OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Omdømmeundersøgelse
OPTIKEREN 2 . 2007
10
F a g l i g t s t o f
Fremtidens optiker
er en moderigtig
sundhedsperson
Af Claus Suk Yong Jacobsen
Det hold optikere, der påbegynder
den nye akademiske
uddannelse i august 2007,
skal balancere på en knivsæg
mellem status som sundhedsperson
og sælger, og den ideelle
optiker må gerne forene
kendskab til mode med solid
faglig rådgivning. Danmarks
Optikerforening planlægger
– på basis af
Omdømmeundersøgelsen fra
efteråret 2007 – at iværksætte
en kommunikationsplan,
der både skal tjene som
redskab for virksomhedernes
egen markedsføring og informere
bredt i den danske befolkning
om optikerens kompetencer,
først og fremmest
på sundhedsområdet.
”Er det bedst sådan? Eller er det bedre
sådan her?”
Sådan kender forbrugeren den danske
optiker, og sådan synes optikerbranchen
som en helhed at spørge sig
selv, når det gælder den overordnede
formidling af fremtidige optikeres status
som sundhedsperson med en akademisk
titel i ryggen.
Optikerforeningens Omdømmeundersøgelse
har været længe undervejs.
I 2006 kom den så endelig og
satte nøjagtige tal på de formodninger
og antagelser, der har svirret i branchen.
Danmarks Optikerforening er
generelt ikke overraskede over undersøgelsens
resultater.
”Mange af svarene kendte vi i forvejen.
Nu er det ikke en fornemmelse
længere, men fakta”, siger Danmarks
Optikerforenings arbejdende bestyrelsesformand,
Per Michael Larsen.
Undersøgelsen kan dermed danne
en solid basis for en konkret kommunikationsplan
for branchen, et af branche-organisationens
ambitiøse mål.
”Det væsentligste fokus har været at
finde ud af, hvordan vores image er,
især fordi vi af pressen er blevet sammenlignet
med blandt andet brugtvognsforhandlere”,
siger Per Michael
Larsen.
Optikerne får pæne karakterer.
Deres image holder langt hen ad vejen,
viser Omdømmeundersøgelsen.
Danske optikere er gode til at holde på
kunderne, og der er – fagligt og teknisk
set – en sund kultur.
Udfordringerne ligger i at få det
overført på andre niveauer. Dels er det
en af undersøgelsens hovedkonklusioner,
at kunderne intet aner om optikernes
faglige baggrund. De har hørt en
fugl synge om uddannelsen, men ved
ellers intet om optikerens faglige baggrund.
Et andet eksempel er synstræning,
hvor 75 % af de adspurgte
ikke ved, hvad synstræning er, og 75
% af de som kender til det, ikke ved at
det er en service flere optikere tilbyder.
Synstræning er bare et af de tilbud
Danmarks Optikerforening ønsker, at
den danske befolkning skal gøres bekendt
med. Et andet centralt område
er det direkte salg af briller til slutbrugeren.
Omdømmeundersøgelsen peger
på, at det største tab af marked har
været læsebriller og kørebriller.
Efter bestyrelsesformand Per
Michael Larsens opfattelse er problemet
her, at optikerne ikke er helt komfortable
med deres egen rolle.
”Det er os selv, der spænder ben.
Det er os selv, der skal ændre vores
indstilling”, siger formanden og forklarer,
hvordan optikere har en tendens
til at sælge nogle glas af høj kvalitet,
der så skal tjene til alle mulige
formål.
”Der er masser af butikker, hvor de
sælger ekstrabriller i form af jobbriller,
sportsbriller, ”gå i byen briller” etc. De
har en indstilling til det, at det en god
ide, og det skal de have tilbud. Hvis vi
gjorde noget hver eneste dag, ville vi
sælge langt mere”, siger Per Michel
Larsen og peger på andre lande i
Europa, hvor det er almindeligt for
kunder at eje flere par briller.
Nu kommer pigerne
Efterspørgslen skal skabes dels ved at
gøre opmærksom på, hvordan briller
kan tjene forskellige formål. At det
ikke er godt at bruge en progressiv
brille til golf eller tennis er et rent teknisk
argument, men der er også behov
for et større fokus på modefunktionen.
”Kunder går rask væk ud og køber