UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN
UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN
UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
vil kunne imødekommes. Dette gælder også for arkivmateriale. I

omkring 1/3 af de kulturhistoriske lokalmuseer indgår også lokalhistoriske

arkiver som en del af museets samling, men derudover

har formentlig alle museer arkivfonde som en del af de samlinger,

de har hjemtaget. Kunstneres privatarkiver er ofte tilgået kunstmuseerne.

Substitution

Der arbejdes ikke på museumsområdet med substitution i egentlig

forstand, eftersom man altid vil bevare originalmaterialet, men der

fremstilles i begrænset omfang af formidlings- og beskyttelseshensyn

tredimensionelle, fotografiske eller digitaliserede kopier, hvor

dette kan være en relevant løsning på et udstillings- eller udlånsproblem.

Konservering

Efter museumsloven er det enkelte museum ansvarligt for bevaring

inden for sit ansvarsområde. Det påhviler således museet at bevare

samlingerne, dvs. såvel konservere dem i fornødent omfang som

opbevare dem under forsvarlige vilkår, såvel under udstilling som

magasinering. Statens tilskud gives til museets drift generelt, som

en supplering af ikke-statslige tilskud, og ikke til specifikke formål.

Det er dermed museets ledelses ansvar at tilrettelægge museets drift

inden for det givne budget på en sådan måde, at også bevaringsopgaven

varetages.

Det er en følge af museumslovens tilskudsordning efter §15, at der

inden for et givet tilskudsloft ydes tilskud i forhold til ikke-statslige

tilskud, og at niveauet for museets drift og samlede opgaveløsning

bestemmes af den almindeligvis lokale tilskudsgiver, dvs. primærkommunen.

Bevaringen, dvs. såvel konservering som magasinering,

må derfor, som museets andre opgaver, karakteriseres som en lokal

opgave, hvortil der ydes et ikke-øremærket statsligt tilskud.

Der er ved revisionen af museumsloven i 2001 fastlagt et minimum

for størrelsen af det ikke-statslige tilskud, som et statsanerkendt

museum forudsættes at modtage for at kunne drives med tilfredsstillende

kvalitet. Dette tilskudsminimum, som er på 1,2 mio. kr.,

vil træde i kraft i 2004 og vil blive fulgt op af en kvalitetsvurdering

af de enkelte museer ved Kulturarvsstyrelsen.

Bevaring af den fysiske kulturarv 105