Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr
Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr
Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
4.2 <strong>Lobbyismen</strong> efter 1975<br />
På tværs af case-studier mener Jens Blom-Hansen og Carsten Daugbjerg, ikke overraskende, at<br />
kunne konkludere, at lobbyismen har b<strong>et</strong>ydning for den førte politik, id<strong>et</strong> den præger<br />
dagsordener og mulige løsningsmodeller. 67 <strong>Lobbyismen</strong>s omfang har desuden vær<strong>et</strong> stigende<br />
i hele perioden. Således har der både vær<strong>et</strong> stadigt flere, der har søgt indflydelse, og den<br />
enkelte lobbyist har søgt indflydelse oftere. Stigningen var dog størst i 1970’erne og har<br />
herefter vær<strong>et</strong> aftagende <strong>–</strong> i hvert fald i de formelle kanaler. 68 Selvom lobbyismens intensit<strong>et</strong><br />
på alle måder tager til, virker problematikken med eksternes indflydelse på den politiske<br />
beslutningsproces altså ikke i sig selv særligt aktuel. Der har med andre ord ikke vær<strong>et</strong> nog<strong>et</strong><br />
brud på udviklingen i lobbyismens omfang, der kunne have udløst en opfattelse af <strong>et</strong> behov<br />
for regulering. Tværtimod synes lobbyismen omfangsmæssigt at gøre mindre opmærksom på<br />
sig selv i dag end tidligere, da niveau<strong>et</strong> er ved at flade ud.<br />
4.3 Et ideal om pluralisme<br />
Den danske, politiske kultur rummer <strong>et</strong> ideal om pluralisme og ligevægt i fordelingen af<br />
magten, samt at også niche-interesser får mulighed for at blive hørt. D<strong>et</strong>te kommer<br />
eksempelvis til udtryk via vores flerpartisystem (som eksempel på nog<strong>et</strong> ikke-diskursivt).<br />
Ideal<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> særligt udtalt efter jordskredsvalg<strong>et</strong> i 1973, hvor antall<strong>et</strong> af partier blev<br />
fordobl<strong>et</strong> fra 5 til 10. Hermed blev snævre interesser bedre repræsenterede. I relation til<br />
lobbyismen b<strong>et</strong>yder ideal<strong>et</strong> om pluralisme og den legitime var<strong>et</strong>agelse af selv snævre<br />
interesser, at flest muligt bør inddrages. D<strong>et</strong> er dog ikke sådan, at alle bør have lige stor<br />
indflydelse, hvilk<strong>et</strong> vores forholdstalsvalgsystem, som også er en ikke-diskursiv manifestation<br />
af <strong>et</strong> ideal, er udtryk for. Således bør ingen have privileger<strong>et</strong> adgang eller uforholdsmæssig<br />
meg<strong>et</strong> indflydelse på den politiske beslutningsproces i forhold til andre. Privileger<strong>et</strong><br />
inddragelse og særinteressers uforholdsvis store indflydelse er da også en af de bekymringer,<br />
flest folk<strong>et</strong>ingspolitikerne har angående lobbyismen, 69 hvilk<strong>et</strong> d<strong>et</strong> har vær<strong>et</strong> i hvert fald siden<br />
1980. Dog har der vær<strong>et</strong> en norm om hellere at inddrage for mange, end at risikere at nogle,<br />
der burde havde vær<strong>et</strong> inddrag<strong>et</strong>, ikke er blev<strong>et</strong> d<strong>et</strong>. 70 D<strong>et</strong>te vidner om forholdsvis vide<br />
67 Blom-Hansen og Daugbjerg 1999: 216 og Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 179- 186<br />
68 Munk Christiansen 1995: 441<br />
69 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 191<br />
70 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2003a: 91-93<br />
Side 44<br />
af 116
Change language