Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

Story lines trækker på flere forskellige diskurser for at konstruere denne fortælling, men
udgør ikke en diskurs i sig selv. 32 En story line er altså en ultrakort fortælling, der samler
(nogle af) de forskellige diskurser inden for en diskursorden.
Funktionen af story lines er at skabe en fælles symbolsk referenceramme i forhold til et givent
fænomen. Story lines er kortfattede og abstrakte udtryk for en diskurs’ indhold, som flere
centrale aktører kan tilslutte sig. Et eksempel på en sådan story line kunne være fortællingen
om lobbyisme som ’Mørkets Fyrster’, som refererer til lobbyisme som skjult og
manipulerende påvirkning af den offentlige politiklægning. Problemet kunne i forlængelse
heraf være, at vælgerne ikke kan se, hvad der sker og dermed ikke har mulighed for at
modvirke indflydelsen og/eller at sanktionere. Mulige løsninger kunne være forskellige tiltag
for at øge gennemsigtigheden i den politiske beslutningsproces.
Story lines anvendes til at forklare komplekse problemstillinger, idet story lines som nævnt
fungerer ved at reducere et problems diskursive kompleksitet og dermed gøre problemet
mere forståeligt. 33 Gennem denne reducerede kompleksitet opstår en mulighed for at ’lukke’
et problem, hvilket vil sige, at opfattelsen af den virkelighed, der omgiver problemet, bliver
dominerende eller endda naturaliseres. At en virkelighedsopfattelse naturaliseres er
Faircloughs måde at betegne en altdominerende begrebsliggørelse af virkeligheden. Således
kan virkelighedsopfattelsen ikke længere – eller kun i begrænset omfang – udfordres af andre.
Den opfattes som ’sand’. Ofte vil der dog være flere konkurrerende story lines, som forskellige
aktører tilslutter sig og danner koalitioner på baggrund af. Således kunne en anden story line,
angående lobbyisme være historien om lovgivning som noget, der forberedes og
implementeres af embedsmænd i et elfenbenstårn uden kontakt til ’virkeligheden’. Et
problem i denne forbindelse kunne være, at eksempelvis erhvervslivet og dermed økonomien
lider unødvendig og ikke-intentionel overlast pga. uhensigtsmæssig lovgivning. I denne optik
har lobbyismen, som den svenske politolog Bo Rothstein skriver det, 34 været en mulig løsning
og ikke et problem i sig selv, idet lobbyister kan informere embedsværket om, hvad der
foregår ude i ’virkeligheden’, samt hvilke praktiske implikationer specifik lovgivning har.
32 Hajer 1995: 56
33 Hajer 1995: 62-64
34 Rothstein 1992: 346
Side 22
af 116