UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

Kapitel 1 · Indledning
Behovet for med denne udredning at sætte særlig fokus på den
elektroniske kulturarv er ikke overraskende skabt af den konstante
og hastige teknologiske udvikling. Særligt internettets og de nye
mediers udvikling har understreget dette behov i de seneste år. Et af
kendetegnene ved internettet er, at mediet dels overtager og dels
supplerer produktion og formidling af viden og information i samfundet.
Internettet bliver derfor også bærer af information og viden,
der ikke er repræsenteret andre steder. Dermed bliver indhold
og funktionalitet på internettet – forstået som udtryk for kultur og
samfund, vi lever – også relevant at bevare.
Pligtafleveringsloven, der beskriver, hvordan alle udgivne værker
skal afleveres for at sikre eftertidens adgang til den nationale kultur,
blev revideret for bare seks år siden. Den gang gav det mening at
arbejde med et skel mellem statiske (afsluttede) og dynamiske (foranderlige)
internetmaterialer. På det tidspunkt blev kun de statiske
materialer omfattet af en afleveringspligt. I dag ved vi, at meget
materiale på internettet netop er kendetegnet ved kontinuerlige
forandringer, og det udfordrer såvel kulturarvsbegrebet som lovgivningen.
Når kulturarven er digital, er det også nødvendigt, at vi kan sikre
en digital langtidsbevaring. Her spiller velkendte bevaringsproblemer
som luftfugtighed og temperatur selvfølgelig en rolle. Men lige
så afgørende bliver det, at programmer og maskiner kan læse og
afspille vor tids kulturarv i fremtiden.
Internettet og andre digitale netværk åbner nye mulighed for kommunikation,
informationssøgning og direkte adgang til f.eks. den
elektroniske kulturarv. At skulle sikre adgangen til den elektroniske
kulturarv handler om at finde den rette balance mellem hensynet
til rettighedshavere og udnyttelsen af mediernes muligheder.
Nye medier og teknologier stiller også krav til fortsat kompetenceudvikling
på de arkiver, biblioteker og museer, der hver dag arbejder
med den elektroniske kulturarv, ligesom koordination og internationalt
samarbejde bliver helt centralt for at kunne sikre den
elektroniske kulturarv.
Bevaring af den elektroniske kulturarv 135