OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

More documents

Recommendations

Info

Omdømmeundersøgelse OPTIKEREN 2 . 2007 6 F a g l i g t s t o f Ingen kender faget Af Claus Suk Yong Jacobsen Den danske optiker er ikke en truet dyreart, men et klart defineret og snævert afgrænset brand. Det viser den omfattende Omdømmeundersøgelse iværksat af Danmarks Optikerforening i efteråret 2006. Discount-markedet har ædt sig ind på bestemte dele af optikernes territorie, særligt markeder som læsebriller, kørebriller og solbriller, men truslen fra Internet-handel med kontaktlinser er tilsyneladende overdrevet. Kunderne ønsker kvalitet, og optikerne opfattes som saglige rådgivere, selv om de færreste aner noget om optikernes uddannelsesmæssige kvalifikationer. Begrebet branding er i stigende grad blevet et centralt element af moderne markedskultur og økonomi. Ikke blot produkter og firmaer markedsfører sig ved hjælp af branding, men også foreninger, institutioner og nationer gør brug af symbolsk representation af ekspertise og værdier. Der tales generelt om et skel mellem brand identity og brand image, hvor en koordineret kommunikations-indsats går ud på at reducere afstanden mellem det ønskede billede og det indtryk, som forbrugeren bærer. For optikerne handler det om at finde den hårfine balance mellem tre centrale elementer i deres identitet, nemlig rollen som sundhedsperson, rollen som faglig rådgiver og rollen som sælger. Ifølge Omdømmeundersøgelsen, som blev udført af Ziirsen Research – en rådgivnings- og kommunikationsvirksomhed med speciale i denne type dybdegående undersøgelser – ser forbrugerne ikke optikere som sundhedspersoner eller en del af sundhedssystemet. Kun 36 procent svarede utvetydigt ”ja” til, at optikere er sundhedspersoner, mens 51 % svarer ”i mindre grad, slet ikke” og 13 procent undlod at tage stilling. Samme mønster gør sig gældende, når spørgsmålet lyder om optikerne er ”en del af sundhedssystemet”. Her svarede 44 % ”ja”, mens nøjagtigt halvdelen af de adspurgte svarede ”i mindre grad, slet ikke” og 6 procent undlod at tage stilling. Optikeruddannelse? Hvad er det? Engang var rollen som sundhedsperson noget, som mange optikere efterspurgte. Dengang var mange optikere iklædt den hvide kittel, som signalerer sundhedsfaglig autoritet, og kontaktlinse-klinikkerne bar lugten af æter. I dag er der meget få optikere, om overhovedet nogen, der bærer hvid kittel. Optikerne er kommet i øjenhøjde med forbrugerne. Ziirsen undersøgelsen tyder på, at dette ikke har forårsaget et væsentligt efterslæb i forhold til optikerstandens omdømme i befolkningen. Over halvdelen af de adspurgte (54 procent) havde svært ved at tage stilling til spørgsmålet om, hvordan de oplever ”optikeren, hvis han eller hun bruger hvid kittel”, og besvarelserne afslørede en betydelig overvægt af forbrugere, der mente at virkningen ville være negativ. Det interessante er, at optikere ved lov har fået reel status som sundhedsfagligt personel og dermed er mere berettigede til at signalere klinisk autoritet end dengang de rent faktisk gjorde det. Det ved forbrugerne bare ikke. Brugere af synshjælpemidler har nemlig stort set intet kendskab til optikerens uddannelsesmæssige baggrund. 81 procent af de adspurgte indrømmer blankt, at de intet kender til optikeruddannelsen, mens 13 procent svarer at de har hørt om uddannelsen, men ikke kender til indholdet (spgsm. 36). Optikeren, din lokale ”øjenapoteker” Ikke desto mindre nyder optikere høj troværdighed i befolkningen, hvilket først og fremmest skal ses som et produkt af de enkelte optikeres ansvarsfølelse og i mindre grad som følge af en koordineret oplysningsindsats. Omdømmeundersøgelsen, hvis mål var at afdække og kortlægge den danske befolknings opfattelse af optikerstanden, peger på at optikerne har samme grad af troværdighed som apotekere, en profession der også
Omdømmeundersøgelse Omdømme Der er stort set intet kendskab til optikeruddannelsen (spg. 36) 36 Kender du til optikeruddannelsen? Nej, kender ikke Har hørt om, men kender ikke indhold 81% 13% OPTIKEREN 2 . 2007 F a g l i g t s t o f 7 En del foretrækker synstest hos øjenlægen pga. større tiltro til øjenlægen (spg.42) 42 Årsag til synstest hos øjenlæge? Bedre / anderledes uddannet Læger er mere troværdige 13% 9% Forholdet til optikerne Optikernes markedsandel er næsten 100% når det gælder heldagsdagligbrille, uanset om der er tale om enkelt- elller flerstyrkeglas (spg.1). Billedet ser ganske anderledes ud for læse- og solbriller (spg. 1 og spg. 63). 1+63 Køber (normalt) brille hos optiker Heldagsbrille med enkeltstyrkeglas Heldagsbrille med flerstyrkeglas Læsebriller Solbriller 98% 96% 73% 44% Det forekommer ikke helt naturligt, at optikerne beskæftiger sig med sundhedsområder, som ikke er direkte relateret til øjnene (spg. 33 høreprøve, blodtryk, kosttilskud, piller). 33 Meget tilfreds / tilfreds med tilbud om... Høreprøve Blodtryksmåling Kosttilskud Hovedpinepiller 41% 29% 14% 15% Ved valg af briller synes kvalitet, service, rådgivning og faglighed at være vigtigst, mens beliggenhed, kendskab til kunden, pris og design vægtes højt af færre, og mærket har kun betydning for mget få (spg. 7). 7 Vægtes meget højt / højt ved køb af briller Kvalitet Service/ rådgivning Faglighed Beliggenhed Kendskab til kunden Pris Design Mærket 84% 86% 86% 53% 40% 48% 54% 7% Der synes ikke at være den store trussel fra Internettet, når det gælder linser (spg. 11), og årsagen synes at være ønsker om service og faglighed i forbindelse med køb, som ved briller (spg. 15). 11 Hvor køber du dine linser? 15 Vægtes meget højt / højt ved køb af linser Optiker / brillebutik Internettet 91% 9% Kvalitet Service/ rådgivning Faglighed Beliggenhed Kendskab til kunden Pris Mærket 78% 87% 87% 39% 52% 39% 9% kombinerer fagtekniske og merkantile aspekter. 53 procent af de adspurgte placerer optikere på linje med apotekere. Syv procent tildeler endda optikere højere troværdighed, mens 15 procent synes optikere er mindre troværdige end apotekere, og 25 procent undlader at tage stilling. Undersøgelsen afslører samtidig, at en del stadig foretrækker synstest hos øjenlægerne. Antallet af besvarelser, der tildeler øjenlægerne større troværdighed på netop dette område, er dog overraskende lavt: Kun 9 procent svarer bekræftende på dette, mens 13 procent svarer, at øjenlægerne er ”bedre/anderledes uddannet” (spgsm. 42). En fjerdedel af forbrugerne har fået en synsundersøgelse hos en øjenlæge indenfor de sidste par år, men den primære årsag er synsbesvær i forbindelse med øjensygdom, operation eller diabetes. Dobbeltrolle som rådgivere og sælgere Befolkningens opfattelse af optikeren er i hovedtrækkene sammensat af rollen som faglig rådgiver og sælger, hvor henholdsvis 84 og 72 procent af de adspurgte i omdømmeundersøgelsen svarer bekræftende. Forbrugerne lægger også stor vægt på bestandighed. 62 % har en fast optiker, og 68 procent oplever, at optikerne forstår deres behov. På brillemarkedet er optikernes markedsandel
Page 1 and 2: Nr. 6 · November 2006 DANMARKS OPT
Page 3: MARTS 2007 OPTIKEREN 2 . 2007 L e d
Page 8: Omdømmeundersøgelse OPTIKEREN 2 .
Page 12: Omdømmeundersøgelse OPTIKEREN 2 .
Page 16 and 17: Omdømmeundersøgelse OPTIKEREN 2 .
Page 18: Generalforsamling i Dansk ErhvervsO
Page 21 and 22: DOKS aftenmøder Og den rigtige lø
Page 23 and 24: ANNONCE
Page 26 and 27: OPTIKEREN 2 . 2007 26 F a g l i g t
Page 28: OPTIKEREN 2 . 2007 28 F a g l i g t
Page 32: OPTIKEREN 2 . 2007 32 F a g l i g t
Page 35 and 36: Norges optikerforbund inviterer til
Page 38: oPTIKEREN 2 . 2007 38 F a g l i g t
Page 41 and 42: “har løsningen” Et udsnit af C
Page 50: OPTIKEREN 2 . 2007 50 Produkt- P r
Page 53 and 54: Branchenyt Eye D Denmark - Ny stelg
Page 55: A d r e s s e r o g t e l e f o n n

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?