UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

6.2.1 Kunstmuseer
Statens Museumsnævn udarbejdede i 1999 en redegørelse over
kunstmuseernes indkøb i tiårsperioden 1989-98. Redegørelsen
viste, at der på de statsanerkendte kunstmuseer i den nævnte periode
blev erhvervet i alt ca. 1.700 malerier, samt et ikke opgjort
antal skulpturer, tegninger, grafik og fotos. For maleriernes vedkommende
var tilvæksten fordelt på i alt 33 kunstmuseer, dvs. en
tilvækst på i gennemsnit 5 malerier om året pr. museum. For skulpturer/installationers
vedkommende blev antallet af erhvervelser
skønnet til at være af samme omfang.
Indsamlingen vil være præget af meget få anskaffelser inden for
ældre perioders billedkunst, idet kunstmuseernes samlinger set
under ét allerede er repræsentative for disse perioder.
I kraft af deres samlingers unikke karakter har kunstmuseerne ikke
et stort behov for at foretage kassationer. Den årlige tilvækst til
samlingerne er generelt lille, hvortil kommer, at den eksisterende
arbejdsdeling museerne imellem virker som en præventiv kassationsstrategi.
Ved at foretage så velovervejede erhvervelser som
muligt er der taget skridt til at undgå, at overflødige genstande indgår
i samlingerne.
Den landsdækkende koordinering af de statsanerkendte kunstmuseers
godkendte ansvarsområder, der finder sted med udgangspunkt
i museumsloven, er et vigtigt redskab til at tilvejebringe det
fornødne grundlag for en kvalificeret udbygning af samlingerne.
6.2.2 Kulturhistoriske
museer
Der foreligger ikke, som for kunstmuseerne, opgørelser over de
kulturhistoriske museers tilvækst. Der kan derfor kun foretages et
skøn. I gennemsnit kan tilvæksten anslås til 300-500 genstande
pr. år for hvert af de museer. Dvs. en samlet tilvækst på mellem
30.000 og 50.000 genstande årligt.
Der er, ud over rent geografisk, ikke gennemført en nøjere arbejdsdeling
vedrørende de kulturhistoriske museers indsamling, idet det
dog kan bemærkes, at der findes en generel tendens til specialisering,
herunder på regionalt plan, samt en række specialmuseer og
branchemuseer, der fokuserer på særlige temaer og genstandsgrupper.
Der er i særlig grad behov for en udbygget arbejdsdeling for så
vidt angår indsamling og dokumentation af det sidste hundrede
års kulturhistorie. Denne arbejdsdeling og koordinering må bl.a.
102 Udredning om bevaring af kulturarven