Lobbyismen – et apolitisk emne - Dr

studium, jeg har læst, fungeret som et slags pilotstudium, som næste studium er blevet
fortolket i lyset af og fremdeles. Da teksterne er læst i nogenlunde kronologisk rækkefølge, er
fortolkninger af teksterne hele tiden sket med udgangspunkt i metafortolkninger af tidligere
tekster. Institutioner er derfor identificerede med samme historiske viden, som
institutionerne, af aktørerne, er blevet videreført i lyset af. Desuden har jeg en række
forhåndsforventninger til teksten, som stammer fra den viden om debatten mellem
eksempelvis elitister, pluralister, korporatisme-teoretikere, netværksteoretikere mv., som jeg
har læst gennem min studietid.
Min fortolkning styrkes af, at jeg gennem mit studium er trænet i at læse netop akademiske
tekster, og at jeg derfor er bekendt med sprogbrug, såvel som de præmisser i form af
videnskabelige kvalitetskriterier, som teksterne er blevet til under. Videre er langt
størstedelen af studierne foretaget af politologer og sociologer, som jeg overordnet deler den
teoretisk forhåndsviden med, som fortolkningen af den sociale virkelighed er blevet til under.
Kun enkelte studier er foretaget af forskere fra andre videnskaber (dog stadig
samfundsvidenskaber), som jeg i mindre grad deler teoretisk forhåndsviden med.
En udfordring har været, at analyseobjektet ikke altid har været helt det samme i studierne.
Næsten alle studier har fokuseret på interesseorganisationer, mens virksomheder oftest blot
er nævnt i indledningen, perspektiveringen eller slet ikke. Desuden anvender forskerne
forskellige begreber til at beskrive samme fænomen, og omvendt også samme begreb om
forskellige fænomener. Således refererer nogle forskere eksempelvis til konsulentfirmaer, når
de anvender begrebet ’lobbyisme’, mens andre udelukkende refererer til illegitim
interesserepræsentation. Jeg har, i det omfang det har været muligt, oversat terminologien i
alle studierne, så den bliver ens, hvormed studierne i højere grad bliver sammenlignelige.
Deterministisk sammenligning er dog ikke med sikkerhed muligt, da jeg ikke kan være helt
sikker på, hvem forskerne har analyseret, når de har analyseret hhv. ’lobbyister’,
’interesserepræsentanter’, ’interessegrupper’, ’interesseorganisationer’, ’public affairs-
konsulenter mv.
Side 39
af 116