Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

More documents

Recommendations

Info

Folketinget har ikke sat emnet på dagsordenen og har altså heller ikke formelt afvist regulering. Derfor er det interessant, at Folketinget tilsyneladende samler sig om en konstruktion af lobbyismen som en løsning på en række problemer, og dermed ikke som noget, man ønsker at undgå (jf. afsnit 1.4.4), selvom de ikke nødvendigvis er enige om, hvad det er, lobbyismen løser. Det forekommer altså ikke umiddelbart relevant at tage en diskussion i Folketinget om, hvordan lobbyismen kan forhindres. Således udtaler Søren Espersen (SEP), at relationen mellem lobbyismen og det politiske system (hvordan man udnytter lobbyismen bedst muligt) er et interessant emne, som politikerne ”… bør diskutere alle andre steder end i Folketingssalen, hvor to store grupper står over for hinanden…” 147 . Der antages altså at være en universelt gældende ’bedste metode’, for hvordan man bør udnytte lobbyismen, som ikke afhænger af, hvilken farve ens politiske briller har – dvs. hvordan man ideologisk set ønsker det politiske system indrettet. Spørgsmålet om lobbyismens tilstedeværelse i det politiske system, opfattes altså i det store hele som et apolitisk spørgsmål. Den story line, der samler koalitionen lyder som følger: Det politiske system eksisterer særskilt fra og uden adgang til virkeligheden. Således kan politikerne eksempelvis ikke vide, hvilke problemer der eksisterer her, hvordan problemerne kan løses eller hvilke utilsigtede effekter lovgivning kan have ved implementering. Lobbyismen skaber altså både input og outputlegitimitet og er nyttige for de eksterne interesser såvel som politikerne. Lobbyismen er dermed et gode, både af ideelle og pragmatiske årsager. Lobbyismen har ikke nogle negative effekter i sig selv, men tillægges værdi i anvendelsen. Derfor må lobbyismen faciliteres ved at fjerne barrierer herfor. I det følgende vil jeg vise, hvordan folketingsmedlemmerne alle trækker på de to diskurser, Befolkningens Talerør og Virkelighedens Eksperter, for at blive enige om lobbyismen som et grundliggende gode, der ikke rummer godt eller ondt i sig selv, men som anvendes, og dermed tillægges værdi, af aktørerne. 147 Søren Espersen (DF). Møde nr. 81 (2011). Side 69 af 116
5.3.1a Virkelighedens Eksperter Story linen om lobbyismen som et redskab trækker på den virkelighedsopfattelse, at politikere og embedsmænd eksisterer adskilt fra og uden adgang til virkeligheden. Det fremgår eksempelvis, når Rasmus Prehn (RPR) henviser til ”… de mange kritiske høringssvar og henvendelser fra borgergrupper og interesseorganisationer, som tyder på, at det her forslag måske lyder lidt for godt, i forhold til, hvad der er sandt.” 148 Citatet viser en opfattelse af, at der lovgives efter, hvad der opfattes som sandheden, mens borgerne og interessegrupperne, i hvert fald i fællesskab, ved, hvad der er sandt. Derfor har politikere og embedsmænd brug for ”… de mennesker, som er ude i virkeligheden.” 149 Således anvendes det som kritikpunkt, når lovforslag ikke baseres på indlæg fra ’virkelighedens eksperter’, hvilket opfattes som ”… vigtig[t] af hensyn til den demokratiske proces.” 150 Afsenderen af dette udsagn, Lotte Thiim Bertelsen (LTB) anvender dog adverbiet principielt, det er således kun ’principielt’ vigtigt, hvilket bløder tilknytningen til udsagnet lidt op, idet det viser, at der kan være andre hensyn, der ikke i så høj grad forudsætter inddragelse af eksperter på virkeligheden. Lobbyismen konstrueres altså som noget, politikerne aktivt kan til- eller fravælge at lytte til, alt efter om de vurderer det som passende eller nødvendigt. Lobbyisterne antages desuden ikke så meget at påvirke det politiske indhold, men primært det tekniske, hvorfor lobbyismen ikke er problematisk, hvilket eksempelvis Line Barfod rammende beskriver således: ”Sådan er der på forskellige områder tekniske ting, som ikke har med vores politiske holdninger at gøre, men som er væsentlige, for at lovene kan fungere på den rigtige måde ude i samfundet.” 151 Ovenstående citat af RPR vidner, via brugen af verbet tyder, om en svagere tilknytning til udsagnet, end hvis han eksempelvis havde sagt, at høringsvarerne viste, at forslaget var for godt til at være sandt. Det er altså ikke sådan, at eksperterne fra virkeligheden nødvendigvis afspejler en sand virkelighed, hvilket jeg vil vende tilbage til i afsnit 5.4.2. Det opfattes dog som direkte underligt, hvis man slet ikke tager højde for den fremstilling af virkeligheden, man har fået leveret eller har indhentet. Anne Baastrup betegner dette som ”… en kilde til undren…” 152 , ligesom Torben Hansen beskriver, at ”… det er dybt besynderligt, at regeringen og Dansk Folkeparti i aftalen konsekvent ikke lytter […] til anbefalinger fra organisationer og 148 Rasmus Prehn (S). Møde nr. 18 (2010). Min markering. 149 Troels Lund Poulsen (V). Møde nr. 99 (2007). Min markering. 150 Lotte Thiim Bertelsen (SF). Møde nr. 10 (2005). 151 Line Barfod (EL). Møde nr. 81 (2011). 152 Anne Baastrup (SF). Møde nr. 53 (2005). Side 70 af 116
Page 1 and 2:
D E T S A M F U N D S V I D E N S K
Page 3 and 4:
Indhold 1. Indledning: En fraværen
Page 5 and 6:
5.1.2 Virkelighedens Eksperter ....
Page 7 and 8:
Olsen, 11 tidligere formand for Soc
Page 9 and 10:
Mit speciale er primært af empiris
Page 11 and 12:
1.4.2 Begrebsafklaring: Diskurs - e
Page 13 and 14:
lobbyisme, der udføres af offentli
Page 15 and 16:
af den tekstuelle og den diskursive
Page 17 and 18:
identificere. Dette er primært ske
Page 19 and 20: Forholdet mellem de tre dimensioner
Page 21 and 22: eslutningsproces. Disse forskellige
Page 23 and 24: Story lines trækker på flere fors
Page 25 and 26: Fairclough også ofte selv gør sig
Page 27 and 28: Ifølge den historiske institutiona
Page 29 and 30: det ikke-diskursive præcist refere
Page 31 and 32: forbindelse med relationer mellem r
Page 33 and 34: Med denne afgrænsning er det ikke
Page 35 and 36: Da jeg ønsker at forstå det diale
Page 37 and 38: Jeg har fravalgt dokumenter omhandl
Page 39 and 40: epræsentationen af virkeligheden i
Page 41 and 42: 3.6.2 Iterativ fortolkningsproces J
Page 43 and 44: 4. Lobbyismens historiske relation
Page 45 and 46: 4.2 Lobbyismen efter 1975 På tvær
Page 47 and 48: udformning, vurderes som betydeligt
Page 49 and 50: 4.3.3 Betydningen og fordelingen af
Page 51 and 52: er inddragelse via den parlamentari
Page 53 and 54: Fire overordnede indflydelsesstrate
Page 55 and 56: erhvervsorganisationerne ofte konta
Page 57 and 58: Det interessante er nu, hvorledes a
Page 59 and 60: konfronterende metoder, mens 3,4 pc
Page 61 and 62: Alt i alt opfører lobbyisterne sig
Page 63 and 64: Inddragelsen og indflydelsen af int
Page 65 and 66: den. 145 Denne type argumenter forv
Page 67 and 68: eller ubevidst, opfyldende de anvis
Page 69: koalitioner i Folketinget vil denne
Page 73 and 74: Det er dog ikke kun i udarbejdelsen
Page 75 and 76: inddraget - et karakteristikum, der
Page 77 and 78: ståsted. I stedet leksikaliseres d
Page 79 and 80: Således opfattes det som politiker
Page 81 and 82: Aktørerne er altså enige om, at p
Page 83 and 84: opfatter dog netop disse Mørkets F
Page 85 and 86: lobbyisternes adfærd, og ikke poli
Page 87 and 88: Danmark har en helt anden åbenhed,
Page 89 and 90: politikerne kommer med, som også s
Page 91 and 92: opfattes regulering uhensigtsmæssi
Page 93 and 94: 6. Konklusion Mit ærinde har være
Page 95 and 96: anvender for at reducere kompleksit
Page 97 and 98: 6.2 Konklusionens rækkevidde: Det
Page 99 and 100: 7. Litteraturliste Ahlsson, G. (199
Page 101 and 102: Fairclough, N. (1992b). Introductio
Page 103 and 104: Munk Christiansen, P., og Sonne Nø
Page 105 and 106: Hungary. Lokaliseret d. 15. marts 2
Page 107 and 108: Munk Christiansen, P. og Sonne Nør
Page 109 and 110: Munk Christiansen, P. og Rommetvedt
Page 111 and 112: Damgaard, Erik og Eliassen, Kjell A
Page 113 and 114: Møde nr. 83. Tirsdag d. 27.4.2010
Page 115 and 116: Møde nr. 50. Torsdag d. 1.2.2007 M
show all

Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?