OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Nr. 6 · November 2006 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

OPTIKEREN

SOLA NORDIC INFORMERER: 

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 

UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI 

* 3 VARIATIONER 

A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D 

* UDVIDET STYRKEOMRÅDE 

-4 / +6 CYL 4,00 

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! 

HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi. 

Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at 

imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt. 

Avanceret Free-form produktion 

Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved 

hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som 

helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas.. 

Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser 

som er tilstede i traditionelt fremstillede glas. 

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION 

Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det 

optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis 

form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed. 

HD TEKNOLOGI 

Individuel optimering 

HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, 

akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: 

Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme. 

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: 

• brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser 

• brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) 

• brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas 

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

MARTS 2007 

OPTIKEREN 2 . 2007 

L e d e r 

3 

Optikerens placering i 

sundhedssektoren 

Danske optikere nyder stor troværdighed i befolkningen. - Det er et af de positive udsagn 

fra en omfattende omdømmeundersøgelse, der er sat i værk af Danmarks Optikerforening 

i samarbejde med Synoptik, Profil Optik, Nyt Syn, Thiele og Optogruppen. 

Optikere placeres i undersøgelsen på linje med apotekere. - Læs om undersøgelsen på 

side 6 og fremefter. 

Vi bliver betragtet som gode fagfolk. Vi scorer højt som rådgivere og sælgere og kunderne 

er loyale over for deres optiker. Det tyder på tillid og tilfredshed, når kunden 

kommer ind og stifter bekendtskab med os. 

Undersøgelsen viser samtidig, at en meget stor gruppe foretrækker synsprøve hos øjenlægen. 

Hovedargumenterne herfor er øjenlægernes uddannelse og dermed mulighed for 

at se, om der er sygdom og troværdighed. 

Det giver anledning til selvransagelse. Her mere end 10 år efter at faget er autoriseret 

som sundhedsfag, er det under halvdelen af de adspurgte, der betragter os som sådan. 

Danmarks Optikerforening må som brancheorganisation være initiativtager til en debat 

om fagets placering i sundhedssektoren. Er vi tilfreds med tingenes tilstand, skal vi blot 

forsætte i samme spor. 

Vil vi noget andet med faget? - Hvad gør vi fremover, når vi bliver en professionsbacheloruddannelse? 

Ændrer det forventningerne til os? - Og hvad betydning får det for efteruddannelse 

af alle os ”gamle” optikere? 

Det bliver en spændende debat og en udfordring for branchen. 

Vi er en del af sundhedssektoren, samtidig med at vi også er rådgivere i mode. Vi er i 

den del af sundhedssektoren, hvor vi skal hente næsten alle indtægterne direkte hos vore 

kunder. Men det er jo ikke naturgivent, at vi fortsat skal hente næsten alle indtægterne 

som avance på produkterne. 

Læsebrillerne er næsten forsvundet ud af optikerbutikkerne. Det samme gælder en stor 

del af solbrillesalget. Internethandlen er stadig i sin vorden og må forventes at stige. 

Og hvem siger, det alene er optikbutikkerne, der skal sælge alle brillestellene? 

Det er let at sige, at vi skal omlægge til en betaling for honorarer på vore kerneydelser. 

Men det er lettere sagt end gjort. Der er ingen andre lande, hvor det praktiseres i en udstrækning, 

så vi blot kan efterligne dem. 

Der er enkelte butikker herhjemme, der praktiserer betaling for synsprøver, men det er 

typisk mindre butikker, der dygtigt har skabt sig en niche. En enkelt større kæde tager 

penge for synsprøven, og selv om det kun er en symbolsk pris, de beregner sig, har de 

vist vejen. Og fælles for dem er, at de er foran, når det drejer sig om at udbygge synsundersøgelsen 

med nye grundige tests. Kunderne vil finde det naturligt at betale for det. 

Hvis vi skal udføre de grundige synsprøver samfundet allerede må kunne forvente af et 

autoriseret fag i sundhedssektoren, må vi finde modeller for betaling af synsprøven. 

Der er ingen undskyldninger, der tæller, når optikerne ikke opdager de synsrelaterede 

sygdomme, vi kan finde blot ved enkle tests. Kunder, der har betalt 5.000,- kr. for en 

brille, må forvente, at de har fået foretaget en grundig synsprøve - selv om den er gratis. 

Vi roser os af at være dygtige sælgere. Men er vi dygtige, når vi lader de gode kunder 

betale for, at de dårlige kunder kan få tingene gratis? - Accepterer vi det, når vi selv 

køber ind? - Nej vel! - Hvorfor tror vi så, at vore kunder accepterer det? Vi er blot så heldige, 

at de ikke har opdaget det endnu. 

Vi skal finde en løsning, så vi som moderne optikere kan agere i krydsfeltet mellem 

sundhed, mode og salg på en sundhedsfaglig forsvarlig måde. Det må både vore kunder 

og samfundet forvente af os. - Hvis vi skal fastholde og gerne øge vor troværdighed. 

Bjarne Hansen 

Redaktør

NUMMER 2 · 2007 

OPTIKEREN 

Indhold 


I n d h o l d 

5 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Bjarne Hansen 

INGEN KENDER FAGET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

Fremtidens optiker er en 

moderigtig sundhedsperson 

Læs side 10 

FREMTIDENS OPTIKER ER EN 

MODERIGTIG SUNDHEDSPERSON . . . . . . . . . . . . . . . . 10 


KUNDER GÅR EFTER SIKKERHED . . . . . . . . . . . . . . . . . 16 


8 UD AF 10 PRESBYOPER KAN IKKE LÆSE ETIKETTEN 

PÅ DERES MEDICINEMBALLAGE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Gry Høngsmark Knudsen 

Kunder går efter sikkerhed 

Læs side 16 

PRESBYOPI OG KONTAKTLINSER . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Gry Høngsmark Knudsen 

FÆLLES NORDISK KONFERENCE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24 

NYT OM SKÆRMBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Pernille Andersen 

BILLEDDANNELSE I SFÆRISKE BRILLEGLAS . . . . . . . . . . 30 

Karsten H. Nielsen 

HVERDAGEN SOM ORTOPTIST PÅ 

EN ØJENAFDELING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36 

Malene Hjorth 

ØJENHOVEDPINE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

Torben Helstrup 

Øjenhovedpine 

Læs side 44 

NYE EFTERUDDANNELSESMULIGHEDER 

FOR KONTAKTLINSEOPTIKERE . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

Gry Høngsmark Knudsesn 

MINDEORD OVER JENS RAHLFF . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Lars Bo Delkus, Ove Dormann Frandsen og Ole Larsen 

PRODUKT- OG BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55 

Nye uddannelsesmuligheder 

for kontaktlinseoptikere! 

Læs side 48

Omdømmeundersøgelse 


6 

F a g l i g t s t o f 

Ingen kender faget 

Af Claus Suk Yong 

Jacobsen 

Den danske optiker er ikke en 

truet dyreart, men et klart defineret 

og snævert afgrænset 

brand. Det viser den omfattende 


iværksat af Danmarks 

Optikerforening i efteråret 

2006. Discount-markedet har 

ædt sig ind på bestemte dele af 

optikernes territorie, særligt 

markeder som læsebriller, kørebriller 

og solbriller, men truslen 

fra Internet-handel med kontaktlinser 

er tilsyneladende 

overdrevet. Kunderne ønsker 

kvalitet, og optikerne opfattes 

som saglige rådgivere, selv om 

de færreste aner noget om optikernes 

uddannelsesmæssige 

kvalifikationer. 

Begrebet branding er i stigende grad 

blevet et centralt element af moderne 

markedskultur og økonomi. Ikke blot 

produkter og firmaer markedsfører sig 

ved hjælp af branding, men også foreninger, 

institutioner og nationer gør 

brug af symbolsk representation af 

ekspertise og værdier. Der tales generelt 

om et skel mellem brand identity 

og brand image, hvor en koordineret 

kommunikations-indsats går ud på at 

reducere afstanden mellem det ønskede 

billede og det indtryk, som forbrugeren 

bærer. 

For optikerne handler det om at 

finde den hårfine balance mellem tre 

centrale elementer i deres identitet, 

nemlig rollen som sundhedsperson, 

rollen som faglig rådgiver og rollen 

som sælger. 

Ifølge Omdømmeundersøgelsen, 

som blev udført af Ziirsen Research – 

en rådgivnings- og kommunikationsvirksomhed 

med speciale i denne 

type dybdegående undersøgelser – ser 

forbrugerne ikke optikere som sundhedspersoner 

eller en del af sundhedssystemet. 

Kun 36 procent svarede utvetydigt 

”ja” til, at optikere er sundhedspersoner, 

mens 51 % svarer ”i mindre grad, 

slet ikke” og 13 procent undlod at tage 

stilling. Samme mønster gør sig gældende, 

når spørgsmålet lyder om optikerne 

er ”en del af sundhedssystemet”. 

Her svarede 44 % ”ja”, mens 

nøjagtigt halvdelen af de adspurgte 

svarede ”i mindre grad, slet ikke” og 6 

procent undlod at tage stilling. 

Optikeruddannelse? 

Hvad er det? 

Engang var rollen som sundhedsperson 

noget, som mange optikere efterspurgte. 

Dengang var mange optikere 

iklædt den hvide kittel, som signalerer 

sundhedsfaglig autoritet, og kontaktlinse-klinikkerne 

bar lugten af æter. 

I dag er der meget få optikere, om 

overhovedet nogen, der bærer hvid 

kittel. Optikerne er kommet i øjenhøjde 

med forbrugerne. Ziirsen undersøgelsen 

tyder på, at dette ikke har 

forårsaget et væsentligt efterslæb i forhold 

til optikerstandens omdømme i 

befolkningen. 

Over halvdelen af de adspurgte 

(54 procent) havde svært ved at tage 

stilling til spørgsmålet om, hvordan de 

oplever ”optikeren, hvis han eller hun 

bruger hvid kittel”, og besvarelserne 

afslørede en betydelig overvægt af forbrugere, 

der mente at virkningen ville 

være negativ. 

Det interessante er, at optikere ved 

lov har fået reel status som sundhedsfagligt 

personel og dermed er mere berettigede 

til at signalere klinisk autoritet 

end dengang de rent faktisk gjorde 

det. Det ved forbrugerne bare ikke. 

Brugere af synshjælpemidler har 

nemlig stort set intet kendskab til optikerens 

uddannelsesmæssige baggrund. 

81 procent af de adspurgte indrømmer 

blankt, at de intet kender til 

optikeruddannelsen, mens 13 procent 

svarer at de har hørt om uddannelsen, 

men ikke kender til indholdet (spgsm. 

36). 

Optikeren, din lokale ”øjenapoteker” 

Ikke desto mindre nyder optikere høj 

troværdighed i befolkningen, hvilket 

først og fremmest skal ses som et produkt 

af de enkelte optikeres ansvarsfølelse 

og i mindre grad som følge af en 

koordineret oplysningsindsats. 

Omdømmeundersøgelsen, hvis mål 

var at afdække og kortlægge den danske 

befolknings opfattelse af optikerstanden, 

peger på at optikerne har 

samme grad af troværdighed som 

apotekere, en profession der også


Omdømme 

Der er stort set intet kendskab til optikeruddannelsen (spg. 36) 

36 Kender du til optikeruddannelsen? 

Nej, kender ikke 

Har hørt om, men kender ikke indhold 

81% 13% 



7 

En del foretrækker synstest hos øjenlægen pga. større tiltro til øjenlægen (spg.42) 

42 Årsag til synstest hos øjenlæge? 

Bedre / anderledes uddannet 

Læger er mere troværdige 

13% 9% 

Forholdet til optikerne 

Optikernes markedsandel er næsten 100% når det gælder heldagsdagligbrille, uanset om der er tale om enkelt- elller flerstyrkeglas (spg.1). 

Billedet ser ganske anderledes ud for læse- og solbriller (spg. 1 og spg. 63). 

1+63 Køber (normalt) brille hos optiker 

Heldagsbrille med 

enkeltstyrkeglas 

Heldagsbrille med 

flerstyrkeglas 

Læsebriller 

Solbriller 

98% 96% 73% 

44% 

Det forekommer ikke helt naturligt, at optikerne beskæftiger sig med sundhedsområder, som ikke er direkte relateret til øjnene 

(spg. 33 høreprøve, blodtryk, kosttilskud, piller). 

33 

Meget tilfreds / tilfreds 

med tilbud om... 

Høreprøve Blodtryksmåling Kosttilskud Hovedpinepiller 

41% 29% 14% 

15% 

Ved valg af briller synes kvalitet, service, rådgivning og faglighed at være vigtigst, mens beliggenhed, kendskab til kunden, pris og design 

vægtes højt af færre, og mærket har kun betydning for mget få (spg. 7). 

7 

Vægtes meget højt / højt ved køb 

af briller 

Kvalitet 

Service/ 

rådgivning 

Faglighed 

Beliggenhed 

Kendskab 

til kunden 

Pris Design Mærket 

84% 86% 86% 53% 40% 48% 54% 7% 

Der synes ikke at være den store trussel fra Internettet, når det gælder linser (spg. 11), og årsagen synes at være ønsker om service og 

faglighed i forbindelse med køb, som ved briller (spg. 15). 

11 Hvor køber du dine linser? 

15 Vægtes meget højt / højt ved køb af linser 

Optiker / brillebutik 

Internettet 

91% 9% 

Kvalitet 

Service/ 

rådgivning 

Faglighed 

Beliggenhed 

Kendskab 

til kunden 

Pris 

Mærket 

78% 87% 87% 39% 52% 39% 9% 

kombinerer fagtekniske og merkantile 

aspekter. 

53 procent af de adspurgte placerer 

optikere på linje med apotekere. Syv 

procent tildeler endda optikere højere 

troværdighed, mens 15 procent synes 

optikere er mindre troværdige end 

apotekere, og 25 procent undlader at 

tage stilling. 

Undersøgelsen afslører samtidig, at 

en del stadig foretrækker synstest hos 

øjenlægerne. Antallet af besvarelser, 

der tildeler øjenlægerne større troværdighed 

på netop dette område, er dog 

overraskende lavt: 

Kun 9 procent svarer bekræftende 

på dette, mens 13 procent svarer, at 

øjenlægerne er ”bedre/anderledes uddannet” 

(spgsm. 42). En fjerdedel af 

forbrugerne har fået en synsundersøgelse 

hos en øjenlæge indenfor de 

sidste par år, men den primære årsag 

er synsbesvær i forbindelse med øjensygdom, 

operation eller diabetes. 

Dobbeltrolle som rådgivere og 

sælgere 

Befolkningens opfattelse af optikeren 

er i hovedtrækkene sammensat af rollen 

som faglig rådgiver og sælger, 

hvor henholdsvis 84 og 72 procent af 

de adspurgte i omdømmeundersøgelsen 

svarer bekræftende. 

Forbrugerne lægger også stor vægt 

på bestandighed. 62 % har en fast optiker, 

og 68 procent oplever, at optikerne 

forstår deres behov. På brillemarkedet 

er optikernes markedsandel



8 


næsten 100 procent, når det gælder 

heldagsdagligbrille, uanset om der er 

tale om enkelt- eller flerstyrkeglas 

(spgsm. 1 og 63). 

Væsentligt anderledes ser det ud på 

markedet for læse- og solbriller, hvor 

andre forhandlere såsom supermarkeder, 

materialister og discount-butikker 

har opslugt omkring en fjerdedel af 

markedet for læsebriller og mere end 

halvdelen af markedet for solbriller. 

I forhold til kontaktlinsemarkedet er 

den store overraskelse, at Internettet 

ikke ser ud til at frembyde den store 

trussel. Kun 9 procent køber deres linser 

på Internettet, hvilket hænger sammen 

med ønsket om kvalitet, service 

og faglighed, der rangerer meget højt 

hos linsebærere. 

Dette kan igen tolkes som den direkte 

årsag til en anden af omdømmeundersøgelsens 

væsentlige konklusioner, 

nemlig at der er et 

indtjeningspotentiale i betaling for 

synstest: 38 procent af de adspurgte er 

positivt indstillet overfor synstest i 

forbindelse med køb af briller eller linser, 

mens tallet stiger til 59 procent i 

forbindelse med anden synskontrol. 

Kun fem procent af de adspurgte 

følte, at optikerne i mindre grad eller 

slet ikke forstod kundens behov eller 

tog hensyn til ønsker om pris og kvalitet, 

og 69 procent af disse uddybede 

opfattelsen med at optikeren prøvede 

at oversælge i forhold til behov eller 

betalingsevne. 

Optikeres brand kræver enighed 

Den hvide kittel bliver næppe nogensinde 

in blandt optikere igen, men 

som symbolsk repræsentation af branchens 

værdier og samlede erfaring kan 

det være rimeligt at spørge, hvorvidt 

den sundhedsfaglige autoritet kan udnyttes 

til at profilere optikere i forhold 

til konkurrerende markeder. 

Alt i alt forventes Internet-handelen 

at vokse på alle tænkelige områder af 

retail, også på markedet for kontaktlinser. 

Den væsentligste konkurrence 

for optikerne ligger i midlertid på området 

for læse- og solbriller, mens de 

største muligheder ligger indenfor 

området for synsrelaterede særundersøgelser. 

Omdømmeundersøgelsen peger på, 

at undersøgelser uden direkte relation 

til øjnene, såsom høreprøve, blodtryk, 

kosttilskud og piller, ikke opfattes som 

naturligt og ønskværdigt at et lille 

flertal af forbrugerne (spgsm. 33). 

For brugere af synshjælpemidler 

spiller kvalitet, faglig rådgivning og 

service stadig en væsentlig rolle, og i 

forhold til salg af briller er kvalitative 

aspekter af rådgivningen vigtigere end 

moderigtighed og design (spgsm. 7 og 

15). 

Omdømmeundersøgelsen konkluderer, 

at fordelene ved øget fokus på optikerens 

rolle som sundhedsperson 

kan øge kundernes loyalitet, men 

næppe vil tiltrække flere købere af 

standard- og solbriller. 

Omvendt forventes et øget fokus på 

optikeren som fagperson på højt niveau 

at kunne føre til både øget loyalitet 

og flere kunder på markedet for 

solbriller og standardbriller. 

Ifølge Ziirsen Research kan markedsandele 

vindes og fastholdes ved 

hjælp af en koordineret markedsføringsindsats 

på områder som faglighed 

(høj uddannelse, erfaring), i forhold 

til sikkerhed og betydningen af 

optimal synsevne, samt betydningen 

af kvalificeret rådgivning ved køb af 

læse- og solbriller. 

Omdømmeundersøgelsens vurdering 

er, at kvalitet er et væsentligt begreb 

i markedsføringen, hvor merprisen 

hos en optiker kan modsvares af 

argumenter for en generelt højere kvalitet 

på standardprodukter. 

Endelig lægger rapporten vægt på, 

at optikernes lokale og individuelle 

markedsføring bør afspejle den fælles 

brand identitet. 

Optikeren som superbrand 

Der er i enkle vendinger tale om et allerede 

klart etableret og snævert afgrænset 

brand image, som selvfølgelig 

roterer om synet og sekundært øjets 

generelle sundhedstilstand. Optikeren 

er et brand, der kun kan slås itu indefra 

på grund af ringe overensstemmelse 

mellem optikeres brand identity 

eller selvopfattelse og de forventninger, 

der allerede er skabt i befolkningen. 

Risikoområderne er først og fremmest 

ligevægten mellem rollen som 

faglig rådgiver og sælger, hvor salg af 

service og produkter uden direkte relation 

til synet i øjeblikket er en større 

trussel mod optikerens image end 

manglende evne til at pejle sig ind på 

prisspænd – en evne de fleste danske 

optikere synes at besidde. 

Den danske optikerbrance kan per 

definition ikke være et superbrand, da 

denne betegnelse traditionelt dækker 

brands som overskrider grænser, kulturer 

og brancher. Men selv med en 

solid identitet, der i mange tilfælde afspejles 

entydigt i befolknigens opfattelse, 

kan optikerfaget bruge erfaringer 

fra superbrands til at styrke sin 

position. 

Superbrands er baseret på stærke, 

værdiladede relationer til forbrugerne, 

og relationer med en vis bestandighed 

over tid. De udløser unikke, positive 

associationer og følelser, der til enhver 

tid koresponderer med forbrugernes 

grundholdninger. 

Hvis den danske optikerstand vil 

styrke sit omdømme, gælder det om at 

undgå de faldgruber, den almindelige 

markedsudvikling og de skelsættende 

faglige og uddannelsesmæssige landvindinger 

åbner op for, og omvendt at 

udnytte mulighederne for løbende at 

informere bredt om disse tiltag. 

I øjeblikket ligger den største konkrete 

mulighed ligger i at informere 

bredt om optikeruddannelsen: 

Danmarks Optikeforenings omdømmeundersøgelse 

2006 afslører et uudtømt 

potentiale i at gøre optikeres faglighed 

folkelig. 

Undersøgelsen er udført ved hjælp 

af et omfattende spørgeskema bestående 

af 75 spørgsmål samt med mellem 

fem og ti svarmuligheder, der er 

blevet præsenteret for 401 kunder i 

fem af de store kæder, som er medlem 

af Danmarks Optikerforening. Ziirsen 

Research har tidligere udført undersøgelser 

for bl.a. Konkurrencestyrelsen, 

Dansk Byggeri, Københavns 

Lærerforening, Aabenraa Sygehus, 

Amtssygehuset i Gentofte, Ugeskrift 

for læger, ITD (International Transport 

Danmark), Biblioteksstyrelsen og MP 

Pension. 

■



10 


Fremtidens optiker 

er en moderigtig 

sundhedsperson 

Af Claus Suk Yong Jacobsen 

Det hold optikere, der påbegynder 

den nye akademiske 

uddannelse i august 2007, 

skal balancere på en knivsæg 

mellem status som sundhedsperson 

og sælger, og den ideelle 

optiker må gerne forene 

kendskab til mode med solid 

faglig rådgivning. Danmarks 

Optikerforening planlægger 

– på basis af 

Omdømmeundersøgelsen fra 

efteråret 2007 – at iværksætte 

en kommunikationsplan, 

der både skal tjene som 

redskab for virksomhedernes 

egen markedsføring og informere 

bredt i den danske befolkning 

om optikerens kompetencer, 

først og fremmest 

på sundhedsområdet. 

”Er det bedst sådan? Eller er det bedre 

sådan her?” 

Sådan kender forbrugeren den danske 

optiker, og sådan synes optikerbranchen 

som en helhed at spørge sig 

selv, når det gælder den overordnede 

formidling af fremtidige optikeres status 

som sundhedsperson med en akademisk 

titel i ryggen. 

Optikerforeningens Omdømmeundersøgelse 

har været længe undervejs. 

I 2006 kom den så endelig og 

satte nøjagtige tal på de formodninger 

og antagelser, der har svirret i branchen. 

Danmarks Optikerforening er 

generelt ikke overraskede over undersøgelsens 

resultater. 

”Mange af svarene kendte vi i forvejen. 

Nu er det ikke en fornemmelse 

længere, men fakta”, siger Danmarks 

Optikerforenings arbejdende bestyrelsesformand, 

Per Michael Larsen. 

Undersøgelsen kan dermed danne 

en solid basis for en konkret kommunikationsplan 

for branchen, et af branche-organisationens 

ambitiøse mål. 

”Det væsentligste fokus har været at 

finde ud af, hvordan vores image er, 

især fordi vi af pressen er blevet sammenlignet 

med blandt andet brugtvognsforhandlere”, 

siger Per Michael 

Larsen. 

Optikerne får pæne karakterer. 

Deres image holder langt hen ad vejen, 

viser Omdømmeundersøgelsen. 

Danske optikere er gode til at holde på 

kunderne, og der er – fagligt og teknisk 

set – en sund kultur. 

Udfordringerne ligger i at få det 

overført på andre niveauer. Dels er det 

en af undersøgelsens hovedkonklusioner, 

at kunderne intet aner om optikernes 

faglige baggrund. De har hørt en 

fugl synge om uddannelsen, men ved 

ellers intet om optikerens faglige baggrund. 

Et andet eksempel er synstræning, 

hvor 75 % af de adspurgte 

ikke ved, hvad synstræning er, og 75 

% af de som kender til det, ikke ved at 

det er en service flere optikere tilbyder. 

Synstræning er bare et af de tilbud 

Danmarks Optikerforening ønsker, at 

den danske befolkning skal gøres bekendt 

med. Et andet centralt område 

er det direkte salg af briller til slutbrugeren. 

Omdømmeundersøgelsen peger 

på, at det største tab af marked har 

været læsebriller og kørebriller. 

Efter bestyrelsesformand Per 

Michael Larsens opfattelse er problemet 

her, at optikerne ikke er helt komfortable 

med deres egen rolle. 

”Det er os selv, der spænder ben. 

Det er os selv, der skal ændre vores 

indstilling”, siger formanden og forklarer, 

hvordan optikere har en tendens 

til at sælge nogle glas af høj kvalitet, 

der så skal tjene til alle mulige 

formål. 

”Der er masser af butikker, hvor de 

sælger ekstrabriller i form af jobbriller, 

sportsbriller, ”gå i byen briller” etc. De 

har en indstilling til det, at det en god 

ide, og det skal de have tilbud. Hvis vi 

gjorde noget hver eneste dag, ville vi 

sælge langt mere”, siger Per Michel 

Larsen og peger på andre lande i 

Europa, hvor det er almindeligt for 

kunder at eje flere par briller. 

Nu kommer pigerne 

Efterspørgslen skal skabes dels ved at 

gøre opmærksom på, hvordan briller 

kan tjene forskellige formål. At det 

ikke er godt at bruge en progressiv 

brille til golf eller tennis er et rent teknisk 

argument, men der er også behov 

for et større fokus på modefunktionen. 

”Kunder går rask væk ud og køber



12 


to fladskærme. Hvorfor så være så kedelig 

at bruge det samme par briller? 

Folk går jo heller ikke i det samme tøj, 

når de er på arbejde eller hjemme, og 

kvinderne går jo ud og køber dyre kjoler, 

når de skal til fest”, siger Per 

Michael Larsen, som langt fra ser det 

som noget naturgivent at briller opfattes 

som ”et nødvendigt onde”. 

Her bliver diskussionen af optikerens 

nuværende image og fremtidige 

status præsenteret for et wild card, for 

størstedelen af de unge optikere, der 

bevæger sig ud i krydsfeltet mellem 

sundhedsfagligt ansvar og direkte 

salg, er piger. 

”Nogle gange bliver vi for meget 

teknikere”, erkender Per Michael 

Larsen, der hører til den generation af 

optikere, der forlod en uddannelse 

med en klar overvægt af drenge. 

Nu er pigerne i stigende grad begyndt 

at interessere sig for faget. Dels 

er piger i stigende grad bogligt og teknisk 

orienterede, og dels er optikerfaget 

ved at blive et rigtigt pigefag, fordi 

der mere mode i det end tidligere. 

70 procent af de elever, der har bestået 

afgangseksamen i de seneste år er 

piger, så uanset hvad er det pigerne, 

der kommer til at overtage. 

På uddannelserne er fokus lagt på 

det tekniske, på synsprøven og refraktionen, 

og om udmålingen af synet er 

korrekt. Den kommercielle del af faget 

overlades til virksomhederne. Ud over 

de store brillemesser i ind- og udland 

er der ikke meget fokus på efteruddannelse 

i for eksempel mode. 

Per Michael Larsen mener, at de butikker, 

hvor man sælger mange briller 

ofte er der, hvor ledelsen har formået 

at få modebevidste medarbejdere i butikkerne. 

Det gælder herhjemme, og 

erfaringer fra udlandet viser, at de rigtig 

dygtige også kan få succes med 

avantgarde projekter. I Stockholm har 

en optiker åbnet en butik, der kun servicerer 

sportsfolk, og i Paris har de butikker, 

der kun sælger brillestel. 

En lettere skizofren branche 

Hvad er det så lige for en arv, de nye 

optikere kommer til at overtage? Først 

og fremmest er det en lettere skizofren 

branche med ikke færre en fire hovedidentiteter, 

der skal kombineres i den 

rette orden: En moderne optiker er en 

sundhedsperson, faglig rådgiver, sælger 

og modekonsulent i en og samme 

person. 

En altoverskyggende udfordring er 

at fortælle kunderne det, de ikke er 

klar over, nemlig at optikerne er sundhedspersoner, 

der under udførelse af 

synsundersøgelser og tilpasning af 

kontaktlinser står til regnskab overfor 

Patientklagenævnet. 

”Vi får ikke lutter positive tegn. Vi 

opfattes som sælgere i høj og nogen 

grad, og det er godt nok. Vi bliver 

også opfattet som rådgivere i høj og 

nogen grad, og det er også udmærket. 

Men spørger vi kunderne, om de ser 

optikeren som en sundhedsperson, så 

svarer 29 procent slet ikke”, siger Per 

Michael Larsen og henviser til et 

spørgsmål, der går på hvordan kunden 

oplever optikeren. 

”Vi har brug for en kampagne for at 

fortælle, at optikeren er en autoriseret 

sundhedsperson. Det er det vigtigste i 

billedet her: Hvordan vi kan være behjælpelige 

med at forkorte ventetiden 

hos øjenlægen, at vi kan hjælpe med at 

screene ældre for visse synslidelser, 

altså alle de forskellige aspekter af, 

hvad vi kan som fagpersoner.” 

Så begynder balancegangen for alvor. 

I den ene ende af skalaen ligger 

sælgeren, der ved hjælp af kvalificerede 

argumenter får slutbrugeren til at 

aftage et bedre produkt eller en bestemt 

service. Rollen som rådgiver på 

mode lægger sig lige op ad denne 

rolle, og på dette område er det langt 

lettere for den almindelige forbruger 

at følge med. 

”Vi skal på den ene side acceptere, 

vi er en sundhedsfaglig profession, 

men ikke desto mindre huske, at vores 

kunder har behov for at få et produkt. 

De er lige glade med, om det er den 

ene sundhedsfaglige vinkel eller ej – 

de vil bare have en fornuftig rådgivning. 

Det gælder om at sørge for ikke 

at oversælge produktet, men give en 

konkret vurdering af, hvad der er kundens 

reelle behov”, siger Per Michael 

Larsen. 


at den sundhedsfaglige vinkel kan 

bruges som løftestang for, at optikeren 

kan få et større arbejdsområde. Den 

formelle status spiller dog ikke en afgørende 

rolle i forhold kunderne. Det 

er også Danmarks Optikerforenings 

opfattelse. Rådgivning om, hvorvidt 

for eksempel en kunde skal til øjenlægen 

eller ej, skal tænkes som en del 

af den faglige rådgivning. 

Med omlægningen af optiker-uddannelsen 

til en akademisk uddannelse 

sker der også et skift på et andet 

plan. Håndværkerne, der er teknisk 

dygtige men ikke så bogligt indstillede, 

forventes at falde fra på sigt. 

Den håndværksmæssige del af faget er 

i stadig højere grad outsourcet til leverandører 

og producenter, så det er på 

mange måder en ny type optiker, der 

skal kommunikeres til den danske forbruger. 

Vore dages optiker skal helst være



14 


fortrolig med alle fagets facetter, men i 

kundernes øjne er han eller hun først 

og fremmest en specialiseret rådgiver. 

Kunderne har en ganske enkel og klar 

forventning om, at optikerne udelukkende 

beskæftiger sig med områder, 

der er knyttet til synets helbred og velvære, 

og det kan være vanskeligt at 

gøre op med. 

”Man skal passe på med at udvande 

konceptet”, erkender Per Michael 

Larsen. ”Vi skal gøre er det, vi er gode 

til, nemlig at rådgive om kontaktlinser, 

briller og solbriller.” 

Mode har potentiale til virkelig at 

skabe gang i salget, men allerede der 

risikerer optikerne at udvande konceptet, 

fordi mode ikke har noget med 

sundhed at gøre. Men en effektiv kombination 

af faglig dygtighed og fi- 

nesse, både som sælger og som moderådgiver 

kan være løsningen. En anden 

mulighed kan være at lade en optiker 

stå for synstest og udmåling – og 

så overlade slutsalget til en modekyndig. 

Forhandlere af et nødvendigt 

onde 

Den helt store udfordring ligger i at 

vende det nuværende billede af synshjælpemidler 

som et nødvendigt onde 

og få skabt et positivt billede af briller 

og kontaktlinser, som reflekteres i kundernes 

syn på optikerne. 

I øjeblikket går der tre-fire år mellem, 

at brillebærere overvejer at skulle 

skifte briller, så optikerne er måske 

nok meget troværdige og kunderne 

vældig loyale, men brillebærere opsøger 

stadig kun butikkerne af nød. 

Det, at der er mange andre årsager 

til at gå til optikeren end at få en synsprøve, 

kan gå hen og blive det centrale 

budskab, hvis branchen skal nå ud 

over deres kernegruppe og oplyse 

bredt om den generelle service, optikere 

kan yde med hensyn til øjets 

sundhed og velvære. 

Omdømmeundersøgelsen viser, at 

de enkelte optikere er gode nok til at 

kommunikere med deres faste kunder 

og generelt fremstår som troværdige 

faglige rådgivere. Det er branchen som 

en helhed, der ikke har været god nok 

til at forklare, hvad optikerens kompetencer 

er. 

”Når kunderne kommer ind i butikken, 

så er vi rigtig gode til at forklare, 

hvad vi kan gøre for dem. Vi skal ud 

til dem, der ikke har et akut behov for 

briller eller andre synshjælpemidler. 

Kan vi give borgerne i Danmark et 

indtryk af, at det at få et par briller 

kan forbedre deres livskvalitet? Det er 

spørgsmålet”, siger Per Michael 

Larsen. 

Bestyrelsesformanden efterlyser en 

større dialog med medlemmerne af 

Danmarks Optikerforening. Og så forsikrer 

han, at der kommer en kommunikationsplan 

for branchen. Den er på 

vej. 

■



16 


Kunder går efter sikkerhed 

Af Claus Suk Yong 

Jacobsen 

I Ganer & Robenhagen i 

Aalborg ser optikerne en lys 

fremtid i high end udvalg, faglig 

ekspertise og udvidede synsundersøgelser. 

Butikkens ledelse 

har kontant besluttet at skære 

discount-produkter bort og 

satse entydigt på kvalitet. Og 

de mener, at navnet på optikerens 

hovedprodukt er sikkerhed. 

En af hovedkonklusionerne i 

Danmarks Optikeforenings omdømmeundersøgelse 

er, at et øget fokus på 

optikeren som sundhedsperson næppe 

vil føre til øget kundetilstrømning, 

men snarere er et redskab til fastholdelse 

af kunder. 

Nogle optikere er dog mere optimistiske: 

”Jeg tror, at det indirekte og i det 

små kan føre til øget kundetilstrømning 

i kraft af, at man taler om det 

rundt omkring”, siger Henrik Bo 

Jensen fra Ganer & Robenhagen i 

Aalborg, hvor der lægges stor vægt på 

den sundhedsfaglige profil. 

Ganer & Robenhagen i Aalborg er 

en af de ganske få selvstændige optikere 

i Nordjylland, der har overlevet 

på et marked domineret af store kæder. 

Hemmeligheden har været at profilere 

sig på kvalitet og faglig rådgivning. 

Det kommer blandt andet til udtryk 

ved, at butikken i vid udstrækning har 

fjernet de billigere produkter fra hylderne 

og samtidig satset stærkt på 

samarbejde med byens øjenlæger. 

Øjenlægemangel og synsundersøgelser 

Ude i landet er Aalborg kendt for de 

forbilledlige relationer mellem optikere 

og øjenlæger. 

”Her i byen har vi et rigtig godt 

samarbejde med øjenlægerne. Jeg tror, 

der er lidt misundelse fra andre byer 

over det forhold, vi har til øjenlægerne 

her i Aalborg”, siger Henrik Bo Jensen. 

Foruden kontakten til de praktiserende 

øjenlæger, har Ganer & 

Robenhagen også et formaliseret samarbejde 

med øjenlægeafdelingen på 

Sygehus Syd i Aalborg. 

Et af de områder, Ganer & 

Robenhagen har valgt at satse på, er 

trykmålinger. 

”Vi er begyndt med trykmålinger. 

Øjenlægerne beder os om at lave trykmålinger, 

og de henviser til synsprøver 

hos os”, fortæller Henrik Bo 

Jensen og fortsætter: 

”I øjeblikket taler vi om at udvide 

med flere målinger og inkorporere 

synsfelts-screening i den almindelige 

synsprøve”. 

De positive erfaringer med trykmåling 

har givet optikerne ”blod på 

tanden”, og Ganer & Robenhagen oplever 

en positiv respons fra kunderne i 

klinikken. Når optikerne spørger kunder 

over 40 år, om de vil have målt 

øjets tryk, er de fleste godt klar over, 

hvad undersøgelsen går ud på. 

”Mange kunder efterspørger sikkerhed. 

En større og større del af kunderne 

efterspørger det, og øjenlægemanglen 

gør, at der er flere, der søger 

det hos optikeren”. 

Væk fra discount 

Ganer & Robenhagen blev grundlagt i 

1986 med udspring i optikere fra 

Synoptik. Henrik Bo Jensen trådte til i 

1989, og han har siden været med til at 

drive virksomheden som partner. 

Også han har rødder i Synoptik. 

Virksomheden er flere gange blevet 

nyistandsat. I 1990 udvidede Ganer & 

Robenhagen med gadeplanet, efter at 

have drevet klinikker på første sal i 

Gravensgade 14. Senest, for tre år siden, 

følte virksomhedens ledelse et behov 

for mere åben plads i forbutikken. 

Samtidig besluttede ledelsen i optikervirksomheden, 

der har oplevet en 

jævn vækst gennem årene, at det var 

tid til at reagere på markedsudviklingen 

og skille sig af med den billigste 

del af deres brillesortiment. 

”For tre år siden tog vi de billigste 

solbriller ud af butikken. Det marked 

er skredet. De billigste solbriller lever 

ikke længere op til kundernes forventninger 

til optikerne”, forklarer Henrik 

Bo Jensen. 

Ikke desto mindre er butikkens andel 

af brillesalg gennem årene steget 

fra ganske ubetydeligt i begyndelsen 

til mellem 40 og 50 procent i dag, så 

noget tyder på, at strategien bag virksomheden 

fungerer. 

Henrik Bo Jensen i Ganer & Robenhagen. 

Butikken i Gravensgade, Aalborg, blev 

nyinstandsat for tre år siden for at følge 

tidens trend og skaffe mere rum i forbutikken 

i takt med, at kundene blev flere.




17 

Marie-Lousie Vangsgaard har været kunde 

hos Garner & Robenhagen siden 1993. 

Her er hun ved at få taget en trykmåling 

på autorefraktor med lufttonometer. 

”Da vi startede, forsøgte vi at favne 

så bredt som muligt”, beretter Henrik 

Bo Jensen. ”De første solbriller, vi tog 

ud, var mellemklasse-solbrillerne. I og 

med at de andre forretninger tog fat 

på salget, opstod der et skel mellem 

high end og discount.” 

Ganer & Robenhagens betragter 

ikke konkurrencen fra supermarkeder, 

materialister og discount-butikker som 

en trussel, men som ”en selektering af 

kunderne”. 

”Vi er high end”, siger Henrik Bo 

Jensen uden tøven. ”Vi tilbyder god 

kvalitet til rimelige priser. Sådan foretrækker 

vi at sige det. Vi vil også gerne 

have, at kunderne føler, de har gjort 

en god handel, når de træder ud af 

butikken.” 

Ganer & Robenhagen har beholdt et 

lille udvalg af selvvalgsbriller, men det 

er ikke et område, virksomheden bruger 

tid og energi på. 

”Hvis kunden vil kigge sig om efter 

en brille, de kan tage med ud af butikken 

med det samme, er der også mulighed 

for det, men det er ikke et område, 

vi bruger meget tid og energi på. 

Vi kan ikke begge dele”, slår optikeren 

fast. 

Faglig rådgiver frem for 

sælgerrolle 

Uden at bruge mange penge på marketing 

eller dyre markedsføringsundersøgelser 

har Ganer & Robenhagen 

opbygget et solidt grundlag af stamkunder 

og et ry for kompetence på 

mange af de væsentligste områder indenfor 

moderne optometri. 

Optikerne er også opmærksomme 

på ikke at ødelægge deres omdømme 

ved at optræde for merkantilt. Nok 

har de aldrig båret hvide kitler i Ganer 

& Robenhagen, men det hænger sammen 

med virksomhedens filosofi ikke 

at oversælge. 

”I stedet leverer vi service-garantier. 

Vi leverer briller sammen med brilleklar, 

etui og alle de andre acessories, 

som traditionelt går under betegnelsen 

mersalg. Så skal man ikke som optiker 

stå og sælge op”, siger Henrik Bo 

Jensen. 

Det højere formål for Ganer & 

Robenhagen er og bliver at sælge sikkerhed: 

”På nær vore endagslinser er vi ved 

at føre vore kunder over på silikonehydrogeler. 

Vi bruger dem først og 

fremmest til dagbrug. Vi anbefaler 

dem ikke til døgnbrug, men hvis kunden 

insisterer, tilpasser vi dem selvfølgelig 

til døgnbrug”, siger Henrik Bo 

Jensen. 

I overensstemmelse med Danmarks 

Optikerforenings 

Omdømmeundersøgelse 2006 oplever 

de ålborgensiske optikere, at kunderne 

er meget kvalitetsbevidst, men de kan 

ikke helt genkende de tilbageholdende 

udmeldinger omkring mærkevarer, 

brillemode og design. 

”Mærket har meget at sige, men det 

er mere det, at det er en garanti for en 

vis kvalitet. Mærket er med til at bekræfte 

folk i deres valg”, siger Henrik 

Bo Jensen, der ser en klar tendens til, 

at briller stadig skal tage sig godt ud. 

”Vi er som mennesker helst fri for 

hjælpemidler, men når det så endelig 

skal være, så må det jo gerne være noget, 

man lægger mærke til. Så er det, 

at ”Casper Christensen”-effekten spiller 

ind.” 


at der er et indtjeningspotentiale i betaling 

for synstest. Men det er et af de 

områder, hvor Ganer & Robenhagen 

som de fleste andre holder igen. Der 

tages et gebyr for brilleudmåling, hvis 

kunder kommer og vil have en 'recept', 

men ellers er optikernes timer 

som de fleste andre steder inkluderet i 

brilleprisen eller linseabonnementet. 

”Vi venter på et udspil fra faget. 

Priserne på glas og stel er jo ned til at 

gå ned rundt omkring i butikkerne, 

hvis vi skal til at tage penge for vores 

service”, siger Henrik Bo Jensen. 

Han understreger, at Ganer & 

Robenhagen ikke ser et behov for adskilte 

service-honorarer på kontaktlinseområdet: 

”Det er unødvendigt på nuværende 

tidspunkt. På kontaktlinseområdet ser 

vi sådan på det, at styrken i abonnementet 

er, at alt er inklusive. Man kan 

lige så godt inkludere honoraret i 

abonnementet. Hvis der kommer nogen, 

der vil købe på nettet, så har vi en 

prisliste for det.” 

Ifølge Omdømmeundersøgelsen er 

det mindre end ti procent af kontaktlinsekunderne, 

som køber deres kontaktlinser 

på Internettet. Samtidig peger 

undersøgelsen på, at linse- og 

brillekunder generelt har en høj grad 

af loyalitet til deres optiker. ■

Generalforsamling i 

Dansk ErhvervsOptik 2007 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 

tirsdag den 24. april 2007 

i foreningens lokaler Vester Voldgade 96, 3. th, København V, kl. 18.00 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen 

- det vil sige senest den 3. april 2007. 

BEMÆRK 

DATO 

Generalforsamlinger i Dansk Optometri 

og Kontaktlinse Selskab (DOKS) 

DOKS afholder EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING 

lørdag den 28. april 2007 kl. 19.45- 

DOKS 

Dagsorden: 

Evt. sammenlægning med Danmarks Optikerforening 

DOKS byder på middag kl.18-19.30 (tilmelding til middagen) 

ORDINÆR GENERALFORSAMLING søndag den 29. april 2007 kl.10.00 - 

DOKS byder på kaffe/te/rundstykker 

Dagsorden iflg. vedtægterne + videre behandling af beslutning på den ekstraordinære generalforsamling. 

Dansk Optometri og Kontaktlinse Selskab 

Afholdes på Radisson SAS H.C. Andersen, 

Claus Bergs Gade 7, 5000 Odense 

www.radisson.com/odense 

Der kan reserveres værelse lørdag-søndag.- Pris enk.vær. inkl. morgenmad kr. 950,- 

Der afholdes orienterende møder om den evt. sammenlægning: 

Tirsdag den 20. marts 2007 på TEC 

Onsdag den 21. marts 2007 på Randers Tekniske Skole 

Ret til ændringer i datoerne forbeholdes. Se også www.doks.org 

BEMÆRK 

DATOER 

Generalforsamling i 

Danmarks Optikerforening 2007 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Danmarks Optikerforening 

søndag den 29. april 2007 

på Radisson SAS H.C. Andersen, Claus Bergs Gade 7, Odense. 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder fastsættelse af kontingent 

og bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og revisor. 

6. Eventuelt. 

BEMÆRK 

DATO 

Forslag skal være foreningen i hænde senest 21 dage før generalforsamlingen 

- det vil sige senest den 10. april 2007.

DOKS aftenmøder 


20 


Gry Høngsmark 

Knudsen 

8 ud af 10 presbyoper 

kan ikke læse 

etiketten på deres 

medicinemballage! 

Velbesøgte aftenmøder 

i DOKS-regi 

Dansk Optometri og 

Kontaktlinseselskab afholdt 

i december to velbesøgte 

aftenmøder om 

presbyopi og kontaktlinser. 

På møderne fremlagde 

Anita Hermelin fra 

Bausch & Lomb en forskningsundersøgelse 

om 

presbyopi og livskvalitet. 

Desuden fremlagde Tom 

Løfstrøm sine kliniske 

undersøgelser af kontaktlinsers 

reproducerbarhed. 

4 kontaktlinseproducenter 

fik lov til at præsentere 

deres løsninger til presbyoper 

og aftenen 

afsluttedes med en paneldebat, 

hvor garvede optikere 

og producenterne svarede 

på spørgsmål fra 

salen. 

Af Gry Høngsmark Knudsen 

Foto Gry Høngsmark Knudsen 

I 2005 fik Bausch & Lomb lavet 

en rapport om presbyopi og dets 

indvirkning på dagligdagen. 

Rapporten fortæller om et 

skræmmende højt antal mennesker, 

der lever i fuldstændig 

uvidenhed om de muligheder 

for synskorrigering, der findes 

for presbyoper. 

En væsentlig konklusion i Bausch & 

Lombs rapport er, at presbyoper føler 

sig generet af briller, og det er ikke 

kun, fordi man er afhængig af læsebrillerne, 

når man skal se. 30% af deltagerne 

i undersøgelse mener f.eks., at 

læsebriller giver associationer til ældre 

mennesker, og de vil derfor hellere 

undlade at bruge læsebriller end at 

blive opfattet som gammel. 

Gennem telefoninterviews med 1400 

deltagere, som alle havde rundet 40 år, 

har Bausch & Lomb formået at få 

netop den presbyope målgruppe selv 

til at definere deres opfattelse af øjets 

ældningsproces. I den forbindelse blev 

det klart, at 40% af de adspurgte ikke 

vidste, at deres syn ændres på grund 

af øjets ældning, og at kun 1/3 kendte 

udtrykket presbyopi. 

Ingen af de 1400 deltagere i undersøgelsen 

var fra Danmark, men der er 

grund til at tro, at resultatet for en lignende 

undersøgelse i Danmark ville 

give samme resultater. Undersøgelsen 

er foretaget i en række europæiske 

lande, som f.eks. Sverige, Holland, 

Tyskland og Storbritannien, lande som 

Danmark plejer at sammenligne sig 

med. Forskerne har desuden spurgt et 

repræsentativt udsnit af landenes 

presbyoper. I undersøgelsen er der således 

taget højde for forskellige aldersgrupper 

over 40 og deres behov for 

synskorrigering. Det vil sige at der 

blandt deltagerne både var brille og 

linsebrugere, men også personer som 

levede helt uden nogen af delene. 

Samtidig blev både personer med og 

uden arbejde og pensionister inddraget, 

på den måde har Bausch & Lomb 

fået flest mulige synsvinkler på presbyopi 

og dets indvirkning på dagligdagen. 

Og presbyopi har ganske voldsom 

indflydelse på livskvaliteten for de adspurgte. 

Helt op til 78% kan ikke læse 

etiketten på deres medicinemballage 

eller fødevareemballage. 21% har underskrevet 

en kreditkortnota uden at 

kunne læse, hvad der stod på den. 

65% kan ikke se tallene på deres mobiltelefon 

og 33% har problemer med 

at køre bil. Alt sammen er det helt almindelige 

dagligdags aktiviteter, som 

altså skaber fundamentale problemer 

for presbyoper. Alle disse problemer 

kan afhjælpes ved et besøg hos en optiker. 

Og her kan alle optikere virkeligt 

sætte ind, 22% af presbyoperne anvender 

ingen form for synskorrigering! 

Grunden til at hele 22% ikke anvender 

nogen form for synskorrigering er, 

at mange ikke kender deres muligheder 

for synskorrigering. Og det gør de 

ikke, fordi kun 1/3 regelmæssigt går 

til deres optiker og får foretaget en 

synstest. For optikerne ligger der altså 

en stor opgave med at få presbyoperne 

ind i stolene og så bruge den 

nødvendige tid på at finde den rigtige 

løsning.


Og den rigtige løsning er altså ikke 

nødvendigvis briller med glidende 

overgang eller læsebriller. Bausch & 

Lombs undersøgelse viser netop, at 

presbyoperne ikke vil associeres med 

gamle mennesker, de vil derfor helst 

undgå nogen form for briller. Derimod 

vil helt op til 59% gerne overveje multifokale 

kontaktlinser, hvis deres optiker 

anbefalede dem. Det er således 

værd at overveje at tilbyde en kontaktlinseløsning, 

næste gang du mærker 

en kundes modstand mod briller. Men 

det er også væsentligt i højere grad at 

arbejde på at få befolkningen til at 

tage deres øjensundhed alvorligt og få 

dem ind i stolene. 8% af deltagerne i 

undersøgelsen havde aldrig fået foretaget 

en synstest. Der er således 

mange, der går rundt helt uden at 

kende deres behov for synskorrigering! 

■ 



21



22 


Presbyopi og kontaktlinser 


Knudsen 

Med en lyttende og grundig 

adfærd hos optikeren kan presbyope 

sagtens blive et udbytterigt 

område for kontaktlinseoptikere, 

selvom der er vanskeligheder 

med linsernes reproducerbarhed. 

Af: Gry Høngsmark Knudsen 

Presbyopi er et vanskeligt område for 

mange kontaktlinseoptikere. Det kræver 

stor omhyggelighed at tilpasse linser 

til en presbyop, og ofte skal kunden 

og optikeren igennem et stort 

udvalg af linser før den rigtige løsning 

er fundet. På DOKS aftenmøder i december 

fremlagde optometrist, Tom 

Løfstrøm, Msc sine kliniske undersøgelser 

af kontaktlinsers reproducerbarhed. 

Linsernes reproducerbarhed 

gør det lettere at forudsige succesraten 

ved tilpasning af kontaktlinser. Derfor 

var der også stor opmærksomhed om 

Tom Løfstrøms foredrag om kontaktlinsers 

reproducerbarhed på møderne. 

Hvis optikeren ikke kan være sikker 

på effekten af de linser kunden prøver, 

så er der ekstra lang vej til en succesfuld 

tilpasning både for optikeren og 

den presbyope kunde. 

Kliniske studier, som Tom Løfstrøm 

har foretaget i Synoptiks Research & 

Development Clinique viser netop 

manglende konsistens i kontaktlinsernes 

styrker og reproducerbarhed. 

Gennem systematiske målinger på 6 

linser i hver styrke opdagede 

Løfstrøm, at der er stor forskel på de 

forskellige kontaktlinseproducenters 

stabilitet. Det vil sige, at hos nogle 

linsemærker er der stor forskel mellem 

den styrke, der står på pakken og den 

styrke, som linsen rent faktisk har. 

Løfstrøm opdagede også, at der generelt 

er mindre afvigelser i de høje styrker 

end i de lave. Når kunderne ind i 

mellem giver udtryk for en anden oplevelse, 

skyldes det, at den optiske 

zone er mindre i de høje styrker, og 

det gør, at linsen skal placeres meget 

præcist for at ramme synsfeltet. 

Men for den almindelige optiker, 

der ikke har samme avancere måleudstyr 

til rådighed som Løfstrøm, er optikeren 

afhængig af, at lytte til kundens 

oplevelse af linsen. Desuden er 

det ifølge Løfstrøm vigtigt både at undersøge 

linsen inden kunden får den 

på, samt at undersøge kundens perifere 

syn, når linsen er anbragt. Der 

kan være store forskelle på kundens 

perifere syn, og det skyldes ikke nødvendigvis 

en dårlig linse. Retina hos 

den enkelte kunde kan se meget forskellig 

ud, og det betyder, at kunder 

har forskellige asfæriske behov. Der 

findes altså ikke nogen patent-løsning, 

når det drejer sig om tilpasningen af 

kontaktlinser - og slet ikke når der er 

tale om presbyoper. 

Løfstrøms ønske til producenterne 

var således, at de udviklede ordentlige 

linser med en høj reproducerbarhed. 

Det vil gøre det muligt at opnå en 

større succesrate med kortere chair 

time. Samtidig lægger Tom Løfstrøm 

vægt på, at lytte til kunden og gør det 

klart, at når man tilpasser linser til 

presbyoper kan det være nødvendigt 

at gå på kompromis, men også at tage 

chancer og tænke utraditionelt. ■ 

Dansk ErhvervsOptik tilbyder kurser i erhvervsoptik 

Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik 

Kurset henvender sig til optikere, der ønsker faglig viden til at systematisere 

salget af skærm- og jobbriller til håndværkere. 

Hvordan får du solgt de nødvendige jobbriller til supplement til den progressive privatbrille? 

- Og sådan skabes kontakten til virksomhederne i lokalsamfundet. 

Deltagerne opnår 12 kursuspoint. 

Kurset afholdes på: 

Byggecentrum, Middelfart onsdag den 23. maj 2006, kl. 10.00 - 16.00 

Pris: Kr. 1.500,00 excl. Moms. 

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik 

Tilmelding senest fredag, den 16. marts 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk 

2-dages kursus i erhvervsoptik 

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksomhederne i opmåling på arbejdspladsen, samt i at udarbejde en politik på området. 

Vi øver praktik på Middelfart Rådhus. 

Deltagerne opnår 32 kursuspoint 

Kurset afholdes som internatkursus på: 

Byggecentrum, Middelfart fra onsdag, den 6. juni 2007 kl. 10.00 til torsdag den 7. juni 2007, kl. 16.00 . 

Pris: Kr. 7.000,00 excl. Moms. - Indkvartering i enkeltværelse 

Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus. 

Undervisere: 

Fysioperapeut Pernille Andersen 

Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo 

Ole Steen Rasmussen, sikkerhedsleder Middelfart Kommun 

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk ErhvervsOptik 

Tilmelding senest fredag, den 31. marts 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail: deo@optikerforeningen.dk

ANNONCE


24 


Fælles nordisk konference 

lørdag den 2. juni 2007 

i Island 

Nordisk Optikerråd giver dig mulighed for at kombinere en enestående faglig oplevelse 

med en rejse til det sagnomspundne Island. 

Konferencen afholdes lørdag den 2. juni 2007 i Reykjavik 

med foredragsholdere fra Danmark, Norge, Sverige og Island. 

Yderligere information kan du finde på www.optiker.is 

Tilmelding på www. optikerforeningen.dk 

Nordic Optical Council 

- Optometrie Conference in Reykjavík - Iceland - 02.06 2007 

Grand Hótel - Reykjavík Sigtúni 38 - 105 Reykjavík tel: + 354 514 800 

Registration 8.15 - 8.45 

Opening of the Conference, President of NOR welcomes the guests. 

Norway: Jan Richard Bruenech: "Clinical Ocular Neuroanatomy" 

Norway: Jan Richard Bruenech: "The oculomotor system in a new perspective" 

Denmark: Svend-Erik Runberg: "Colour Vision: Understanding of colour vision theories and 

inherited Defects " 

Denmark: Svend-Erik Runberg: "Colour Vision: Acquired Deficiencies, types of tests and 

results with ChromaGen Lenses" 

Lunch at Grand Hotel 

Iceland: Einar Stefánsson “Diabetic Retinpathy: screening and prevention of Blindness“ 

Iceland: Einar Stefánsson “Retinal Spectrophotometric oximetry” 

Fetke Grit »European Optometry Development« 

Coffe Brake 

Sweden; Rune Brautaset: “Understanding the accommodation and convergence complex. 

The key to binocular problems. Part 1“ 

Sweden: Rune Brautaset: 7“Understanding the accommodation and convergence 

complex.The key to binocular problems. Part 2“ 

Final words from the Conference committee. 

“Happy hour“ at Grand Hotel. 

“Get together party“ and dinner at Grand Hotel 

Reykjavík “Nightlife“ …….


26 


Nyt om skærmbriller 

Af Pernille Andersen 

Fysioterapeut Pernille 

Andersen yder uvildig 

ergonomisk rådgivning 

til offentlige og private 

virksomheder om forebyggelse 

og afhjælpning 

af arbejdsrelaterede 

gener,arbejdsmiljøoptimering, 

arbejdspladsvurdering 

(APV) og indretning 

af skærmarbejdspladser 

m.m. Kommentarer og 

spørgsmål til artiklens 

indhold er velkomne: 

Tlf.: 4089 4940, 

e-mail: 

ergonomi@stofanet.dk 

Der er netop udkommet en ny At-vejledning 

omfattende reglerne om 

skærmbriller. Endvidere udsendte 

Arbejdsmiljøinstituttet i foråret 2006 et 

litteraturstudie om øjenirritation og 

nakke-skulder besvær ved computerarbejde. 

Litteraturgennemgangen er 

forud for publiceringen gennemgået 

og kommenteret af bl.a. Gunnar 

Horgen, som vil være mange af bladets 

læsere bekendt. 

Ny At-vejledning om 

skærmarbejde 

Arbejdstilsynet har som noget nyt 

samlet alle specifikke regler om 

skærmarbejde i én vejledning: At-vejledning 

D.2.3 om skærmarbejde. Den 

nye vejledning, der trådte i kraft i november 

2006, erstatter således de tidligere 

At-vejledning D.2.3/juli 2001 

om arbejde ved skærm og At-vejledning 

F.0.2/februar 2003 om skærmbriller. 

Mht. skærmbriller er reglerne ikke 

egentligt ændret, men teksten er blevet 

mindre i omfang i forhold til den tidligere 

selvstændige vejledning om 

skærmbriller (F.0.2/februar 2003), og 

formuleringerne er også blevet en 

smule anderledes: 

Det er atter blevet pointeret, at forudsætningen 

for at være berettiget til 

skærmbriller er, at man i forvejen har 

egne, private briller/kontakttaktlinser, 

der ikke kan bruges til skærmarbejdet. 

I den nye At-vejledning står der om 

valg af glastype: ”Til normale kontoropgaver 

o.l. vil skærmbriller med enkeltstyrkeglas 

generelt være tilstrækkelige 

til at opfylde kravet om 

skærmbriller, mens flerstyrkeglas kan 

være nødvendige ved visse kombinerede 

arbejdsopgaver”. Desværre er 

den tidligere præcisering af, hvad der 

forstås ved kombinerede arbejdsopgaver, 

ikke medtaget i den nye udgave. 

Det er således fortsat optikernes udfordring 

at forklare sikkerhedsorganisation 

og ikke mindst ledelsen/indkøbere, 

hvorfor virksomheden med 

fordel og som hovedregel bør købe 

flerstyrke skærmbriller til deres medarbejdere: 

1. De fleste med skærmarbejde har 

kombinerede arbejdsopgaver - det 

gælder fx ved alle former for skrankebetjening 

(reception, bank, posthus 

og lign.) og ved arbejde i kontorer 

større end enkeltmandskontorer 

- i storrumskontorer (som der 

bliver stadig flere af) er meningen 

jo netop, at kolleger skal kommunikere, 

hvilket normalt kræver, at 

man kan se hinanden. Selv hvis 

man sidder alene på et cellekontor, 

er det en stor fordel at kunne se, 

hvem det er, der står i døren. 

I mange job - især i den offentlige 

sektor - er der tillige et sikkerhedsmæssigt 

aspekt i til enhver tid at 

kunne se klart på andet end klods 

hold. 

2. Det er både tidskrævende og særdeles 

uhensigtsmæssigt, når man 

skal skifte briller, hver gang der 

skal hentes et print eller kaffe. Den 

praktiske konsekvens er som oftest, 

at medarbejderen slet ikke anvender 

sine enkeltstyrke skærmbriller - 

han eller hun foretrækker forståeligt 

nok fleksibiliteten i den progressive 

privatbrille, men betaler tit 

en urimelig pris i form af gener i 

nakke-skulderåg og/eller hovedpine. 

Arbejdsgiveren får på sin side 

overhovedet ingen glæde af sin investering: 

Skærmbrillerne ligger 

ubrugte i skuffen, medarbejderen 

sidder i fastlåste og uhensigtsmæssige 

arbejdsstillinger, og virksomheden 

må lide med heraf afledt 

nedsat effektivitet og evt. sygefravær.

Litteraturstudie om øjenirritation 

og nakke-skulder besvær 

ved computerarbejde 

”Ergonomiske faktorers betydning for 

øjenirritation (astenopi) og nakkeskulder 

besvær i forbindelse med 

computerarbejde - en litteraturgennemgang” 

belyser 6 eksponeringsfaktorers 

betydning, herunder skærmplacering 

og brug af briller. Den 

overordnede konklusion er ikke overraskende, 

at længerevarende brug af 

computer er en risikofaktor for visuelt 

og muskel-skelet besvær. Og graden af 

oplevet øjenubehag stiger, når mængden 

af computerarbejde stiger, når 

skærmen placeres højt, når man bruger 

briller, og når man er over 40 år. 

De generelle anbefalinger mht. 

skærmplacering er (fortsat), at skærmen 

placeres relativt lavt, så synsretningen 

er nedadrettet, uden at hovedet 

bøjes ubehageligt forover, og at afstanden 

mellem øje og skærm er minimum 

60 cm. Optimal skærmafstand 

afhænger dog af skærmtype, skærmstørrelse, 

vinkling, belysning og brug 

af eventuelle briller. 

Set med optikerøjne er det mest interessante 

ved litteraturstudiet nok 

konklusionerne mht. brug af briller. 

Blandt de refererede studier er der 

enighed om, at skærmbriller tilpasset 

efter behov kan have en positiv effekt 

på såvel forskellige former for øjenbesvær 

som på muskel-skelet besvær i 

skulder-nakke regionen. Ergonomiske 

og indeklimamæssige forhold bør dog 

altid tages i betragtning, før behovet 

for skærmbriller vurderes. 

Der refereres bl.a. et par undersøgelser, 

der har haft til hensigt at belyse, 

hvilken type skærmbrilleglas, der fungerer 

bedst ved computerarbejde. 

Begge studier er gennemført af Gunnar 

Horgen et al. Det første studie er 

fra 1995 (1) og sammenligner enkeltstyrke 

skærmbriller med skærmbriller 

med progressive glas (Datacomfort) 

med hensyn til effekt på spændingsgraden 

i skulderåg/nakke (m. trapezius) 

under gentaget, kortvarigt 

koncentreret skærmarbejde (30 minutters 

indskrivningsarbejde i laboratorium). 

Forsøgspersonerne var alle presbyope 

over 50 år. Efter en 3 måneders tilvænningsperiode 

viser det sig, at 

spændingsgraden i m. trapezius er 

lavere end før skærmbrillerne blev 

introduceret for begge glastypers vedkommende, 

men lavest for enkeltstyrkebrillerne. 

Forklaringen er mulig- 



27


28 


vis at forsøgspersonerne - ifølge undersøgelsen 

- holdt hovedet mere løftet 

med Datacomfort end med enkeltstyrke 

skærmbriller. 

I en senere arbejdspladsundersøgelse 

fra 2004 (2) spørges der til 

forekomst af hovedpine og øjenirritation 

ved anvendelse af skærmbriller 

med Essilors Interview (funktionsafstand 

op til 2 meter), Zeiss Gradal RD 

og Technica fra American Optical 

(begge med funktionsafstand op til 

4 meter) sammenlignet med enkeltstyrke 

skærmbriller. 

Den tidligere fundne tendens til forhøjet 

muskelspænding hos brugere af 

skærmbriller med progressive glas 

sammenlignet med brugere af skærmbriller 

med enkeltstyrkeglas (1) kunne 

ikke genfindes i dette studie. Efter et 

år spores der kun små forskelle mht. 

hovedpine og øjengrener, mens deltagernes 

generelle tilfredshed og subjektive 

vurdering af området med klart 

syn for de forskellige glastyper faldt 

ud til fordel for Interview og Zeiss RD. 

Min udlægning er, at tilfredsheden 

med disse glas hovedsageligt skyldes, 

at de kan beholdes på hovedparten af 

arbejdstiden. 

Konklusionen set med optiker øjne 

må være, at skærmbrillebrugere med 

en relativ lav alder under (næsten) alle 

omstændigheder fint kan klare sig 

med Interview, hvorimod brugere 

med højere alder og behov for at se 

klart længst muligt væk, bør tilbydes 

Zeiss RD. 

Arbejdsmiljøinstituttets rapport bekræfter 

således mine og mange optikeres 

praktiske erfaringer, mht. hvad der 

er velfungerende skærmbrilleløsninger. 

Men det er et irritationsmoment, 

at rapportens hovedafsnit om brug af 

briller ikke præciserer, om den ældste 

af Horgens undersøgelser (1) sammenligner 

enkeltstyrke skærmbriller med 

privat progressive briller eller med 

progressive skærmbriller. At det sidste 

er tilfældet bliver først klart, når man 

læser i oversigten over udvalgte studier 

bagest i rapporten, og endeligt bekræftet, 

når man har selve artiklen (1) 

i hånden. Til rapportens ros tjener, at 

den går videre end Arbejdstilsynets 

regler ved at nævne de mange faktorer 

- både individ-bestemte, organisatoriske 

og omgivelsesrelaterede - der skal 

tages i betragtning, når den bedst egnede 

glastype skal findes til den enkelte 

medarbejder. 

Rosen gælder også, at rapporten pointerer, 

at storrumskontorer sætter 

særlige rammer for valget af skærmbriller. 

Den rigtige skærmbrille er ikke 

længere kun afhængig af personens 

øjenstatus, men i høj grad også af omgivelserne, 

som personen arbejder i. 

Referencer 

(1): Gunnar Horgen et al. Is there a reduction 

i postural load when wearing 

progressive lenses during VDT work 

over a three-month period? Applied 

Ergonomics, 1995. 

(2) Gunnar Horgen et al. Will visual 

discomfort among visual display unit 

(VDU) users change in development 

when moving from single vision lensesto 

specially designed VDU progressive 

lenses? Optometry and vision science, 

2004. 

■ 

At-vejledning D.2.3 om skærmarbejde 

kan findes på Arbejdstilsynets 

hjemmeside: www.at.dk. 

Rapporten ”Ergonomiske faktorers 

betydning for øjenirritation (astenopi) 

og nakke-skulder besvær i forbindelse 

med computerarbejde - en 

litteraturgennemgang” kan downloades 

gratis fra Arbejdsmiljøinstituttets 

(Det nationale Forskningscenter 

for Arbejdsmiljøforskning) 

hjemmeside: www.ami.dk.


30 


Billeddannelse i 

sfæriske brilleglas 

Karsten H. Nielsen, Faglig konsulent, 

F.A.. Thiele A/S 

Første brilleglas 

De første brilleglas, der kom på markedet, 

var de såkaldte biglas. I første 

omgang var der udelukkende tale om 

bikonvekse glas til afhjælpning af 

presbyopi. Herefter fulgte bikonkave 

glas til korrektion af myopi. 

Selv om såvel de bikonvekse som bikonkave 

glas var en stor landvinding i 

forhold til ingen brille at have overhovedet, 

lod billeddannelsen meget tilbage 

at ønske. Derfor fortsatte udviklingen 

frem mod nye brilleglas, der 

gav bedre billeddannelse og hermed 

bedre syn. To af de forskere, der er 

kendt for udvikling af brilleglas, er 

Ostwald og Wollaston, der hver især 

beregnede, hvor krumme glas skulle 

være for at give den bedste billeddannelse. 

Alle fabrikanter af brilleglas udviklede 

deres egne serier af brilleglas, der 

var designet til at minimere én af de 

aberrationer og optiske fejl, der opstår 

i forbindelse med billeddannelsen i 

glassene. Problemet er, at det kun er 

muligt at korrigere for én aberration i 

designet af et brilleglas. Fabrikanterne 

skal derfor vælge, hvilken aberration, 

de ønsker at korrigere for. 

Aberrationer i sfæriske 

brilleglas 

Selv moderne sfæriske glas har, som 

det fremgår, stadigvæk diverse aberrationer 

og andre optiske fejl. Den mest 

kendte aberration er sandsynligvis 

den, der kendes som sfærisk aberration. 

Det betyder, at stråler fra det aksenære 

område og stråler fra glassets 

kant ikke mødes i det samme fokuspunkt. 

Princippet for sfærisk aberration 

fremgår af figur 1. 

Sfærisk aberration 

Tegningen til højre viser den ideelle situation, 

hvor alle stråler mødes i 

brændpunktet. Imidlertid viser tegningen 

til venstre den reelle situation, 

hvor alle stråler ikke mødes i brandpunktet. 

Denne situation skaber et lidt 

sløret billede, og er derfor med til at 

sløre billedet lidt for brillebrugeren. 

Den fokusering, der vises på højre 

side, kan opnås med et asfærisk glas. 

Dette er en af årsagerne til at asfæriske 

glas giver bedre syn end almindelige 

sfæriske. 

Skrå astigmatisk fejl 

Nogle af de mest udtalte fejl opstår 

imidlertid, når blikket rettes mod et 

objekt, der ligger til siden i synsfeltet, 

således at øjet drejes væk fra den optiske 

akse. I et sådant tilfælde vil synsaksen 

passere igennem glasset et andet 

sted på overfladen end i det 

optiske centrum. I alle sådanne punkter 

vil der opstå fejl i form af uønsket 

cylinder og uønsket fejl i glassets styrker. 

Fejlene er også forskellige fra 

punkt til punkt på glasset. Yderligere 

varierer de med en mængde faktorer, 

blandt hvilke kan nævnes glassets 

kurver, toppunktsafstand, objektafstand 

og andet. I tilfælde af et torisk 

glas er aberrationerne også forskellige 

afhængigt af, om der er tale om et forside- 

eller bagsidetorisk glas. Den 

mest udprægede fejl er den aberration, 

der betegnes skrå astigmatisk fejl. Det 

er også denne aberration, der volder 

de største problemer for brillebrugeren. 

Derfor er det også denne fejl, de 

fleste fabrikanter af brilleglas forsøger 

at reducere eller helt at eliminere, når 

de designer brilleglas. Principperne 

for skrå astigmatisk fejl, også kaldet 

marginal astigmatisme, fremgår af figur 

2. Selv om dette er den mest generende 

aberration, er der som sagt, også 

SFÆRISK ABERRATION 

Figur 1 Figur 2


32 


tale om en række andre aberrationer. 

Desværre er det som sagt kun muligt 

at korrigere én aberration i designet af 

et brilleglas. 

På figur 2 er ”O” er et objektpunkt, 

der er placeret skråt i forhold til glasset. 

Når lyset fra objektpunktet går 

gennem glasset, dannes der ikke et fokuspunkt, 

men to objektlinier, en lodret 

og en vandret som vist på tegningen. 

Disse betegnes henholdsvist Ss og 

St. Årsagen til, at der opstår to objektlinier 

er, at glasset når blikket rettes 

skråt igennem glasset, har én styrke i 

den lodrette retning og en anden i den 

vandrette. Styrkerne i disse retninger 

betegnes også som den sagitale styrke 

og den tangentiale styrke. Afstanden 

mellem de to objektlinier er et udtryk 

for den skrå astigmatiske fejl, der til 

stede i glasset i dette punkt. 

I det følgende har jeg anvendt oversættelser, 

som jeg selv har fundet på. 

Jeg håber, at mine oversættelser af de 

forskellige funktioner, det drejer sig 

om er fyldestgørende. For god ordens 

skyld har jeg valgt også at anvende de 

engelske betegnelser og forkortelserne 

for disse. De engelske betegnelser, jeg 

har brugt, stammer fra de kilder, jeg 

har anvendt. 

Ved at medtage de engelske betegnelser, 

håber jeg, at have gjort det lettere 

for de læsere, der måtte være interesserede 

i at gå videre med selvstændig 

læsning om emnet, at sammenligne 

oplysninger i denne artikel 

med tilsvarende oplysninger fra andre 

kilder. 

Styrkerne i de to retninger benævnes 

i det efterfølgende for Ft ´ og Fs´. 

Forskellen på disse to styrker (Ft´- Fs´) 

svarer til astigmatismen i punktet. 

Denne astigmatisme vil i det følgende 

blive betegnet skrå astigmatisk fejl. 

(OAE = Oblique astigmatic error). 

Når man har fundet styrken i den 

lodrette og i den vandrette retning, 

kan man også finde den gennemsnitlige 

sfæriske styrke i punktet. Denne 

styrke er (Ft´+ Fs´)/2, og vil i det følgende 

blive betegnet gennemsnitlig 

skrå styrke (MOP = Mean oblique 

power). 

Den gennemsnitlige skrå styrke 

(MOP) får vi brug for, når vi skal beregne 

den anden af de to aberrationer, 

vi skal anvende i det følgende, nemlig 

den gennemsnitlige skrå styrkefejl 

(MOE = Mean Oblique Power Error). 

MOE = MOP - Fv´, hvor den sidstnævnte 

værdi står for bagerste toppunktsstyrke 

(det, vi i optikken kalder 

glassets styrke). Det betyder, at den 

gennemsnitlige styrke i det punkt, vi 

taler om, ikke er den samme som den 

bagerste toppunktsstyrke. Forskellen 

er det, vi betegner gennemsnitlig skrå 

styrkefejl. 

Fig. 3 viser hvorledes fokuseringen 

finder sted i øjet, efter brydning i brilleglasset. 

Figuren viser, hvorledes de 

to fokuslinier fokuserer i øjet. De blå 

og røde linier viser brændvidderne for 

henholdsvis den tangentiale og sagitale 

styrke. Den grønne linie viser 

midtpunktet mellem disse, det vil sige 

den gennemsnitlige skrå styrke. Den 

stiplede linie viser en linie, der svarer 

til bagtoppunktsstyrken. Det betyder, 

at forskellen mellem den stiplede og 

den grønne linie skematisk viser den 

gennemsnitlige skrå styrkefejl. 

Når udviklingsafdelingerne skal 

konstruere nye glastyper, er det som 

tidligere nævnt først og fremmest den 

skrå astigmatiske fejl, de prøver at 

neutralisere. Det er som sagt muligt at 

konstruere brilleglas, der eliminerer 

disse fejl. Desværre er det ikke muligt 

at neutralisere begge fejl samtidig. Da 

den skrå astigmatiske fejl medfører et 

forvrænget billede, mens den skrå 

styrkefejl giver et sløret billede, skal 

producenten altså så at sige vælge 

mellem pest og kolera. Da glassets design 

har stor betydning for brillebrugerens 

syn, er der flere forskere, der 

har forsøgt at beregne principperne 

for de bedste kurver. blandt disse forskere 

har Ostwald og Wollaston, beregnet 

linsedesigns, der skulle neutralisere 

den skrå astigmatiske fejl. 

Tscherning er senere blevet kendt 

for sit koordinatsystem med Tschernings 

ellipser, hvorpå det er muligt at 

aflæse de krævede kurver på glassets 

konkave overflade for en lang række 

af ønskede bagtoppunktsstyrker. 

Fig. 4 viser Tschernings ellipse for 

glas, der korrigere for skrå astigmatisk 

fejl. Figuren er kun nøjagtig for glas af 

indeks 1,5. Figuren viser også, at kravene 

til glas, der skal anvendes til 

læsebriller, er forskellige fra krav til 

glas, der skal bruges til afstand. 

Mange kendte glas er fremstillet på 

princippet om at reducere skrå astigmatisk 

fejl. Blandt disse er det, i hvert 

fald blandt lidt ældre kollegaer, kendte 

Tillyer Masterpiece glas fra American 

Optical. 

Som det er blevet nævnt, har glassets 

tykkelse betydning for billeddannelsen. 

Kurverne på Tschernings ellipse 

er lidt imaginære, idet de er 

Figur 3 Figur 4 Figur 5


34 


baseret på, at glasset ikke har nogen 

tykkelse. 

Figuren viser resultaterne af såvel 

Wollastons som af Ostwals beregninger. 

Som det også fremgår af Tschernings 

ellipse, er der to løsninger for 

hver styrke, én i bunden af ellipsen og 

én i toppen. Disse viser, at selv i bedste 

fald, vil glassene blive uacceptabelt 

krumme set ud fra et kosmetisk synspunkt. 

For eksempel skal en -6,00 linse 

designet efter Wollaston´s design have 

en bagkurve på -22,3 D. Hvis man anvender 

Ostwald´s design, kan man 

”nøjes” med en bagkurve på -10,1 D. 

Ved en linse med en styrke på +6,00 er 

kravene til bagkurve henholdsvist 

-18,00 og -7,00 D. 

Hvis det ikke er muligt at finde en 

løsning på Tschernings ellipse, er det 

slet ikke muligt at designe et glas, der 

er helt fri for skrå astigmatisk fejl. 

For at hjælpe optikere med at vælge 

et glas med den bedste basekurve, er 

OCP søger værkstedspersonale 

OCP er en mindre virksomhed med direkte online-salg af brilleglas 

til danske optikere. 

Vi har meget travlt og søger derfor endnu en person til vores centralsliberi. 

Vi er et lille team med orden i sagerne, og vi sætter en æra i at levere 

et optimalt resultat til vore kunder. 

Alder, køn, fuld- eller deltid, alt har vores interesse, blot er det en 

betingelse at du er dygtig til dit håndværk, og du kan montere, 

rette og samle garniturebriller. 

Til hulboringer får du markedets nyeste fuldautomatiske maskiner 

til hjælp, så dette giver ingen anledning til problemer. 

Vi forventer naturligvis at du er stabil og vi vil sætte pris på et 

venligt og smilende gemyt. 

Ring til Michael Krasnik på tlf.: 3323 1514 eller mail på: 

info@ocp.dk 

Knudslundvej 19-21, 2605 Brøndby, Denmark. Tlf: +45 3323 1514 

der udviklet skemaer, der hjælper optikeren 

med dette. Fig. 4 viser et eksempel 

på et sådant skema. Glassets 

styrke er afmærket på den vandrette 

akse. Herefter kan den ønskede basekurve 

aflæses på den lodrette akse. 

Den fuldt optrukne linie viser den 

bedste basekurve, mens de to stiplede 

linier viser begrænsningerne for henholdsvis 

+/- 1,00 dioptris variationer i 

basekurven. 

Som det fremgår, er glas, der giver 

en god billeddannelse ret krumme. De 

fleste brillebrugere vil sandsynligvis 

være utilfreds med glas, der ifølge beregninger 

giver den bedste billeddannelse, 

idet de ikke vil være kosmetisk 

acceptable. Derfor vælger de fleste 

producenter af brilleglas i dag at fremstille 

glassene fladere og fladere. 

Et muligt svar på problemet om, 

hvordan man kan fremstille et brilleglas, 

der både giver en kosmetisk tilfredsstillende 

løsning og en god billeddannelse, 

er at fremstille glasset asfærisk. 

Dette gøres som oftest ved at fremstille 

forfladen asfærisk. Dette tillader 

fabrikanten at anvende bagfladen til at 

tilføje glasset dets endelige styrke inkl. 

korrektion for en eventuel bygningsfejl. 

I modsætning til sfæriske linser er 

det ved konstruktion af asfæriske linser 

muligt at korrigere for enten den 

skrå astigmatiske fejl eller for den gennemsnitlige 

skrå styrkefejl over hele 

linsens overflade, samtidig med at 

glasset konstrueres i en kosmetisk 

pæn, flad facon. Imidlertid er det heller 

ikke her muligt at gøre begge dele i 

samtidig. 

Der findes i dag mange løsninger på 

asfæriske glas fra forskellige producenter. 

Kromatisk aberation 

Den aberration, vi ofte skal tage stilling 

til er kromatisk aberration, også 

kaldet farvespredning. Denne aberration 

betyder, at forskellige farver fokuserer 

i forskellig afstand fra linsen. 

Kromatisk aberration er en funktion 

af materialets egenskaber og kan ikke 

ændres ved ændringer i glassets design. 

Kromatisk aberration opgives 

ved materialets Abbetal. Jo højere 

Abbetallet, jo lavere er farvespredningen. 

Generelt ønsker man at opnå et 

højt Abbetal. Abbetallet er da også én 

af de faktorer, fabrikkerne fremhæver, 

når de præsenterer et nyt materiale. 

Der er imidlertid stor forskel fra 

person til person på, hvor stor betydning 

Abbetallet har. 

Andre aberrationer i sfæriske glas er 

koma, distortion og krumning af billedet. 

Den sidstnævnte aberration består 

i, at et objekt ikke ideelt bliver dannet 

på en plan overflade, men på en kurvet 

overflade. Det vil dog falde uden 

for min hensigt med denne artikel at 

beskrive de sidstnævnte aberrationer i 

detaljer. 

Morale 

Som det fremgår, er de brilleglas, der 

giver den bedste billeddannelse, 

krumme. Moralen af alt dette er, at når 

en kunde henvender sig med et problem 

med f.eks. en ny brille, kan 

problemet være, at glassene er for 

flade. 

■

Norges optikerforbund inviterer til 

Nordisk konferanse om 

kontaktlinser og fremre segment 

i Kongsberg 20. – 22. april 2007 

Fredag: 

1030-1100 Beste studieprosjekt 2006: Fargesyn hos personer med diabetes type II, uten tegn til retinopati 

En prospektiv 2-årig studie av endotelet hos linsebrukere etter LASIK eller retilpassing med 

SiHy linser 

1330-1430 Hvordan oppfatter vi bevegelse og retning? Utvikling av synsevnen hos skolebarn 

Binokularitet i et nytt perspektiv 

1630-1715 Forundersøkelse LASIK 

1730-1830 Paneldiskusjon – hvorfor må jeg til kontroll? 

Lørdag: 

0830-0845 Åpning av Nordisk konferanse for kontaktlinser og fremre segment 

0845-0930 Examination of the ocular surface 

0945-1030 Update refractive surgery techniques 

1045-1115 Live surgery 

1130-1215 Vem väljer att ibland handla på nätet og varför? 

1215-1300 Panel discussion: Contact lenses for sale online – safety for the wearers? 

1430-1700 Fire parallelle sesjoner med valgfrie korte foredrag og workshops 

Søndag: 

0900-0945 Etterkontroll LASIK 

1015-1100 Risk factors for contact lens associated keratitis 

eller 

Extraordinary silicone hydrogels for extraordinary people 

1115-1200 Clinical management of dry eye 

eller 

Mangement of the irregular cornea with contact lenses 

1300-1345 Unhealthy surface – contact lens related of pathology? 

eller 

Advances in contact lens cornea reshaping 

1400-1445 Ocular allergy 

eller 

Case discussions 

1500-1545 Nye behandlingsformer for hornhinneanomalier 

Kongsberg by ligger 8 mil fra Oslo, og det går regelmessige ekspressbusser og tog mellom 

Oslo sentrum og Kongsberg. Quality Grand Hotell er vårt konferansehotell. 

For spesifisert program og påmelding, se www.optikerne.no / Landsmøte etter 20. februar. 

Påmeldingsfrist: 15. mars 2007.

oPTIKEREN 2 . 2007 

36 


Hverdagen som ortoptist 

på en øjenafdeling 

Af Malene Hjorth, 

optometrist og ortoptist 

Siden august 2004 har jeg været ansat 

som ortoptist samt optometrist på 

øjenafdelingen, Aalborg Sygehus, hvilket 

er en meget spændende faglig udfordring 

i hverdagen. 

Som ortoptist arbejder man med undersøgelse 

og behandling af samsynsproblemer 

og øjenmotilitetsdefekter. 

Vi er 16 ortoptister, der arbejder 

rundt om i Danmark, deraf 6 personer 

i Jylland og Fyn. Derfor har vi også 

startet en lille ”Erfa” klub, hvor vi mødes 

3 gange om året. Her fremlægger 

vi cases for hinanden, fortæller om 

spændende møder samt kongresser, 

da vi jo til dagligt sidder meget alene, 

også set i forhold til resten af Norden. 

De fleste af os er ansat på Sygehuse, 

nogle dog med en enkel dag i praksis, 

og ellers mig bekendt kun 3 ortoptister 

udelukkende i praksis. Det er kun på 

Rigshospitalet, der er ansat 2 ortoptister. 

Sammenlignet med resten af 

Norden er de i Sverige ca. 430 ortoptister, 

Norge ca. 140 ortoptister og 

Finland 3 ortoptister. 

Her i Danmark har vi så de 2 eneste 

ortoptister, der også er uddannet optometrister 

nemlig Anne Bye Rasmussen, 

Århus samt forfatteren til denne 

artikel. 

Man kan ikke læse til ortoptist i 

Danmark, men derimod på universiteter 

rundt om i verden. omkring Danmark 

kan ortoptist uddannelsen læses 

i England, Tyskland og fra efteråret 

2007 højst sandsynligt også i Norge. 

Det er en 3-årig uddannelse med 

teori samt nogle praktikophold, som 

vi kender det fra optiker uddannelsen. 

De fag der bliver undervist i er: 

• Pædiatri 

• Visuel perception 

• Børnesygdomme 

• Etik 

• Kommunikation 

• Første hjælp 

• Forskningsmetoder og informationsteknologi 

• Speciale 

Da det ikke er en uddannelse, der kan 

tages i Danmark, er der mulighed for 

at tage sin SU med sig. 

Mit daglige arbejde her på øjenafdelingen 

er et meget tæt samarbejde med 

lægerne, da det altid er dem, der har 

det overordnede lægelige ansvar. Dvs. 

at der altid er tilknyttet en læge til alle 

mine patienter. 

Men ellers er det at udføre optisk og 

ortoptisk arbejde for de læger, der er 

færdige med deres specialuddannelse 

dvs. afdelingslæger og overlæger, 

hvorimod jeg skal undervise og vejlede 

reservelæger og 1. reservelæger, 

således at alle læger, der har været her 

på afdelingen kan refraktionere og udmåle 

en skelevinkel, inden de får mulighed 

for at operere en skelepatient. 

Mit arbejde og behandling består ofte 

af: 

• Behandling af diplopi evt. med 

prisme behandling 

• Amblyopibehandling 

• Refraktionering 

• Ortoptisk status 

• Prisme udmåling inden skeleoperation 

• Prisme udligning inden skeleoperation 

• Vejledning i valg af brilleglas og stel 

inden køb af børnebriller 

• Kontaktlinsevejledning 

• Samsynstræning 

Patientgruppen er meget blandet, men 

kan bestå af: 

• Diplopi af ukendt årsag, og derfor 

ortoptisk status (evt. første attak af 

dessimineret sclerose (DS)). 

• Diplopi som følge af anden grund 

sygdom eller behandling af den (evt. 

cancer) 

• Diplopi efter traume 

• Præmature børn 

• Korrektionsbehov 

• Diplopi som følge af anden system 

sygdom (diabetes, forhøjet stofskifte 

(thyreoidea) og en neuromuskulær 

sygdom (myastenia gravis)). 

• Medfødte eller erhvervede øjenmuskellammelser 

inkl. syndromer og 

innervations anomalier 

• Almindelig medfødt skelen uden 

øjenmuskellammelser 

Jeg har selvfølgelig mange patienter, 

der skeler, men også mange neurooftalmologiske 

patienter, da afdelingen 

har landsdelsfunktion i neurooftalmologi. 

Disse patienter bliver henvist 

med diplopi eller nedsat syn. Min opgave 

er så, i meget tæt samarbejde 

med vores neurooftalmologer, at forsøge 

ophævelse af deres diplopigener, 

imens de bliver udredt og starter behandling 

op. 

Dette er ”kun” et lille udsnit af hvad 

en hverdag som ortoptist på en øjenafdeling 

kan indeholde. Jeg vil sige, at 

udfører man en god covertest samt en 

grundig motilitets undersøgelse, så er 

man meget langt på vej til den rette 

diagnose. Selv er det altid stjernen jeg 

laver ved motilitets undersøgelse, da 

jeg derved kortlægger alle øjenmusk-

oPTIKEREN 2 . 2007 

38 


Prisme covertest udmåling af en patient 

med diplopi pga sin thyreoidea sygdom 

(TAO) 

lernes trækretning, og derfor både kan 

se over- og underfunktioner. 

I gruppen af neurooftalmologiske 

patienter er patienterne med thyreoidea 

associeret orbitopati (TAO) ofte 

stor, og de har mange symptomer: 

Diplopi, Exophtalmus, Periorbital 

hævelse, Tåreflåd, Røde øjne/irritation, 

Tørre øjne, Okulært pres med 

smerte, Angry-looking eyes og 

Synsnervepåvirkning (synstab og nedsat 

farvesyn pga. den periorbitale 

hævelse samt exophtalmus). Som 

overlæge dr. med. Hans Fledelius, 

Rigshospitalet siger: Øjenhulen er jo at 

betragte som et kræmmerhus med 

knoglevægge, der ikke kan give efter. 

Synsnerven, der bagtil forlader øjenhulen, 

kan herved presses, hvilket kan 

føre til tab af synet og farvesyn. 

Derfor er det et samarbejde i mellem; 

Medicinsk Endokrin afd., Neurooftalmologisk 

amb. samt Neurologisk afd. 

og i nogle tilfælde ortoptist. 

TAO patienterne oplever ofte vertikal 

diplopi på afstand, og ingen diplopi 

ved læsning, da de har begrænset 

eller ophørt elevation af et eller 

begge øjne. Hvis det er binokulært, er 

det ofte ikke ens på de to sider. Disse 

patienter bliver først tilbudt prismebehandling, 

hvis det er muligt, og senere 

operation når sygdommen er 

”brændt” ud. 

TAO patienterne får altid undersøgt 

deres monokulære farvesyn, Lee 

screen, Hertel mål samt MR scanning 

(for at se evt. fortykkelse af øjenmusklerne). 

15 % af thyreoidea patienterne får 

ydermere også konstateret myastenia 

gravis, hvilket er en autoimmun neuromuskulær 

sygdom, hvor signaloverførslen 

fra nerveceller til muskelfibre 

er forstyrret. Det opleves med tiltagende 

almen træthed og muskelsvaghed, 

og øjensymptomer som: 

Ptose, Nedsat blinkevne, Diplopi og 

Nedsat ansigtsmimik. Diplopien opleves 

jo kun i de tilfælde, hvor ptosen 

ikke er ”stor” nok.. Men de kan heller 

ikke udføre ganske almindelige ting 

lang tid af gangen, som f.eks. børste 

tænder, rede hår eller pudse vinduer. 

Diagnosen stilles ved at fortage en tensilon 

test (indsprøjtning). Hvis denne 

kliniske test er positiv, ses at patienten 

nu kan udføre det, de ikke kunne før 

f.eks. hoppe sprællemand, dog kun 

for en kort bemærkning ca. 10 min. 

De mest dårlige af disse patienter, og 

hvor medicinen (Mestinon) ikke har 

den ønskede effekt, får tilbudt tymektomi 

(fjernelse af brislen). Tymektomi 

anvendes på folk over 55 år, hos 

35-45 % ses der en bedring i løbet af 

2-3 år. 

En del patienter med dissemineret 

sclerose (DS) bliver også henvist til 

neurooftalmologerne pga. akut opstået 

diplopi, nystagmus eller blikpareser. 

Ved disse patienter kan øjensymptomerne 

godt være de første symptomer 

(første attak), der ofte har en varighed 

på 4-6 uger. Derfor vil patienten også 

altid få foretaget en MR scanning med 

henblik på at fastsætte diagnosen. Det 

man ser efter på MR scanningen er, 

om der ses forandringer (plaque) i den 

hvide substans i hjernen i så fald er 

det DS. Samtidig forsøger man altid at 

afhjælpe dem med deres diplopigener 

med enten prismer eller okklusion. 

Lee screen af patient med både TAO og Myastenia Gravis. 

Det ses at pt.s h. øje ikke kommer over midtlinien i elevation, og derfor overreagerer v. øje 

med en ekstrem elevations funktion 

Af øjenmuskel lammelser ser jeg 

mange erhvervede, men også en del 

medfødte (kongenitte): 

• Abducensparese er lammelse af rectus 

lateralis (hjernenerve VI). Derfor 

vil øjet sidde inde ved næsen, og 

ved motilitetsundersøgelsen kan øjet 

ikke føres over midtlinien. 

Erhvervet abducens parese det kan 

ses ved blodprop/blødning (infakt) i



40 hjernestammen evt. hos patienter 

med diabetes. 

• Trochlearisparese er lammelse af obliqus 

superior (hjernenerve IV). 

Hvor der ved motilitetsundersøgelsen 

ses en underfunktion af obliq. 

sup.: indad rotation (intorsion), ned 

ad (depression) og udad (abduktion). 

Derfor ses altid en lille tvangshovedholdning 

til den raske side 

(for at ophæve diplopien), og tiltes 

hovedet til den modsatte (syge) side 

drejer øjet op. Ved kongenit trochlearisparese 

ses der altid en ”sød 

lille” tvangshovedholdning på foto 

anamnese, og de dekompenserer 

ofte først i presblyopi alderen, hvor 

de oplever intermitterende diplopigener. 

Erhvervet trochlearisparese 

ses f.eks., hvor en cyklist er blevet 

påkørt og har slået baghovedet i asfalten. 

De kommer med diplopigener, 

og deres omgivelser har ofte 

gjort opmærksom på intermitterende 

tvangshovedholdning. 

• Oculomotoriusparese er lammelse af 

(hjernenerve III), og denne innerverer: 

rectus medialis, rectus inferior, 

rectus superior samt obliqus inferior. 

Ses øjet stå udad og nedad drejet og 

evt. nedsat akkommodation, og er 

oculomotoriusparesen komplet, ses 

der også ptose samt pupil påvirkning, 

da m. palp. sup. (interne 

muskler til sphinter pup. og m. ciliaris 

også er påvirket). Dette ses ved 

store hovedtraume, og der er ofte 

hjernestamme påvirkning. Derfor er 

det næsten også umuligt at ophæve 

diplopien og genskabe samsyn. 

Af syndromer skal nævnes: 

• Duanes Syndrom der er medfødt 

pga. fejlinnervation af rec.lat., således 

at dele af oculomotorius innerverer 

lateralis, som kompensation 

for manglende eller defekte VI hjernenerve 

fibre. Derfor ses: manglende 

abduktion pga. dårlig eller 

manglende VI hjernenerve innerva- 

Sahlgrens farvesyns test, der bør anvendes 

til erhvervede farvesyns defekter. 

Lee screen udmåling, som er en kortlægning 

af motilitetsundersøgelsen. 

Hvor der kan ses pareser, under- og overfunktioner 

af en eller flere øjenmuskler. 

Hertel mål. Med dette måles der evt. 

exophtalmus. 

MR scanning. Her af en TAO pt. hvor 

man kigger efter om der ses fortykkelse 

af en eller flere øjenmuskler i forhold til 

hinanden.

“har løsningen” 

Et udsnit af CooperVisions fremgangsrige kontaktlinser 

1-day hydrogel 

1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse 

1-day linse med kvalitet, komfort, UV-beskyttelse 

Sfæriske hydrogel 

Asfæriske hydrogel 

Toriske hydrogel 

Toriske hydrogel 

Premium sfæriske 

hydrogel 

Premium hydrogel 

Premium silikone 

hydrogel 

Traditionelle linser 

Månedslinse med kvalitet og komfort 

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort 

og optimeret optik 

Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv 

prismeballast. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25 

Månedslinse med stabilitet, komfort og effektiv 

prismeballast. Cyl -2,75, -3,25, -3,75 

Premium asfærisk månedslinse med øget komfort, lavere 

dehydrering og optimeret optik 

Premium torisk månedlinse med stabilitet, 

mindre dehydrering og øget komfort 

Premium silikone hydrogel månedlinse med høj ilttransmissibilitet, 

mindre belægningsgrad, optimeret 

optik, ”round-edge” og exceptionel komfort 

Lunelle 

ES70 

Torique RX 

Torique Standard 

Månedslinse med kvalitet, komfort og UV-beskyttelse 

Asfærisk månedslinse med kvalitet, komfort, 

optimeret optik og ”round-edge” 

Månedslinse med komfort og uniform horisontal 

tykkelse for øget stabilitet. Cyl -0,75, -1,25, -1,75, -2,25 

Premium månedlinse med stabilitet, mindre 

dehydrering og øget komfort 

Premium multifokal månedslinse med øget komfort, 

specifikt design og øget synsskarphed 

Proclear 

Sphere 

Tailor-Made Toric 

Nu forstår I sikkert, hvorfor vi siger: vi har løsningen! 

CooperVision Nordic AB Ågatan 26 A 431 35 Mölndal 

Tel: 80 88 47 75 Fax: 80 88 47 74 

orders@coopervision.dk



42 tion eller manglende adduktion pga. 

co. contraktion af rec. med. og rec. 

lat. Der findes 3 typer af Duanes 

Syndrom: 

1. Indskrænkning (restriktion) i ab 

duktion pga. maksimal innerva 

tion, når øjet er adduceret. 

2. Restriktion i adduktion pga. 

øjeæblet trækkes tilbage i øjenhulen, 

hvor ved der ses mindre øjenspalte 

(co. kontraktion). 

3. Restriktion i både abduktion og 

adduktion pga. kombination af 

ovenstående. 

Som karakteristika kan nævnes: 

1. Tvangshovedholdning, som regel 

for at opnå samsyn. 

2. Typisk esotropi, som øger ved afstand. 

3. Globe retraktion: co. kontraktion. 

4. Up-shoot og down-shoot, typisk 

fordi øjet smutter under eller over 

den stramme rec. lat. ved retraktion 

i adduktion. 

• Marcus Gunn er medfødt. Pga. fejlinnervation 

har patienten ptose, da 

elevationen af palpebra superior 

ikke bliver innerveret, men i stedet 

for innerverer overlæben. Dette opdages 

ofte når barnet er helt spæd, 

da der ses ptose, og babyen kan kun 

åbne øjet, når munden er åben/skriger 

eller der suttes og ammes. 

• Browns syndrom er en fortykkelse 

af obliqus superior, som derfor bevirker, 

at obliq. sup. ikke glider så 

let igennem trochleas lille benøje. 

Ved motilitets undersøgelsen kan 

obliq. sup. først have en glidende 

bevægelse, derefter hakkende, for 

derefter at igen have en glidende bevægelse. 

Nogle gange kan man også 

hører et lille ”klik” lige, når den passerer 

igennem trochlea øjet. Den kan 

blandt andet ses efter bihulebetændelse, 

så hvis infektionen er af nyere 

dato, kan man give en lokal steroid 

injektion. 

Jeg har haft en patient med Browns 

syndrom, der blev henvist pga. diplopigener. 

Selv var han blevet opmærksom 

på, at hvis han et øjeblik gnubbede 

på øjenbrynskanten, kunne han 

ophæve din diplopi i ca. 20 sek. Det 

var nok til, at han kunne slå sin 

golfbold af sted, men samtidig var han 

også opmærksom på, at det ikke lød 

så lækkert, når han gjorde det. Det lød, 

som om han pudsede næse. Sådan 

havde han haft det i de sidste 4-5 år, 

og da jeg spurgte ham lidt ud, havde 

han også dengang haft en del problemer 

med pande- og bihulebetændelse. 

Han blev glad for sin diagnose, da der 

ikke var noget alvorlig galt i hovedet 

på ham 

CV 

Udlært optiker i 1989 fra optikerskolen, 

Frederiksberg, med læreplads 

hos F. A. Thiele, Lyngby. 

1990 - 1993 som brilleoptiker i 

Stockholm, hvor jeg også har 

fået alle efteruddannelseskurser i 

Sverige indenfor optik. 

Tilbage i Danmark 1993 - 1996 

som chefoptiker, hvor jeg også 

har fået alle efteruddannelseskurser 

indenfor optik i 

Danmark. 

1997 - 2001 som konsulent for 

Lunelle Scandinavia med 

Danmark og Syd Sverige som 

distrikt. Her underviste jeg i speciel 

kontaktlinsetilpasning på 

kontaktlinsekurserne på optikerskolen, 

Randers samt på Karolinska 

Instituttet, Stockholm. 

2003 - 2004 uddannet ortoptist 

fra Karolinska Instituttet, Stockholm. 

2005 - 2006 kursus i neurooftalmologi 

på Karolinska Instituttet, 

Stockholm. 

■


44 


Øjenhovedpine 

Af Torben Helstrup, 

optometrist FCOVD 

Øjenbetinget hovedpine har været 

kendt i mange år. På alle tiders topfem 

liste, over årsager til en synsprøve, 

er hovedpineklagen givetvist at 

finde. Ikke meget nyt der, og alligevel, 

for nu er funktionelle synsfejl opført 

på den officielle hovedpineliste. 

De synsbetingede hovedpiner er 

klassificeret i World Health Organisation 

og har fælleskoden; WHO ICD- 

10NA code G44.843. Som bekendt er 

det her, man lister alle kendte og anerkendte 

menneskelige skavanker. 

Der er to konkrete symptomprofiler 

som specificeres i The International 

Headache Society; henholdsvis den 

refraktive ICHD-II code 11.3.2 og den 

binokulære ICHD-II code 11.3.3. Forkortelserne 

er standardbetegnelsen for 

The International Classification of 

Headache 

Disorders, 2. reviderede udgave, 

sekundær hovedpine i kategori 11, 

omhandlende øjne. 

(Originalbeskrivelser og link bagerst 

i artiklen). 

Så vidt jeg kan spore, optræder 

funktionelle synsfejl første gang på listen 

samtidigt med den 2. reviderede 

udgave, som udkom i juni 2003. Min 

første tanke er, hvorfor i al verden har 

vores fagpolitiske organer og organisationer 

ikke registreret ændringen og 

omtalt den indgående. Uanset hvordan 

jeg vender og drejer sagen, må begivenheden 

få konsekvenser for optikernes 

daglige virke. 

Den refraktive hovedpine 

ICHD-II code 11.3.2 

I korthed: Refraktive hovedpinetyper 

er klassificeret som relativt milde frontale 

hovedpiner. Der skal registreres 

refraktionsfejl f.eks. hyperopi, astigmatisme 

eller presbyopi. Hovedpinetypen 

er ikke tilstede om morgenen, 

men opstår i løbet af dagen (og forværres), 

når øjnene anvendes til synskrævende 

opgaver. Korrekt brillebestemmelse 

og anvendelse ophæver 

hovedpinetypen indenfor en uge. 

Bemærk, der er hverken knyttet bestemte 

tests eller dioptriske, cylindriske 

værdier til diagnosen. Men efter 

bestemmelserne, skal en cocktail af objektive 

fund og symptomprofil imødekommes. 

Den binokulære hovedpine 

ICHD-II code 11.3.3 

Den binokulære hovedpine omhandler 

hovedpine i forbindelse med heterofori 

og heterotropi. Kun denne type er 

klassificeret indtil videre. Som bekendt 

findes mange andre binokulære svigt, 

og en samlet oversigt over minimumshåndteringen 

kan ses i Consensus 

Clinical Practice Guidelines - lettest tilgængelig 

fra hjemmesiden tilhørende 

American Optometric Association 

(link bagerst i artiklen). 

Men i korthed: Smerteprofilen der er 

omtalt her ligner, et stykke af vejen, 

den refraktive hovedpine. Smerterne 

kan dog føles værre, men letter typisk 

hvis det ene øje lukkes. Yderligere skal 

registreres en grad af ufrivilligt indsættende 

sløring eller dobbeltsyn, 

samt nedsat hastighed ved fokusskift 

fra nærafstand til fjernafstand eller 

vice versa. 

Optikernes hovedpiner 

Det ser ud til, at optikerne har fået deres 

egne hovedpiner nu. Ikke i eneret, 

men nok i praksis. Næppe andre autoriserede 

faggrupper har både baggrund 

og antal, til at foretage den endelige 

vurdering, i betydende omfang. 

Men i en helt anden forstand er det 

nu også optikernes hovedpine, dels at 

differentiere de to smerteprofiler indbyrdes, 

dels at adskille dem fra andre 

kendte hovedpineprofiler. 

Helt centrale punkter i autorisationsbestemmelserne 

er jo netop faglig 

ajourføring, samt at udvise omhu og 

samvittighedsfuldhed i det daglige ar-

ejde. Her er en opdatering der vil noget. 

Det her vedrører alle mennesker. 

Enhver borger i landet må jo fremover 

kunne forvente, at optikerne anvender 

spørgeteknikker, måleteknikker 

og journalføringsteknikker til at 

be- eller afkræfte sandsynligheden for 

øjenbetinget hovedpine, og i givet 

fald, at differentiere typerne indbyrdes. 

Såfremt der er begrundet mistanke, 

da at behandle hovedpinen korrekt 

eller henvise til anden relevant 

behandling. 

Det må endda være en vigtig opgave 

for optikerfaget. I den virkelige 

verden er hovedpine ofte en styg lidelse 

og kan være svær at have med at 

gøre. Især hvis flere af slagsen er på 

banen samtidigt. Vanskelige hovedpiner 

kan føre til mange, langvarige 

og kostbare undersøgelser. Forbandet 

ærgerligt, hvis mere banale årsager 

kan kortlægges og helt eller delvist afhjælpe 

hovedpinen. Det manglede da 

også bare, både menneskeligt set, men 

også før det store apparat sættes i 

gang. 

Helt enkelt må man vel sige, at optikerne 

må træde i karakter nu. Grundlaget 

er i hvert fald klart tilstede. 

Originalbeskrivelser 

11.3.2 Headache attributed to 

refractive errors 

Diagnostic criteria: 

A. Recurrent mild headache, frontal 

and in the eyes themselves, fulfilling 

criteria C and D 

B. Uncorrected or miscorrected refractive 

error (eg, hyperopia, astigmatism, 

presbyopia, wearing of incorrect 

glasses) 

C. Headache and eye pain first develop 

in close temporal relation to 

the refractive error, are absent on 

awakening and aggravated by prolonged 

visual tasks at the distance 

or angle where vision is impaired 

D. Headache and eye pain resolve 

within 7 days, and do not recur, after 

full correction of the refractive 

error 

11.3.3 Headache attributed to 

heterophoria or heterotropia 

(latent or manifest squint) 

Diagnostic criteria: 

A. Recurrent non-pulsatile mild-tomoderate 

frontal headache fulfilling 

criteria C and D 

B. Heterophoria or heterotropia has 

been demonstrated, with at least 

one of the following: 

1. intermittent blurred vision or 

diplopia 

2. difficulty in adjusting focus from 

near to distant objects or vice 

versa 

C. At least one of the following: 

1. headache develops or worsens 

during a visual task, especially 

one that is tiring 

2. headache is relieved or improved 

on closing one eye 

D. Headache resolves within 7 days, 

and does not recur, after appropriate 

correction of vision. 

Links 

www.i-h-s.org Internationale hovedpineselskab: 

Find ”Guidelines” > 

”Classification” > til oversigt over forskellige 

filtyper og dybder i beskrivelserne. 

Vælg efter nysgerrighed. 

Yderligere findes link til vores eget 

hjemlige hovedpineselskab, gode artikler 

om emnet, samt evt. download 

af hovedpinedagbog mv.. (I parentes 

bemærket: En væsentlig drivkraft i hovedpineselskaberne 

er neurologerne 

fra smerteklinikken på Glostrup 

Amtssygehus). 

www.aoa.org/x4813.xml American 

Optometric Association; Consensus 

Clinical Practice guidelines (nr. 18: 

Care of the Patient with Accommodative 

and Vergence dysfunction). 

Egen hjemmeside 

www.privatsyn.dk Til de komfortable 

typer. Begge links findes aktive, i den 

elektroniske udgave af artiklen, på 

min hjemmeside. Opsøg ”Egne artikler” 

i venstre bjælke, og se nederst på 

siden. 

■ 



45


46 


Nye efteruddannelsesmuligheder 

for 

kontaktlinseoptikere! 


Knudsen 

Johnson og Johnson 

har fået endnu en filial 

af deres verdensomspændende 

uddannelsesinstitution 

Vision Care Institute. 

Denne gang er det 

Europa, der får glæde 

af Johnson og Johnsons 

mission, som 

drejer sig om at forbedre 

verden for de 

mange med synsproblemer 

gennem 

uddannelse af optikere. 

Af Gry Høngsmark Knudsen, kommunikationschef 

hos Kontaktlinse Instituttet 

Tidligere i år indviede Johnson og 

Johnson deres første Vision Care 

Institute i Europa. Instituttet er helt 

oplagt blevet placeret i Prag, byen, 

hvor Otto Wichterle opfandt den 

første bløde kontaktlinse. Johnson og 

Johnson har tidligere åbnet lignende 

uddannelsesinstitutioner i Jacksonville, 

USA, Seoul i Sydkorea, Taipei i 

Taiwan og Sao Paolo i Brasilien. I Prag 

er det en historisk bygning, der lægger 

rum til instituttet. Den er nænsomt renoveret, 

men Johnson og Johnson har 

også formået at sætte deres fingeraftryk 

på indretningen. For eksempel 

er den store forelæsningssal formet 

som en kontaktlinse. 

Fremtidens øjenklinik 

Vision Care Institute er en topmoderne 

uddannelsesinstitution, hvor kontaktlinseoptikere 

kan modtage undervisning 

i de nyeste innovationer på kontaktlinseområdet 

og lære om forbedringer 

i relation til øjenundersøgelser. 

Samtidig er den nyeste pædagogik 

tænkt med ind i læringssituationen. 

Det betyder, at en del af undervisningen 

slet ikke foregår i klasselokaler, 

men derimod finder sted i interaktive 

klinikker. På den måde får deltagerne 

mulighed for at arbejde med den mest 

avancerede teknologi på feltet. Instituttet 

indeholder også ”Fremtidens 

øjenklinik”, hvor man kan afprøve de 

nyeste instrumenter og metoder på 

øjenundersøgelsesområdet. 

Klasselokalerne er på samme høje 

niveau som klinikkerne, deltagerne 

har således via en computer adgang til 

at interagere med underviseren eller 

stille spørgsmål. Samtidig kan man 

inddrage film, power-point og video i 

undervisningen, så de problemstillinger, 

undervisningen drejer sig om, 

bliver anskueliggjort. 

Desuden bliver man altid undervist 

på sit eget sprog af specialister og professionelle 

undervisere inden for både 

praksis og teori. 

Ikke kun optik 

En af underviserne er Bo Lauenborg, 

optometrist i Kontaktlinse Instituttet i 

Århus. Bo Lauenborg skal undervise i 

blandt andet kommunikationsteknik-

ker, som kan gøre optikeren bedre i stand til at forstå 

og opfylde kundens behov. Emnerne spænder fra 

både kropssprog, spørgeteknik og væsentlige 

spørgsmål i mødet med kunden. Og det er en af Bo 

Lauenborgs kæpheste, der her er blevet trukket af 

stalden. Efter hans mening kan en optiker være så 

fagligt dygtig, det skal være, uden at have en professionel 

kontakt til sine kunder. Hvis for eksempel optikeren 

synes, det er for pinligt eller akavet at spørge 

en ung kvinde om hun eventuelt bruger p-piller, så 

kan han overse en væsentlig grund til, at hun får 

tørre øjne og føler sig generet af kontaktlinser. Men 

som Bo Lauenborg også siger, så er det nødvendigt, 

at man netop stiller sådan et spørgsmål på en professionel 

måde, så kunden ikke føler sig intimideret af 

spørgsmålet. Derfor mener han, at det er helt afgørende 

at optikere kommer på kommunikationskurser, 

så de kan blive bedre til at knytte en professionel 

kontakt til kunden. 

Udover kommunikationskurserne er der også undervisning 

i for eksempel øjenkomplikationer, spaltelampeteknik, 

astigmatisme og torisk linsetilpasning. 

Udover Bo Lauenborg underviser den svenske 

optiker Peter Karvik og den norske lektor Ann E. 

Ystenæs også på Vision Care Institute. 

Danmarks Optikerforening har vurderet, at kurserne 

svarer til 10 uddannelsespoint, her følger 

Danmark den internationale bedømmelse af uddannelsen. 

Dette efterårs kurser om kontaktlinser og 

astigmatisme er allerede fyldt op, men der er nye 

muligheder i foråret. 

■ 

For mere information om forårets 

kurser kontakt eller Bo Lauenborg, 

Kontaktlinseinstituttet, 

bo@kontaktlinseinstituttet.dk


48 


Mindeord over Jens Rahlff 

På vegne kollegerne på TEC skriver Lars Bo Delkus 

Jens Rahlff død 

Efter nogen tids sygdom døde Jens 

Rahlff den 18. december på Gentofte 

Sygehus. 

Optometristafdelingen på TEC og 

optikerfaget har dermed mistet en højt 

værdsat kollega. 

Jens Rahlff blev uddannet som optiker 

hos Eriks Optik i 1964. Allerede 

samme år suppleres med en uddannelse 

på Mueller Welt 

Kontaktlinseninstitut i Stuttgart. I 1969 

uddannede Jens Rahlff sig som optometrist 

og startede umiddelbart der- 

efter som timelærer på Frederiksberg 

Tekniske Skole. 

Jens Rahlff viede en meget stor del 

af sit liv til undervisning og vidensdeling. 

I 1971 blev han således fastansat 

som ledende lærer på skolen. Udover 

at have været en uerstattelig kapacitet 

på skolen har Jens Ralhff haft stor betydning 

for dansk optometri. 

Med tilsvarende entusiasme spillede 

Jens Rahlff en meget aktiv rolle i indførelsen 

af kontaktlinsekurser for udlærte 

optikere på skolerne i henholdsvis 

Randers og på Frederiksberg. 

Med kurser og studieophold i udlandet, 

bl.a. som Professor in 

Residence på Indiana University of 

Optometry, skabte Jens Rahlff grundlaget 

for den kundskab i kontaktlinser 

og patologi, der skulle gøre ham til en 

uundværlig og skattet instruktør på 

kontaktlinseklinikken. 

Med Jens Rahlffs bortgang siger eleverne 

og kollegerne på TEC farvel til 

et generøst og hjælpsomt menneske 

med et positivt og optimistisk livssyn. 

Jens Rahlff blev 63 år. 

■ 

Optiker Ove Dormann Frandsen skriver 

Mindeord om min gode ven og kollega 

optometrist Jens Rahlff med en 

hjertelig tak for et godt, professionel 

samarbejde i bestyrelsen for Dansk 

Selskab for Optometri i alle årene fra 

1972 og til 1982. Og også en hjertelig 

tak for det efterfølgende gode og 

varme venskab, som blev resultatet af 

dette samarbejde. 

Jens Rahlff blev i 1972 valgt til ny 

formand for Dansk Selskab for 

Optometri, DSO, det nuværende 

Dansk Optometri og Kontaktlinse 

Selskab. Jens var meget aktiv med at 

sætte nye aktiviteter i gang i form af 

gode og interessante foredrag på aftenmøder, 

weekendkurser, Optikkens 

Dag og Skandinavisk Optometri 

Kongres. 

Alle disse aktiviteter betød, at DSO 

fik en stor stigning i medlemstallet, 

der i disse år nærmede sig 300. 

Det faglige niveau for foredragsholdere 

i DSO øgedes i disse år. Det var 

et naturligt resultat af Jens Rahlffs personlige 

engagement i udviklingen af 

niveauet på Optikerskolen i 

København, hvor han var daglig leder, 

og af hans meget aktive deltagelse i 

udviklingen af Optometri på internationalt 

niveau. 

For Jens Rahlff blev det en stor 

glæde, at udenlandske foredragsholdere 

fandt det attraktivt at besøge 

Dansk Selskab for Optometri. 

Dette stærke personlige engagement 

i udviklingen i national og international 

optometri, førte i 1977 til at Jens 

Rahlff med familie blev inviteret på et 

års ophold på Indiana University i 

Bloomington i USA under Professor 

Henry Hofstetters supervision. Under 

dette ophold blev han også inviteret til 

at besøge andre universiteter, og deltog 

i mange forskellige møder inden 

for amerikansk optometri. Her fik Jens 

kontakt til adskillige andre undervisere 

på universitetsniveau. 

Efter sin hjemkomst var Jens Rahlff 

meget aktiv i ændring og strukturering 

af en ny uddannelse af optometrister 

i Danmark. En ændring som ganske 

givet har været med til at forberede 

grundlaget for den nyeste uddannelse 

som Bachelor of Science og 

Mater of Science. 

I 1978 var Jens Rahlff som én af initiativtagerne 

med til at stifte

Skandinavisk Optometri Kongres, der blev én af de 

største succeser i det officielle samarbejde i skandinavisk 

optometri. En kongres som i årenes løb har 

været besøgt af mange af de største navne inden for 

international optometri. 

En hjertelig tak til Jens Rahlff for hans store personlige 

indsats for Dansk Optometri. 

■ 

Ole Larsen, tidligere 

formand og direktør for 

Danmarks Optikerforening 

skriver: 

Jens Frederik Rahlff har altid været engageret i udvikling 

af optik og optometri. Som ledende faglærer 

ved optikafdelingen på Frederiksbergs Tekniske 

Skole fulgte han med i fagets udvikling i USA såvel 

som Europa. 

Da Danmarks Optikerforening valgte at etablere 

en privat optometrihøjskole, var Jens ikke et øjeblik i 

tvivl om, at det var fagets chance for at bringe uddannelsen 

op på niveau med de øvrige lande - det 

var her, den hørte hjemme. Det var derfor trist, at 

skolen måtte lukke, fordi der ikke var tilstrækkelig 

enighed om målet med faget. 

For Jens betød det, at han vendte tilbage til den 

etablerede undervisning. Her valgte han at arbejde 

med kontaktlinser. Mange af fagets udøvere har 

mødt Jens på kontaktlinsekurserne, hvor han som 

kursusleder var garant for et højt fagligt niveau. 

Jens delte gerne ud af sin store viden, og man gik 

aldrig forgæves, hvis man havde et optometrisk problem, 

så kendte Jens forskellige løsningsmuligheder. 

Det er et stort tab for dansk optometri, at Jens ikke 

er her mere. 

■


50 Produkt- 

P r o d u k t n y t 

og branchenyt 

Synstest på 23 tommer 

LCD-skærm 

Drømmesyn 

2007 

Den nyeste teknologi inden for højteknologiske 

synstests - Computerized Chart System 

CC-100P kan tilsluttes CV-5000. Som noget 

helt unikt har CC-100P indbygget polariserende 

slides, hvilket optimerer synsundersøgelsen. 

Der kan vælges mellem Snellen eller Log 

MAR tavler, og der er mulighed for at foretage 

kontrasttests. 

CC-100P fra Topcon 

har indbygget polariserede 

slides, for optimering 

af synstesten. Der 

er mulighed for at foretage 

kontrasttests 

Optical Concept Partner 

udvider med Østrig 

OCP´s bestillingsplatform har allerede vundet 

anerkendelse flere steder i verdenen, og derfor 

er softwaren blevet udbygget til at 

”snakke” sammen med flere internationale 

sprog. 

Østrig er det første land som OCP og Shamir 

indtræder på franchise basis. 

Samtidig søger OCP efter samarbejdspartnere 

i Sverige og Norge samt andre lande hvor 

Shamir endnu ikke er repræsenteret. 

Ny medarbejder hos 

Ricardo Nordica 

Ricardo Nordica har ansat 

Peter Steen Jensen til distrikt 

Jylland. Peter afløser Kim Ravn, 

der er flyttet til Ricardo's hovedkontor 

i Mölndal i Sverige. 

Peter Steen Jensen 

I weekenden den 

10. - 11. marts 2007 

danner Øksnehallen 

på Halmtorvet igen 

rammen om Drømmesyn. 

”Øksnehallen er 

den perfekte ramme, 

derfor bryder vi med 

princippet om nye 

rammer hvert år,” siger 

Henrik Ørgreen, 

der igen i år står som 

arrangør af messen. 

Det er femte gang 

Drømmesyn afholdes, 

og messen har manifesteret 

sig som et 

must for danske og 

skandinaviske optikere, der vil være på forkant 

med moden. 

De danske firmaer er kendt world-wide inden 

for trend, design og kvalitet. Nu har de skandinaviske 

optikere mulighed for at se dem 

alle på hjemmebane side om side med de 

mest trendsættende internationale mærker. 

Der vil være en speciel afdeling for instrumenter. 

Under Drømmesyn 2007 vil der blive arrangeret 

happenings i form af loungemusik og 

små spændende events, der tilsammen vil 

være med til at skabe en rar atmosfære for 

såvel udstillere som besøgende. 

Samtidig bliver 5-års fødselsdagen fejret med 

en stor brilleudstilling. 

Traditionen tro er der arrangeret festmiddag 

for gæster og udstillere lørdag aften. I År afholdes 

den i Moltkes Palæ, København. 

Palæet daterer sig tilbage til begyndelsen af 

1700-tallet og kaldtes i folkemunde for 

”Gyldenløves lille Palæ”. Dengang var det 

grever, storkøbmænd, kunstnere og andet 

godtfolk, der kom i palæet. Under 

”Drømmesyn” bliver det danske og udenlandske 

brilledesignere, der hygger sig med 

optikere og andet godtfolk med tilknytning til 

optikbranchen. 

Messen er åben for alle i branchen, og der er 

fri entre. 

Tilmelding til middagen skal ske gennem 

info@drommesyn.dk.


52 

B r a n c h e n y t 

Branchenyt 

Mido i nye rammer 

Mido 2007 holdes i nye futuristiske omgivelser 

i et nyt messecenter centralt beliggende 

lige uden for Milano. 

I perioden 4. til 7. maj 2007 er Milano igen 

samlingspunkt for hele den optiske branche. 

Mido er verdens største brillemesse målt på 

antal udstillere. I år holdes messen i det nye 

Rho-Pero udstillings kompleks, der ligger lige 

uden for Milano. Centret ligger centralt I forhold 

til Metroen. Der er en metrostation lige 

midt i udstillingsområdet. 

De nye messelokaler er et plan og arrangørerne 

lægger vægt på, at det vil være nemt 

at finde rundt i området. 

Mido følger igen linien med fokus på specialområder. 

De besøgende har derfor nemt ved 

at danne sig et overblik over tilbuddet og 

mulighederne inden for teknik, sport, børn, 

uddannelse og mode. 

Der vil i år være yderligere fokus på design 

og mode i trend området. Det nye Mido 

Design Laboratorium er resultatet af en stort 

research arbejde verden rundt for at være 

helt ude på forkant af moden. Her vises de 

nyeste patenter, de nyeste materialer, farvekombinationer 

og det mest glamourøse. 

Indkøbssamarbejdet mellem 

Nyt Syn og Synoptik stopper 

Synoptik-koncernen har besluttet at sælge sin 

andel på 50% i Nyt Syn Gruppens administrationsselskab 

tilbage til Nyt Syn's butiksaktionærer. 

"Tanken med ejerskabet var at 

skabe synergier. I stedet har de to kæder 

mere og mere udviklet sig til at blive direkte 

konkurrenter," siger administrerende direktør 

i Synoptik, Ulrik Bülow. 

Nyt Syns administrationsselskab varetager administration, 

indkøb og marketing for de ca. 

100 selvstændige optikere i Nyt Syn kæden. 

Da Synoptik købte aktierne i Nyt Syn for 3 år 

siden, supplerede de to kæder i højere grad 

hinanden geografisk og positionsmæssigt. 

Den situation har siden gradvist ændret sig. 

"Synoptiks engagement i Nyt Syn har tilført 

kæden en betydelig fremgang i forhold til 

øvrige frivillige optikkerkæder på det danske 

marked," siger Niels Nebeling, bestyrelsesformand 

for det nystiftede Nyt Syn Holding der 

har købt Synoptiks aktieandel i Nyt Syn kæden. 

"Vi er den af de frivillige kæder på det 

danske marked, der kan vise den største organiske 

vækst i både 2005 og 2006, det giver 

os et fantastisk afsæt for kædens videre 

udvikling," siger Niels Nebeling. 

"Vi er 100% tilfredse med forløbet af de 3 år 

Synoptik har været med i vores ejerkreds, 

men er også klar over, at vi er nået til det 

punkt, hvor ikke kan tilbyde hinanden mere. 

Derfor går vi nu hver til sit," siger Niels 

Nebeling.

Branchenyt 

Eye D Denmark 

- Ny stelgrossist 

Idé, eyeDesign og identitet er 

nøgleordene hos den nye 

danske stelgrossist. Bag firmaet 

står optikerne Charlotte 

B. Arnhild og Ruben Enger, 

der er to kreative ildsjæle 

med mange års erfaring i optikerbranchen. 

De har gjort 

deres drøm til virkelighed og 

tilbyder nu optikerne nye 

mærker. 

Deres mission er at finde 

spændende og anderledes 

kollektioner udvalgt med professionelle 

øjne. 

Charlotte B. Arnhild har indtil 

Charlotte B. 

Amhild 

Ruben Enger 

for 3 år siden haft butikken Godt Syn i 

Ebeltoft, og har siden da arbejdet som konsulent 

for Sola Nordic. Ruben Enger har arbejdet 

dels hos en optiker på Solkysten, og senest 

som chefoptiker hos Buris Briller i Århus. 

Deresælles store passion er brilledesign og 

trends. www.eyed.dk 

Ny Marketing & PR 

Koordinator 

i ProDesign 

Louise Krusell tiltrådte er tiltrådt 

som ny Marketing & PR 

Koordinator i ProDesign. Louise Krusell 

Louise vil fremover varetage 

koordinering af al marketing, PR samt messer 

i ind- og udland. 

Nye ansigter hos Rodenstock 

Morten Hansen (i midten) er ansat i en ny 

stilling i kundeservice, hvor han dels skal betjene 

kunder og dels arbejde med projekter 

og implementering af nye it-løsninger. 

Morten kommer fra en tilsvarende stilling hos 

Bifo Optik. 

Optiker Janne Kristensen er ansat i en nyoprettet 

stilling i indslibningsafdelingen. Her skal 

hun være med til at arbejde med kvalitetskontrol 

og indslibningsopgaver. Janne har de 

seneste 10 år arbejdet hos Profil Optik i 

Grenaa. 

Marketingafdelingen er udvidet med Morten 

Bruun Enemærke, der er ansat som produktchef. 

Han skal arbejde med markedsføring, 

produktlanceringer og øvrige værktøjer til 

sortimentsudvikling af det danske glasmarked. 

Morten kommer fra en lignende stilling i 

Arla. 


B r a n c h e t n y t 

53 

Mykita fik prisen for Collektion nr. 1 

Mykita vinder iF Produkt 

Design Award 2007-01-25 

IF product design prisen er en af verdens tre 

største design priser, med en mere end 50- 

årig lang historie bag sig. 

Prisen, der uddeles i Hannover Udstillingscenter, 

gives til et produkt, der er helt 

fremme på forkanten inden for sit område. 

Mere end 2000 produkter fra 37 lande var 

tilmeldt konkurrencen. 

Forhandles i Danmark af Alivestyle, 

www.alivestyle.dk


54 

K a l e n d e r e n 

K a l e n d e r 

8.-10. MARTS 2007 

China (Shanghai) International Optics Fair 

2007. http://www.orientexhibition.com.hk 

10.-11. MARTS 2007 

”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. 

www.drommesyn.dk 

23. - 25. MARTS 2007 

EXPOOPTICA 2006, 26th International 

Optics and Optometry Exhibition. Madrid, 

Spanien. Tel: +34 91 722 50 30/50 00. 

Fax: +34 91 722 57 91. 

E-mail: expooptica@ifema.es. 

http://www.expooptica.ifema.es 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, 

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 

7. & 8. FEBRUAR 2007 

Aftenmøder: Henvisning! Hvornår, hvorfor og til hvem. Ingebrett 

Mojord, Optm. M.Sc. TEC & RTS. DOKS. http://doks.org 

24 - 25 FEBRUAR 2007. 

Foreningen af Svagsynsspecialister tilbyder i samarbejde med Statens 

Øjenklinik kursus i kontaktlinsetilpasning. Se kursus indhold på: 

www.svagsyn.net 

Kurset foregår på Statens Øjenklinik. Rymarksvej 1. 2900 Hellerup. 

10. MARTS 2007 

DOKS generalforsamling. http://doks.org 

23.-25. MARTS 2007 

International Vision Expo East 2007. 

Javitz Convention Center, NY, USA. 

www.visionexpoeast.com 

21.-23. APRIL 2007 

OptraFair, NEC, Birmingham. 

www.optrafair.co.uk 

24. APRIL 2007 

Dansk ErhvervsOptik - Ordinær generalforsamling 

-. Vester Voldgade 93, 3.th, 

København V 

28.-29. APRIL 2007 

Doks - Ordinær generalforsamling. 

Hotel H C Andersen, Odense 

29. APRIL 2007 

Danmarks Optikerforening. 

Ordinær generalforsamling. 

Hotel H C Andersen, Odense 

4.-7. MAJ 2007 

MIDO Milano, tel:020 74 886 3103, 

E-mail: otsa@mantex.co.uk, 

http://www.mido.it/ 

10.-12. MAJ 2007 

EyeQuest. Rosemont, Illinois. USA. 

www.eyequest.com 

19.-22. OKTOBER 2007 

SILMO 2007. International messe for briller 

og optik. Porte de Versailles, Paris. 

Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 

4. NOVEMBER 2007 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og 

optikere. www.synoptik-fonden.dk 

6.-8. NOVEMBER 2007 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

http://www.hkopticalfair.com 

11.-13. JANUAR 2008 

OPTI MUNICH 2008 - 10th. International 

Optics and Eyewear Exhibition. 

New Munich Trade Fair Centre, Munich. 

www.okmessen.com 

23.-27. FEBRUAR 2008 

EuroShop 2008, Düsseldorf. 

International udstilling om butiksindretning. 

www.euroshop.de 

20. MARTS 2007 

TEC. Orientering og debat om bestyrelsens arbejde omkring forslag 

om fusion med Danmarks Optikerforening. DOKS. http://doks.org 

20. & 21. MARTS 2007 

Aftenmøder: Visuel Rehabilitering. Steen Aalberg. TEC & RTS. 

DOKS. http://doks.org 

21. MARTS 2007 

RTS. Orientering og debat om bestyrelsens arbejde omkring forslag 

om fusion med Danmarks Optikerforening. DOKS. http://doks.org 

17. APRIL 2007 

TEC. Aftenmøde: Kontrastfølsomhed - hvorfor og hvordan! DOKS. 

http://doks.org 

18. APRIL 2007 

RTS. Aftenmøde: Kontrastfølsomhed - hvorfor og hvordan! DOKS. 

http://doks.org 

28.-29. APRIL 2007 ?? 

Generalforsamling. Ekstraordinær generalforsamling (lørdag) - OBS! 

Vi skal beslutte sammenlægning med DO - og ordinær generalforsamling 

(søndag) DOKS. http://doks.org 

23. MAJ 2007 

Erhvervsoptik. Skærm- og jobbriller. 

Byggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00. 

Dansk ErhvervsOptik, tlf. 45 16 26 80. 

Tilmelding senest den 19. marts 2007. 

6. - 7. JUNI 2007 

Erhvervsoptik. 2-dages internatkursus med praktiske øvelser på erhvervsvirksomhed. 

Byggecentrum, Middelfart den 6. juni kl. 10.00 - den 7. juni 

kl.16.00. 

Dansk ErhvervsOptik, tlf. 45 16 26 80. 

Tilmelding senest den 31. marts 2007. 

28. AUGUST 2007 

TEC. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter! 

Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org 

29. AUGUST 2007 

RTS. Fundus - Hvordan gør man og hvad ser vi efter! 

Annette Slyngborg, Optom. M.Sc. DOKS. http://doks.org

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70, 

Jens Melvej, tlf. 75 22 33 66. 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: hh@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Henrik Hansen 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, Steen Saust, tlf. 70 20 99 98 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, 

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

O P T I K E R E N 

REDAKTION: 


Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 


ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 410,- excl. moms 


K a l e n d e r e n 

55 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 3, 2007) 

udkommer 27.04.2007. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 08.03.2007. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

03.04.2007.

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?