Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

koalitioner i Folketinget vil denne forståelse bidrage til forståelsen af, hvorfor den
dominerende koalition, der ikke opfatter regulering som meningsfuld, har vundet den
diskursive kamp om konstruktionen af mulige og passende løsninger i forbindelse med at
fjerne de ’barrierer’, koalitionen oplever, der findes for brugen af lobbyismen.
5.3.1 Et samlet Folketing: Redskabsfortællingen
Den overordnede konklusion på analysen af den sociokulturelle praksis var, at lobbyismen
generelt er nogenlunde i overensstemmelse med grundliggende, danske idealer, og at der
indtil videre ikke har været de helt store brud på de traditioner, der findes i relationen, og
som oftest går mere end hundrede år tilbage i tiden. På flere områder er relationens
karakteristika endda blevet endnu bedre samstemmende med idealerne end tidligere.
Eksempelvis er inddragelsen blevet mere pluralistisk, og der er bedre mulighed for, at
interesser, som alligevel er ekskluderede fra de direkte indflydelseskanaler, kan søge
indflydelse af andre veje – også selvom de oftest ikke benytter sig af disse andre veje i samme
omfang, som de, i forvejen inkluderede, gør. Desuden er det et fåtal, der anvender
konfrontatoriske eller direkte ulovlige metoder. I stedet er relationen mellem lobbyister og
det politiske system præget af samarbejde, deliberation og søgen efter konsensus via dialog,
hvilket er en videreførelse af de normer, der blev grundlagt allerede i forbindelse med Den
Store Depression i 1930’erne – måske endda tidligere (jf. afsnit 4.1).
I lyset af denne viden om den sociokulturelle praksis, forekommer det ikke overraskende, at
folketingsmedlemmerne i hele perioden grundliggende har været enige om, at lobbyismen er
et demokratisk gode. Således findes der i Folketinget én samlet koalition, der opfatter
lobbyismen som en løsning, og som italesætter relationen mellem lobbyister og det politiske
system via diskurserne: Befolkningens Talerør og Virkelighedens Eksperter. Jeg har valgt at
kalde den story line, der samler Folketinget, for Redskabs-fortællingen. Det har jeg valgt, fordi
aktørerne samler sig om en forståelse af lobbyismen som et redskab, der anvendes af enten
politikerne eller eksterne interesser.
Det er interessant for forståelsen af, hvorfor den danske lobbyisme ikke er konstrueret som
noget, der kræver regulering, som det er tilfældet mange steder i udlandet, at Folketinget
tilsyneladende deler denne story line. Det er det, fordi der er tale om en ikke-beslutning.
Side 68
af 116