UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

• A-arkivalier er arkivalier, der er
forskningsmæssigt højt prioriteret
og/eller er ældre end 1660
og/eller har en høj brugsfrekvens
og/eller fungerer som nøgle (adresseringskomponenter)
til andre arkivalier.
• B-arkivalier er arkivalier, der ikke er A-arkivalier.
• M-arkivalier eller museale arkivalier betegner arkivalier, hvis
fysiske fremtræden er af særlig karakter, f.eks. de originale
grundlove, traktater, pergamentbreve m.v.
Den anvendte klassificering er ikke direkte sammenlignelig med
den klassificering, som udvalget har bragt i anvendelse på genstande
i øvrigt, men M-arkivalier svarer overvejende til genstande,
der er af enestående national betydning.
Som følge af Statens Arkivers kassationspolitik er både A- og B-
arkivalier per definition af væsentlig national betydning.
Resultaterne af Statens Arkivers tilstandsvurdering i 1999 viste en
fordeling mellem A-, B- og M-arkivalier på henholdsvis ca. 17, 81
og 2 pct.
I 1999 blev bevaringstilstanden vurderet ved en undersøgelse, baseret
på statistisk tilfældigt udvalgte stikprøver. Udvælgelsesmetoden
sikrede, at der ikke kom en overrepræsentation af særligt spektakulære
eller særligt svært skadede arkivalier. 5
Undersøgelsen viste, at 72 pct. af de totale samlinger var i en formidlingsegnet
tilstand, dvs. at arkivalierne kunne benyttes på læsesalene.
I denne del er indbefattet den del af samlingerne, der bestod
af ældre arkivpakker (pap og snor), som på grund af den risiko,
denne pakkemetode indebærer for skader, ikke kan karakteriseres
som bevaringsmæssigt tilfredsstillende. Godt 2/3 af samlingerne
befandt sig i en tilfredsstillende bevaringsmæssig tilstand, dvs. også
med forsvarlig indpakning. Der er her ikke taget hensyn til den
langsigtede selvnedbrydende proces i syreholdigt papir.
5
Statens Arkivers “Tilstandsvurdering”, København 1999.
48 Udredning om bevaring af kulturarven