UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

“En løbende opdateret (dynamisk) enhed, f.eks. en hjemmeside på
Internet, er ikke afleveringspligtig som helhed, mens afsluttede
(statiske) og selvstændige værker, der kan hjemtages, herunder fra
en hjemmeside, er afleveringspligtige.” (Bekendtgørelse om pligtaflevering
af udgivne værker nr. 1041/1997 § 1, stk. 2)
Siden 1928 har der parallelt med pligtafleveringsloven eksisteret
principper for at sortere og kassere blandt det afleverede materiale.
Den gældende pligtafleveringslov indeholder en bemyndigelse til
kulturministeren til at fastsætte nærmere regler for kassation af
afleveret materiale, som ikke skønnes bevaringsværdigt af kulturelle
eller forskningsmæssige grunde. De gældende regler findes i “Vejledende
retningslinier for kassation, kompensation og klausulering
af pligtafleveret materiale i medfør af Lov om Pligtaflevering af 10.
juni 1997”, godkendt af Kulturministeriet 16. maj 2002.
Det fremgår af disse retningslinjer, at der gælder følgende principper
for kassation:
Det, som ikke agtes bevaret, kasseres
Såfremt det ved modtagelsen – eller på et senere tidspunkt – kan
konstateres, at pligtafleveringsinstitutionen ud fra en samlet vurdering
og prioritering ikke kan foretage, hvad der er nødvendigt for
at bevare værket for eftertiden, bør værket kasseres.
Dette princip – om end det er generelt i sigtet – vedrører især værker,
der udgives på ustabile medier, hvor der straks ved modtagelsen
bør ske en bevaringsindsats, eksempelvis en overførsel af værket
til et mere stabilt medie. Såfremt man ud fra en samlet vurdering af
værkets kulturelle og forskningsmæssige værdi, sammenholdt med
de teknologiske muligheder og økonomiske ressourcer, der er nødvendige
for at bevare værket, skønner, at den nødvendige bevaringsindsats
ikke bør foretages, bør værket kasseres.
Det er værkets informationsindhold, som skal bevares
Værket skal ikke nødvendigvis søges bevaret i den oprindelige
fysiske form på det oprindelige medie. For værker, der udgives på
apparaturuafhængige medier, bør den pligtafleveringsinstitution,
som har den museale bevaringsforpligtelse, dog, så vidt muligt, bevare
et eksemplar af værket på det oprindelige medie og i den oprindelige
form. Eller med andre ord: Værker på papir bør bevares
142 Udredning om bevaring af kulturarven