UDREDNING OM BEVARING AF KULTURARVEN

Kapitel 3 · Bevaring
I sidste kapitel anbefalede udvalget at udstrække principperne for
pligtaflevering til at gælde indsamlingen af hele den offentliggjorte
elektroniske kulturarv. Et af disse principper handler om at sikre
indsamlingen af hensyn til bevaring og videreførelse af den nationale
kultur. I dette kapitel vil vi fortsætte diskussionen ved at se
nærmere på, hvordan den elektroniske kulturarv bliver bevaret og
skal bevares fremover.
1. Indledning
Diskussion om bevaring af digitalt materiale kan hurtigt udvikle sig
til en diskussion med en høj teknisk detaljeringsgrad. Der er stor
forskel på, hvor kompleks og teknologisk krævende selve bevaringsopgaven
er. For nogle digitale materialer – f.eks. de elektroniske arkivalier
– er der allerede implementeret en bevaringsstrategi, mens
bevaringen af andre digitale materialer kræver udvikling af nye teknologiske
redskaber. I dette kapitel bevæger vi os på det strategiske
niveau og vil henvise til bilagsmaterialet for de mere tekniske diskussioner.
Bevaringsproblematikken har både et fremadrettet og et bagudrettet
perspektiv.
I det fremadrettede perspektiv skal der tages stilling til, hvordan
den fremtidige indsamling af den elektroniske kulturarv skal tilrettelægges,
sådan at det indsamlede materiale kan bevares i overensstemmelse
med intentionerne. I fremtiden vil den overvejende del
af den elektroniske kulturarv skulle indsamles i digitale formater.
Derfor bliver spørgsmålet om valg af strategier for bevaring af digitalt
materiale et centralt spørgsmål i dette perspektiv.
I det bagudrettede perspektiv skal der tages stilling til, om der er
uløste bevaringsproblemer knyttet til den del af den elektroniske
kulturarv, som allerede er indsamlet af bevaringsinstitutionerne.
Der kan være tale om større eller mindre efterslæb.
Bevaring af den elektroniske kulturarv indebærer at skulle sikre det
bevaringsværdige materiale mod at forsvinde eller blive beskadiget
som følge af:
Bevaring af den elektroniske kulturarv 171