Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

Hajers begreber indhenter jeg, fordi den tillader et blik for aktørers aktive rolle i forbindelse
med konstruktioner af virkelighedsopfattelser, som KDA ellers er blind for. Faircloughs
tredimensionelle model viser ikke, hvorledes aktører spiller en rolle i den diskursive praksis.
Tværtimod er aktører slet ikke nævnt i modellen og fremstår altså passive. Jeg forstår dog
forholdet mellem diskurser og aktører således, at den diskursive orden udgør rammen for
centrale aktørers forhandlinger om en politisk konsensus om et givet policy-output. Hajer
opfatter aktører som”… active, selecting and adapting thoughts, mutating and creating them, in
the continued struggle for argumentative victory against rival thinkers.” 29 Hajer introducerer
begreber til diskursanalysen, som netop muliggør et blik for aktørers rolle i forbindelse med
at opretholde og ændre den diskursive orden: den modsætningsfyldte og komplekse
konfiguration af diskurser inden for et socialt område (jf. afsnit 1.5.1).
Ifølge Hajer kan aktørerne, via argumentative strategier, udnytte flertydigheder i diskurser
for at påvirke disse i nye retninger. 30 Mulighedsrummet for regulering af lobbyisme formes og
ændres således i samspil mellem aktørernes strategiske interventioner og de
institutionaliserede diskurser og ikke-diskurser, der på forhånd eksisterer angående
lobbyismen. Aktørerne er altså selv med til at forme og ændre det mulighedsrum, der findes
angående regulering af lobbyisme, men er begrænset af eksisterende institutioner angående
lobbyismen, der lægger stier for videreudvikling af mulighedsrummet. Hajer anvender
begreberne story lines og diskurskoalitioner til at vise, hvilken aktiv rolle aktører har i den
diskursive praksis. Disse begreber vil jeg nu redegøre for, da de udgør mine vigtigste
værktøjer i min intertekstuelle analyse af den diskursive praksis.
2.1.2a Story lines – fortællinger om lobbyisme
Når et fænomen som lobbyisme behandles diskursivt, præsenterer aktører forskellige
diskursive elementer som narrativer. Her kombineres elementer af de forskellige diskurser til
et sammenhængende hele, hvormed den diskursive kompleksitet skjules. Sådanne narrativer
kalder Hajer story lines. 31 En story line adskiller sig fra en diskurs ved at være en specifik
fortælling om et specifikt problem og problemets løsning.
29 Hajer 1995: 54
30 Hajer 1995: 63
31 Hajer 1993: 47
Side 21
af 116