UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

More documents

Recommendations

Info

Udvalget finder derfor ikke, at det udfra en samlet betragtning på nuværende tidspunkt vil være muligt at etablere en onlineadgang til pligtafleveret digitalt materiale for almenheden. Men udvalget anbefaler, at ministeriet nøje følge udviklingen m.h.p. at arbejde for en udvidelse af onlineadgangen. Udvalget vurderer, at adgangen til de indsamlede digitale materialer på faste medier på kort sigt er sikret tilfredsstillende. På meget lang sigt forsvinder en del af rettighedsproblemerne i forhold til at gøre materialet tilgængeligt. 6.4 Udlån af digitale pligtafleverede materialer på faste medier Udvalget vurderer dog, at der kan være problemer forbundet med tilgængeligheden af digitalt materiale på faste medier på mellemlangt sigt. Der er risiko for, at digitalt materiale udgivet på faste medier kan være vanskeligt tilgængeligt for det brede publikum i en længere periode. Der vil være et tidspunkt, hvor materialet ikke længere er kommercielt interessant og derfor ikke mere er tilgængeligt på markedet. Hvis materialet derefter på et tidspunkt – normalt 1-20 år efter udgivelsen afhængigt af materialetype – heller ikke længere findes på de almindelige offentlige biblioteker, vil det indtil udløbet af den ophavsretlige beskyttelsestid kun være bevaret på pligtafleveringsinstitutionerne. Materialet vil her som tidligere beskrevet kun være tilgængeligt til brug på stedet. Udvalget har derfor overvejet, om pligtafleveringsinstitutionerne skal have adgang til at udlåne pligtafleverede materialer i digital form til hjemlån. Dette vil kræve ændring af pligtafleveringslovens § 8 og ophavsretslovens § 19. Bibliotekerne har mulighed for frit at udlåne bøger og lydoptagelser til hjemlån. Dette gælder også pligtafleveret materiale. Videogrammer og digitalt materiale på fast medie (med undtagelse af lydoptagelser) kan kun udlånes, hvis bibliotekerne har opnået rettighedshaverens tilladelse dertil. Dette sker normalt ved, at bibliotekerne køber retten til at udlåne de pågældende materiale. Dette sker i dag bl.a. for et stort antal videoer. Det er ikke pligtafleveringens formål at sikre bibliotekerne materiale til den almindelige udlånsvirksomhed. I den udstrækning der er et biblioteksrelevant behov for at sikre udlån af bestemte videoer Bevaring af den elektroniske kulturarv 201
eller digitale udgivelser, bør dette behov søges dækket ved indkøb af de pågældende materialer til udlån. Hvis de pligtafleverede materialer benyttes til udlån, vil det indebære slid på materialet og risiko for, at materialet forsvinder. Dermed vil det kræve yderligere foranstaltninger at skulle sikre den langtidsbevaring, der er pligtafleveringens hovedformål. 7.Tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier Udvalget finder derfor, at det almindelige publikums behov for hjemlån bør dækkes af biblioteksvæsenets indkøb af materialer til udlån. Det bør være en opgave for biblioteksvæsenet at sikre, at videogrammer og digitalt materiale, der er købt udlånsrettigheder til, ikke kasseres fuldstændigt. I stedet bør der bevares nogle eksemplarer til at supplere de eksemplarer, der bevares på pligtafleveringsinstitutionerne. Det kunne være en opgave for Statsbibliotekets depotbiblioteksfunktion 23 . Udvalget finder derfor ikke, at der er grundlag for, at pligtafleveringsbibliotekerne får adgang til at udlåne pligtafleverede materialer i digital form som hjemlån. I arkivlovens kapitel 6 beskrives, hvordan – og ikke mindst hvornår – de offentlige og private arkivalier er tilgængelige. Med de seneste ændringer af loven er tilgængelighedsfristen for offentlige arkivalier sat ned fra 30 år til 20 år, og for arkivalier, som indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, fra 80 år til 75 år 24 . Ifølge loven kan alle søge om tilladelse til at benytte ikke umiddelbart tilgængelige arkivalier. Loven indeholder en række regler for vurdering af disse ansøgninger, og der er nedsat et udvalg, der løbende skal vurdere praksis på området. Derudover beskriver § 27, stk. 2, i ophavsretsloven, at ophavsretten ikke er til hinder for, at arkivalier kan gøres tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med arkivlovgivningen. Der må dog ikke udleveres kopier af private arkivalier. Baggrunden for denne bestemmelse er, at ophavsretsligt beskyttet materiale kan blive afleveret til et arkiv af en person, der ikke har ophavsretten til materialet. Er den afleverende part tillige indehaver af ophavsretten, kan der træffes aftale om kopiering m.v. I fraværet af en sådan aftale gælder ophavsretslovens regler. 23 I så fald vil det være nødvendigt ved indkøb også at sikre sig rettighederne til at udlåne materialet fra depotbibliotek. 24 Tilgængelighedsfristerne gælder, uanset om arkivalierne er afleveret til et offentligt arkiv eller ej. 202 Udredning om bevaring af kulturarven
Page 1 and 2:
UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVE
Page 3 and 4:
NORDISK MILJØMÆRKNING Rapport om
Page 5 and 6:
3.3.2 Substitution . . . . . . . .
Page 7 and 8:
- herunder negativsamlinger . . 184
Page 9 and 10:
8 Udredning om bevaring af kulturar
Page 11 and 12:
for vor tids kulturarv, f.eks. digi
Page 13 and 14:
Jan Windmüller, fuldmægtig, Minis
Page 15 and 16:
14 Udredning om bevaring af kultura
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
I virkelighedens verden er arbejdso
Page 21 and 22:
For så vidt angår spørgsmålet o
Page 23 and 24:
2.5 Bevaringsproblemer En række f
Page 25 and 26:
Kulturarvsstyrelsen har foretaget e
Page 27 and 28:
Kategori 3. Regional/lokal eller be
Page 29 and 30:
hensigtsmæssig magasinering for at
Page 31 and 32:
I fremtiden bør registreringen af
Page 33 and 34:
Magasinbygningen skal være en vari
Page 35 and 36:
følge af den årlige tilvækst til
Page 37 and 38:
dermed økonomien i den aktive kons
Page 39 and 40:
6. Forskning Forskning på konserve
Page 41 and 42:
ikke udgør det afgørende bidrag t
Page 43 and 44:
skal bl.a. berøre krav til klimati
Page 45 and 46:
Dette forhold har sammenhæng med d
Page 47 and 48:
Sikring Sikring omfatter de foranst
Page 49 and 50:
• A-arkivalier er arkivalier, der
Page 51 and 52:
Grundstammen i registreringen var d
Page 53 and 54:
Tabel 2.2 Oversigt over Statens Ark
Page 55 and 56:
filmet i tilfredsstillende kvalitet
Page 57 and 58:
3. Øvrige samlinger Ifølge arkivl
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
• Fotografiske udgivelser • Udg
Page 63 and 64:
• Udenlandske tryk om Danmark og
Page 65 and 66:
teksmæssig service for institutbib
Page 67 and 68:
Magasinkapacitet 2003. Det Kongelig
Page 69 and 70:
er udarbejdet på grundlag af en un
Page 71 and 72:
med formidling af lån fra danske o
Page 73 and 74:
En oversigt over Statsbibliotekets
Page 75 and 76:
Avissamling er mikrofilmet. Anslåe
Page 77 and 78:
4.3 Kunstakademiets Bibliotek Besta
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
at en specialisering ikke vil være
Page 83 and 84:
museets analoge registre ikke afspe
Page 85 and 86:
2.3 Bevaring 2.3.1 Magasiner Magasi
Page 87 and 88:
3. Statens Museum for Kunst 3.1 Sam
Page 89 and 90:
Kunst på papir Det langt største
Page 91 and 92:
3.3 Bevaring 3.3.1 Magasiner Magasi
Page 93 and 94:
ikke komme til at eksistere permane
Page 95 and 96:
De konserverede dyr opbevares i Zoo
Page 97 and 98:
tations- eller forskningsmateriale,
Page 99 and 100:
lån eller studier. Der er således
Page 101 and 102:
6. Statsanerkendte museer 6.1 Samli
Page 103 and 104:
6.2.1 Kunstmuseer Statens Museumsn
Page 105 and 106:
6.3.3 Bevaring Magasiner Kunstmusee
Page 107 and 108:
Med 150 museer under museumsloven e
Page 109 and 110:
Statens Museum for Kunst Udvalget v
Page 111 and 112:
110 Udredning om bevaring af kultur
Page 113 and 114:
institutionerne, gennem styrkelse o
Page 115 and 116:
og samordning på det nationale og
Page 117 and 118:
Udvalget anbefaler, at der skabes g
Page 119 and 120:
Endelig har udvalget peget på en l
Page 121 and 122:
en periode på 20-30 år, da det dr
Page 123 and 124:
Det Kongelige Bibliotek har opgjort
Page 125 and 126:
I tabel 6.2 kan ovenstående opgør
Page 127 and 128:
I dette afsnit skitseres de direkte
Page 129 and 130:
62 hyldekm magasin med kompaktreole
Page 131 and 132:
6.3 Opsamling De samlede drifts- og
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Hvad er den elektroniske kulturarv?
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Der blev endvidere lagt vægt på a
Page 143 and 144:
“En løbende opdateret (dynamisk)
Page 145 and 146:
Udvalget har med dette udgangspunkt
Page 147 and 148:
materialets udtryk og funktionalite
Page 149 and 150:
præmiere i danske biografer, samt
Page 151 and 152: 4. Indsamling af internetmateriale
Page 153 and 154: 4.3 Strategier til indsamling af in
Page 155 and 156: På samme måde som ved tværsnitss
Page 157 and 158: På baggrund af erfaringerne fra fo
Page 159 and 160: internetmateriale i den forudgåend
Page 161 and 162: forstås: indsamling, registrering,
Page 163 and 164: 5.1.1 Digitalisering af radio og tv
Page 165 and 166: versionerede udenlandske film, der
Page 167 and 168: (tegneprogrammer) og regneark som e
Page 169 and 170: • Bevaringsværdigheden afhænger
Page 171 and 172: ter de danske film, der i dag indsa
Page 173 and 174: • tyveri • brand, vandskade ell
Page 175 and 176: seneste softwareversion. Eksempelvi
Page 177 and 178: for såvel hardware som software (i
Page 179 and 180: medier afleveres i to eksemplarer,
Page 181 and 182: • Med en hensigtsmæssig digital
Page 183 and 184: spørgsmålet. I stedet er det vigt
Page 185 and 186: Indsatsen i forhold til de enkelte
Page 187 and 188: nyproduktion, hvor den digitale pro
Page 189 and 190: Formålet med bevaringen af de elek
Page 191 and 192: En standardisering af de formater,
Page 193 and 194: og Danmarks Radio’s arkiver bevar
Page 195 and 196: idet ophavsmændenes eneret bortfal
Page 197 and 198: Af forarbejderne til loven fremgår
Page 199 and 200: 6.1 Adgang på stedet Med den senes
Page 201: også have karakter af hjemlån. En
Page 205 and 206: Fordelene ved en fælles bevaringss
Page 207 and 208: 206 Udredning om bevaring af kultur
Page 209 and 210: edst mulige udnyttelse af ressource
Page 211 and 212: Behovene i forhold til de fysiske r
Page 213 and 214: gen skal ses i sammenhæng med den
Page 215 and 216: mæssige kompetencer skal udnyttes
Page 219 and 220: gjort som nettoudgifter - dvs. dire
Page 221 and 222: i ministeriets resultatskontrakter
Page 223 and 224: merudgifter, Statens Arkiver påpeg
Page 225 and 226: verne, idet der er opgaver, som man
Page 227 and 228: udgiften til dette formål kunne re
Page 229 and 230: • Bevaringsværdigheden afhænger
Page 231 and 232: • valg af hensigtsmæssige bevari
Page 233 and 234: 3.Tilgængeliggørelse af den elekt
Page 235 and 236: Scenario 2 og 3, som vil kræve fin
Page 237 and 238: Redundans • Bestemmelsen om, at a
Page 239 and 240: delser på bånd, hvis de har dokum
Page 247 and 248: Bilag 1 Beretning om Kulturbevaring
Page 249 and 250: Bilag 2 Kommissorium for udredning
Page 253 and 254:
Bilag 1 Moderne magasineringstænkn
Page 255 and 256:
temperaturen har betydning for hast
Page 257 and 258:
Bilag 2 Sammendrag af: Notat om afs
Page 259 and 260:
ment, der bruges i aktiv masseafsyr
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
Bilag A Omkostninger ved bevaringen
Page 265 and 266:
1.4 Ændring af strategier 2. Pligt
Page 267 and 268:
indsamlingsmetode, skønnes det at
Page 269 and 270:
Intranetsider klassificeres som ele
Page 271 and 272:
Statens Arkiver anslår, at udgifte
Page 273 and 274:
En anden vigtig forudsætning for o
Page 275 and 276:
Bilagsliste Bilag til udredningens
Page 277:
show all

UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?