Læs Magasinet MIDT i pdf - Region Midtjylland

More documents

Recommendations

Info

TEMA: På som pårørende for en sikkerheds påskyld Hospitalerne skal aktivt byde pårørende indenfor, mener direktøren for Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonne Pårørende må forcere en masse barrierer, før de kan deltage i et familiemedlems eller en vens sygdomsforløb, mener Beth Lilja, som er direktør i Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Hun opfordrer derfor sygehusene til aktivt at byde pårørende indenfor – de kommer nemlig ikke nødvendigvis af sig selv. – Som pårørende kan man godt tænke, »kan jeg nu virkelig tillade mig at gå med til dit og dat, for sundhedspersonalet kan jo opfatte det som om, jeg prøver at kontrollere. Måske synes de også, at det er irriterende, at vi kommer flere til en samtale osv.« Barrieren ligger på den måde hos den pårørende selv, forklarer Beth Lilja. Hun opfordrer derfor hospitalerne til at være mere inddragende og tydeligt signalere, at pårørende er velkomne. – En anden barriere er, at den syge giver udtryk for, at det her kan han eller hun sagtens klare selv, og det er selvfølgelig noget, patienten suverænt bestemmer. Min erfaring er bare, at mange patienter oplever, at når de kommer hjem fra en aftale på ambulatoriet eller fra en behandling, så sidder der en datter og spørger, »jamen, hvad så med det og det?«. Og så finder man ud af, at der er en hel masse, man ikke har styr på og ikke har fået spurgt om. Som patient kan man ikke rumme alt. Derfor en det en god idé at tage nogen med, mener Beth Lilja, der dels har erfaringer fra sin tid som overlæge på Hvidovre Hospital, men også selv har optrådt som pårørende. Pårørende på stuegang Direktøren Dansk Selskab for Patientsikkerhed argumenterer også for, at pårørende skal have tilbud om at deltage i stuegang hos en syg slægtning eller ven. – En pårørende rummer en masse ressourcer, som sundhedspersonalet kan drage nytte af. For eksempel kender den pårørende som regel patienten og sygdomsforløbet fra begyndelsen. Den pårørende sidder også inde med informationer om patientens øvrige lidelser. Og som pårørende er man klar i hovedet, hvilket en patient ikke altid er, så som pårørende har man overskud til at spørge: »Ved du hvad, jeg kan ikke forstå, at du ordinerer de piller, for de sagde jo på den anden afdeling, at min mor ikke kunne tåle dem osv«, forklarer Beth Lilja. – Problemet er bare, at man som pårørende ikke kan få at vide, hvornår der er stuegang. Og så ender det med, at man bliver nødt til at tage en hel dag fri fra arbejde, hvis man vil med. Derfor bliver vi nødt til at gøre det nemmere for de pårørende at deltage, men det kræver jo en strukturændring på hospitalerne, og den slags tager tid. Lang proces Både de pårørende, patienterne og hospitalerne skal altså flytte sig, hvis 12 | Magasinet MIDT | Nummer 2 | Vinter 2012/2013
på som pap-pårørende Ikke alle har familie eller venner, som kan stille op som pårørende med kort varsel. I Horsens kan man i stedet få en hospitalsven. Beth Liljas ønsker skal gå i opfyldelse. Men Beth Lilja er fortrøstningsfuld. – For år tilbage var faderen aldrig med inde på fødestuen, når en kvinde skulle føde. I dag er faderen med hele vejen – også under et akut kejsersnit. For nogle år siden var det også nærmest uhørt, at man bad om sin journal. Det er helt gængs i dag. Det er også naturligt, at forældrene er med, når deres barn er indlagt på hospitalet. Jeg tror egentlig også, du er velkommen til at deltage, hvis din gamle mor skal på hospitalet. Forskellen er, at du ikke aktivt bliver inviteret indenfor som du gør, hvis det er dit barn, der er sygt. Men hvad er egentlig forskellen på et bange, sygt barn og en forvirret, syg mor?, spørger Beth Lilja. En ubehagelig undersøgelse eller en vanskelig samtale på hospitalet kan være en stor udfordring, hvis man er helt alene om det. Og det er ikke alle, der har familie eller venner i umiddelbar nærhed, som kan tage med på hospitalet som pårørende. Derfor tilbyder Hospitalsenheden Horsens i samarbejde med Ældresagen, Horsens Sund By og Horsens Kommune nu en »pap-pårørende« – en hospitalsven - til patienter, som gerne vil have et par ekstra ører og en støttende hånd med på hospitalet. Ordningen kan benyttes af alle patienter, der skal til undersøgelse eller behandling i Hospitalsenheden Horsens. – Selv i en lille by som Horsens er der flere hundrede mennesker, der er uden netværk i nærområdet. Børnene er måske flyttet hjemmefra, men der kan også være andre årsager til, at man ikke har så tæt kontakt med nogen, at man kan få dem til at tage med som bisidder, når man skal på hospitalet, forklarer innovationskonsulent Christina Antonsen, Regionshospitalet Horsens, som har været med til at udvikle idéen. Praktik og tryghed Hospitalsvennerne hjælper både med det rent praktiske som at finde rundt på hospitalet, men de er også med for at lytte og sørge for, at patienten føler sig tryg. – Hvis man for eksempel skal have svar på en prøve og ikke ved, om det er et godt eller et skidt svar, så kan det være rart at have en hospitalsven med. Hospitalsvennen kan lytte til det, lægen eller sygeplejersken forklarer. Efter samtalen kan hospitalsvennen sætte sig sammen med borgeren og snakke det hele igennem. Det kan jo være, at man skal tage stilling til, om man vil have den ene eller den anden behandling, og det kan være en svær beslutning at træffe på egen hånd. I sådanne tilfælde er det rart at have en at dele sin tanker med. forklarer Christina Antonsen. Tavshedspligt Hospitalsvennerne i Horsens gennemgår alle et kursus i Ældresagen, hvor de bliver klogere på, hvad de kan komme ud for som hospitalsvenner, og hvordan de skal handle. Derefter underskriver de en erklæring om tavshedspligt. ▲ Vinter 2012/2013 | Nummer 2 | Magasinet MIDT | 13
Page 1 and 2: Magasinet MIDT om Region Midtjyllan
Page 3 and 4: LEDER INDHOLD Vi skal invitere de p
Page 5 and 6: Tekst: Anne Domino Foto: Nicky Bonn
Page 7 and 8: SUNDHED Sundhed er ikke alt, men ud
Page 11: Gå med Som patient får man inform
Page 15 and 16: PrimeTime Kommunikation Det skader
Page 17 and 18: Vinter 2012/2013 | Nummer 2 | Magas
Page 21 and 22: stilling som fødevareforsker på A
Page 23 and 24: “Der er ikke noget midt imellem,
Page 25 and 26: Jeg mangler blodtryksmedicin! En æ
Page 29 and 30: PSYKIATRI Man sir’ at over skyern
Page 31 and 32: Foto: Nicky Bonne Vinter 2012/2013
Page 33 and 34: Find løsningen på side 41. Vinter
Page 37 and 38: INFO Morten Hangstrup Knudsens inte
Page 41 and 42: QUIZ DIG KLOGERE PÅ REGION MIDTJYL
Page 43 and 44: REGION MIDTJYLLAND - VIGTIGE NUMRE

Læs Magasinet MIDT i pdf - Region Midtjylland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?