Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

overensstemmelse med det danske ideal om ligelig fordeling af magten og pluralistisk
inddragelse end tidligere.
Det kan dog ikke på denne baggrund konkluderes, at ressourcer ikke er betydningsfulde.
Ressourcesvage lobbyister er sjældnere inddraget i de formelle kanaler (råd, nævn, udvalg,
høringer, arbejdsgrupper i folketinget mv.) end ressourcestærke, 95 og særligt økonomiske
ressourcer har i dag endnu større betydning end i 1970’erne. 96 Således vil ressourcestærke
ideologiske interesser være bedre inddraget end ressourcesvage økonomiske interesser –
uanset om man ser på de formelle eller uformelle kanaler.
Man kunne have en forventning om, at de ressourcesvage organisationer, ville kompensere
for den manglende inddragelse i de øvrige kanaler ved øget aktivitet i de uformelle kanaler
(mail-korrespondance med embedsmænd og politikere, uformel vidensudveksling,
telefonopkald, mediekampagner mv.). Dette var da i en vis grad også tilfældet i 1990’erne,
hvor lobbyisterne var ligegodt stillede i forhold til den uformelle påvirkning. 97 I det nye
årtusinde er det dog især de organisationer, der har privilegeret adgang til de direkte kanaler
(til embedsmænd og politikere), der også søger indflydelse via eksempelvis mobilisering af
medlemmer og borgere til brevskrivningskampagner og demonstrationer. 98 Overordnet
hænger det i dag således sammen, at jo mere man anvender én type strategi, desto større er
sandsynligheden for, at man også anvender andre strategier.
Ressourcer spiller altså stadigt, og i øget omfang, en rolle. Blot synes ressourcerne at være
bedre fordelt på hhv. økonomiske og ideologiske interesser. Dette kan muligvis hænge
sammen med, at de ideologiske organisationer har fået større økonomisk råderum
eksempelvis ved at øge deres medlemskreds eller forhøje deres medlemsbidrag. En anden
forklaring kunne være, at også andre ressourcer som troværdighed, anciennitet,
repræsentativitet, intellektuelle ressourcer, snilde og effektivitet spiller en rolle. Således er
dette aspekter, som politikere og embedsmænd lægger vægt på, når de vurderer, hvilke
interesser de ønsker at inddrage, hvilket jeg vil komme nærmere ind i afsnit 4.4.1.
Økonomiske ressourcer har ikke kun betydning for muligheden for inddragelse. Idet det især
95 Munk Christiansen og Sonne Nørgaard 2004: 426 (organisationers lobbyisme) og Munk Christiansen og Sonne
Nørgaard 003b: 149 (virksomhedslobbyisme)
96 Fivelsdal, Beck Jørgensen og Daugaard Jensen 1979: 75, Grønnegård Christensen 1989: 330, Munk Christiansen
og Sonne Nørgaard 2003a: 29 og 152
97 Munk Christiansen 1999: 256-257
98 Binderkrantz 2005b: 213
Side 49
af 116