Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

Mit ærinde er ikke at bidrage til viden om, hvad der kendetegner den sociale praksis angående
lobbyisme, men at afdække hvordan denne praksis konstruerer mulighedsrummet for
regulering heraf. Derfor analyseres den sociokulturelle praksis ved hjælp af indholdsanalyse
af eksisterende studier af lobbyismen, bedst kategoriseret som dokumentanalyse.
Herigennem vil jeg følge udvikling over tid med henblik på at identificere stabilitet og
forandring inden for den sociokulturelle praksis og opnå forståelse af, hvad det er for
institutioner, der påvirker mulighedsrummet for formel regulering af lobbyisme i dag.
Ofte springes der let henover metodeovervejelserne i forbindelse med denne slags analyser,
der, grundet deres hyppige forekomst i samfundsvidenskaben, opfattes som trivielle. 47
Analysemetoden giver dog anledning til flere metodiske udfordringer, der er værd at forholde
sig til, hvilket jeg vil gøre efter en tidsmæssig afgrænsning af analysen.
3.3 Tidsmæssig afgrænsning
Lobbyisme har, under forskellige kaldenavne, været genstand for politologiske studier i
hundrede år. 48 Således siges den amerikanske politolog Arthur Bentley at have grundlagt
interessegruppeforskningen allerede i 1908, hvor han skrev bogen The Process of
Government. 49 Også den danske debat om lobbyisters magtposition i forhold til den politiske
beslutningsproces har eksisteret længe. Således havde Folketinget allerede i december 1937
en principiel debat om organisationers rolle og ansvar i forbindelse med de politiske
beslutninger, idet landbrugets organisationer kort forinden i udbredt grad havde påvirket
forhandlingerne om ændring af gældende kornordninger. 50
Min undren udspringer af den danske tilslutning til de initiativer for regulering af lobbyisme i
EU, som blev lanceret som en del af det Europæiske Åbenhedsinitiativ d. 9. november 2005, og
den fraværende debat om dansk regulering af lobbyisme i perioden herefter. Derfor afgrænser
jeg mig til at afdække konstruktionen af lobbyismen efter denne lancering – altså perioden d.
9. november 2005 til d. 31. maj 2011 (begge datoer inklusive).
47 Lynggaard 2010: 137
48 Binderkrantz 2005b: 25
49 Bentley (1908). Det er omdiskuteret, om Bentley også skal regnes som grundlæggeren af de pluralistiske
paradigmer, idet Bentleys interessegruppebegreb adskiller sig fra pluralisternes (Binderkrantz 2005b: 26) og
mere minder om marxisternes gruppebegreb.
50 Buksti 1982a: 2. Emnet har muligvis været diskuteret tidligere. Pointen er imidlertid den samme:
Opmærksomheden på eksternes påvirkning af den politiske beslutningsproces er langt fra ny.
Side 33
af 116