Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

More documents

Recommendations

Info

6.3 Perspektivering: Hvad vi stadigt ikke ved Det er kendetegnende for al samfundsvidenskabelig analyse, at man må vælge at se noget bestemt og hermed erkende, at der er mange aspekter, man bliver blind for. En lang række vigtige spørgsmål forsøger jeg ikke at belyse. Diskursteorien er nyttig i forbindelse med ’hvad’ og ’hvorledes’ spørgsmål. Diskursteorien falder dog til kort, når det angår spørgsmål om ’hvorfor’. Denne mangel udbedres til dels af ved inddragelsen af den sociokulturelle dimension. Således øger det eksempelvis forståelsen af, hvorfor fortællingen om Mørkets Fyrster afvises som hypotetisk, at vi ved, at lobbyisterne primært anvender dialogbaserede metoder, mens konfrontatoriske metoder er sjældne. Min afgrænsning til en dansk kontekst betyder dog, at jeg ikke opnår forståelse for, hvorfor det danske mulighedsrum tilsyneladende adskiller sig fra andre politiske systemers. Således ville en komparative analyse af eksempelvis EU og Danmark kunne bidrage yderligere til forståelsen af fraværet af (debat om) regulering af lobbyisme i Danmark. Et perspektiv som bliver endnu mere interessant set i lyset af argumenterne om en særlig dansk åbenhed og tillid. Jeg har foretaget en analyse af det eksisterende mulighedsrum for regulering af lobbyismen – dvs. en slags øjebliksbillede. Jeg har dog ikke set på de forudgående diskursive kampe, hvilket ville kunne bidrage til en forståelse af, hvorfor mulighedsrummet er konstrueret, som det er. Hvis opfattelsen af behovet for en ny policy, og muligheden for at diskutere dette, betinges af en stiafhængig diskursiv ramme, der sammenfattes i en story line, er det i et demokratisk perspektiv interessant, hvordan rammen konstrueres, og hvem der deltager i konstruktionen. Endnu et forslag til videre studier kunne derfor være, via backward-mapping, at afdække, hvilke aktører der har påvirket politikernes virkelighedsopfattelser, så det eksisterende mulighedsrum er fremkommet. Side 97 af 116
7. Litteraturliste Ahlsson, G. (1998). Rätslig reglering av lobbning inom EU. I: G. Ahlsson, J. H. Bergström, A. Sundström, og D. Pamlin (red.): Lobbning. (pp. 147-188). Stockholm: Demokratiutredningen. Bentley, A. F. (1908). The process of government. Chicago: University of Chicago Press. Binderkrantz, A. (2005b). Magtens Midler. Århus: Politica. Binderkrantz, A. og Munk Chrisiansen, P. (2010). Tordenskjoldssoldater. Interesseorganisationerne i medierne. Politica, vol. 42(1), (pp. 27-48). Blom-Hansen, J. (2000). Still corporatism in Scandinavia? A survey of recent empirical findings. Scandinavian Political Studies, vol. 232(2), pp. 157-181. Blom-Hansen, J. (2001). Organized Interests and the State. A disintegrating relationship? Evidence from Denmark. European Journal of Political Research, vol. 39(3), pp. 391-416. Blom-Hansen, J. og Daugbjerg, C. (1999). Magtens organisering. I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. Stat og interesseorganisationer i Danmark. (pp. 205- 216). Århus: Systime. Blom-Hansen, J., og Worsøe Laursen, S. (1999). Økonomisk politik: Interesseorganisationerne sat uden for døren? I: J. Blom-Hansen og C. Daugbjerg (red.): Magtens organisering. (pp. 180- 204). Århus: Systime. Boye, M., og Hauxner, K. (2000). Institutioner. I: T. Knudsen (red.): Kernebegreber i statskundskab. (pp. 19-36). København: Forlaget Thomsen. Boysen, M. (2007, 14. januar). Lobbyister vil puttes i register. Nyhedsavisen, 1. sektion, s. 9. Buksti, J. A. (1980). Organisationerne, den politiske proces og samspillet med samfundsudviklingen. I: J. A. Buksti (red.): Organisationer under forandring: studier i organisationssystemet i Danmark. (pp. 9-33). A rhus: Politica. Buksti, J. A. (1982a). Organisationer og offentlig politik. Interesseorganisationernes deltagelse i den politiske beslutningsproces i Danmark og den danske forskningsmæssige udvikling på området. Arbejdspapir. Buksti, J. A. (1982b). Interesseorganisationer og organisationsforskning. Politica, vol. 14(4), pp. 44-74. Side 98 af 116
Page 1 and 2:
D E T S A M F U N D S V I D E N S K
Page 3 and 4:
Indhold 1. Indledning: En fraværen
Page 5 and 6:
5.1.2 Virkelighedens Eksperter ....
Page 7 and 8:
Olsen, 11 tidligere formand for Soc
Page 9 and 10:
Mit speciale er primært af empiris
Page 11 and 12:
1.4.2 Begrebsafklaring: Diskurs - e
Page 13 and 14:
lobbyisme, der udføres af offentli
Page 15 and 16:
af den tekstuelle og den diskursive
Page 17 and 18:
identificere. Dette er primært ske
Page 19 and 20:
Forholdet mellem de tre dimensioner
Page 21 and 22:
eslutningsproces. Disse forskellige
Page 23 and 24:
Story lines trækker på flere fors
Page 25 and 26:
Fairclough også ofte selv gør sig
Page 27 and 28:
Ifølge den historiske institutiona
Page 29 and 30:
det ikke-diskursive præcist refere
Page 31 and 32:
forbindelse med relationer mellem r
Page 33 and 34:
Med denne afgrænsning er det ikke
Page 35 and 36:
Da jeg ønsker at forstå det diale
Page 37 and 38:
Jeg har fravalgt dokumenter omhandl
Page 39 and 40:
epræsentationen af virkeligheden i
Page 41 and 42:
3.6.2 Iterativ fortolkningsproces J
Page 43 and 44:
4. Lobbyismens historiske relation
Page 45 and 46:
4.2 Lobbyismen efter 1975 På tvær
Page 47 and 48: udformning, vurderes som betydeligt
Page 49 and 50: 4.3.3 Betydningen og fordelingen af
Page 51 and 52: er inddragelse via den parlamentari
Page 53 and 54: Fire overordnede indflydelsesstrate
Page 55 and 56: erhvervsorganisationerne ofte konta
Page 57 and 58: Det interessante er nu, hvorledes a
Page 59 and 60: konfronterende metoder, mens 3,4 pc
Page 61 and 62: Alt i alt opfører lobbyisterne sig
Page 63 and 64: Inddragelsen og indflydelsen af int
Page 65 and 66: den. 145 Denne type argumenter forv
Page 67 and 68: eller ubevidst, opfyldende de anvis
Page 69 and 70: koalitioner i Folketinget vil denne
Page 71 and 72: 5.3.1a Virkelighedens Eksperter Sto
Page 73 and 74: Det er dog ikke kun i udarbejdelsen
Page 75 and 76: inddraget - et karakteristikum, der
Page 77 and 78: ståsted. I stedet leksikaliseres d
Page 79 and 80: Således opfattes det som politiker
Page 81 and 82: Aktørerne er altså enige om, at p
Page 83 and 84: opfatter dog netop disse Mørkets F
Page 85 and 86: lobbyisternes adfærd, og ikke poli
Page 87 and 88: Danmark har en helt anden åbenhed,
Page 89 and 90: politikerne kommer med, som også s
Page 91 and 92: opfattes regulering uhensigtsmæssi
Page 93 and 94: 6. Konklusion Mit ærinde har være
Page 95 and 96: anvender for at reducere kompleksit
Page 97: 6.2 Konklusionens rækkevidde: Det
Page 101 and 102: Fairclough, N. (1992b). Introductio
Page 103 and 104: Munk Christiansen, P., og Sonne Nø
Page 105 and 106: Hungary. Lokaliseret d. 15. marts 2
Page 107 and 108: Munk Christiansen, P. og Sonne Nør
Page 109 and 110: Munk Christiansen, P. og Rommetvedt
Page 111 and 112: Damgaard, Erik og Eliassen, Kjell A
Page 113 and 114: Møde nr. 83. Tirsdag d. 27.4.2010
Page 115 and 116: Møde nr. 50. Torsdag d. 1.2.2007 M
show all

Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?