Læs Magasinet MIDT i pdf - Region Midtjylland

Magasinet MIDT om Region Midtjylland til dig og din familie | TAG BLADET MED HJEM 

MAGASINET 

Nummer 2 | Vinter 2012/2013 

på 

som pårørende 

Tema side 8-14 

KLÆDT PÅ TIL AT FØDE SIDE 4 

HELVEDE TUR/RETUR SIDE 34 

EN INSTITUTION I BAGHAVEN SIDE 26

GIV EN GOD 

OPLEVELSE 

I EN 

KØBG 

GAVEKORT ELLER 

HORSENS 

TEATER 

KOLDTID 

BILLETTER TIL 

NY 

ERIK CLAUSEN 14/02 

MADS LANGER 06/03 

KATO 

28/03 SORT SOL 27/04 

LARS HJORTSHØJ 16/05 

16/05 KURT ELLING (US) 17/05 

www.hnt.dk • 75602344

LEDER 

INDHOLD 

Vi skal invitere 

de pårørende 

indenfor 

Vi oplever det alle sammen på et 

eller andet tidspunkt i vores liv: At 

vi pludselig bliver kastet ud i rollen 

som pårørende til et sygt barn, en 

syg forælder, en syg ven eller en 

veninde. 

I Region Midtjylland gør læger, 

sygeplejersker og andet plejepersonale 

deres bedste for at helbrede 

og lindre. Men når det kommer til 

trøst, opbakning og støtte, så er ingen 

bedre end et kært familiemedlem, 

en nær ven eller en anden, der 

kan være med på sidelinjen. 

Det skal vi huske, her i Region 

Midtjylland, selv om vores fokus 

er at behandle og lindre. Vi skal 

huske, at de pårørende indeholder 

ressourcer, som kan være værdifulde 

- både for den syge og for de 

sundhedsprofessionelle. 

Pårørende kender ofte et sygdomsforløb 

helt fra begyndelsen og 

har måske vigtige oplysninger, som 

sundhedspersonalet har brug for 

i behandlingen. Pårørende kender 

også patienten fra før, han eller 

hun blev syg, og det kendskab kan 

sundhedspersonalet gøre brug af, 

når de vurderer patienten. 

Det er og bliver Region Midtjyllands 

ansvar at behandle og lindre 

syge borgere. Men hvis vi kan gøre 

det lidt bedre ved at inddrage de 

pårørende i højere grad, så der er 

ikke noget at betænke sig på. 

Læs mere på side 8-14 

TEMA OM PÅRØRENDE: 

MED PÅ SIDE- 

LINJEN, NÅR 

SYGDOMMEN 

RAMMER 

4 Klædt på til at føde 

16 Lægen kan behandle dig på afstand 

18 Surdej skaber glæde og liv 

24 Vi sender – ikke altid – en ambulance 

26 En institution i baghaven 

30 Gæt en operation 

18 

38 

Læs side 8-14 

34 Helvede tur/retur 

38 Food Festival har fået fodfæste 

40 Udvikling - kort nyt 

41 Quiz dig klogere på regionen 

42 På kryds og tværs 

43 Vigtige numre og adresser 

34 

26 

Bent Hansen, formand for 

Regionsrådet i Region Midtjylland. 

Magasinet Midt udgives af Region Midtjylland. 

Findes hos lægen, på hospitalet, i venteværelser, på apoteket og på www.magasinetmidt.rm.dk 

Region Midtjylland, Koncern Kommunikation, Skottenborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg | Tlf. 7841 0000 | 

www.magasinetmidt.rm.dk | magasinetmidt@rm.dk | Redaktion: Kommunikationschef Birgitte Thingholm (ansv.), 

journalist Anne Domino (red.), kommunikationskonsulent Rikke Ellekilde, grafiker Birte Randeris, grafiker Sine Claudell, 

Forsidefoto: Nicky Bonne | Se www.magasinetmidt.rm.dk for yderligere information | Produktion: Grafisk Service. 

Tryk: Rosendahls | ISSN: 1902-2743 | Oplag: ca. 30.000 | Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. 

Næste nummer udkommer februar 2013. 

Vinter 2012/2013 | Nummer 2 | Magasinet MIDT | 3

SUNDHED: Fødselsforberedelse i Region Midtjylland 

4 | Magasinet MIDT | Nummer 2 | Vinter 2012/2013

Tekst: Anne Domino 

Foto: Nicky Bonne 

KLÆDT PÅ 

TIL AT FØDE 

Nyt tilbud til vordende forældre skaber tryghed om fødslen og den nye rolle som forældre. 

Luften er tyk af glæde og forventning. 

Af spænding og en anelse 

nervøsitet. Syv vordende forældrepar 

er samlet til fødsels- og familieforberedelse 

i jordemodercentret i Viborg. 

Dagens lektion handler om selve 

fødslen. Jordemoder Jette Hæstrup 

tegner en firesporet motorvej på 

tavlen. Motorvejen symboliserer en 

fødsel, forklarer hun. 

– Man kører ind i den ene ende af 

motorvejen og ud i den anden ende. 

Hurtigt og ubesværet, siger hun, 

inden hun bekendtgør dagens dårlige 

nyhed: 

– Desværre er der nok ikke nogen 

af jer, der kommer ud at køre på motorvejen. 

Den er nemlig forbeholdt 

dem, der har født en, to eller måske 

tre gange før, siger hun og begynder 

at tegne en mindre og langt mere 

snørklet vej, der bugter sig uden om 

motorvejen. 

– Her er en landevej, som symboliserer 

jeres fødsel. I kan se, at 

den kører under motorvejen, op ad 

et bjerg og ned igen. Nogle af jer 

kommer måske forbi en sø, og nogle 

kører ud i søen, hvor de får en fornemmelse 

af, at de ikke kan bunde. 

Jeg ved det ikke, for alle fødsler er 

forskellige. Men jeg ved, at I kommer 

ind på vejen i den ene ende og ud i 

den anden. Og så har I jo heldigvis en 

guide, nemlig jordemoderen med, på 

hele turen, lover Jette Hæstrup. 

De syv kommende forældrepar 

kigger rundt på hinanden. Nogle med 

mere usikkerhed i blikket end andre. 

Nyheden om, at »motorvejen« højst 

sandsynligt er lukket den dag, de skal 

føde, skal lige synke ind. 

Aha-oplevelser 

Siden 1. oktober 2012 har alle gravide 

i Region Midtjylland fået tilbud om et 

gratis fødsels- og familieforberedende 

kursus. 

Kurset hedder »En familie fødes« 

og foregår 17 steder i Region Midtjylland. 

Kursusmaterialet er splinternyt og 

udviklet i samarbejde mellem regionens 

jordemødre og repræsentanter 

fra den kommunale sundhedspleje. 

Og glem alt om tidligere tiders gispeøvelser. 

De er luget ud og erstattet af 

knaldhårde fakta kombineret med en 

række oplæg, der gerne skulle mane 

til eftertanke og diskussion både på 

kurset og derhjemme. 

For 32-årige Tine Rosenkrands og 

34-årige Søren Knudsen, der venter 

deres første barn i december 2012, 

har kurset budt på flere aha-oplevelser 

og tips, som de håber at kunne 

gøre brug af på deres endnu ufødte 

datters allerførste fødselsdag. 

INFO 

En familie fødes 

Region Midtjylland tilbyder gratis fødsels- 

og familiekurser til alle gravide 

og deres partner eller fødselshjælper. 

Kurset består af fire moduler af to 

timers varighed. 

Barn og forældre på vej 

Fødslen 

Det nyfødte barn 

At blive en familie 

www.familie.rm.dk 


SUNDHED: Fødselsforberedelse i Region Midtjylland 

Hvor foregår det? 

Lemvig 

Struer 

Skive 

Viborg 

Randers 

Grenå * 

Hadsten 

Holstebro 

Herning 

Ikast 

Gjellerup * Århus 

Ringkøbing 

Brande 

Silkeborg 

Skanderborg 

Horsens 

INFO 

Der er årligt omkring 

15.000 fødsler i 

Region Midtjylland. 

* i løbet af 2013 

– Vi har for eksempel lavet en 

øvelse, hvor vi har lært at håndtere 

smerte ved at fokusere på noget andet, 

eller ved at man bevæger sig. Det 

håber jeg, at jeg vil huske og bruge 

under fødslen, siger Tine Rosenkrands. 

Søren Knudsen skal – selvfølgelig – 

med til fødslen, men han erkender, at 

lige netop den del af familieforøgelsen 

nok mest ligger på Tines skuldre. 

– Jeg kan støtte og være der, men 

dybest set er jeg jo fuldstændig 

magtesløs, når det først går i gang. Til 

gengæld anede jeg ikke, at man virkelig 

kan splitte et barn ad i løbet af det 

første halve år, hvis man ikke sørger 

for at se sit barn i øjnene. Jordemoderen 

har godt nok sagt, at det er noget, 

man gør helt instinktivt, men jeg vil 

nu være meget opmærksom på det 

alligevel, siger han. 

Snak sammen 

Jordemoder Jette Hæstrup er nået 

frem til beskrivelsen af de første, 

spæde veer. 

– Skal man ringe kæresten hjem 

fra arbejde, så snart man mærker 

dem, spørger hun. 

De vordende forældre kigger tvivlende 

rundt på hinanden. 

– Jamen, jeg ved det da heller ikke, 

siger Jette Hæstrup så. 

– Men det kunne godt være, at I 

lige skulle få snakket om det på vej 

hjem herfra i dag. For det kan jo godt 

være, at jeres mand eller kæreste 

bliver irriteret de første tre gange, I 

ringer, og det er »falsk alarm«. Men 

måske ville føle sig rigtig snydt, hvis 

I IKKE ringer, når det så endelig går 

løs. 

Den del af fødselsdagen har Tine 

og Søren talt om. Og da de begge er 

selvstændige, så forudser de ikke de 

store problemer med begge at være 

til stede under fødslen. 

– Vi er maks en time fra hinanden, 

og jeg regner ikke med at føde på en 

time, så det går nok. Men det er rart 

at vide, hvilke tegn man skal være 

opmærksom på, og hvornår man skal 

reagere, siger Tine Rosenkrands. 

Klogere og klar 

Jette Hæstrup fortsætter med at 

gennemgå fødselsforløbet, om hvilket 

man egentlig kun kan sige, at det er 

forskelligt fra kvinde til kvinde. 

– Uanset hvad I gør, så er det her 

ikke noget, I kan planlægge jer ud af. 

Og jeg kan heller ikke sige, hvordan 

jeres fødsel bliver. Men jeg ved, at 

den bliver, og at I skal igennem den. 

Og hvis der er noget, kvinder kan, så 

er det at føde børn. Men undervejs i 

forløbet kan de godt miste troen på, 

at de kan. Det er her, I skal hjælpe, 

siger hun og kigger sigende rundt på 

fædrene. 

Tine Rosenkrands kan ånde lettet 

op, for Søren Knudsen er både blevet 

klogere og klar: 

– Tine har godt nok forsøgt at 

tvinge mig til at læse en masse bøger 

om fødsler, men det er ikke blevet til 

så meget. Derfor er det fint, at jeg har 

fået det hele fortalt på kurset, siger 

han. 

Herfra skal der lyde et kæmpe held 

og lykke – og til lykke til de kommende 

forældre. 

Du kan se en video med en af 

øvelserne fra kurset »En Familie Fødes« 

på magasinets hjemmeside 

www.magasinetmidt.rm.dk 


SUNDHED 

Sundhed er ikke alt, 

men uden sundhed er alt intet. 

(Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof) 

2dage tager det i gennemsnit, fra 

du er smittet med influenza, til 

du mærker de første symptomer. 

Ring ved 

sygdom 

og skade 

– få den rette hjælp 

Fede tider 

Hvert år modtager vagtlæger, 

skadestuer og 112 henvendelser 

fra danskere, der har spist sig en 

mavepine til i den gode julemad. Du 

kan undgå mavepinen, hvis du: 

Bytter noget af den fede julemad 

ud med noget grønt og fiberrigt 

Dyrker motion 

Spiser langsomt, så du når at 

mærke, at du er mæt 

Hvis du pludseligt bliver syg eller kommer til skade, så skal du 

ringe til din egen læge. Uden for lægens åbningstid skal du ringe 

til vagtlægen. Du finder telefonnummeret til din egen læge på 

sundhedskortet/sygesikringskortet, mens nummeret til Lægevagten 

er 7011 3131, uanset hvor du bor i Region Midtjylland. 

Lægen eller vagtlægen hjælper dig eller sender dig videre til 

akutklinikken eller skadestuen. Hvis det drejer som om alvorlig 

ulykke eller livstruende sygdom, skal du fortsat ringe 112. 

Skruer ned for alkoholen, som 

nedsætter fedtforbrændingen 

Husker at drikke vand 

Stakkels 

storesøster! 

Stor undersøgelse på vej 

I begyndelsen af det nye år begynder 

Region Midtjylland igen at spørge om, 

hvordan midtjyderne går rundt og har det. 

Det er den store folkesundhedsundersøgelse 

»Hvordan har du det?«, der nu bliver 

gennemført for tredje gang. Undersøgelsen 

bliver blandt andet brugt til at planlægge 

sundhedsindsatsen i region og kommuner 

og til at evaluere, hvordan tidligere 

sundhedstiltag har virket. Omkring 50.000 

borgere modtager et spørgeskema med posten, 

som kan udfyldes og sendes tilbage til 

regionen. Undersøgelsen kan også besvares 

på internettet. Det er Region Midtjyllands 

Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 

der står bag undersøgelsen. 

Der indsneg sig en beklagelig fejl i 

opslaget på side 18-19 i seneste udgave 

af Magasinet MIDT. Vi fik byttet 

rundt på nogle billedtekster om 

»Uheldige Familie Jensen«. Det betød, 

at storesøster blev sendt i seng, selv 

om det var lillesøster, der var blevet 

forkølet. Og at lillebror blev sendt til 

lægen, selv om det var storebror, der 

havde symptomer på blindtarmsbetændelse. 

Vi beklager fejlene og siger 

tak til de opmærksomme læsere, som 

straks reagerede. 

/Redaktionen. 


TEMA: På som pårørende 

på 

Som pårørende til et sygt barn, en syg ægtefælle, en syg 

forælder eller en syg ven er du pludselig både chauffør, 

bogholder, advokat, socialrådgiver, psykolog, plejepersonale, 

kommunikationsansvarlig og trøstende hånd. Samtidig 

skal du udfylde rollen som mor, far, ægtefælle, datter, søn, 

ven eller veninde. Det er hårdt arbejde, men du udfylder 

en vigtig funktion. På de næste sider kan du læse mere om, 

hvad du kan gøre som pårørende. 




▲ 



Mere fokus 

pA 

2013 bliver året, hvor pårørende til patienter i Region Midtjylland får endnu 

mere opmærksomhed, for det gavner både patienten, personalet og de pårørende. 

pAde pårørende 

Tekst: 

Marianne Brink 


En ældre kvinde er indlagt på 

sygehuset. Hendes fem børn har 

organiseret sig, så en af sønnerne har 

kontakten til det lægefaglige personale, 

men da han beder om at blive adviseret 

pr. sms inden stuegang, hvor 

der skal gøres status over moderens 

tilstand, bliver ønsket afslået. 

Oplevelsen er personlig for chefsygeplejerske 

i Hospitalsenheden 

Som pårørende er du vigtig, fordi: 

Du kender patientens vaner og måder at reagere på. 

Du har ofte været sammen med patienten fra starten 

af en sygdom og ved derfor, hvad der er gået forud. 

Du har overblik, og ofte har du mere overskud til at 

lytte og stille spørgsmål, end patienten har. 

Vest, Ida Gøtke. Hun er kvindens 

datter. 

– Det er jo direkte tåbeligt, at personalet 

ikke inddrager de pårørende, 

når de ønsker det. Det er den form for 

tankegang, der skal ændres, siger hun. 

Med i budgettet 

På trods af den dårlige oplevelse 

mener Ida Gøtke ikke, at man 

generelt kan sige, at pårørende bliver 

ignorerede. Blot at samarbejdet mellem 

sygehus, patient og pårørende 

kan blive endnu bedre. Derfor har 

problemstillingen også fundet vej til 

budget- og udviklingsaftalen for 2013. 

– Der er ikke nødvendigvis sat 

penge af til arbejdet, men de enkelte 

afdelinger forpligter sig til at arbejde 

med kontakten til de pårørende. De 

skal føle sig sete – ikke oversete, 

de skal føle sig hørt – ikke overhørte, 

siger Ida Gøtke. 

For en tæt kontakt er til gavn for 

alle. Ida Gøtke mener, at de pårørende 

kan støtte patienten i at være 

deltagende og hovedaktør i sit eget 

liv. Desuden får personalet et bedre 

kendskab til den enkelte patient, når 

en pårørende sidder med viden og 

overblik. 

Dårlige rammer 

Sammen med afdelingen for Kvalitet 

og Udvikling er der allerede sat en 

række tiltag i værk. Blandt andet kan 

man downloade en app til mobilen, 

hvor de pårørende kan få tilbagemeldinger. 

Ida Gøtke peger også på, at 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed 

allerede arbejder med problemstillingen, 

og at der er meget god inspiration 

at hente i det projekt. Hun roser 

også de danske hospices for deres 

inddragelse af de pårørende. 

– Dem kan vi lære meget af, men 

vi må også tage højde for, at vi har de 

fysiske rammer imod os. På et 

hospice er der enestuer, mens 

patienterne ofte ligger sammen med 

andre på stuen på et hospital, siger 

hun. 


Gå med 

Som patient får man informationer, 

der kan være svære at huske og forstå. 

Derfor er det godt at være flere, 

som lytter til det, der bliver sagt. 

Når du er med, kan du hjælpe ved at 

gentage, hvad I har hørt, eller bede om 

at få informationerne sagt en gang til. 

Skriv gerne stikord undervejs. Det gør det 

lettere at huske og følge op bagefter. 

Stil spørgsmål 

Som patient skal man tage 

beslutninger om vanskelige 

emner - især hvis man er alvorligt 

syg. Derfor er det godt at være 

flere, der kan spørge til fx medicin, 

undersøgelser eller behandlinger. 

Spørg, indtil I har fået svar, 

der giver ro og tryghed. 

4 

gode 

råd 

Ha’ tjek på medicinen 

Som patient er det vigtigt at have 

tjek på medicinen, og det kan du 

som pårørende hjælpe med. 

Skriv gerne en liste over medicinen 

- husk også håndkøbsmedicin og 

naturlægemidler. Ret listen til, når der 

er ændringer. Tag altid medicinlisten 

med til lægen eller på sygehuset. 

Reager, hvis medicinen ikke virker, som den 

skal, eller giver uventede bivirkninger. 

Gør dig klog 

Søg information om 

sygdommen. De fleste hospitaler 

har brochurer liggende eller 

udleverer brochurer til dig, 

men du kan også søge viden 

hos patientforeningerne 

eller på internettet. 

Kilde: Inspireret af Dansk Selskab for Patientsikkerhed og diverse patientforeninger 

▲ 



for en 

sikkerheds 

påskyld 

Hospitalerne skal aktivt byde pårørende indenfor, 

mener direktøren for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 



Pårørende må forcere en masse barrierer, 

før de kan deltage i et familiemedlems 

eller en vens sygdomsforløb, 

mener Beth Lilja, som er direktør i 

Dansk Selskab for Patientsikkerhed. 

Hun opfordrer derfor sygehusene 

til aktivt at byde pårørende indenfor 

– de kommer nemlig ikke nødvendigvis 

af sig selv. 

– Som pårørende kan man godt 

tænke, »kan jeg nu virkelig tillade mig 

at gå med til dit og dat, for sundhedspersonalet 

kan jo opfatte det som 

om, jeg prøver at kontrollere. Måske 

synes de også, at det er irriterende, at 

vi kommer flere til en samtale osv.« 

Barrieren ligger på den måde hos den 

pårørende selv, forklarer Beth Lilja. 

Hun opfordrer derfor hospitalerne 

til at være mere inddragende og 

tydeligt signalere, at pårørende er 

velkomne. 

– En anden barriere er, at den 

syge giver udtryk for, at det her kan 

han eller hun sagtens klare selv, og 

det er selvfølgelig noget, patienten 

suverænt bestemmer. Min erfaring er 

bare, at mange patienter oplever, at 

når de kommer hjem fra en aftale på 

ambulatoriet eller fra en behandling, 

så sidder der en datter og spørger, 

»jamen, hvad så med det og det?«. Og 

så finder man ud af, at der er en hel 

masse, man ikke har styr på og ikke 

har fået spurgt om. Som patient kan 

man ikke rumme alt. Derfor en det 

en god idé at tage nogen med, mener 

Beth Lilja, der dels har erfaringer fra 

sin tid som overlæge på Hvidovre 

Hospital, men også selv har optrådt 

som pårørende. 

Pårørende på stuegang 

Direktøren Dansk Selskab for 

Patientsikkerhed argumenterer også 

for, at pårørende skal have tilbud 

om at deltage i stuegang hos en syg 

slægtning eller ven. 

– En pårørende rummer en masse 

ressourcer, som sundhedspersonalet 

kan drage nytte af. For eksempel 

kender den pårørende som regel 

patienten og sygdomsforløbet fra 

begyndelsen. Den pårørende sidder 

også inde med informationer om 

patientens øvrige lidelser. Og som 

pårørende er man klar i hovedet, 

hvilket en patient ikke altid er, så 

som pårørende har man overskud til 

at spørge: »Ved du hvad, jeg kan ikke 

forstå, at du ordinerer de piller, for 

de sagde jo på den anden afdeling, at 

min mor ikke kunne tåle dem osv«, 

forklarer Beth Lilja. 

– Problemet er bare, at man som 

pårørende ikke kan få at vide, hvornår 

der er stuegang. Og så ender det 

med, at man bliver nødt til at tage 

en hel dag fri fra arbejde, hvis man 

vil med. Derfor bliver vi nødt til at 

gøre det nemmere for de pårørende 

at deltage, men det kræver jo en 

strukturændring på hospitalerne, og 

den slags tager tid. 

Lang proces 

Både de pårørende, patienterne og 

hospitalerne skal altså flytte sig, hvis 


på 

som pap-pårørende 

Ikke alle har familie eller venner, som kan stille op som pårørende 

med kort varsel. I Horsens kan man i stedet få en hospitalsven. 

Beth Liljas ønsker skal gå i opfyldelse. 

Men Beth Lilja er fortrøstningsfuld. 

– For år tilbage var faderen aldrig 

med inde på fødestuen, når en 

kvinde skulle føde. I dag er faderen 

med hele vejen – også under et akut 

kejsersnit. For nogle år siden var det 

også nærmest uhørt, at man bad 

om sin journal. Det er helt gængs i 

dag. Det er også naturligt, at 

forældrene er med, når deres barn 

er indlagt på hospitalet. Jeg tror 

egentlig også, du er velkommen til 

at deltage, hvis din gamle mor skal 

på hospitalet. Forskellen er, at du 

ikke aktivt bliver inviteret indenfor 

som du gør, hvis det er dit barn, der 

er sygt. Men hvad er egentlig 

forskellen på et bange, sygt barn og 

en forvirret, syg mor?, spørger Beth 

Lilja. 

En ubehagelig undersøgelse eller en vanskelig samtale på hospitalet kan være en 

stor udfordring, hvis man er helt alene om det. Og det er ikke alle, der har familie 

eller venner i umiddelbar nærhed, som kan tage med på hospitalet som pårørende. 

Derfor tilbyder Hospitalsenheden Horsens i samarbejde med Ældresagen, 

Horsens Sund By og Horsens Kommune nu en »pap-pårørende« – en hospitalsven 

- til patienter, som gerne vil have et par ekstra ører og en støttende hånd med på 

hospitalet. 

Ordningen kan benyttes af alle patienter, der skal til undersøgelse eller behandling 

i Hospitalsenheden Horsens. 

– Selv i en lille by som Horsens er der flere hundrede mennesker, der er uden 

netværk i nærområdet. Børnene er måske flyttet hjemmefra, men der kan også 

være andre årsager til, at man ikke har så tæt kontakt med nogen, at man kan få 

dem til at tage med som bisidder, når man skal på hospitalet, forklarer innovationskonsulent 

Christina Antonsen, Regionshospitalet Horsens, som har været med 

til at udvikle idéen. 

Praktik og tryghed 

Hospitalsvennerne hjælper både med det rent praktiske som at finde rundt på 

hospitalet, men de er også med for at lytte og sørge for, at patienten føler sig tryg. 

– Hvis man for eksempel skal have svar på en prøve og ikke ved, om det er et 

godt eller et skidt svar, så kan det være rart at have en hospitalsven med. Hospitalsvennen 

kan lytte til det, lægen eller sygeplejersken forklarer. Efter samtalen kan 

hospitalsvennen sætte sig sammen med borgeren og snakke det hele igennem. Det 

kan jo være, at man skal tage stilling til, om man vil have den ene eller den anden 

behandling, og det kan være en svær beslutning at træffe på egen hånd. I sådanne 

tilfælde er det rart at have en at dele sin tanker med. forklarer Christina Antonsen. 

Tavshedspligt 

Hospitalsvennerne i Horsens gennemgår alle et kursus i Ældresagen, hvor de bliver 

klogere på, hvad de kan komme ud for som hospitalsvenner, og hvordan de skal 

handle. 

Derefter underskriver de en erklæring om tavshedspligt. 

▲ 



på 

som pårørende i psykiatrien 

Pårørende til mennesker med psykisk sygdom er ekstremt belastede. 

Mest af alt fordi psykisk sygdom ofte er knyttet sammen med mangel på viden. 

Tekst: Marianne Brink 

Den dårlige samvittighed har let 

spil, når mennesker oplever en af 

deres nærmeste få en psykisk lidelse. 

Specielt forældre eller ægtefæller til 

patienten kommer ofte til at stille sig 

spørgsmålet: Var der noget, jeg kunne 

have gjort anderledes? 

Netop den dårlige samvittighed er 

en af de helt store udfordringer i arbejdet 

med at involvere de pårørende 

i psykiatrien, fortæller Bjarne Yde, 

som er daglig leder af PsykInfo Midt 

under Region Midtjyllands afdeling 

for Psykiatri og Social, der blandt andet 

arrangerer kurser for pårørende 

til mennesker med psykisk sygdom. 

Psykiatrien kæmper indædt for 

at gøre sig fri af gamle myter og 

fordomme. 

– Det er vores opgave at afkræfte, 

at nogen har gjort noget forkert. Vores 

budskab er, at patienten ikke er blevet 

syg på grund af sine omgivelser, men 

netop på trods af dem, siger han. 

Mange roller 

De pårørende er en uundværlig 

ressource for den psykisk syge, men 

der venter også den pårørende en 

meget kompleks opgave med at støtte 

patienten. 

- Det er lettere, hvis den syge 

har blindtarmsbetændelse. Så er 

opgaverne enkle og konkrete, men 

som pårørende til et menneske 

med en psykiatrisk lidelse kan du 

opleve, at du også skal fungere som 

behandler, fordi den syge ikke selv 

søger hjælp. Du skal måske også være 

advokat eller sagsbehandler i forhold 

til kommunen eller arbejdspladsen, 

fordi den syge mangler overblik eller 

lægger ansvaret fra sig. Samtidig skal 

du selvfølgelig også være ægtefælle, 

forælder eller søskende, siger Bjarne 

Yde. 

Alt imens kommer de pårørende til 

at slås med dilemmaer om, hvornår 

de skal presse eller støtte den syge. 

De ambivalente følelser, der svinger 

mellem: »nu er det synd for den syge« 

og »nu kan vedkommende godt tage 

sig sammen«. 

– Det er helt naturlige reaktioner 

for de pårørende, for de står i en 

situation, hvor det kan være meget 

svært at aflæse den syges signaler, 

siger Bjarne Yde. 

En dråbe i havet 

Undervisning af pårørende til mennesker 

med psykisk sygdom er den 

eneste vej frem, mener Bjarne Yde. 

Både for de pårørendes og for den syges 

skyld, men også for psykiatriens. 

– De pårørende ved jo meget, som 

vi kan bruge, så det er helt klart en 

god investering at klæde de pårørende 

godt på, siger han. 

Psykinfo Midt udbyder blandt andet 

weekendkurser i samarbejde med 

regionens kommuner. Senest har 120 

pårørende deltaget. Behovet er dog 

langt større. 

– Det er kun en dråbe i havet, siger 

Bjarne Yde og efterlyser mere fokus 

på netop denne del af behandlingen 

inden for psykiatrien. 


PrimeTime Kommunikation 

Det skader ikke 

at snakke med 

kolleger om 

psykisk sygdom. 

Hvordan vælger du at møde din kollega, når han 

eller hun kommer tilbage efter psykisk sygdom? 

Mindst en halv million danskere er lige nu ramt af en psykisk sygdom. For de fleste er det forbigående, 

og de kommer sig helt. For andre er der tale om mere langvarige forløb eller tilbagevendende problemer. 

Uanset hvad, så er de en af os. 

Landskampagnen for afstigmatisering af psykisk sygdom. Se mere på www.en-af-os.dk 




Kræftbehandling i Region Midtjylland 

Surdej 

skaber glæde og liv 

Kasper Ostrowski fra Aarhus er helbredt efter en ondartet svulst i hjernen. 

Han er ikke helt den samme efter operation, stråling og den megen kemobehandling, 

men hans humoristiske sans og lyst til at hjælpe andre er heldigvis intakt. 

Tekst: Hanne Baltzer 


På køkkenbordet står den antracitfarvede 

Kitchen Aid røremaskine, 

en vægt og poser med økologisk mel. 

Ved siden af ligger surdej og en spartel 

til at skrabe dej med. 

35-årige Kasper Ostrowski er klar 

til at undervise en gruppe frivillige 

fra Kræftens Bekæmpelse i, hvordan 

et kvalitetsbrød bliver til. Det 

er bestemt ikke en selvfølge, men 

nærmere en begivenhed, at Kasper 

underviser denne eftermiddag. Han 

vil gerne give noget tilbage til sundhedssystemet 

og alle de andre, der på 

hver deres måde har reddet hans liv, 

efter at en ondartet svulst i lillehjernen 

sendte ham til tælling. 

– Her er opskriften på Kaspers 

brød. Nu begynder jeg med at fortælle, 

hvordan jeg plejer at gøre, og 

hvordan jeg holder en surdej i live, og 

I er velkomne til at bryde ind. 

Kvinderne omkring køkkenbordet 

lytter ihærdigt, og snart er snakken 

i gang om grahamsmel, gluten og 

gode tip til bagningen. Mens Kasper 

tog sin uddannelse på universitetet, 

havde han cateringbureauet KAPERS, 

som bl.a. udmærkede sig med smagfulde 

stykker brød. Og han har altid 

gået op i kvalitet i fødevarer og har 

skrevet om mad og vin. Til daglig 

forsker han i fødevarer. 

Præcision 

Ingredienserne er vejet af med et 

grams nøjagtighed, og røremaskinen 

snurrer i baggrunden, mens de frivillige 

og Kasper sætter sig ved bordet 

med de levende lys og drikker en kop 

friskbrygget kaffe. De spørger ham 

om, hvorfor han er frivillig underviser, 

og han svarer, at han »betaler 

tilbage« – fx til Kræftens Bekæmpelse 

og deres hus for patienter og pårørende, 

Hejmdal, hvor han fik støtte 

gennem et langt sygdomsforløb. 

– Jeg brugte Hejmdal flittigt i 

mange af pauserne i min stråle- og 

kemobehandling. Her er kaffen langt 

bedre end på hospitalet, siger han 

med et glimt i øjet, inden han tilføjer, 

at det er et rart hus at komme ind i. 

– Her bliver man ikke spurgt 

om cpr-nummer – man bliver budt 

velkommen. 

Kasper og hans familie har også 

brugt de forskellige tilbud på Hejmdal 

som fx rådgivning, afspænding og 

parrådgivning. 

Fighter 

Kasper var ved at dø flere gange i 

2010/2011. Han gennemgik en stor 

hjerneoperation og en meget lang og 

svær strålebehandling, som var lige 

ved at slå ham ihjel og gav ham svære 

skader. Alternativet var værre. Uden 

behandling ville han dø. 

Kasper er et eksempel på, hvordan 

læger og sygeplejersker på Aarhus 

Universitetshospital kan hjælpe 

en kompliceret patient tilbage til 

en hverdag og et liv gennem en 

tværfaglig teambaseret, høj profileret 

behandling 

I Kaspers tilfælde bestod teamet af 

neurologer, som behandlede epilepsi, 

røntgenlæger, som sammen med 

I dag har Kasper ikke større risiko for 

at få kræft end alle andre. Han tænker 

sjældent på, at han var ved at dø. Føler 

en »det skal nok gå optimisme«. For liv 

handler om at styrke sin handlekraft. 




kirurgen afgrænsede hjernesvulsten 

på MR-billeder, narkoselæger, 

patologer, som stillede en hurtig 

diagnose, så Kasper fik den korrekte 

efterbehandling, onkologer, som behandlede 

Kasper med kemoterapi og 

strålebehandling, og en efterfølgende 

rehabilitering med ergo- og fysioterapeuter 

samt psykologbistand. 

– Hovedet nåede ikke at blive bange. 

Og jeg fandt ud af, at det nok er 

lettere at være patient end pårørende, 

for jeg ønskede bare at overleve 

dag for dag. Bekymringen nåede jeg 

sjældent ud i, men den havde venner 

og familie, vurderer Kasper. 

Blind passager 

På få sekunder gik Kasper fra at være 

rask til livstruende syg. Det var kirurg 

Gorm Von Oettingen på Aarhus 

Universitetshospital, der fjernede 

hjernesvulsten, fordi den sad i vejen 

for den halve liter hjernevæske, der 

skal passere dagligt. Kirurgen har 

stor erfaring i netop hjerneoperationer, 

og ved hjælp af fx GPS-lignende 

systemer kan han vurdere præcist, 

hvad han gør. Efter operationen fik 

Kasper 32 x stråling + »bonuskemo«. 

Det er maksimal dosis. 

– Det var mærkeligt at få at vide, at 

hjernesvulsten havde været med mig 

som en blind passager. Den var med, 

da jeg fik mine mælketænder, den 

første cykeltur og det første kys. Det 

er det omvendte af at vinde i lotto – 

billetten, man godt kunne undvære. 

– I den tid havde jeg et lorteliv. Jeg 

fik stråler/kemo, kastede op, sov, fik 

stråler/kemo osv. Jeg konstaterede 

bare, at hvis det var den behandling, 

der kunne redde mig, så måtte 

jeg igennem det. Reelt tog jeg ikke 

stilling til det. Det var nødvendigt, 

bestemt ikke sjovt, men jeg ville 

overleve. Tænker jeg efter, har jeg i 

det store hele kun ros til et kompetent 

sundhedssystem, selv om der var 

enkelte kiksere, fx gav overleveringer 

fra afdeling til afdeling af og til meldinger 

i øst og vest. 

Behandlingen havde desværre 

bivirkninger, som stor træthed og 

problemer med at huske, besvær med 

at cykle, og efterfølgende har han fået 

anlagt et permanent dræn fra hjernen 

til bughulen. Kasper kan således 

med et let klem på trykmåleren lige 

under huden oven på kraniet til en 

vis grad justere sit velbefindende. 

Afgørende at få 

kompetent assistance 

Det ville være endt rigtig skidt, hvis 

Kasper var blevet sluppet lige efter 

operation, kemobehandling og stråler. 

Han mener selv, at han er, hvor 

han er i dag, fordi han tog imod al 

den hjælp, han efterfølgende kunne 

få. Det var den samlede ekspertbistand, 

der sikrede, at han fik den 

nødvendige assistance til et rimeligt 

liv. Et liv, der kan hænge sammen, fx 

med 25 timers fleksjob i hans gamle 


stilling som fødevareforsker på Aarhus 

Universitet. 

Derfor er Kaspers råd også til andre, 

at de skal tage imod al den hjælp, 

de kan få. Også når de ikke rigtig ved, 

hvorfor. Noget, man slet ikke tror, kan 

bruges, kan være af uvurderlig værdi. 

– Det var en omstilling, da jeg 

gik fra at skulle dø til at være rask 

om end med en række mén. Derfor 

har jeg også tilbragt en del tid på 

Hjerneskadecenteret, Marselisborg 

center og Skive Rehabiliteringscenter 

til genoptræning. I starten undrede 

jeg mig over, hvorfor jeg havde behov 

for det. Men det gav bestemt mening 

efter et stykke tid, husker han. 

Selverkendelsen er helt afgørende 

for, at han kan forvalte sit nye liv. 

– Jeg har et anderledes liv nu – 

men det hænger sammen. 

Liv lykkes 

For Kasper tager det tid at komme 

overens med sit nye liv. 

– På nogle måder er jeg to personer. 

Jeg er jo den samme, men 

har også fornemmelsen af, at der er 

flyttet en anden ind. 95 % af mig er 

den samme. Men det tager tid at byde 

sit eget nye jeg velkommen. Jeg skal 

fx arbejde meget mere struktureret 

end tidligere og erkende, at mine livsvilkår 

er anderledes. Det kan være 

svært, siger han ærligt. Alligevel møder 

han virkeligheden med samme 

nysgerrighed, optimisme og åbenhed, 

som når han underviser kursisterne i 

at bage brød. Han går efter, at liv lykkes. 

At man kun skal bekymre sig om 

ting, man kan gøre noget ved. 

– Jeg kan ikke skrive i hånden 

længere. Min venstre arm er voldsomt 

forstyrret. Jeg er blevet bedre 

til at spørge om hjælp, og det var ret 

sært første gang. Nu bliver jeg meget 

hurtigere træt. Og det er ikke træt, 

fordi jeg har lavet noget. Det er mere 

en massiv træthed, der bare er der, og 

det hjælper ikke at sove. Mit taletempo 

er også langsommere. Jeg føler, at 

jeg er en ny udgave af mig selv med 

de livsvilkår, jeg har nu. Det betyder 

jo ikke, at jeg ikke kan noget. Jeg skal 

tilpasse mig. Fx har jeg skrevet samtlige 

detaljer op til denne kursusdag. 

Så jeg ikke glemmer noget, for det vil 

jeg være træt af. 

Kasper bliver afbrudt 

– Nu er brødene vist færdige, siger 

Anne begejstret. Han rejser sig og går 

hen til den højteknologiske ovn. Ser 

tænksom ud og vurderer, at det har 

hun ret i. 

Duften breder sig på køkkenbordet, 

mens han skærer Lurmærket 

smør i skiver. Til Kaspers brød – helt 

uden tilsætningsstoffer - hører der 

nemlig rigtigt smør og hans hjemmelavede 

marmelade af frugter og bær 

fra kolonihaven. 



Om Kasper 

35-årig passioneret, frivillig brødbager og underviser. Han har en spraglet fortid 

som cand.mag. i dramaturgi og multimedier samt en Ph.d. i værdibaseret ledelse 

som kommunal praksis. Han arbejder nu i et fleksjob på Aarhus Universitet 

med fødevarer og kvalitetsbegreber – samme speciale, som før han blev syg. 

Fik for to år siden fjernet en ondartet hjernesvulst og var igennem maksimal 

stråle- og kemobehandling. Men han overlevede. Takket være tværfaglig 

behandling, kvalificeret rehabilitering en fightervilje ud over det sædvanlige. 

Nu er Kasper statistisk set kureret – dvs. at han ikke har højere risiko for at 

få kræft end alle andre. Han tager gerne ud og holder gratis foredrag. 

Kirurgens 

kommentarer 

»I gamle dage var behandlinger langt mere opdelt sygdom for sygdom. 

I dag er der mange aktører pr. patient med det resultat, at vi nu ser 

patienter som Kasper, der helbredes for en hjernesvulst. Vi ser også, 

at flere og flere patienter lever længere med højere livskvalitet. 

Hen over de næste år vil man se en mere individuel behandling samt en brug 

af fx genanalyse af hjernesvulster, som helt sikkert vil betyde en yderligere 

gevinst for behandlingen. I dag ved vi fra en genanalyse, at Kaspers svulst 

kunne underopdeles i flere typer, som havde forskellig følsomhed for vores 

behandling - i Kaspers tilfælde med stor sandsynlighed for helbredelse. 

Kasper er et positivt og livsbekræftende bekendtskab for mig som læge, og jeg ser altid 

frem til at møde ham. Selv om Kaspers IQ nok er faldet på nogen områder som følge af 

behandlingen, kan han kompensere for dette tab til en vis grad. Parat til livet på ny.« 

Gorm Von Oettingen, Neurokirurgisk afdeling på Aarhus Universitetshospital 


“Der er ikke noget 

midt imellem, 

når man er kirurg” 

På Århus Universitetshospital Skejby er Gitte Møller Hvistendahl, speciallæge 

i kirur gisk urologi, glad for at kunne hjælpe børn med urinvejssygdomme. Og 

mellem operationerne giver forskningsprojekterne og samspillet med andre 

højt specialiserede læger det brændstof, der løfter jobbet fra meningsfuldt til 

vanedannende. 

et arbejde med hjerne og hjerte 

midtjob 

.dk 

Region Midtjylland arbejder for at fremme muligheden for sundhed, 

trivsel og velstand hos mere end 1,2 mio. borgere. Det er vores bidrag til velfærd. 


Vi sender 

– ikke alTid – 

en ambulance 

Når du ringer 112 og beder om en ambulance, 

så er det selvfølgelig, fordi du har brug for 

hjælp. Engang imellem er en ambulance dog 

ikke den bedste løsning. Måske kan du klare dig 

med et godt råd fra en læge eller en sygeplejerske. 

Måske kan dit problem løses hos den lokale 

læge eller vagtlægen. Måske er din situation 

alvorlig, men ikke livstruende. Her på siden 

kan du se eksempler på, hvad der sker i 

forskellige situationer, når du ringer 112. 

Min mand kan ikke få vejret 

En kvinde ringer 112 en lørdag aften, fordi hendes 

mands vejrtrækning er meget besværet. Manden 

har en kronisk lungesygdom Hun fortæller 

den sundhedsfaglige medarbejder på AMK- 

Vagtcentralen, at hendes mand næsten ikke har 

luft til at tale. Medarbejderen beder kvinden 

hjælpe sin mand med at tage sin akutmedicin 

og fortæller, at der er en ambulance og en 

akutlægebil på vej. Medarbejderen tilbyder at 

blive i telefonen til hjælpen er fremme. 

Jeg har slået ryggen! 

En kvinde er i gang med at flytte og går baglæns ud af 

en dør med et stort maleri i hænderne. Her falder 

hun over en sten og slår ryggen og halebenet. Det 

gør ondt, så kvindens voksne søn ringer 112. 

Medarbejderen på AMK-Vagtcentralen spørger 

kvindens søn, hvor det gør ondt på hans mor. 

Den sundhedsfaglige medarbejder kan hurtigt 

konkludere, at der ikke er tale om en livstruende 

situation, men sender alligevel en ambulance til 

adressen, fordi det gør så ondt. Ambulancen bliver dog 

sendt uden udrykning fordi der ikke er fare for liv eller lemmer. 


Jeg mangler blodtryksmedicin! 

En ældre kvinde ringer 112, fordi hun 

er løbet tør for blodtryksmedicin. 

Hun er lidt forvirret og har glemt 

nummeret til sin egen læge. Den 

sundhedsfaglige medarbejder på 

AMK-Vagtcentralen ringer til 

kvindens læge og beder ham om 

at kontakte kvinden. Den ældre 

kvinde lægger beroliget røret på. 

Min mand bløder! 

En kvinde ringer 112. Hun er meget bange 

og ophidset, for hendes mand, der er 

i behandling med blodfortyndende 

medicin, har skåret sig. På grund af 

medicinen kan kvinden ikke stoppe 

mandens blødning, så hun beder om 

en ambulance. Den sundhedsfaglige 

medarbejder på AMK-Vagtcentralen beder 

kvinden undersøge, hvad hendes mand 

har skåret sig på, mens ambulancen bliver 

sendt mod adressen af den tekniske kørselsdisponent. 

Det viser sig, at det er katten, der har kradset manden i 

armen, og at det er knapt så alvorligt som først antaget. 

Den tekniske kørselsdisponent aflyser ambulancen, 

og den sundhedsfaglige medarbejder giver kvinden 

gode råd om, hvordan riften kan behandles. 

Når du ringer 112, får du fat i politiets alarmcentral. Hvis dit opkald drejer 

sig om sygdom eller ulykke får du straks hjælp i telefonen af en 

sundhedsfaglig medarbejder hos Region Midtjyllands AMK-Vagtcentral 

(Akut Medicinsk Koordinerings Vagtcentral). 

Den sundhedsfaglige medarbejder spørger ud fra lægefaglige retningslinjer, 

hvad det drejer sig om, og hvad der er sket. Måske har du allerede 

fortalt det til politiet, men medarbejderen på AMK-Vagtcentralen har brug 

for at høre det direkte fra dig for at kunne tage stilling til, hvilken hjælp du 

har brug for og/eller give dig sundhedsfaglig vejledning over telefonen. 

Jeg har ondt i brystet! 

En mand ringer 112, fordi han har haft ondt 

i brystet gennem et par dage. Det er 

ikke så slemt, siger manden, men 

han undrer sig over, at det ikke 

går væk. Den sundhedsfaglige 

medarbejder på AMK-Vagtcentralen 

spørger til mandens symptomer. 

Symptomerne er så alvorlige, at 

manden muligvis skal til behandling 

på Aarhus Universitetshospital. Den 

nærmeste ambulance bliver sendt mod mandens 

adresse. Ambulancen var egentlig på vej til 

en mindre alvorlig opgave, men den tekniske 

kørselsdisponent ændrer turen, så hjælpen 

kommer først frem til det alvorligste tilfælde. 

Da manden med brystsmerterne har lang 

køretid til Aarhus bliver akutlægehelikopteren 

også sendt i luften. Kort efter ankommer 

både ambulancen og akutlægehelikopteren til 

mandens adresse, og manden bliver fløjet til 

Aarhus Universitetshospital til behandling. 

Jeg har skåret mig! 

En mand ringer 112. Han har skåret sig 

i fingeren, og det bløder meget. Den 

sundhedsfaglige medarbejder fra 

AMK-Vagtcentralen beroliger ham 

med, at det ikke er livstruende. 

Hun råder ham til at klemme 

sammen om såret, holde fingeren 

højt og ringe til sin egen læge eller 

vagtlægen. Manden er utilfreds. 

Han forstår ikke, hvorfor han ikke 

kan få en ambulance, når det nu bløder sådan. 

Den sundhedsfaglige medarbejder på AMK- 

Vagtcentralen forklarer, at ambulanceberedskabet 

er beregnet til at tage sig af personer, der har været 

involveret i alvorlige ulykker eller har livstruende 

sygdomme. Hvis manden optager en ambulance 

med sin blødende finger, så er der en anden med 

en alvorlig skade eller en livstruende sygdom, der 

ikke kan få hjælp. Det forstår manden godt, så 

han siger tak for hjælpen og lægger på igen. 

Du skal ikke være bange for at spilde kostbar tid, mens du taler med den 

sundhedsfaglige medarbejder på AMK-Vagtcentralen. Han eller hun arbejder 

tæt sammen med en teknisk kørselsdisponent, som sender hjælpen af 

sted, mens I taler i telefon. 

Hvis du ringer 112 i tilfælde af hjertestop, får du instruktion i førstehjælp. 

Du skal ikke være bange for at gå i gang. Det allervigtigste ved hjertestop 

er, at der gives førstehjælp på stedet. 


MultifunC – når institutioner møder modstand 

EN INSTITUTION 

I BAGHAVEN 

Naboerne gjorde modstand, da Region Midtjylland placerede en institution 

for unge med alvorlige vanskeligheder i deres villakvarter. Modstanden er fortsat 

til stede, men der er også blevet plads til et spirende samarbejde. 




Jungletrommerne bankede i hele området. 

Kan vores børn fortsat færdes trygt i kvarteret? Bliver vi 

udsat for indbrud og hærværk? Er der mon større risiko 

for, at vores bil bliver stjålet? Falder værdien på vores hus? 

Bekymringerne stod i kø blandt naboerne, da Region 

Midtjylland i begyndelsen af 2012 besluttede at placere 

institutionen MultifunC midt i et velfungerende villakvarter 

i Viby ved Aarhus. 

MultifunC optager unge i alderen 14-18 år, som har 

alvorlige vanskeligheder. De kan for eksempel have været 

involveret i kriminalitet, have udvist aggressiv eller voldelig 

adfærd, have hærværks- eller ødelæggelsestrang eller 

være afhængige af alkohol eller stoffer. 

– Beboersammensætningen på institutionen gjorde os, 

der bor i kvarteret omkring institutionen, nervøse. For 

eksempel for, om vores børn ville komme i klammeri med 

de unge fra MultifunC. Andre var bekymrede for, at deres 

biler ville blive udsat for hærværk eller stjålet, hvis de 

unge på MultifunC fik lyst til at stikke af. Jungletrommerne 

bankede i hele området. I grundejerforeningen forsøgte 

vi at holde en neutral tone og informere nøgternt om det, 

vi vidste om institutionen. Men der er ingen tvivl om, at 

både vi i bestyrelsen og de øvrige beboere i området var 

bekymrede, fortæller Jan Sillesen (th. på billedet), som er 

formand for Viby Grundejerforening. 

Hvorfor lige her? 

Ud over de mange bekymringer, så forstod – og forstår – 

naboerne ikke, hvorfor MultifunC skulle placeres i netop 

deres kvarter. 

– For os at se, var der andre mere oplagte placeringer. 

For eksempel i nærheden af andre institutioner – eksempelvis 

Grenen ved Grenå 

- med lignende klientel. 

Udsigten til otte meget 

vanskelige unge på MultifunC, 

der – som en del 

af den pædagogiske linje 

– skal komme i lokalområdet 

og idrætsklubberne, 

har gjort nogle nervøse. 

Eller i Skejby, hvor det nye 

universitetshospital inklusive 

psykiatrisk hospital skal ligge, 

siger Lars Nikolajsen (tv. på 

billedet), som er medlem af 

Viby Grundejerforenings 

bestyrelse. 

– Vi bor i et velfungerende 

kvarter med ganske 

få udfordringer og gode 

velfungerende fritids-og 

idrætsklubber. Udsigten til 

otte meget vanskelige unge på MultifunC, der – som en del 

af den pædagogiske linje – skal komme i lokalområdet og 

idrætsklubberne, har gjort nogle nervøse, forklarer han. 

Trygheden genetableret 

Region Midtjylland og ledelsen på MultifunC har tacklet 

naboernes bekymring med information, information og 

atter information. Der har eksempelvis været holdt åbent 

hus på MultifunC, hvor institutionens daglige ledelse har 

fortalt om MultifunC og institutionens særlige behandlingsmetoder. 

Arrangementet er fulgt op af flere møder med grundejerforeningen, 

og det har resulteret i, at der nu er blevet 

oprettet et kontaktråd med repræsentation fra institutionsledelsen, 

naboerne og grundejerforeningen. Senere 

skal de lokale idrætsklubber også inddrages. 

– Meningen med kontaktrådet 

er, at hvis det 

viser sig, at beboerne fra 

MultifunC giver problemer 

i lokalområdet, så 

kan vi lynhurtigt henvende 

os til institutionsledelsen 

og bede den 

handle på problemet, siger 

Jan Sillesen. 

Møderne med institutionsledelsen, 

åbent hus 

arrangementet og de informationer, Jan Sillesen og Lars 

Nikolajsen fra grundejerforeningen har fået om institutionen, 

har givet ro i maven. 

– Vi ved godt, at ledelsen på MultifunC ikke kan garantere, 

at der ikke opstår et eller andet. Det er der ingen, 

der kan. Men vi er trygge ved institutionsledelsen og ved, 

at de er meget opmærksomme på at sætte ind med det 

samme, hvis der sker noget, eller hvis der er noget, der 

bekymrer os i kvarteret, siger Lars Nikolajsen. 

– Rent faktisk tror vi ikke, at de unge fra MultifunC vil 

lave ballade. Kvarteret bliver jo også DERES, når de først 

er flyttet ind. Vi mener fortsat ikke, at institutionen ligger 

ideelt her hos os, men MultifunC skal jo ligge et sted. Vi 

kan ikke gøre noget ved det, så derfor kan vi lige så godt 

prøve at få det bedste ud af det, siger Jan Sillesen. 

De første beboere flyttede ind på MultifunC den 1. 

oktober 2012. 

Vi ved godt, at ledelsen 

på MultifunC ikke kan 

garantere, at der ikke 

opstår et eller andet. Det 

er der ingen, der kan. 

MultifunC er ikke bare navnet på en institution, 

INFO men også på et særligt behandlingsprogram for 

børn og unge, der begår kriminalitet eller viser 

anden problematisk, udadreagerende adfærd. 

Programmet forløber over to perioder, hvor den unge først 

bor på en døgninstitution i 6-9 måneder. Herefter fortsætter 

behandlingen i 6-9 måneder i den unges eget nærmiljø. 

Behandlingsprogrammet er udviklet i et samarbejde 

mellem Norge og Sverige, hvor der foreløbigt er gjort gode 

erfaringer med programmet. 


MultifunC – når institutioner møder modstand 

FØLELSER OG FAKTA 

TØRNER SAMMEN 

Embedsmænd taler om fakta, mens naboerne taler om 

følelser, og så bliver det svært at forstå hinanden, mener 

centerchef Søren Johnsen fra Region Midtjylland. 

De børn og unge, 

der nu er flyttet 

ind i kvarteret, 

var også ude i 

samfundet før. 

– Næh, vi er nok ikke ligefrem populære blandt naboerne 

til MultifunC i Viby, erkender Søren Johnsen, centerchef i 

Center for Børn-, Unge- og Specialrådgivning (CBUS) i Region 

Midtjylland. MultifunC og placeringen af institutionen 

hører under Søren Johnsens ansvarsområde. 

– Vi er ikke populære, og det er der ikke noget at sige 

til. Naboerne har et ærinde, og vi har et andet. Naboerne 

taler ud fra deres følelser, de ønsker at føle sig trygge, mens 

vi – embedsmændene – taler ud fra fakta. Når vi ikke taler 

samme sprog, så bliver det rigtig svært, 

fortsætter han. 

Når det er sagt, så glæder Søren Johnsen 

sig over, at det er lykkedes at komme 

frem til en form for forståelse blandt naboerne 

til MultifunC og institutionens 

ledere. 

– Det er flot klaret, for jeg kan sagtens 

sætte mig ind i naboernes bekymring. 

Det tror jeg, at alle kan. Forskellen er, 

at jeg har nogle erfaringer fra mit arbejde 

med børn og unge med vanskeligheder, 

som jeg kan trække på. Derfor 

ville jeg nok tage det mere afslappet. Faktisk har jeg også 

selv boet ved siden af en stor social-psykiatrisk institution 

gennem mange år, og der har aldrig har været 

problemer. Det hjælper bare ikke noget 

i den konkrete situation, hvor naboerne 

beder om tryghed og garantier for, at der 

ikke opstår problemer. Det kan jeg ikke give 

dem. Der er altid en risiko for, at man bliver 

udsat for hærværk eller indbrud. Men det 

var der altså også før, institutionen åbnede. 

De unge, som nu bor på institutionen, var jo 

også ude i samfundet før. Forskellen er, at så 

længe de bor på institutionen, så har vi mere styr på dem, 

siger Søren Johnsen. 

Frem med fakta 

Som Søren Johnsen selv er inde på, så skal han – som 

embedsmand – forholde sig til fakta. 

Og fakta om placeringen af MultifunC er, at institutionen 

for det første skulle ligge et sted. Det er også et 

faktum, at Region Midtjylland rådede over nogle tomme 

lokaler i de bygninger, hvor institutionen nu er indrettet. 

Fakti sk har jeg også selv 

boet ved siden af en stor 

social-psykiatrisk institution 

gennem mange 

år, og der har aldrig har 

været problemer. 

– Og det var nu engang billigere at indrette en institution 

i de eksisterende bygninger end at bygge nyt. Det har 

vi selvfølgelig undersøgt, siger Søren Johnsen. 

Samtidig er det et krav, at en institution som MultifunC, 

af hensyn til det pædagogiske koncept, ligger i nærheden 

af en større by. 

– Det er der, »kunderne« er. Aarhus er Region Midtjyllands 

største by, og alene af den grund vil Aarhus have 

flere af den type børn og unge, som institutionen henvender 

sig til. Grundtanken i MultifunC 

er, at man i vid udstrækning forsøger 

at holde beboerne i deres nærmiljø. De 

skal have mulighed for at passe deres 

gamle skole, hvis det er muligt. De skal 

have mulighed for at bevare kontakten 

til den karateklub, som de har været 

glade for. På den måde bygger man 

videre på alt det positive og sorterer 

det negative fra. Det kan man ikke, 

hvis man flytter beboerne langt ud på 

landet, sender dem i en ny skole og 

en ny fritidsklub. For hvad sker der så, 

når de flytter hjem igen? Så opsøger de både deres gamle 

venner og gamle vaner, og så er vi lige vidt, forklarer Søren 

Johnsen. 

Risikoen er lille 

Selv om Søren Johnsen ikke kan udstede garantier for, at 

de unge på MultifunC ikke skaber problemer i kvarteret, så 

vurderer han, at risikoen er lille. 

– Jeg tror ikke, naboerne behøver at være mere bange 

for indbrud eller biltyverier eller sågar vold, end de var 

førhen. Som sagt, så var de børn og unge, der nu er flyttet 

ind i kvarteret, også ude i samfundet før. Og børn og unge 

er mobile i dag, så de har såmænd også haft mulighed for 

at komme til Viby, siger Søren Johnsen. 

Men hvad så, hvis en af beboerne får lyst til at stikke af 

eller lave ballade? 

– Jamen, så tror jeg egentlig, at han eller hun vil sørge for 

at komme så langt væk fra institutionen som muligt. Og 

det er ret let fra Viby. Der går busser hele tiden. Hvis 

institutionen derimod lå langt ude på landet, så ville jeg, 

som nabo, være mere bekymret for, at min bil eller traktor 

blev stjålet, siger Søren Johnsen. 


PSYKIATRI 

Man sir’ at over skyerne er himlen altid blå. 

Det kan være svært at forstå når man ikk’ kan se den. 

(Anne Linnet) 

24.430 

personer var sidste år i behandling i 

psykiatrien i Region Midtjylland. 

Smartphone hjælper 

voksne med ADHD 

Sund trods 

psykisk 

sygdom 

Smartphones kan måske bruges 

som redskab til at gøre voksne med 

ADHD mere selvhjulpne. Telefonen 

kan for eksempel hjælpe voksne 

med ADHD med at overholde 

aftaler, håndtere indkøb og skabe 

øget struktur i hverdagen. Det viser 

»Projekt Remind«, som CFK – Center 

for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 

i Region Midtjylland står 

bag. I Skanderborg Kommune 

deltager 23 beboere fra tre forskellige 

socialpsykiatriske støttetilbud i 

projektet. De er med til at afprøve 

praktiske løsninger på de forskellige 

problematikker, som ADHD’en kan 

udløse. Eksempelvis får en beboer 

hjælp til at komme ud af sengen om 

morgenen ved, at hun skal løse en 

regneopgave, før det kimende vækkeur 

i telefonen kan slås fra. 

Undersøgelser viser, at mennesker 

med psykisk sygdom har flere livsstilssygdomme 

end resten af befolkningen. 

Den udvikling skal vendes her i Region 

Midtjylland ved hjælp af det treårige 

projekt »Sundere liv i Socialpsykiatrien«. 

Fire af Region Midtjyllands 

socialpsykiatriske bosteder, nemlig 

Sønderparken, Tangkær, Blåkærgård og 

Skt. Mikkel, deltager i samarbejde med 

Herning, Holstebro, Randers og Syddjurs 

kommuner samt CFK – Center 

for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 

i Region Midtjylland i projektet. 

Projektet skal fremme den almene 

sundhed blandt mennesker med 

psykisk sygdom, og det betyder blandt 

andet, at to-tre tidligere beboere fra 

de fire deltagende institutioner bliver 

uddannet som sundhedsvejledere, der 

kan hjælpe nuværende beboere. 

Herudover skal cirka 200 medarbejdere 

fra socialpsykiatrien på skolebænken 

for at lære, hvordan de kan skabe 

sundere rammer for mennesker med 

psykisk sygdom. Projektet er finansieret 

af Sundhedsstyrelsen med 4,5 mio. 

kroner. 

Gratis kurser 

for patienter 

og pårørende 

PsykInfo Midt holder jævnligt gratis 

kurser om psykiske lidelser. Kurserne 

henvender sig både til patienter og 

pårørende. Du kan for eksempel 

komme på kursus i depression, skizofreni, 

angst, bipolar affektiv sindslidelse 

(manio-depressiv) og OCD. 

Formålet med kurserne er at øge 

deltagernes viden om den sygdom, 

man enten selv lider af eller som pårørende 

er tæt på. Viden kan i mange 

tilfælde mindske den magtesløshed, 

man kan opleve – enten som psykisk 

syg eller pårørende. 

Find kurserne på www.psykinfo.dk 


GÆT EN OPERATION 

På de næste fire sider kan du se billeder af de instrumenter, der benyttes til fire forskellige operation. Kan du gætte, hvad det er? Løsning side 41. 




GÆT en operation 


Find løsningen på side 41. 


Veteraner får hjælp af Region Midtjylland



HELVEDE 

TUR/RETUR 

Syv udsendelser til fredsbevarende operationer i Kosovo, Irak og Afghanistan 

har givet Morten Hangstrup Knudsen dybe ar på sjælen. Med hjælp fra Region 

Midtjyllands klinik for veteraner er han på vej tilbage fra helvede. 

Ørkenen i det sydlige Irak, foråret 2003. 

Det er sen aften i den irakiske ørken. Mørket har sænket 

sig, og temperaturen er begyndt at falde til et tåleligt niveau. 

Her i ørkenen betyder det under 30 grader. Morten 

Hangstrup Knudsen er i Irak som en del af Hold 1 – de 

allerførste danske soldater i Irak. 

Det er Morten Hangstrup Knudsens tredje internationale 

mission for det danske forsvar. Han er sanitetsmand 

og tager sig af syge eller sårede soldater og civile. 

Denne aften har han fået melding om, at en gruppe 

danske soldater er på vej med en såret, civil iraker til det, 

der senere skal blive den fuldt udstyrede militærlejr Camp 

INFO 

Om klinikken 

Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri er en 

del af Aarhus Universitetshospital, Risskov, og 

hører under Psykiatri og Social i Region Midtjylland. 

Klinikken tilbyder blandt andet udredning og behandling af 

danske krigsveteraner og traumatiserede flygtninge med 

bopæl i Region Midtjylland og Region Nordjylland. 

Udredning og behandling sker gennem en tværfaglig 

indsats, hvor psykologer, læger, sygeplejersker, fysioterapeuter 

og socialrådgivere arbejder sammen. 

Der findes to lignende klinikker til behandling af danske 

veteraner i Danmark, en på Rigshospitalet og en i Region 

Syddanmark. 

Eden. Lige nu er her ingenting. Kun ørken, store sten og 

de køretøjer, som Morten Hangstrup Knudsen og hans 

kolleger både sover, spiser og arbejder i, mens de arbejder 

på at få stablet en egentlig lejr på benene. Lysene fra forlygterne 

af en pick-up gennembryder mørket. Den sårede 

iraker ligger på ladet i en hvid, blodig kjortel. Irakeren er 

blevet skudt i ballen, og kuglen er gået gennem kødet til 

maveregionen, hvor den har forvoldt store skader. Morten 

og hans kolleger forsøger at redde den sårede iraker. Efter 

få minutter taber de kampen, og den sårede iraker dør 

mellem hænderne på dem. 

– Den nat sov jeg ikke ret meget. På det tidspunkt havde 

jeg været udsendt til Kosovo to gange, og jeg havde set 

torturofre, der havde fået fingrene klippet af, mennesker 

med alvorlige øjenskader og hænder, der var sprængt i 

stumper og stykker. Men irakeren var den første, som 

udåndede lige for øjnene af mig. Om natten lå jeg og 

tænkte over, om vi havde gjort det rigtige. Om vi kunne 

have gjort noget anderledes, så vi havde reddet hans liv, 

fortæller Morten. 

Det enkle liv 

Irak er ikke for tøsedrenge. Der er heftige kampe, bomber 

og granater. Camp Eden bliver angrebet flere gange, og når 

soldaterne bevæger sig uden for lejren til byen Al Qurnah 

kaster de irakiske børn sten efter dem. Det får den ældre 

del af den irakiske befolkning, som er mere positivt stemt 

over for danskerne, til at tærske løs på børnene med deres 

stokke eller bare hænder. Det er hårdt at se på, synes 

Morten. 

Varmen er ulidelig, sandfluerne bider og luftfugtigheden 

gør alting klamt. Det er svært at drikke tilstrækkeligt med 


Veteraner får hjælp af Region Midtjylland 

væske, og appetitten forsvinder i 

takt med, at temperaturen stiger. 

Morten taber sig 25 kilo i løbet af 

sine fire og en halv måned i Irak, 

der for ham begynder at minde om 

helvede på jord. 

Han beslutter sig for, at han vil gøre 

meget for at undgå at blive udsendt til Irak 

fremover. 

Til gengæld er han på ingen måde færdig med livet som 

udsendt soldat for forsvaret. 

– Det er svært at forklare, men man har et meget 

specielt kammeratskab, når man er udsendt. Jeg kan godt 

lide lejrlivet og det, at man er væk fra hverdagen. Det hele 

bliver meget enkelt, og man er fri for mange bekymringer, 

forklarer Morten. 

I 2004 pakker Morten igen sin udrustning og drager til 

Kosovo i seks måneder. Og da folketinget beslutter at sende 

danske soldater til Afghanistan, er han ikke i tvivl: Han skal 

af sted og får fra 2006 midlertidig adresse i Camp Bastion 

og senere i Musa Qala i Helmandprovinsen. 

Danskerheld i Helmand 

Klimaet i Afghanistan er mere behageligt end ørkenheden i 

Irak. Til gengæld regner det med granater og morterer over 

Musa Qala, hvor der er voldsomme kampe mellem den afghanske 

regeringshær, den internationale styrke og Taliban. 

Flere soldater fra den internationale styrke bliver sårede 

eller dør. Men uheldet går uden om danskerne. De amerikanske 

soldater begynder at snakke om danskerheld, og 

flere af dem får tatoveret et lille Dannebrog på skulderen 

eller armen. Amerikanerne tror, at det danske flag giver dem 

en form for beskyttelse. 

Morten og hans kolleger i infirmeriet hiver tre bilsæder 

ud af nogle gamle, udbombede bilvrag og sætter dem op ved 

Post Traumatisk Stress Syndrom er en psykisk tilstand, man 

INFO kan risikere at udvikle, hvis man har været udsat for meget 

voldsomme hændelser. For eksempel store ulykker, naturkatastrofer, 

krig, tortur, overfald, dødstrusler eller gidseltagning. 

Mennesker med PTSD får typisk flash backs eller mareridt, hvor man 

igen og igen genoplever det, man har været udsat for. 

Mennesker med PTSD kan føle et stærkt ubehag, hvis de kommer ud for 

situationer, der minder dem om det, der har udløst PTSD’en. 

Mennesker med PTSD kan have tendens til at fare sammen, blive irritable, 

få koncentrationsbesvær og problemer med at sove. 

Man ved aldrig, hvad 

man finder, når man åbner 

lig posen. Nogle soldater ser 

næsten uskadte ud, mens andre 

er slemt tilredte. Engang trillede 

der en lever ud af den soldat, 

jeg var ved at gøre klar til 

hjemsendelse. 

siden af det køretøj, de bruger, 

når de er i felten. 

– De tre bilsæder blev en lille 

oase i lejren, hvor mange soldater 

kom forbi for at få sig en snak om 

stort og småt. Jeg har tit siddet og 

snakket med andre soldater. Nogle gange 

om det, de lige havde oplevet. Andre gange 

om det derhjemme, fortæller Morten. 

Efter seks måneder, som helt mirakuløst er uden danske 

tab, vender Morten hjem til Danmark. Han har mødt en 

pige, Camilla, på internettet, og de finder også sammen i 

den virkelige verden. Morten stiller dog krav til Camilla om, 

at hun skal lade ham fortsætte sit liv som udsendt soldat, 

hvis de skal være kærester. Camilla indvilliger, og i 2007 

bliver parret gift. 

En forfærdelig ulykke 

Krigen i Afghanistan fortsætter med uformindsket styrke, 

så i 2008 drager Morten igen af til Camp Bastion i Afghanistan. 

Denne gang sker der en forfærdelig ulykke, mens han 

er i lejren. 

En dansk soldat kommer ved en fejl til at udløse sin 

maskinpistol og rammer derved en anden soldat, der sidder 

på en mandskabsvogn. Soldaten bliver ramt i hovedet og 

dør omgående. 

Morten er med til at gøre mandskabsvognen ren efter 

ulykken. Det tager hele natten. 

– Det ser barskt ud, men på det tidspunkt opfatter jeg 

det egentlig bare som en opgave, der skal udføres. Blodet og 

alt det andet skal bare væk, så den døde soldats nærmeste 

kolleger ikke ser det, fortæller han. 

Respekt for de døde 

I 2009 søger Morten en civil stilling som retsmedicinsk 

assistent i Kandahar i det sydlige Afghanistan. Han får stillingen 

og rejser atter til Afghanistan. 

Som retsmedicinsk assistent i den internationale lejr 

skal Morten gøre faldne soldater fra hele verden klar til 

hjemsendelse i en kiste. De døde soldater skal løftes ud af 

den midlertidige ligpose, de er blevet lagt i på slagmarken. 

Herefter skal Morten fjerne alle de våben, soldaten bærer 

på sig, så eksempelvis ubrugte håndgranater kan blive sendt 

tilbage til det regiment, soldaten kommer fra. Han skal også 

identificere soldaten, skrive dødsattest og lægge liget i en 

kiste. 

– Man ved aldrig, hvad man finder, når man åbner ligposen. 

Nogle soldater ser næsten uskadte ud, mens andre er 

slemt tilredte. Engang trillede der en lever ud af den soldat, 

jeg var ved at gøre klar til hjemsendelse. Jeg lagde den pænt 

tilbage i ligposen igen, fortæller Morten. 


INFO 

Morten Hangstrup Knudsens 

internationale udsendelser: 

2001: Kosovo, hold 4 


2003: Irak, hold 1 


2006: Afghanistan, hold 1 

2008: Afghanistan, hold 6 

2009: Kandahar, civil rets medicinerassistent 

Arbejdsopgaven lyder uudholdelig, men for Morten er 

den helt naturlig. 

– Nogen skal jo gøre det. Og de døde soldater skal behandles 

ordentligt og med respekt, siger han. 

Ude af kontrol 

Morten vender hjem til Danmark i december 2009. Han 

har været udsendt så mange gange for forsvaret, at han har 

optjent ret til mere end et års civil uddannelse på forsvarets 

regning. 

Morten uddanner sig først til befaren skibsassistent og 

søger derefter ind på uddannelsen til skibsmaskinist. 

Men der er noget helt galt. 

– Jeg har svært ved at sove. Får højst to timers søvn hver 

nat. Min krop er urolig, og min puls er høj. Jeg fryser, sveder 

og har svært ved at huske. Hvis jeg sidder og læser en sms, og 

nogen spørger mig, hvad den handlede om et minut senere, 

så kan jeg ikke huske det. Der sker også noget med mit temperament. 

Hvis Camilla for eksempel spørger mig, 

hvad klokken er, mens hun selv kan se et ur, 

så går jeg amok i raseri, fortæller Morten. 

Raseriet kulminerer en eftermiddag, 

hvor Morten står og venter i 

en kassekø i et supermarked. En 

mand kommer til at stille sig lidt 

for tæt på, synes Morten. Han beder 

manden om at flytte sig, og 

da han ikke omgående makker 

ret, går Morten bersærk, sparker 

manden omkuld, stiller sin 

indkøbskurv på gulvet og forlader 

butikken. 

– Jeg har ingen kontrol over mig 

selv, men jeg kan godt se, at det er helt 

forkert, det jeg har gang i. Jeg kan bare 

ikke styre det. Derfor bliver jeg bange for mig 

selv. Jeg er bange for, hvad jeg kan finde på at gøre, 

for jeg ved godt, at jeg har så mange kræfter, at jeg kan komme 

til at skade andre folk. Hårdt, fortæller han. 

På flugt fra sig selv 

Morten beder om hjælp hos forsvarets psykologer, og han 

får hurtigt stillet diagnosen PTSD – Post Traumatisk Stress 

Syndrom. Han går også til lægen og bliver undersøgt på 

kryds og tværs, fordi hans krop opfører sig underligt. 

– Når pulsen er så høj, som min var, så får man dårligt 

blodomløb. Det giver vand i kroppen, og derfor tog jeg 

pludselig 30 kilo på og fik svært ved at bevæge mig. Hvis jeg 

skulle slå græsset, var jeg nødt til at holde fem-seks pauser, 

inden jeg var færdig, siger han og peger ud på husets græsplæne, 

som er af helt almindelig størrelse. 

Det tager lang tid, 

det kræver øvelse og nogle ting 

går nok aldrig væk. Jeg kan 

fortsat ikke være i rum med 

mange mennesker. Jeg kan ikke 

holde ud, hvis fremmede står 

for tæt på mig. 

Oftere og oftere bliver det hele for meget for Morten. 

Han truer flere gange med selvmord - siger, at han vil køre i 

havnen og flygter fra hjemmet i sin bil. Tre-fire timer senere 

vender han hjem uden at kunne huske, hvad der er sket. 

Forsvarets psykologer forsøger at hjælpe. Det samme gør 

Mortens læge. Men for Morten er det hele blevet et stort 

sammensurium af besværligheder. 

– Jeg skal hele tiden starte forfra. Psykologen foreslår måske 

noget medicin, som jeg så skal bede om hos lægen. Og 

så skal jeg forklare det hele hos lægen igen, forklarer han. 

Retur fra helvede 

Begyndelsen på løsningen kommer i december 2011, hvor 

Morten bliver henvist til Region Midtjyllands nyåbnede 

klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri. 

Her arbejder læger, psykologer, sygeplejersker, fysioterapeuter 

og socialrådgivere sammen om at udrede og hjælpe 

patienter med eksempelvis PTSD. 

– Den store forskel er, at de arbejder sammen, 

og at alt bliver ordnet for en. Det er 

simpelthen nødvendigt, når man har det 

så dårligt, som jeg havde det, mener 

Morten. 

Havde det, for med hjælp fra 

klinikken er Morten nu langsomt 

på vej tilbage fra helvede. 

– Det tager lang tid, det kræver 

øvelse, og nogle ting går nok 

aldrig væk. Jeg kan fortsat ikke 

være i rum med mange mennesker. 

Jeg kan ikke holde ud, hvis 

fremmede står for tæt på mig. Men 

der er alligevel meget i dagligdagen, 

som er blevet nemmere. Jeg er blevet 

bedre til at mærke det og reagere på det, 

hvis der begynder at dukke et bestemt symptom 

op. Og så kan jeg tage noget medicin for det. Jeg 

kan igen finde glæde i små ting, siger Morten. 

Alligevel vender han i tanker eller drømme ofte tilbage til 

sine oplevelser om krig og ødelæggelse. 

– Det er de mindste ting, der udløser det. Solen, der står 

på en bestemt måde, når jeg kigger ud af forruden i min bil. 

En lyd, en lugt. Hvad som helst. Det kan vare ti minutter 

eller en halv time. Og når den er der, så er der ikke noget at 

gøre. Jeg er helt væk. Tilbage i ørkenen i Irak eller et andet 

sted… 

Artiklen er baseret på Morten Hangstrup Knudsens egne 

erindringer. Siden Morten Hangstrup Knudsen var udsendt, er 

forsvaret blevet meget opmærksom på risikoen for, at danske 

soldater udvikler PTSD. 


Fødevaresatsning: Succes for Food Festival 

Food FesTival 

har fåeT fodfæsTe 

Food Festival 12 var ikke kun en succes blandt borgerne i Aarhus og 

resten af Region Midtjylland. Virksomheder og producenter havde også 

stor glæde af muligheden for at netværke, så succesen bliver gentaget. 

Tekst: 

Marianne Brink 

Foto: Food Festival 

Det var ikke kun borgerne, der 

kunne pirre smagsløg og nysgerrighed, 

fylde maven og gå fulde af 

inspiration fra efterårets Food Festival 

på Tangkrogen i Aarhus. Også bag 

kulisserne til det store arrangement 

blev ideer, viden og økonomi kogt 

sammen til en velduftende succes. 

Under overskrifter som »Nyt, 

Nordisk & Naturligt« og »European 

Food Venture Forum« blev mindre 

virksomheder, investorer og forskere 

fra hele Europa introduceret for 

hinanden. Netop denne inddragelse 

af erhvervslivet er nyskabende og 

med til at give Food Festival sin succes, 

mener chefkonsulent i Regional 

Udvikling i Region Midtjylland, Lars 

Haahr Jensen. 

– Det løfter arrangementet fra 

at være en traditionel messe til et 

arrangement, hvor der sker en udvikling, 

siger han. 

mulige investorer og kunder. Det 

resulterede i konkret matchmaking, 

hvor parterne fik mulighed for at gå i 

dialog om ideerne i en anderledes og 

kreativ ramme. Desuden blev der stillet 

økonomisk rådgivning til rådighed 

for de mindre virksomheder. 

– Det har resulteret i en lang 

række samarbejder, der forsætter ud 

over festivaldagene, siger Lars Haahr 

Jensen og fortæller om et konkret 

eksempel med den danske virksomhed, 

Asiros A/S. 

Virksomheden arbejder med 

ekstrakter fra nordiske bær, der i 

foreløbige tests har vist sig at have 

en lang række positive effekter på 

blandt andet hjerte-karsygdomme. 

Under et af erhvervsarrangementerne 

op til den mere folkelige del af 

Food Festival fik Asiros kontakt til 

andre, der havde interesse i at skyde 

penge i projektet. 

Landbrug og Fødevarer lagde deres 

årlige konferencer i forlængelse af 

Food Festival. 

– Det giver en blåstempling, som 

vi er meget glade for, og vi håber da 

på, at de vil gøre det igen, siger Lars 

Haahr Jensen og mener, at der på 

den måde skabt en god platform for 

næste års arrangement. 

Food Festival 2013 kommer igen til 

at foregå i efteråret. Ud over Region 

Midtjylland, så er Food Organization 

of Denmark, Aarhus Universitet og 

Aarhus Kommune blandt de mange 

aktører, der står bag festivalen. 

Matchmaking 

Under festivalen fik virksomhederne 

mulighed for at præsentere deres 

produkter og forretningsideer for 

Succes 

Et andet succeskriterium for arrangørerne 

har været, at både Fødevareministeriet 

og interesseorganisationen 



UDVIKLING 

Prøv dog. Prøv noget, du aldrig har prøvet før, tre gange! 

Første gang for af komme over frygten for at gøre det. 

Anden gang for at lære, hvordan man gør det. 

Og tredje gang for at finde ud af, om du kan lide det eller ej! 

(Virgil Thomsen) 

Aarhus og Pafos bliver 

»kulturkammersjukker« 

Når Aarhus skal være europæisk kulturhovedstad 

i 2017, så er byen ikke alene 

om æren. På Middelhavsøen Cypern er 

byen Pafos nemlig udnævnt til at være 

europæisk kulturhovedstad samtidig 

med Aarhus. Pafos er især kendt for sine 

næsten 2000 år gamle mosaikudsmykkede 

gulve og pladser, og så var det jo 

i nærheden af Pafos, at Afrodite – den 

skumfødte – lod sig åbenbare. Formålet 

med Kulturhovedstadsprogrammet er at 

fremhæve og styrke mangfoldigheden 

i europæisk kultur. Programmet skal 

knytte bånd mellem Europas forskellige 

befolkningsgrupper gennem en øget forståelse 

af kulturelle forskelle og ligheder 

og give europæerne en følelse af medborgerskab 

i den Europæiske Union. 

Kattegatforbindelse 

stadig varm 

Grenaa – Odder 

uden stop 

Tusindvis af østjyske pendlere får et mangeårigt 

ønske opfyldt, når togene fra Grenaa og Odder 

begynder at køre igennem uden skift på Aarhus 

Hovedbanegard fra den 9. december 2012. Selv 

om de færreste har brug for at køre med på hele 

den knap 90 kilometer lange strækning mellem 

Grenaa og Odder, så er der alligevel mange 

tusinde passagerer, der dagligt må stige om i 

Aarhus for at køre et eller to stop videre i retning 

mod enten Odder eller Grenaa. Nu kan de blive 

siddende i det samme tog hele vejen. 

Region Midtjylland og kommunerne 

i regionen arbejder fortsat på at få 

Folketinget til give grønt lys for en fast 

forbindelse over Kattegat. En fast Kattegatforbindelse 

vil først og fremmest 

betyde væsentligt kortere rejsetid mellem 

Jylland og Sjælland. Nu viser en rapport 

fra Rambøll, at den også vil også gøre det 

muligt at udskyde milliardinvesteringer 

i motorvejsnettet og give bedre plads på 

vejene – endda selv om trafikmængden 

stiger i fremtiden. Uden en fast Kattegatforbindelse 

vil der frem til 2050 være 

behov for at investere 91 mia. kroner i 

nye veje og jernbaner mellem København 

og Aarhus. Med en fast Kattegatforbindelse 

skrumper beløbet til 47 mia. 

kroner. Staten sparer altså 44 mia. kroner 

på udbygning af veje og jernbaner, hvis 

Kattegatforbindelsen realiseres, viser 

rapporten. Investeringen i Kattegatforbindelsen 

betaler sig hjem over nogle år, 

fordi brugerne skal betale for at benytte 

forbindelsen. 

25.000 

Så mange industriarbejdspladser 

er der forsvundet i Region Midtjylland 

gennem de seneste tre år. 


QUIZ DIG KLOGERE PÅ REGION MIDTJYLLAND 

Den lette 

5 point 4 point 3 point 2 point 1 point 

A · Kendt midtjyde 

Født i 1994 

Togskinner 

på tænderne 

Voksede op 

i Videbæk 

Har fået 

ros af Thomas 

Blachman 

Vinder af 

X-Faktor 2012 

B · Mad & drikke 

Kendt for at være 

særligt luftig 

Man må smadre 

noget for at lave den 

Lyder lidt som en 

dessert, men det 

er en hovedret 

Serveres fra 

en kro i nærheden 

af Randers 

Nydes med flæsk, 

rugbrød og sennep 

C · Sport 

Foregår hvert 

år i august 

Man skal skiftes 

til at være med 

Mange bruger 

arrangementet 

som firmafest 

Har transport 

og logistikfirma 

som sponsor 

I Aarhus er der 

målstreg i 

Mindeparken 

D · Musik 

Ensemblet har 

64 år på bagen 

Chefen hedder 

Giordano 

Bellincampi 

Dyrker en 

kunstart, som 

deler vandene 

Hører til i Aarhus, 

men kommer rundt 

Tager på turné 

med Tosca i 2013 

E · Litteratur 

Stammer fra 

den østligste 

del af regionen 

Fiktive historier 

om dumheder 

Bliver fortalt 

på guidede 

ture i Ebeltoft 

Svarer til 

englændernes »Wise 

Men of Gotham« 

Ved du hvorfor 

molboerne… 

Den noget sværere 

5 point 4 point 3 point 2 point 1 point 

A · Kendt midtjyde 

Født i Horsens i 1681 

Hed Jonassen til 

mellemnavn 

Marineofficer og 

opdagelsesrejsende 

Endte sine dage 

på ubeboet ø 

Et hav og et stræde er 

opkaldt efter ham 

B · Mad & drikke 

Kræver en gåtur 

i naturen 

Indeholder 

ægformede, 

blågrønne blade 

– blandet op med 

noget stærkt 

Smagen er krydret 

og giver varmen 

Den må 

endelig ikke trække 

for længe 

C · Sport 

Bør udføres 

med hjelm 

Byder på en særlig 

naturoplevelse 

Kræver 

gode ben 

Holdes i Mønsted 

en gang om året 

Finder sted blandt 

flagermus og ost 

D · Musik 

Gruppen består 

af seks drenge 

De deltog i 

Dansk Melodi 

Grand Prix i 2001 

– og fik en 

2. plads med sangen 

»I Australien« 

Har blandt andet 

sunget med 

Mick Hucknall 

De bruger mest 

deres stemmer 

som instrument 

E · Litteratur 

Født 1925 og 

voksede op 

i Vestjylland 

Arbejdede 

på Askov Højskole 

i 60’erne 

Modtog 

Det Danske Akademis 

Store Pris i 1978 

Har skrevet flere 

bøger om Danmark 

under krigen 

– for eksempel 

»De nøgne træer« 

Svar 

Svar 

A: Ida Maria Østergaard Madsen, B: Æggekage fra Hvidsten Kro, C: DHL-Stafet, D: Den Jyske Opera, E: Molbohistorier 

A: Vitus Bering, B: Porsesnaps, C: Kalkmineløb i Mønsted, D: basix, E: Tage Skou-Hansen 

Løsning på gæt en operation (side 30-33): 

Side 30: abnormaliteter (fx »krummerik«). Side 31: amputation. Side 32: hjerneoperation. Side 33: multidonation – for eksempel fjernelse af en nyre. 


REGION MIDTJYLLAND - PÅ KRYDS OG TVÆRS 

KODEORD: 

Find kodeordet ved 

hjælp af bogstaverne 

i de blå felter. 

Indsend kodeordet, navn og adresse til Magasinet MIDT, Region Midtjylland, Skotteborg 26, Postboks 21, 8800 Viborg 

eller på magasinetmidt@rm.dk senest den 4. februar 2013. Så deltager du i lodtrækningen om et eksemplar af 

bogen »Midt i historierne«, som handler om naturen, kulturhistorien og kunsten i Region Midtjylland. Vi sætter tre 

bøger på højkant. 


REGION MIDTJYLLAND – VIGTIGE NUMRE OG ADRESSER 

Region Midtjylland 

Skottenborg 26 · Postboks 21 · 8800 Viborg 

Tlf. 7841 0000 

kontakt@regionmidtjylland.dk 

www.regionmidtjylland.dk 

112 

Ved alvorlige ulykker og livstruende situationer 

skal du ringe 112. 

Andre skader og sygdom 

Hvis du får behov for hjælp ved sygdom eller skade, 

skal du ringe til din egen læge eller lægevagten. 

Lægen vurderer, om du kan behandles hos lægen, 

lægevagten, i akutklinikken eller på skadestuen. 

Egen læge kan kontaktes i hele åbningstiden på 

hverdage kl. 8-16. Nummeret til lægen står på dit 

sundhedskort (sygesikringsbeviset). 

Lægevagten tager over hverdage fra kl. 16 

til kl. 8 om morgenen samt weekend og helligdage. 

Telefon: 7011 3131. 

Psykiatrisk rådgivningstelefon 

Tilbyder rådgivning ved akut opstået eller akut 

forværret psykisk sygdom. Telefonen besvares 

hele døgnet af erfarne psykiatriske medarbejdere. 

Rådgiverne yder ikke behandling. 

Telefon: 7847 0470. 

Sundhedsplejersketelefonen 

Tilbyder råd og vejledning til småbørnsforældre 

om akut opståede problemer i weekender og på 

helligdage på telefon 7020 8018. 

Småbørnsforældre i Aarhus Kommune skal benytte 

7020 8008. Telefonerne er åbne fredag, lørdag, 

søndag og helligdage kl. 17-20. 

Læs mere på www.sundhedsplejersketelefonen.dk 

Patientkontoret 

Tilbyder information og rådgivning om 

patientrettigheder, frit sygehusvalg, ventetider m.m. 

på telefon 7841 0444. Patientkontoret har åbent 

mandag-torsdag kl. 10-12. 

Læs mere på www.patientkontoret.rm.dk 

Tandlægevagt 

Ved akut opstået tandpine eller tandskade uden 

for din tandlæges normale åbningstid, kan du 

kontakte Tandlægevagten på telefon 4051 5162. 

Tandlægevagten svarer fredag kl. 18-19, lørdag, 

søndag og helligdage kl. 10-11 samt 

kl. 12-13. 

Kiropraktorvagten 

Tilbyder hjælp til patienter med akut opståede 

skader i weekender og helligdage. Hver uge er to 

af regionens klinikker åbne i weekender og 

helligdage. Tidsbestilling kan ske efter aftale med 

kiropraktoren på telefon 7026 0041 eller 7026 0051. 

Læs mere på www.kiropraktorvagt.dk 

Fysioterapivagten 

Tilbyder hjælp til patienter med akut opståede 

skader i weekender og helligdage. Tilbuddet gælder 

alle borgere i Region Midtjylland, men behandlingen 

foregår i Aarhus Kommune. Fysioterapivagten kan 

kontaktes mellem kl. 9-10 på lørdage, søndage og 

helligdage på telefon 7070 2016. 

Kørsel til og fra hospitalet 

Patienter skal normalt selv sørge for at komme til 

og fra hospitalet i forbindelse med indlæggelse, 

udskrivning, ambulante undersøgelser osv. 

I særlige tilfælde kan man dog få tilskud til 

befordringsudgifter eller blive kørt med Region 

Midtjyllands taxaordning. Spørgsmål om 

befordring eller befordringsgodtgørelse rettes til 

Kørselskontoret i Holstebro på telefon 7023 6248. 

Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 8-14. 

Læs mere på www.befordring.rm.dk

FÆNGSELS 

MUSEET 

INDBLIK I EN LUKKET VERDEN 

FÆNGSELSHISTORIE 

ROCKERAFSNIT 

CELLER BESØGSRUM 

FÆNGSELSKIRKE 

NOVEMBER-MARTS: TIRSDAG-SØNDAG KL. 10-16 

FUSSINGSVEJ 8 · 8700 HORSENS · TLF. 7610 0011 

WWW.FÆNGSLET.DK

Læs Magasinet MIDT i pdf - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?