UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

More documents

Recommendations

Info

Der er endnu ikke udviklet særlige værktøjer til at gøre elektroniske arkivalier tilgængelige, da ingen af disse indtil årsskiftet 2003 havde passeret den forrige arkivlovs tilgængelighedsfrister. Der er stigende interesse for adgang til elektroniske arkivalier. I tilfælde af dispensationer fra arkivlovens tilgængelighedsfrister gøres de elektroniske arkivalier tilgængelige ad hoc. Ved nedsættelse af tilgængelighedsfristen fra 30 til 20 år med den nu gældende arkivlov er 11 registre blevet umiddelbart offentligt tilgængelige i 2003. I 2004 og 2005 vil yderligere mindst et par arkivalier blive tilgængelige pr. år. Det relativt lave tal bygger på, at langt de fleste elektroniske arkivalier indeholder personhenførbare data og dermed er omfattet af en tilgængelighedsfrist på 75 år. Der er således et presserende behov for at kunne give brugerne adgang via et passende tilgængeliggørelsesværktøj samt at få format- og strukturkonverteret alle ældre elektroniske arkivalier, således at adgangen til arkivalierne kan ske via ét og samme værktøj. Tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier fra den offentlige administration er et nyt arbejdsfelt, hvor forskningen internationalt set er rudimentær. Brugernes adgang til de elektroniske arkivalier forudsætter derfor forskning i digital tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier samt udvikling af et konkret tilgængeliggørelsesværktøj, som skal spille sammen med Daisy (Dansk Arkivalieinformations- System), som er Statens Arkivers generelle søgeværktøj. I 2003 begynder Statens Arkiver en foranalyse med henblik på at forberede et forsknings- og udviklingsprojektet omkring tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier, herunder udvikling af et første tilgængeliggørelsesværktøj til internt brug i Statens Arkiver. Statens Arkiver vil indtil et mere brugervenligt værktøj kan stilles til rådighed for publikum anvende den hidtidige praksis. Der er i dag en stigende interesse for at få adgang til Statens Arkivers elektroniske arkivalier. Som nævnt i kapitlet om bevaring af elektroniske arkivalier vil den ny arkivlov stille krav om, at kommunale og amtskommunale myndigheder skal aflevere arkivalier med personhenførbare oplysninger til Statens Arkiver. Der blev her argumenteret for en fælles bevaringsstrategi og en fælles standard på tværs af den offentlige sektors tre lag. Bevaring af den elektroniske kulturarv 203
Fordelene ved en fælles bevaringsstrategi viser yderligere sin styrke i forbindelse med tilgængeliggørelse. Når arkivalier er struktureret og standardiseret efter samme regelsæt (metadata, dataformater etc.), kan de ikke alene bevares efter samme metode og teknik, men de kan også tilgængeliggøres med det samme tilgængeliggørelsesværktøj. Det gør søgning i elektroniske arkivalier nemmere, enklere og hurtigere. Udvikling af et fælles værktøj vil endvidere koncentrere udviklingsressourcerne og alt andet lige give et bedre og mere brugervenligt værktøj, end hvis ressourcerne blev anvendt til at udvikle mange forskellige tilgængeliggørelsesværktøjer. 8. Konklusion 8.1 Pligtafleveret digitalt materiale Der skal ligeledes udvikles løsninger til tilgængeliggørelse af indsamlet intranetmateriale. Dette vil dog have lavere prioritet end tilgængeliggørelse af elektroniske arkivalier, som det er Statens Arkivers lovgivningsmæssige pligt at indsamle, bevare og tilgængeliggøre. Udvalget anbefaler, at der etableres en fælles tilgængeliggørelsesløsning i forhold til de elektroniske arkivalier, der følger Statens Arkivers standarder i forbindelse med aflevering og bevaring. Udvalgets generelle synspunkt er, at materiale – som indsamles med henblik på bevaring – altid bør være tilgængeligt for personligt gennemsyn og studium. Udvalget har i kapitlet om indsamling foreslået, at pligtafleveringsloven udvides til også at dække radio- og tv-udsendelser, film og dynamisk internetmateriale. Udvalget anbefaler i den forbindelse, at alt pligtafleveret materiale vil være tilgængeligt for offentligheden på stedet. Derudover anbefaler udvalget, at der kan benyttes sikre og lukkede netværk til onlineformidling af de forskellige former for digitale materialer til brug for forskning og forskningsbaseret undervisning. Specifikt i forhold til offentlighedens adgang til internetmaterialer anbefaler udvalget, at: • indsamlet internetmateriale – der på indsamlingstidspunktet er frit tilgængeligt – kan blive gjort tilgængeligt for personligt gennemsyn og studium på stedet via terminaler på folkebibliotekerne og de statslige forskningsbiblioteker, hvorimod 204 Udredning om bevaring af kulturarven
Page 1 and 2:
UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVE
Page 3 and 4:
NORDISK MILJØMÆRKNING Rapport om
Page 5 and 6:
3.3.2 Substitution . . . . . . . .
Page 7 and 8:
- herunder negativsamlinger . . 184
Page 9 and 10:
8 Udredning om bevaring af kulturar
Page 11 and 12:
for vor tids kulturarv, f.eks. digi
Page 13 and 14:
Jan Windmüller, fuldmægtig, Minis
Page 15 and 16:
14 Udredning om bevaring af kultura
Page 17 and 18:
Page 19 and 20:
I virkelighedens verden er arbejdso
Page 21 and 22:
For så vidt angår spørgsmålet o
Page 23 and 24:
2.5 Bevaringsproblemer En række f
Page 25 and 26:
Kulturarvsstyrelsen har foretaget e
Page 27 and 28:
Kategori 3. Regional/lokal eller be
Page 29 and 30:
hensigtsmæssig magasinering for at
Page 31 and 32:
I fremtiden bør registreringen af
Page 33 and 34:
Magasinbygningen skal være en vari
Page 35 and 36:
følge af den årlige tilvækst til
Page 37 and 38:
dermed økonomien i den aktive kons
Page 39 and 40:
6. Forskning Forskning på konserve
Page 41 and 42:
ikke udgør det afgørende bidrag t
Page 43 and 44:
skal bl.a. berøre krav til klimati
Page 45 and 46:
Dette forhold har sammenhæng med d
Page 47 and 48:
Sikring Sikring omfatter de foranst
Page 49 and 50:
• A-arkivalier er arkivalier, der
Page 51 and 52:
Grundstammen i registreringen var d
Page 53 and 54:
Tabel 2.2 Oversigt over Statens Ark
Page 55 and 56:
filmet i tilfredsstillende kvalitet
Page 57 and 58:
3. Øvrige samlinger Ifølge arkivl
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
• Fotografiske udgivelser • Udg
Page 63 and 64:
• Udenlandske tryk om Danmark og
Page 65 and 66:
teksmæssig service for institutbib
Page 67 and 68:
Magasinkapacitet 2003. Det Kongelig
Page 69 and 70:
er udarbejdet på grundlag af en un
Page 71 and 72:
med formidling af lån fra danske o
Page 73 and 74:
En oversigt over Statsbibliotekets
Page 75 and 76:
Avissamling er mikrofilmet. Anslåe
Page 77 and 78:
4.3 Kunstakademiets Bibliotek Besta
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
at en specialisering ikke vil være
Page 83 and 84:
museets analoge registre ikke afspe
Page 85 and 86:
2.3 Bevaring 2.3.1 Magasiner Magasi
Page 87 and 88:
3. Statens Museum for Kunst 3.1 Sam
Page 89 and 90:
Kunst på papir Det langt største
Page 91 and 92:
3.3 Bevaring 3.3.1 Magasiner Magasi
Page 93 and 94:
ikke komme til at eksistere permane
Page 95 and 96:
De konserverede dyr opbevares i Zoo
Page 97 and 98:
tations- eller forskningsmateriale,
Page 99 and 100:
lån eller studier. Der er således
Page 101 and 102:
6. Statsanerkendte museer 6.1 Samli
Page 103 and 104:
6.2.1 Kunstmuseer Statens Museumsn
Page 105 and 106:
6.3.3 Bevaring Magasiner Kunstmusee
Page 107 and 108:
Med 150 museer under museumsloven e
Page 109 and 110:
Statens Museum for Kunst Udvalget v
Page 111 and 112:
110 Udredning om bevaring af kultur
Page 113 and 114:
institutionerne, gennem styrkelse o
Page 115 and 116:
og samordning på det nationale og
Page 117 and 118:
Udvalget anbefaler, at der skabes g
Page 119 and 120:
Endelig har udvalget peget på en l
Page 121 and 122:
en periode på 20-30 år, da det dr
Page 123 and 124:
Det Kongelige Bibliotek har opgjort
Page 125 and 126:
I tabel 6.2 kan ovenstående opgør
Page 127 and 128:
I dette afsnit skitseres de direkte
Page 129 and 130:
62 hyldekm magasin med kompaktreole
Page 131 and 132:
6.3 Opsamling De samlede drifts- og
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Hvad er den elektroniske kulturarv?
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Der blev endvidere lagt vægt på a
Page 143 and 144:
“En løbende opdateret (dynamisk)
Page 145 and 146:
Udvalget har med dette udgangspunkt
Page 147 and 148:
materialets udtryk og funktionalite
Page 149 and 150:
præmiere i danske biografer, samt
Page 151 and 152:
4. Indsamling af internetmateriale
Page 153 and 154: 4.3 Strategier til indsamling af in
Page 155 and 156: På samme måde som ved tværsnitss
Page 157 and 158: På baggrund af erfaringerne fra fo
Page 159 and 160: internetmateriale i den forudgåend
Page 161 and 162: forstås: indsamling, registrering,
Page 163 and 164: 5.1.1 Digitalisering af radio og tv
Page 165 and 166: versionerede udenlandske film, der
Page 167 and 168: (tegneprogrammer) og regneark som e
Page 169 and 170: • Bevaringsværdigheden afhænger
Page 171 and 172: ter de danske film, der i dag indsa
Page 173 and 174: • tyveri • brand, vandskade ell
Page 175 and 176: seneste softwareversion. Eksempelvi
Page 177 and 178: for såvel hardware som software (i
Page 179 and 180: medier afleveres i to eksemplarer,
Page 181 and 182: • Med en hensigtsmæssig digital
Page 183 and 184: spørgsmålet. I stedet er det vigt
Page 185 and 186: Indsatsen i forhold til de enkelte
Page 187 and 188: nyproduktion, hvor den digitale pro
Page 189 and 190: Formålet med bevaringen af de elek
Page 191 and 192: En standardisering af de formater,
Page 193 and 194: og Danmarks Radio’s arkiver bevar
Page 195 and 196: idet ophavsmændenes eneret bortfal
Page 197 and 198: Af forarbejderne til loven fremgår
Page 199 and 200: 6.1 Adgang på stedet Med den senes
Page 201 and 202: også have karakter af hjemlån. En
Page 203: eller digitale udgivelser, bør det
Page 207 and 208: 206 Udredning om bevaring af kultur
Page 209 and 210: edst mulige udnyttelse af ressource
Page 211 and 212: Behovene i forhold til de fysiske r
Page 213 and 214: gen skal ses i sammenhæng med den
Page 215 and 216: mæssige kompetencer skal udnyttes
Page 219 and 220: gjort som nettoudgifter - dvs. dire
Page 221 and 222: i ministeriets resultatskontrakter
Page 223 and 224: merudgifter, Statens Arkiver påpeg
Page 225 and 226: verne, idet der er opgaver, som man
Page 227 and 228: udgiften til dette formål kunne re
Page 229 and 230: • Bevaringsværdigheden afhænger
Page 231 and 232: • valg af hensigtsmæssige bevari
Page 233 and 234: 3.Tilgængeliggørelse af den elekt
Page 235 and 236: Scenario 2 og 3, som vil kræve fin
Page 237 and 238: Redundans • Bestemmelsen om, at a
Page 239 and 240: delser på bånd, hvis de har dokum
Page 247 and 248: Bilag 1 Beretning om Kulturbevaring
Page 249 and 250: Bilag 2 Kommissorium for udredning
Page 253 and 254: Bilag 1 Moderne magasineringstænkn
Page 255 and 256:
temperaturen har betydning for hast
Page 257 and 258:
Bilag 2 Sammendrag af: Notat om afs
Page 259 and 260:
ment, der bruges i aktiv masseafsyr
Page 261 and 262:
Page 263 and 264:
Bilag A Omkostninger ved bevaringen
Page 265 and 266:
1.4 Ændring af strategier 2. Pligt
Page 267 and 268:
indsamlingsmetode, skønnes det at
Page 269 and 270:
Intranetsider klassificeres som ele
Page 271 and 272:
Statens Arkiver anslår, at udgifte
Page 273 and 274:
En anden vigtig forudsætning for o
Page 275 and 276:
Bilagsliste Bilag til udredningens
Page 277:
show all

UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?