tabt arbejdsfortjeneste og ferie samt dagpengeregres - Kromann ...

TABT ARBEJDSFORTJENESTE OG FERIE
SAMT DAGPENGEREGRES
V/CHRISTINA NEUGEBAUER OG NICOLAI CLAN

TABT ARBEJDSFORTJENESTE
• Hvordan beregnes tabt arbejdsfortjeneste?
• Den ”timelønnede”:
• 47+ 12½ eller
• 52 + 12½?
• Den månedslønnede – funktionær eller funktionærlignende vilkår:
• 12 måneder eller
• 12 måneder + 12½?

TABT ARBEJDSFORTJENESTE
• Hvordan beregnes tabt arbejdsfortjeneste?
• TAF skal udmåles individuelt
• Vær derfor opmærksom på at skadelidte kan have krav på mere
end 12½% i feriegodtgørelse
• Den sjette ferieuge m.m.
• Overenskomst
• Ansættelsesaftale

TABT ARBEJDSFORTJENESTE
• U2004.2227H:
M var på grund af sygdom forhindret i at afholde sin hovedferie på
18 dage i ferieperioden fra den 2. maj til den 30. september 1998.
Feriegodtgørelse udbetalt efter § 29, stk. 1, i den dagældende
feriebekendtgørelse har i denne situation karakter af en
godtgørelse for den manglende afholdelse af ferie og afskærer
ham ikke fra erstatning for tabt arbejdsfortjeneste for hele
sygdomsperioden, herunder de tre uger, hvor han må antages at
ville holde ferie, hvis han ikke havde været syg. Herefter, og da
feriegodtgørelsen ikke kan anses for at være omfattet af de
ydelser, der efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2, kan
fradrages i kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, tager
Højesteret M's påstand til følge.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE
• HR dom af 4. september 2009:
Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens
§ 2, stk. 1, omfatter i princippet alle de dele af et mistet
arbejdsvederlag, som ikke kompenseres af ydelser som nævn i
erstatningsansvarslovens § 2, stk. 2.
Feriegodtgørelse er ifølge ferielovgivningen en del af det
arbejdsvederlag, som optjenes i et ansættelsesforhold, og er
dermed også en del af den arbejdsfortjeneste, som kan kræves
erstattet efter erstatningsansvarslovens § 2, stk. 1. Dette gælder,
uanset at der er tale om en lønandel, som er karakteriseret ved
som udgangspunkt at være øremærket til afholdelse af ferie.

TABT ARBEJDSFORTJENESTE
Har en lønmodtager været forhindret i at afholde sin ferie på grund
af sygdom, jf. herved ferielovens § 13, følger det af § 24 i
feriebekendtgørelsen, at lønmodtageren har ret til at få
feriepengene for den ikke afholdte ferie udbetalt. Det er ved
Højesterets dom af 3. juni 2004, gengivet i UIR 2004 s. 2227,
fastslået, at feriegodtgørelse udbetalt i en sådan situation ikke
afskærer lønmodtageren fra erstatning for tabt arbejdsfortjeneste
også for de uger, hvor han vil have afholdt ferie, hvis han ikke
havde været syg, samt at den udbetalte feriegodtgørelse ikke er
omfattet af de ydelser, der efter erstatningsansvarslovens § 2, stk.
2, kan fradrages i kravet på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

FERIEREGLERNE
• §13 (loven)
• Stk. 1. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse den første
feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
• Stk. 2. Hvis en lønmodtager er syg, når ferien begynder, har
lønmodtageren ikke pligt til at begynde ferien.
• § 24 (bekendtgørelsen)
• Stk.1. En lønmodtager er helt eller delvis afskåret fra at holde
ferie, hvis lønmodtageren har en af følgende feriehindringer:
1) egen sygdom

FERIEREGLERNE
• Stk. 3. En lønmodtager, som efter stk. 1 er helt eller delvist
forhindret i at holde sin hovedferie umiddelbart op til
ferieperiodens udløb, har ret til at få udbetalt feriepengene for
hovedferien umiddelbart efter ferieperiodens udløb og senest ved
ferieårets afslutning, uden at ferien holdes. …. Lønmodtageren kan
i stedet vælge at holde ferien på et senere tidspunkt i ferieåret.
• Stk. 4. En lønmodtager, som efter stk. 1 er forhindret i at holde
ferie umiddelbart op til ferieårets udløb, skal have udbetalt
feriepengene for ferien, uden at ferien holdes, medmindre ferien er
overført til næste ferieår …

TABT ARBEJDSFORTJENESTE - KONKLUSION
• HR dom af 4. september 2009:
• Der skal betales ”52 uger + 12½%” – se slide 3
• Der kan ikke foretages fradrag for opsparede feriepenge
• Konklusion:
• Dette må gælde for ALLE lønmodtagere uanset deres
”status”.

SPØRGSMÅL
?

DAGPENGEREGRES – EAL § 17
• Der er et generelt ”forbud” mod regres i § 17, stk. 1.
• Der gælder undtagelser dertil:
• § 17, stk. 2.
• § 17, stk. 1, 3. pkt. Sygedagpengeydelser efter
sygedagpengeloven kan dog danne grundlag for regreskrav
mod den erstatningsansvarlige i medfør af
sygedagpengelovens § 78, stk. 1.
• Stk. 2. En arbejdsgiver, der har udbetalt dagpenge eller
sygeløn til en skadelidt eller har udbetalt dertil knyttede
ydelser, kan gøre regres mod den erstatningsansvarlige i det
omfang, arbejdsgiveren har lidt et tab.

SYGEDAGPENGELOVEN § 78
• Stk. 1. Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf.
§ 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse
forvoldt af en -ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre
regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang
de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen kan
dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager,
hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har
pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om
arbejdsskadesikring.

SKAL DER VÆRE LIDT ET TAB?
• Gennemførelse af et afledt krav er sædvanligvis forbundet med 4
betingelser:
1. at skadelidtes krav er formindsket gennem ydelserne fra
tredjemand,
2. at skadelidte, hvis kravet ikke var formindsket, da kunne
have indtalt et (tilsvarende) krav mod skadevolder,
3. at regreskravet ikke overstiger det krav skadelidte selv kunne
have indtalt, og
4. at den regressøgende har lidt et tab.

SKAL DER VÆRE LIDT ET TAB?
• I visse sager har kommunen notorisk ikke en merudgift til trods for
at der betales dagpenge enten til skadelidte selv eller dennes
arbejdsgiver:
• Skadelidte er ansat i den kommune som refunderer dagpenge
og kommunens samlede udgift overstiger ikke den
sædvanlige lønudgift
• Skadelidte modtager kommunalt betalt overførselsindkomst,
f.eks.:
• Ledighedsydelse
• Sociale ydelser – ”kontanthjælp”
• Kommunale andel af fleksløn

HR DOM AF 1. OKTOBER 2009
• Højesterets dom:
Århus Kommune støtter sit afledede krav på, at kommunen som
socialforvaltning har betalt sygedagpenge efter dagpengeloven, jf.
lovens § 39, stk. 2, og erstatningsansvarslovens § 17, stk. 1, 3.
pkt. Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder
Højesteret, at der efter ordlyden af og forarbejderne til disse
bestemmelser som affattet ved lov m. 1 1 10 af 20. december
1995 ikke — heller ikke efter ændringen af dagpengelovens § 39,
stk. 2, i 1998 — er holdepunkter for at forstå bestemmelserne
således, at en kommune, der som socialforvaltning har betalt
sygedagpenge og samtidig er arbejdsgiver for skadelidte, kun har
et regreskrav mod skadevolderen, hvis den kan godtgøre et tab.
Højesteret stadfæster derfor dommen.

DAGPENGE – KONKLUSION
• Højesteret ser bort fra betingelse 4.
• Det er IKKE et krav at den kommunale dagpengemyndighed er
påført en merudgift = et tab, grundet dagpengeudbetalingen.
Dette til trods for indholdet af ministeriets egne vejledninger.
• Vi kan derfor heller ikke i sager hvor kommunen i forvejen
”forsørger” skadelidte (kontanthjælp, fleksløn) hævde, at der ikke
er lidt et tab.
• Vi skal betale dagpenge med ”52” uger hvert år uanset om
kommunen har lidt et tab
• Kombinationen af dommen om feriepenge og den seneste
Højesterets dom fører OGSÅ til følgende i relation til den
kommunale myndighed:
• Vi skal betale dagpenge med ”52” uger hvert år uanset om
kommunen har lidt et tab.

SPØRGSMÅL
?

KONTAKT
Christina Neugebauer, partner
Direkte: 38 77 43 20
Mobil: 21 43 64 20
E-mail:chn@kromannreumert.com