Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

3.5 Kildekritik og gyldighed
Evalueringer af dansk forskning fastslår, at gode, kvalitative studier især handler om graden
af metodisk refleksion. 59 Især skal det være mulig for læseren af tage kritisk stilling til
undersøgelsens resultater, men også af hensyn til andre, der anvender specialets design som
inspiration er gennemsigtighed og gennemskuelighed er værd at stræbe efter. I de næste to
afsnit vil jeg redegøre for, hvilken virkelighed jeg opnår viden om, ved at anvende den empiri
jeg har valgt.
3.5.1 Studier af lobbyismen: At fortolke fortolkninger
Grundet det historiske element i analysen af den sociokulturelle kontekst, har jeg ikke direkte
adgang til den empiri, der er nødvendig for analysen. Derfor foretager jeg et indirekte studium
af empirien ved at analysere den fremstilling af lobbyismen, der allerede findes i den
politologiske vidensbase – en såkaldt dokumentanalyse. Hermed forsøger jeg altså at sige
noget om virkeligheden på baggrund af tertiære dokumenter – dvs. allerede analytiske
bearbejdninger af begivenheder, der allerede har fundet sted. Jeg fortolker altså andres
fortolkninger af den sociale virkelighed, idet virkeligheden, som før nævnt, ikke kan erkendes
objektivt – heller ikke af videnskabsfolk. Eksempelvis handler det meste politologiske
litteratur om lobbyisme i Danmark om interessegrupper og organisationer. Det betyder dog
ikke, at der nødvendigvis ikke har været andre former for lobbyisme i Danmark. Således viser
en spørgeskemaundersøgelse fra 1970’erne, at en tredjedel af alle kontakter til
centraladministrationen blev foretager af individer (fx virksomheder). 60 Videnskaben har blot
ikke haft blik herfor – muligvis fordi den empiriske dækning i høj grad har taget
udgangspunkt i den samme meget sparsomme data, der har været til rådighed 61.
I analysen af tekst og diskurser fortolker jeg også fortolkninger. Her er mit ærinde dog også at
afdække disse fortolkninger. I analysen af den sociokulturelle praksis er mit ærinde derimod
at fortolke den sociale virkelighed. Min analyse er derfor ikke en fortolkning af, hvordan den
sociokulturelle praksis angående lobbyisme har været, men snarere en fortolkning af, hvilken
mening videnskaben har tilskrevet lobbyismen. Denne viden er dog frembragt ud fra de
samme kvalitetskriterier, som jeg selv arbejder med, hvorfor den eksisterende
59 Se fx Olsen (2002) og Olsen (2003)
60 Damgaard og Eliassen (1978)
61 Munk Christiansen og Sidenius 2000: 305-306
Side 37
af 116