikaliseres d
Page 79 and 80:
Således opfattes det som politiker
Page 81 and 82:
Aktørerne er altså enige om, at p
Page 83 and 84:
opfatter dog netop disse Mørkets F
Page 85 and 86:
lobbyisternes adfærd, og ikke poli
Page 87 and 88:
Danmark har en helt anden åbenhed,
Page 89 and 90:
politikerne kommer med, som også s
Page 91 and 92:
opfattes regulering uhensigtsmæssi
Page 93 and 94:
6. Konklusion Mit ærinde har være
Page 95 and 96:
anvender for at reducere kompleksit
Page 97 and 98:
6.2 Konklusionens rækkevidde: Det
Page 99 and 100:
7. Litteraturliste Ahlsson, G. (199
Page 101 and 102:
Fairclough, N. (1992b). Introductio
Page 103 and 104:
Munk Christiansen, P., og Sonne Nø
Page 105 and 106:
Hungary. Lokaliseret d. 15. marts 2
Page 107 and 108:
Munk Christiansen, P. og Sonne Nør
Page 109 and 110:
Munk Christiansen, P. og Rommetvedt
Page 111 and 112:
Damgaard, Erik og Eliassen, Kjell A
Page 113 and 114:
Møde nr. 83. Tirsdag d. 27.4.2010
Page 115 and 116:
Møde nr. 50. Torsdag d. 1.2.2007 M
show all

Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?