Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

Fairclough også ofte selv gør sig skyldig i. 38 Fairclough pointerer dog selv, at ingen af de tre
dimensioner står i privilegeret position i forhold til de andre. Derfor antager jeg, at denne
mangel i Faircloughs analyser er udtryk for hans eget faglige ståsted, lingvistikken, og ikke, at
han opfatter den sociokulturelle dimension som mindre vigtig end de øvrige dimensioner.
Jeg skriver dog inden for politologien og har derfor i særdeleshed interesse i, hvordan den
tekstuelle og den diskursive dimension spiller sammen med den sociokulturelle dimension.
Ligeledes mener jeg, at det især er denne dimension, der er modellens styrke. Navnligt i
forbindelse med dansk lobbyisme som domæne, som jeg forventer i særlig grad er præget af
stiafhængighed grundet vores lange, danske tradition for at inddrage lobbyister i den politiske
beslutningsproces – den såkaldte skandinaviske korporatisme. Således mener jeg, at analysen
af mulighedsrummet angående regulering af lobbyisme vil blive styrket, når fortolkningen af
den diskursive praksis sker i lyset af en analyse af den sociokulturelle praksis, som i dette
speciale vil være af historisk karakter.
Forholdet mellem staten og lobbyister (oftest interesseorganisationer) er et klassisk
studieobjekt for statskundskaben. Alligevel er der ikke opnået konsensus om, hvorledes
relationen skal forstås og angribes teoretisk. Jeg vælger at tage udgangspunkt i de tre
abstraktionsniveauer, Fairclough inddeler den sociokulturelle dimension i. Disse er 1) den
umiddelbare, situationelle kontekst, 2), den bredere, institutionelle kontekst og 3) den helt
brede, samfundsmæssige og kulturelle kontekst. 39
Min problemstilling angår ikke en beslutning, der er blevet taget, men derimod en ikke-
beslutning om et socialt fænomen, der end ikke er lukket som problem. Derfor mener jeg ikke,
at det er meningsfuldt at tale om en umiddelbar, situationel kontekst. Lobbyismen, i min
brede forstand, har været en del af det danske, politiske system i over 100 år, hvorfor den
sociokulturelle praksis må forventes at favne bredt og dybt. Derfor bevæger jeg mig højere op
på abstraktionsniveau og foretager en analyse af den sociokulturelle praksis på det brede,
institutionelle niveau over tid.
38 Winther Jørgensen og Phillips 1999: 102-103
39 Fairclough 2008: 130
Side 24
af 116