OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Nr. 6 · November 2006

DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN

SOLA NORDIC INFORMERER:

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67

UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI

* 3 VARIATIONER

A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D

* UDVIDET STYRKEOMRÅDE

-4 / +6 CYL 4,00

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE!

HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi.

Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at

imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt.

Avanceret Free-form produktion

Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved

hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som

helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas..

Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser

som er tilstede i traditionelt fremstillede glas.

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION

Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det

optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis

form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed.

HD TEKNOLOGI

Individuel optimering

HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder,

akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt:

Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme.

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for:

• brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser

• brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen)

• brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

SEPTEMBER 2007

OPTIKEREN 5 . 2007

L e d e r

3

Nye tider

Mandag den 3. september starter den nye uddannelse til Professionsbachelor i

Optometri. Danmarks Optikerforening siger tillykke til faget og til skolerne.

Som noget nyt skal de institutioner, der uddanner optikere nu deltage mere

aktivt i forskning og forskningsaktiviteter. I Optikerforeningen glæder vi os til

at følge med i den vidensudvikling, der kommer til at foregå.

I Danmarks Optikerforening er vi af den opfattelse, at indførelsen af den nye

uddannelse vil medvirke til en øget professionalisering og skabe endnu større

respekt om faget og dets udøvere. Både blandt kunderne og ikke mindst blandt

de øvrige sundhedsfaglige grupper.

Danmarks Optikerforening - professionel rådgivning

Under Danmarks Optikerforenings slogan er foreningens program for efteruddannelse

for 2007-2008 netop udkommet og vedlagt dette nummer af Optikeren.

Emnerne spænder vidt. I løbet af det kommende år kan man få ny og opdateret

viden om for eksempel fundusfotografering, sammenhænge mellem ernæring

og synet, AMD, formfaste kontaktlinser og mange andre interessante faglige

områder. Alle kurserne udløser naturligvis uddannelsespoint.

Danmarks Optikerforening er glad for at kunne præsentere et så omfattende og

alsidigt kursusprogram. Efteruddannelse er et vigtigt indsatsområde for foreningen,

og forårets medlemsundersøgelse viser, at interessen for kompetenceudviklende

kurser er stor blandt de danske optikere.

Danmarks Optikerforening ser frem til at byde rigtig mange optikere velkommen

på kurserne og ønsker jer god fornøjelse.

Fremtidens optometrister

Når kalenderen skifter til 2011 bliver de første professionsbachelorer i optometri

færdiguddannede og kommer ud på arbejdsmarkedet. Til den tid vil vi alle

sammen være klogere på, hvem de er og hvad de kan.

Samtidig har en meget stor del af de nuværende optikere både fået mulighed

for at få opgraderet deres uddannelse og samtidig fået tilegnet sig ny viden

indenfor optometristområdet.

Rigtig god fornøjelse!

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Arbejdende formand

NUMMER 5 · 2007

OPTIKEREN

Indhold


I n d h o l d

5

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Per Michael Larsen

OPTIKERUDDANNELSEN BLIVER MELLEMLANGT

VIDEREGÅENDE STUDIUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Claus Suk Yong Jacobsen

Optikeruddannelsen bliver

mellemlangt videregående studium

Læs side 6

FREMTIDENS OPTIKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Dorthe Stadsgaard

ET TEORETISK LØFT TIL PRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Dorthe Stadsgaard

SYNSTRÆNING SÆTTER FOKUS PÅ DEN

SUNDHEDSFAGLIGE PROFIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26

Claus Suk Yong Jacobsen

SILMO 40 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Bjarne Hansen

Synstræning sætter fokus på

den sundhedsfaglige profil

Læs side 26

KONTAKTLINSER TI PRESBYOPE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Henrik Bo Larsen

BLEFARITIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

Claus Schiøtt Jørgensen

MÆRKEORDNING GØR DET LETTERE FOR

FORRETNINGER AT TILGODESE HANDICAPPEDE . . . . . 42

Pia Sandra Ernst

VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48

Silmo 40 år

Læs side 32

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51

Kontaktlinser til presbyope

Læs side 34


6

F a g l i g t s t o f

Optikeruddannelsen

bliver mellemlangt

videregående studium

Af Claus Suk Yong

Jacobsen, journalist

Den 1. august 2007 bliver uddannelsen

til optometrist til en

mellemlang videregående sundhedsuddannelse,

der primært er

rettet mod den private sektor.

Det første hold af optometrister,

der forlader uddannelsen i

2011, kan kalde sig professionsbachelorer

i optometri, på engelsk

B. Optom. Dermed kommer

uddannelsen på linje med

internationale uddannelsesstandarder.

Optikerfagets uddannelsesreform sigter

på at tilpasse uddannelsen til udviklingen

i faget og kvalificere fremtidens

optikere til Sundhedsstyrelsens

autorisation fra 1994, der gjorde optikeren

til sundhedsperson.

Ændringen har været længe undervejs.

Første gang emnet blev diskuteret

var i 1968-1969, hvor et møde ifølge

Nordisk Tidsskrift for Optikere ”endte

delvis i kaos, fordi optikerlærling og

repræsentant for optikerlærlingene

Svend-Erik Runberg brugte hele sin

taletid på at kritisere uddannelsen”.

Det er selvsamme Svend-Erik Runberg,

som i dag er studierektor på

Optikerhøjskolen i Randers og primus

motor bag den nye uddannelsesmodel,

der efter alt at dømme vil føre den

danske optikerbrance ind i en ny æra -

hvor optikere i stigende grad markerer

sig på deres sundhedsfaglige arbejde

indenfor såvel sundhedsfremme og forebyggelse

som forsknings- og udviklingsarbejde.

”Der vil fremover være betydelig

flere ældre personer, og de vil udgøre

en støre del af befolkningen” siger studierektor

Svend-Erik Runberg. ”Livsstilssygdomme

eksploderer med diabetes

og hjerte-karsygdomme, hvilket

medfører flere synstruende forandringer,

og manglen på øjenlæger vil tilspidses

- det medfører et stigende antal

opgaver, som øjenlægerne ikke kan

overkomme at tage sig, og der bør optikerne

være parat til at supplere.

Derfor er det nødvendigt for optikerens

anseelse, at der tages hensyn til

optikeren ikke blot tager stilling til

synsfejl, men også til patologi”.

I Sundhedsministeriets Bekendtgørelse

om uddannelsen til professionsbachelor

i Optometri, som Svend-

Erik Runberg har været med til at

udforme, indgår sundhedsfremme og

sygdomsforebyggelse i samarbejde

med øjenlæger og andre sundhedsprofessioner

som en del af de faglige krav

til den nye uddannelse.

”Samtidig kan vi tage de internationale

briller på, og nu ligger vi i det

samme niveau, altså i den samme søjle

som de udenlandske, akademiske uddannelser

- også i forbindelse med udveksling,

som der er mange penge afsat

til”, siger Svend-Erik Runberg, der

på vegne af Optikerhøjskolen har indgået

formelle aftaler om udveksling af

lærerkræfter med både øjenlæger på

Aarhus Universitet og undervisere på

Buskerud University College, Kongsberg,

der varetager optikeruddannelsen

i Norge.

”Et krav er forskningstilknytning

under en eller anden form, og det har

ikke været svært at få en aftale med

det Sundvidenskabelige Fakultet på

Århus Universitet”, siger Svend-Erik

Runberg.

Optikerhøjskolens rammeaftale omfatter

desuden samarbejde med udviklingsaktiviteter,

fag- og curriculumudvikling,

udgivelse af artikler og

lærebogsmateriale, studenter- og lærerudveksling

og efteruddannelses- og

videreuddannelsesforløb.

I København, på TEC, hvor Danmarks

anden optikeruddannelse også

har gearet op til de nye krav, er der

indgået aftale med Københavns Universitet,

der har en øjenafdeling i Glostrup.

Rammeaftalen giver blandt andet

mulighed for at rekvirere undervisere

fra øjenafdelingen til opgradering

af lærerstabens kompetencer, eller

kursusforløb på øjenafdelingen.

Uddannelsen slipper for kravet

om grundfag

Optikerhøjskolen i Randers gennemgår

i disse dage en omfattende ombygning

med etablering af nye undervisningslokaler,

laboratorier, klinikker og

auditorier. Der skal være ideelle vilkår

for de studerende, der bliver optaget

under de nye krav om gymnasial baggrund

i modsætning til tidligere, hvor

uddannelsen var en erhvervsuddannelse

(EUD), der i princippet tillod optag

af elever direkte fra 9. klasse.

Siden autorisationen i 1994 har der

Dimission-Optikerhøjskolen

– december 2006



7

været flere mindre omfattende ændringer

af uddannelsesplanerne, og

hver gang er der blevet lagt flere

sundhedsfaglige elementer ind. I realiteten

var det en forsvindende lille del

af eleverne på optikeruddannelsen,

der kom direkte fra folkeskolen, men

uddannelsen har været belastet af

EUD-lovens krav til ungdomsuddannelser

om, at en tredjedel af undervisningen

er grundfag som for eksempel

dansk og matematik, typisk på et

F-niveau.

”Det regi passer slet ikke til den personkreds,

vi får ind på uddannelsen

og det niveau, vi har undervist på.

Optometriuddannelsen har altid været

meget teoritung, og det er praktisk, at

uddannelsen kom i samme regi som

andre sundhedsuddannelser som fysio-

og ergoterapeuter, jordemødre og

sygeplejersker. Hvis nogen er hoppet

fra vores uddannelse, har det typisk

været for at blive sygeplejersker, og

det samme gælder den anden vej

rundt”, siger Svend-Erik Runberg.

Hidtil har optikeruddannelsen været

placeret i service-indgangen, ”i gruppe

med frisører, urmagere og rengøringsassistenter

og vagtfolk”, som Optikerhøjskolens

studierektor udtrykker det:

”Service blev en underlig gruppe, der

bestod af alle dem, der ikke passede

ind andre steder.”

Kravet om grundfag og placeringen

udenfor den mere attraktive og mere

relevante sundhedsfaglige uddannelseskategori

har hidtil tvunget lærerne

til kreativ implementering af lovkravene:

”Det har ikke været nemt at motivere

på dette område”, siger Svend-

Erik Runberg. ”Vi har bøjet reglerne så

meget, vi kunne forsvare det i forhold

til Undervisningsministeriets kontrollanter

ved at give merit for nogle fag,

og for andre fag ved at lægge dem

sammen. Engelsk kunne vi dreje hen

til fagligt engelsk, hvor de kunne læse

nogle optometriske tekster, og på andre

fag har de kunnet lave projekter,

som vi har drejet så meget som muligt

over i retning af noget, der var relevant

for optikere.”

Jette Aabo, inspektør på Erhvervsakademi

for Optik i København, er

også lettet over det nye studiemiljø:

”Vi har kunnet tillade os at fagtone

grundfagene, da alle vore elever

havde et højere niveau fra starten, for

eksempel ved at læse engelsk faglitteratur

i engelsktimerne. Den største lettelse

er, at vi er fri for protokolføring.

Det har været svært at forklare eleverne,

at de skulle ringe ind og melde

sig syge om morgenen og undskylde

for at komme for sent. Nu får de selv

lov at bestemme i en række fag, for

der er jo forskellige måder at lære på.

For nogle er det en bedre måde at studere,

at de somme tider kan sige: I dag

bliver jeg hjemme og læser i stedet for.

Den mulighed havde man ikke før.”

I den gamle uddannelse udgjorde

teorien 2 1/2 år, mens den i den nye

uddannelse er skåret ned til 2 år, men i

kraft af at grundfagene er blevet fjernet,

er der stadig tale om en forbedring.

Ifølge Svend-Erik Runberg betyder

reformen ikke, at der vil blive undervist

på et væsentligt højere niveau

end tidligere. Nye studerende vil først

og fremmest opleve en anderledes undervisningform

end tidligere tiders

elever på skolen.

Hvor undervisningen før var skemalagt

med cirka 30 lektioner om ugen,

bliver formen nu præget af hold, studiegrupper

og forelæsninger i auditorium.

Lektionerne er fastsat til omkring

16-18 timer, og dertil kommer så

lange perioder med selvstudium og

projektarbejde.

”Så nu skal der studeres”, siger

Svend-Erik Runberg med tydelig tilfredshed.

Højt uddannelsesniveau

fører til sundhedsfaglige

landvindinger

Uddannelsen til optometrist er nu en

3 1/2 årig mellemlang videregående

uddannelse (MVU), der fører til en bachelorgrad.

Uddannelsen er SU-berettiget,

og der er fortsat 1 1/2 års lønnet

praktik med en praktikløn på p.t.

12.668 kroner om måneden.

Allerede tilbage 1981-82 forsøgte

man at lave en videregående uddannelse,

men projektet faldt på, at det

ikke blev SU-berettiget. Desuden gik

der politik i sagen.

”Det har også været en kendt sag i

ministeriet, at uddannelsen har været

fejlplaceret. Ministeriet har ligefrem

sagt, at de ville være glade den dag,

optikeruddannelsen kom og bad om at

blive lavet om”, siger Svend-Erik Runberg.

”Det er ikke Undervisningsministeriets

skyld, at det ikke er sket

tidligere. Der har været uenighed i faget

om, hvad fagets indhold skulle

være. Mestrene har ønsket det i mange

år, men Svendesiden har holdt igen -

det er så min tolking - på grund af

usikkerhed om, hvorvidt det ville føre

til A og B-optikere.”

Den frygt afviser Optikerhøjskolens

studierektor. Han mener, at branchens


8


mangel på arbejdskraft vil udelukke,

at de, som er uddannet efter den hidtidige

ordning, får svært ved at gøre

sig gældende på arbejdsmarkedet, og

samtidig understreger han, at de faglige

kompetencer hos uddannede optometrister

hele tiden har levet op til

autorisationskravene.

Den nye bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet

er forfattet af en

styregruppe fra faget med repræsentanter

fra Urmagerne og Optikernes

Landsforening, Danmarks Optikerforening

og skolerne, der står bag formuleringen

af de nye og omfattende

formålserklæringer:

§ 1. Formålet med den samlede uddannelse

er at kvalificere de

studerende til efter endt uddannelse

at fungere selvstændigt

som optometrist og herunder

indgå i et tværfagligt

samarbejde. Uddannelsen skal

kvalificere de studerende til at

kunne planlægge, udføre, evaluere

og dokumentere optometristiske

opgaver inden for synskorrektion

og anden

behandling, sundhedsfremme,

sygdomsforebyggelse, habilitering,

rehabilitering og faglig

udvikling, så de studerende

herved opnår handlekompetence

inden for det optometristiske

professionsområde.

Stk 2. De studerende skal kvalificere

sig til at kunne:

1) Planlægge, udføre, evaluere og

dokumentere optometriske opgaver

inden for sundhedsfremme,

sygdomsforebyggelse,

vedligeholdelse, rehabilitering

og faglig udvikling med henblik

på national og international

beskæftigelse i privat og offentlig

virksomhed.

2) Udvikle, styrke, opretholde og

genskabe optimal synsevne,

synsfunktion og synsrelateret

funktionsevne hos mennesker

med det formål at fremme

sundhed og livskvalitet samt

forebygge synsnedsættelse/-

tab og synsfunktionsnedsættelse/-tab

samt synsrelateret

funktionsnedsættelse/-tab hos

det enkelte menneske.

3) Målrette den optometriske intervention

mod det enkelte

menneske og grupper af mennesker

i alle livsaldre i samspil

med omgivelser og med fokus

på fritidsliv og miljø, herunder

arbejdsmiljø og ergonomi.

4) Indgå i samarbejde med patienten,

pårørende, kolleger og andre

faggrupper uafhængigt af

kulturel og sproglig baggrund.

5) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige

sammenhænge, hvor

der udføres forsknings- og udviklingsarbejde.

6) Fortsætte teoretisk og klinisk

kompetencegivende videreuddannelse

efter afsluttet uddannelse

7) Uddannelsen skal kvalificere

den studerende til at opnå

Sundhedsstyrelsens autorisation

til såvel optiker som kontaktlinseoptiker.

8) Uddannelsen skal tillige kvalificere

de studerende til at

kunne fortsætte i videre uddannelse.

Den meget helhedsorienterede formålserklæring

er udformet under kraftig

skelen til den internationale udvikling

i faget. Styregruppen har været inspireret

af både danske sundhedsuddannelsers

uddannelsesbekendtgørelser

og af internationale optikeruddannelser,

samt de generelle branchetendenser

og fremtidsperspektiver, som forventes

at præge det danske optikerfag

over de næste 10-15 år.

”Vi kan se, hvad der sker i faget i

USA og England. Hvis vi kender vores

Master-weekend på Optikerhøjskolen

besøgstid, så kan vi se, at om 10-15 år

kan vi agere, som de gør der”, siger

Svend-Erik Runberg.

Han lægger vægt på, at de angloamerikanske

optikere udfører mange

af de opgaver, som herhjemme bliver

varetaget af øjenlæger, og at der er betydeligt

færre øjenlæger i forhold til

befolkningsmassen. Optikere må anvende

diagnostiske øjenmidler, en tendens,

der også er slået igennem i

Norge.

I England og USA får optikerne i

større og større grad ret til at udskrive

terapeutisk medicin, og i England er

det allerede udbredt, at optometristen

udfører diabetes-screening. Samtidig

påpeger Svend-Erik Runberg, at flere

amerikanske stater har givet optometrister

ret til at udføre lettere kirurgiske

indgreb.

”De opnår disse landvindinger ved

at have et højt uddannelsesniveau. Det

nytter ikke noget at gå til Sundhedsministeriet

og siger, hvis vi får lov til

det og det, så vil vi også ændre uddannelsen

- nej, der gælder det om at

opgradere uddannelsen, vise sit værd

og så få lov”, erklærer Svend-Erik

Runberg.

Forskningslaboratorium og

optimale lærerkvalifikationer

Optikerhøjskolen i Randers har i de

sidste flere semestre haft en øjenlægestuderende,

der deltog i undervisningen

i det sidste semester, hvor de studerende

blev instrueret i screening i


10


Svend-Erik Runberg

skolens egen klinik. Det kunne lade

sig føre, fordi medicinstuderende for

at blive speciallæge i øjensygdomme

skal afgive mindst 40 timers lektion i

øjensygdomme.

”Vi fik en henvendelse fra en lægestuderende,

der ikke var så ivrig efter

lønnen, men ville have point. Hun

skulle ikke lave teoretisk undervisning,

men indrette den ideelle klinik,

og der fik vi så mulighed for at etablere

et samarbejde mellem optikeren

og den kommende øjenlæge om principperne

for screening og henvisning”,

siger Svend-Erik Runberg, der betegner

projektet som ”en øjenåbner” for

både de studerende på Optikerhøjskolen

og den medicinstuderende.

For skolen har det været en givende

proces, og de medicinstuderende har

udtrykt stor forbavselse over det faglige

niveau på optikeruddannelsen,

hvilket er endnu et tegn, der peger i

retning af større imødekommenhed

mellem de to fag i fremtiden.

Også fra etablerede øjenlæger har

der været stor åbenhed. Professor

Hans Nygaard fra det Sundhedsvidenskabelige

Fakultet på Aarhus Universitet

har været på besøg på Optikerhøjskolen

for at udveksle ideer, og

øjenlæge Jesper Hjortdal har været underviser

på skolen.

Bacheloruddannelsen vil være adgangsgivende

til efteruddannelser på

det Sundhedsvidenskabelige Fakultet,

og der er allerede indgået en aftale om

udveksling af lærerkræfter og praktiksamarbejde.

Samtidig bliver Optikerhøjskolen

selv et omdrejningspunkt for forskning.

Uddannelsens to biologer, Ulla

Bak og Marianne Maagaard, kommer

til at stå for forskningen, der finder

sted i det nyindrettede forskningslaboratorium.

De er i øjeblikket i færd med

at tage en Ph.D. Professor Jan Richard

Bruenech fra fra Buskerud University

College, Kongsberg har accepteret en

”professor II-stilling” på Optikerhøjskolen,

der indebærer en kvart til en

femtedel årsværk som underviser og

vejleder i karrieremæssige anliggender.

Med Ulla Baks og Marianne Maagaards

aftaler om at levere fem artikler

til internationale forskningspublikationer

og tilmeldinger som foredragsholdere,

begge dele indenfor de næste år,

er optikerfaget i Danmark for alvor

begyndt at markere sig indenfor de

akademiske discipliner. Det skaber troværdighed

omkring branchen og tillid

til de tværfaglige samarbejder, der bliver

altafgørende for den fremtidige

optikers sundhedsfaglige profil.

”Lærerkvalifikationerne er i allerhøjeste

grad på plads. Vi har andre

lærere, der har Master of Science in

Optometri fra Pennsylvania, og qua

vort samarbejde med Kongsberg, er vi

nu udbydere af den uddannelse. To

optometri-lærere er i færd med at tage

en master of science ved City University,

London. Det er lidt stort, men vi

skal også vise, at vi mener det”, siger

Svend-Erik Runberg, der selv blev

Master of Science fra Pennsylvania

College of Optometry for fem år siden.

”Vore lærere har opkvalificeret sig,

så de næsten alle sammen har en

Master, og en af vore lærere går i gang

med en Ph.D”, oplyser Jette Aabo, inspektør

på Erhvervsakademi for Optik

i København.

Fire lærere taget en master i Public

Health på Københavns Universitet,

fire har taget Master of Science in

Optometri fra Pennsylvania, tre er i

gang med en Master fra DPU og én er

i færd med at tage en Master of

Science ved City University, London.

Lavt optag på det første hold

peger på en mulig krise

Den største udfordring bliver at få

branchens virksomheder til at tage notits

af udviklingen og følge trop i et

tempo, der svarer til uddannelsesreformens

ambitionsniveau. De nye optikere

har de samme kompetencer som

tidligere, og der følger ikke nye fagområder

med. På det lovformelige

plan er de ligestillede, men den nye

studieform vil selvfølgelig skabe

øgede forventninger fra de studerendes

side. Allerede i praktikfasen kan

der opstå en diskrepans mellem dette

forventningsniveau og praktikstedernes

parathed.

Tidligere, under reglerne for ungdomsuddannelser,

blev praktikaftalen

styret af Optikerfagets Fællesudvalg. I

dag er det uddannelsesinstitutionerne,

der skal godkende praktikplanen, og

praktikstedet forpligter sig til et højere

læringsniveau, idet nogle uddannelseselementer

er henlagt til praktikstedet.

”Det skal være et adelsmærke at

være et praktisksted - at være godkendt

skal være noget stort og ses som

et kompetenceløft for hele virksomheden.

Det kræver en god dialog med

praktikstederne”, understreger Svend-

Erik Runberg.

Den nye uddannelse vil fokusere

væsentlig mindre på det håndværksmæssige,

og værkstedsdelen er praktisk

talt skåret væk eller overladt til de

enkelte praktisksteder.

”Praktikstedet skal beskrive, hvilket

forløb de kan tilbyde. Nogle vil ikke

kunne tilbyde værksted, og så må eleven

vurdere, om de vil have det eller

ej. Det er meget svært at lære for eksempel

brilleslibning på en skole, for

der er så meget ventetid. Der hvor

man lærer sådan noget bedst er ude i

praktik”, siger Jette Aabo fra optikeruddannelsen

i København.

Samtidig er teknologien så fremskreden,

at maskiner til brilleslibning er

lette at håndtere med få timers instruktion,

og tendensen i branchen er,

at brillerne i stigende grad leveres færdige

med brilleglas fra leverandøren.

”Vi lægger vægten på kvalitetskontrol,

mere end udførelsen af produktet”,

siger Jette Aabo, idet hun påpeger,

at det første praktikforløb, der

påbegyndes om et år og afsluttes om

halvandet, er en kraftig indikator for,

hvor heldigt uddannelsen er sluppet

afsted med omlægningen.

På den anden side af ansøgningsfristen

for Den Koordinerede Tilmelding

kan hun konstatere en mærkbar og

potentielt kritisk nedgang i antallet af

ansøgere.

”Vi plejer at optage 120 elever om

året, 100 i august og 20 i januar, men

det ser ud til, at vi kun får halvdelen i

år. Jeg har fået cirka 100 ansøgninger,

og 61 optometriuddannelsen på TEC

som har førsteprioritet - 25-30 har den

som andenprioritet, og de kommer

nok ikke ind, og 8-10 har jeg måttet af-


12


vise på grund af manglende kvalifikationer,

for eksempel at de ikke har haft

biologi”, forklarer Jette Aabo og tilføjer:

”Det er ikke særlig godt for faget,

og hvis denne tendens fortsætter,

så bliver der hurtigt problemer.”

I den første årgang kommer det ikke

til at få så stor betydning for faget,

fordi den bliver færdig samme år som

et hold, der kommer ud fra EUD'en,

men kombineret med en generel mangel

på optikere og det potentielle frafald

forårsaget af forkert studievalg,

kan omlægningen godt komme til at

udløse en mindre krise, der først bliver

afsløret i praktikforløbet.

Jette Aabo er imidlertid også bekymret

for, om den nye akademiske

profil tiltrækker nogle andre mennesketyper,

der er sky overfor service og

handelselementet, og det er det, der

vil vise sig under praktikken. Inspektøren

på Erhvervsakademi for Optik i

København erkender, at problemet

kan have en sammensat baggrund,

men ser de øgede studiekrav som den

direkte årsag.

”Før i tiden kunne vi godt have optaget

nogen, der ikke havde en fuld

studentereksamen. I dag er der meget

høje krav, også i forhold til andre

brancher”, siger Jette Aabo, som håber,

der er tale om et overgangsfænomen.

”Der kan være en del, der bare har

taget nogle forkerte fag, for eksempel

HHX eller har brug for at tage et gymnasialt

suppleringskursus i kemi og

naturfag.” I Randers har 70 ansøgere i

år søgt ind på den nye uddannelse.

Branchens respons er afgørende

for succes

Især på det centrale område, der

handler om screening, henvisning og

samarbejde med øjenlæger, er det vigtigt

at få virksomhederne med på vognen.

Det er et autorisationskrav, uanset

hvordan den enkelte optiker

vælger at fortolke det, og efter alt at

dømme er det inden længe slut med

den liberale tolkning, hvor optikeren

kan undgå at henvise ved for eksempel

ændringer i synsfeltet ved ganske

enkelt at undlade at screene.

”Det er skræmmende, hvor lidt optikerne

egentlig ved om, hvad der er

optikerens pligt ifølge autorisationsloven

- der står blandt andet, at ved ændring

i synsfeltet skal optikeren henvise

til øjenlægen, men hvordan skal

man se at der en ændring, hvis man

ikke laver undersøgelsen? De optometrister,

vi lukker ud nu, er skarpe i det

Specialklinik – Optikerhøjskolen

her, men så skal de også bruge det, når

de kommer ud i klinikkerne.”

I øjeblikket er danske øjenlæger meget

skeptiske med hensyn til optikernes

ønske om at indgå i screening for

diabetesrelaterede synsændringer, og

denne skepsis bunder i mangelen på

et fagligt ry.

Uddannelsesreformen tager det

første skridt til at rette op på ubalancen

mellem fagene, men resten er op

til branchen som en helhed.

Hvis virksomhederne er sene til at

tage udfordringen op eller udfører

screening på mangelfulde præmisser

og enten henviser for mange til øjenlægen

og dermed bliver en belastning

for sundhedsvæsenet, eller hvis de underminerer

deres eget faglige ry ved at

overse kritiske tilfælde, forbliver den

formelle opkvalificering lige netop

dette: Et formalia og en kosmetisk ændring

af optikerens faglige status.

”Det kan ikke nytte noget, at vi har

et smart instrument og så sender dem

til øjenlægen, hvis der er noget, der

ikke lige ligner det, de har set i en

lærebog. Det kan heller ikke nytte noget,

at vi køber en synsfeltscreener og

så ikke henviser, når det er nødvendigt.

Man skal kunne tolke disse instrumenter.

Det handler om, at personerne

der udfører det, er dygtige nok.

Vi skal opbygge et fagligt ry blandt

lægerne, der siger: Det er betydeligt

bedre at de bliver henvist fra optikeren”,

fastslår Svend-Erik Runberg.

Han vurderer, at der i fremtiden vil

opstå en række nye arbejdsfelter for

optikere, hvoraf en del vil blive salg af

rene tjenesteydelser uden noget egentlig

produktsalg.

”En optiker behøver ikke længere

være en person, der har en butik med

en facade - han kan være ansat som

konsulent på en klinik eller have en

privat praksis med udmåling”, forklarer

Svend-Erik Runberg, som også er

stærkt kritisk overfor optikernes

skjulte honorarer.

”Jeg forestiller mig, at det kliniske

mere og mere bliver optikerens arbejdsfelt

- og det kan jo heller ikke

nytte, at honorar og service er gemt i

brillestellets pris.”

De skjulte honorarer fungerer som

en bremseklods for branchens ambitioner,

både på uddannelsesområdet og i

relation til Danmarks Optikerforenings

erklærede målsætninger i henhold

til Omdømmeundersøgelsen fra

2006. Overgangen til betalte tjenesteydelser

er et væsentligt skridt på vejen

til realiseringen af autorisationskravene

fra 1994 og fremtidssikringen af

en branche, der oplever en rivende

teknologisk udvikling.

”På den ene side har de det sådan

med optikere, at man ikke bare kan slå

op i telefonbogen. Langt hen ad vejen

vælger man, ligesom med en tandlæge,

efter omdømme. På den anden

side er det vanskeligt at få sig markedsført

som sundhedsfaglig profession,

når man i så mange år har markedsført

sig som købmænd - det er en

markedsføring, der virkelig er lykkedes”,

siger Svend-Erik Runberg. ■


14


Fremtidens

OPTIKER

Af Dorthe Stadsgaard,

uddannelseskonsulent

i DO, cand.scient.pol.

Med indførelsen af uddannelsen

til Professionsbachelor i Optometri

træder de danske optikere

ind i den akademiske verden.

I fremtiden vil faget få en større

vægt på gensidighed mellem

teoretisk, akademisk viden og

praktisk kunnen i arbejdet med

befolkningens synsproblemer.

Denne udvikling sætter fokus

på efter- og videreuddannelse af

allerede udlærte optikere.

Akademisering

- det nye mantra?

Dette århundrede har i høj grad stået i

akademiseringens tegn for det danske

uddannelsessystem. Der tales om livslang

læring og kontinuerlig kompetenceudvikling

i et væk, der kommer nye

Diplom- og Masteruddannelser til

hvert år, og ikke mindst er en lang

række mellemlange videregående uddannelser

omlangt til professionsbacheloruddannelser

med et mere akademisk

indhold. Det gælder alt fra

pædagoger og folkeskolelærere til fysioterapeuter

- og nu også optometristerne.

Der har været en vis kritik af denne

udvikling. En række aktører, både

blandt arbejdsgivere og arbejdstagere,

har fundet at akademiseringen af de

såkaldt praktiske uddannelser betyder

et tab af nødvendige, praktiske færdigheder

blandt udøverne. Altså at

akademisering reelt medfører en forringelse

af en uddannelse.

Hvad skal det gøre godt for i det

daglige arbejde, lyder det, at de nyuddannede

kan tale klogt og teoretisk

om dekonstruktionen af relationen

mellem klient og behandler? Vi har

brug for gode praktikere, lyder det videre,

folk der kan deres håndværk, allerede

når de forlader uddannelsesstedet.

Så er akademisering et gode eller et

onde? Argumentet her er, at akademiseringen

af mellemniveauet i det danske

uddannelsessystem, og dermed

også af uddannelsen til optometrist, er

af det gode.

Et teoretisk løft

Den klassiske beskrivelse af akademiske

kompetencer går på evne til analyse

og refleksion samt skabelse af

overblik, for eksempel over den eksisterende

viden på et fagområde. Disse

kompetencer er også relevante for optikerne.

Akademisering af en praksisorienteret

uddannelse giver den et teoretisk

løft. Det lærer fagets kommende udøvere

om vigtigheden af at reflektere

systematisk over den måde, de udfører

deres arbejde på og inddrage ny

forskning og nye undersøgelser i dagligdagens

opgaver og rutiner.

Et større fokus på teoretiske, akademiske

kompetencer betyder ikke, at

praksis bliver irrelevant for optikerens

viden og kunnen. Teori systematiserer

og generaliserer konkrete, praktiske,

empiriske erfaringer og kan på den

måde for eksempel medvirke til systematisk

kvalitetsudvikling af det faglige

område og de rutiner og arbejdsmetoder,

der anvendes.

Teoriens opgave er at vidensbasere

praksis, at sætte praksis på formel, så

at sige. Derefter skal den teoretiske, videnskabelige

viden kanaliseres ud i

virksomhederne til udøverne af professionen,

hvor den kan medvirke til

fornyelse og udvikling.

Praksis skal til gengæld kvalificere

og korrigere det teoretiske niveau.

Opmærksomhed på egen udøvelse af

kunnen og implementering af teoretisk

viden sikrer faglighed og værdifulde

input til den videre teoriudvikling.

Konkrete empiriske erfaringer,

opsamlet systematisk, skal således

finde vej tilbage til uddannelsesinstitutionerne

og forskningsgrupperne.

Her skal de tages under akademisk,

teoretisk behandling.

De studerende er et vigtigt bindeled

mellem virksomhedernes praksis og

den teoretiske videnskab. De bevæger

sig rent fysisk frem og tilbage mellem

dem, når de veksler mellem praktik og

ophold på uddannelsesinstitutionerne.

Og de inddrager begge felter, når de

laver opgaver og projekter.

Derudover er efteruddannelse og informerende

artikler i blade og magasiner

relevante måder at sikre dialog og

udveksling mellem teori og praksis.

For megen og for ensidig akademi-

sering af et fag kan ganske givet true

håndværket og den praktiske kunnen.

For lidt eller ingen akademisering kan

på den anden side medføre, at faget

fastlåses og udelukkende reproducerer

allerede eksisterende viden. Det hindrer

udvikling og implementering af

ny viden til kundernes bedste. Den

rette dosis akademisering bidrager

derimod positivt til både den teoretiske

vidensudvikling og kvalitetsudviklingen

af praksis.

Teori og praksis skal således understøtte

hinandens udvikling, lære af hinanden

og være til gensidig inspiration.

Det er det tætte samspil mellem de to,

der er professionsbachelorens særlige

styrke og kendetegn i forhold til andre

typer af uddannelser.

For optometrien er der ikke tale om

akademisering for akademiseringens

skyld. Akademiseringen er et gode,

der vil give uddannelsen og professionen

et reelt teoretisk løft og fokusere

fremtidsorienteret.

Efter- og videreuddannelse

Den kommende akademisering af optikeruddannelsen

er et eksempel på,

hvordan en profession og dens viden

hele tiden er under forandring. Videnskab

og praksis producerer nye produkter

og ny viden, der forandrer

grundlaget for optikerens udøvelse af

sit fag.

Én gang erhvervet viden holder ikke

karrieren ud. Optometristerne har behov

for løbende at opdatere deres teoretiske

viden og udvikle deres kompetencer

i forhold til systematisk refleksion

over den daglige praksis.

For at imødekomme dette kræves især

to ting:

1. Et udbud af efteruddannelsesaktiviteter

der er relevant, tidssvarende,

tilgængeligt og har fingeren på pulsen

hvad angår professionens behov

og den videnskabelige dagsorden.

2. Tilrettelæggelse i de enkelte virksomheder,

så der er mulighed for

systematisk, erfaringsbaseret kompetenceudvikling

og deltagelse i

uddannelsesaktiviteter.

Derudover er imødekommenhed og

åbenhed fra den akademiske verdens

side i forhold til at dele ud af den nye

viden og inddrage optometristernes

empiriske erfaringer naturligvis også

vigtig.

I maj måned i år gennemførte Danmarks

Optikerforening en empirisk

undersøgelse blandt medlemmerne og

kædernes butikschefer, hvor der blev

fokuseret på behov for og ønsker til efteruddannelse.

Resultaterne skal

danne grundlag for foreningens strategi

på efteruddannelsesområdet for

de kommende år.

Optikerhøjskolen og TEC -

Frederiksbergs Optometriafdeling har

haft hænderne fulde med udviklingen

af den nye uddannelse den seneste tid.

Så snart den er godt i gang, kan samarbejdet

om udviklingen af konkrete

videreuddannelsestilbud til optikerne

for alvor begynde.

Arbejder optikerne, uddannelsens

akademikere og de faglige organisationer

sammen, står vi godt rustet til at

sikre optometriens vidensudvikling

fremover.

■



15

Fremtidens optikere

Informationsaften om efteruddannelse

og den nye Professionsbachelor i Optometri

I september 2007 tager Optikerfagets Fællesudvalg

på rundtur i landet. Vi gør holdt i Randers, Odense

og København, og inviterer alle Danmarks optikere

til en spændende aften om uddannelse og faglighed

i fremtiden.

Vi sætter fokus på jeres muligheder og ønsker for

faglig udvikling i form af efter- og videreuddannelse,

og ser nærmere på indholdet af den optometristuddannelse,

der om 3 1/2 år sender de første

200 kolleger ud i butikkerne til jer.

Vi vil også kunne fortælle om uddannelsesinstitutionernes

første måneds erfaringer med den nye uddannelse.

Der vil blive rig lejlighed til at diskutere, stille

spørgsmål til panelet og komme med gode ideer.

Møderne foregår:

• Tirsdag den 25. september i Randers, på

Optikerhøjskolen, Vester Alle 26, 8900 Randers

• Onsdag den 26. september i Odense,

Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10,

5230 Odense M.

• Torsdag den 27. september i København, på

TEC, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Møderne starter kl. 19.30.

Hver aften åbnes dørene kl. 18.30, så alle har mulighed

for at få en forfriskning og en snak, inden vi

starter.

Vi glæder os til at se jer!

Optikerfagets Fællesudvalg - Anette Pedersen

(UOL), Per Michael Larsen (DO), Jette Aabo (TEC)

og Svend-Erik Runberg (Optikerhøjskolen).

ANNONCE


16


The Optometric Extension Program Foundation (OEP)

Clinical Curriculum Courses

SIGN UP NOW

Copenhagen - Denmark - 2007-2008

The courses offered by the Optometric

Extension Program Foundation

(OEP) and The Southern

College of Optometry (SCO) will

make it possible for you to provide

your patients with the highest possible

care. OEP provides education

in the behavioral philosophy of optometry.

We limit our courses to very

small groups, usually no more

than 16 people.

The OEP-Europe Clinical

Curriculum consists of package

courses. You start with The Art &

Science of Optometric Care - A

Behavioral Perspective course. This

course is the paradigm shifter. It is

the behavioral philosophy of diagnosing

and prescribing, the science

behind what you do and why

you do it. It is the best course for

the principles of prescribing and

alternatives of care. It will open

you to problems you may not have

realized your patients had. It is

also the way to diagnose these problems

and place these patients into

a vision therapy program. It will

help you understand and be able

to communicate to your patients

the science behind their condition.

It will help you to be able to offer

alternatives of care or multiple treatment

plans. It will help you help

your patients become more compliant

thus having more satisfied

patients. The series of vision therapy

courses would follow, with

VT/Visual Dysfunctions being the

first.

1

OEP is affiliated with SCO and

due to this affiliation the courses

are endorsed by SCO

On the following pages you can read

the Clinical Curriculum Course

Descriptions, which include prerequisite

requirements for this structured

program. You will also find the

European course calendar for 2007-08,

with registration fees.

The Art & Science of

Optometric Care

A Behavioral Perspective

The Behavioral Vision Care (BVC)

course has been the entry point into

behavioral vision care for many optometrists

worldwide. Vision is the dominant

process in humans and the

BVC course is built upon this. The attendees

learn the core philosophy and

how to put it into action. This includes

understanding an expanded definition

of “vision” as well as “function

“I would urge anybody who

likes to work with people

to attend the Clinical Curriculum

Courses, even if

they think they know all the

answers. They don't. This is

an excellent way to become

a much better Optometrist.”

Hans Taersbol, O.D., F.C.O.V.D.

Roskilde, Denmark

alters structure” and “most visual problems

are problems of omission.”

Attendees typically come away with a

much broader understanding of the

development of various refractive conditions

and how to either prevent future

negative shifts or how to guide

the patient to less adapted visual conditions.

Prescribing patterns are usually

altered significantly so that the attendee

knows how to use lenses in a

much more powerful way. When can

you prescribe something other than

what you measure? When should you

prescribe something other than what

you measure? How far can you deviate

from your measurements in either

the amount of sphere or cylinder

power or the cylinder axis or the amount

of aniso? Why would you ever

prescribe a lens through which a person

does not see optimally sharp through?

Why would some people have

trouble adjusting to a prescription

through which they see optimally

well? What lenses optimize visual

performance? Why would one ever

prescribe prisms with the bases in the

same direction (yoked prisms)?

These questions and many more are

dealt with directly in the first course

of the core curriculum.



17

Vision Therapy/Visual

Dysfunctions

VT/Visual Dysfunctions teaches a core

curriculum of therapy which consists

of a series of procedures which are not

necessarily specific to any one dysfunction

but which together lead to successful,

happy and enthusiastic patients.

Vision Therapy 1 is:

Hands On: Individual procedures

will be demonstrated and explained in

depth. Your instructor will act as a therapist.

Participants will become “patients”

during the demonstrations. The

instructor will demonstrate fully how

to modify the procedures by changing

the loading to adjust the demand levels

to precisely the level needed to

achieve maximum development.

Core Techniques: AN Dissociated

and Associated Pointing, AP Rule,

Balance Board, Brock String, Cheiroscopic

Tracings, Coin Circles, Central-

Peripheral Saccades, "Ninja Training",

Eye Control, Keystone Fusion Games,

Lightboard, Motor Equivalence,

Overlapping pictures, Tachistoscope,

Vectograms, VO Stars, Walking Rail,

and Wallach Rings to name just a few.

Vision Therapy/Learning

Related Visual Problems

VT/Learning Related Visual Problems

adds to the core VT/Visual Dysfunctions

(VT I) course all the necessary

testing and therapy activities to successfully

diagnose and treat patients

with learning related visual problems


18


as well as patients with developmental

difficulties. Many of the patients for

whom this curriculum is recommended

have been labeled dyslexics or

"LD/ADD" (learning disability/attention

deficit disorder).

You will be taught precisely how to

determine if a person's reading difficulty

requires the VT II curriculum or

if their learning related visual problem

can best be served by the simple application

of the appropriate plus lens for

near, as well as possibly only needing

the more basic VT I program. The tests

taught have been selected to help you

get the most information in the least

amount of time. The tests also give

you the data necessary to demonstrate

to the patient the need and benefits to

be derived from the VT II program. Of

the entire group of courses this is the

most fun and will enable you to work

with large portions of the population

which traditional optometry has been

unable to help in any way.

Vision Therapy/Strabismus &

Amblyopia

This course supplements the core

VT/Visual Dysfunctions (VT I) course

with testing and therapy activities to

diagnose and treat patients with strabismus

and amblyopia.

For whatever reasons, strabismus

and amblyopia have a reputation for

being difficult to understand and treat.

The BABO approach stems from the

understanding of Chaos and Complexity

Theory which states, "That

which appears to be complex, most often

can be explained very simply. That

which appears so simple, most often is

actually very complex.” You will learn

how specific disruptions or "thwarting"

experiences occurring at critical

times in normal infant development

can result in strabismus or amblyopia.

How and why do amblyopia and

strabismus develop? What percentage

of strabismus and amblyopia are functionally

related? How can the development

of amblyopia or strabismus be

beneficial to the person at a specified

point in time and why is this behavior

not beneficial in the long run? Once

the mechanism of the development of

strabismus and amblyopia is understood,

treating the conditions is easier.

Supplemental testing will be discussed

in reference to gaining insights into

the behaviors of strabismics and amblyopes.

Sports Vision

Sports vision has long been an area

where the behavioral vision care specialist

can make a big difference in the

actual performance of the athlete. As

opposed to basic sports vision (which

stresses prescribing contact lenses and

protective eyewear), this course is geared

toward learning how to help the

athlete improve his or her performance.

The first day will be concerned

primarily with understanding the relationship

between behavioral vision

care and athletic performance, including

additional testing to help you understand

the athlete's visual demands.

The approach taken with athletes is to

deal first with their general visual difficulties,

then do activities that are

good for athletes in general, finally

moving to activities which are sportposition,

and/or offense or defense

specific. Actual case studies will be

used. Specific sports to be covered will

include basketball, baseball, tennis /

badminton, golf, football, soccer, team

handball, bicycling and drag strip racing.

Traumatic Brain Injury/Acquired

Brain Injury

Building on your foundation from the

four requisite core courses, this course

will deal with the specifics of treating

patients with head injuries. The first

day will cover the additional theory

and concepts of what to look for in the

areas of testing, understanding, and

treating patients who have had head

injuries.

Days two and three will be presen-



19

eye contact and to maintain fixation. A

view of how this occurs will be shared

as well as rationales for understanding

the role of vision therapy in helping

these children. Behavioral vision care,

as a part of the overall team approach

to helping children with autism, can

play a major role in helping this population

achieve higher levels of performance.

tations of eight to ten actual head injury

cases from Dr. Harris' practice.

You'll be able to test your knowledge

on these cases and as a result will feel

prepared and confident when you begin

working with head injury patients

on your own. The specifics of running

a satellite office in a hospital or rehab

setting will also be covered.

Autism

Health care providers are identifying

patients with autism, pervasive developmental

disorder (PDD), and Asperger's

Syndrome in greater numbers.

Many patients with these conditions

have been helped greatly by behavioral

vision care practitioners worldwide.

This course will help you understand

these conditions as well as the

role that you can take in helping these

patients lead as normal a life as possible.

Alternative therapies, professional

inter-workings, as well as the theories

for the causes of these conditions will

all be discussed. The mystery of the

“magic glasses” will be debunked and

explained in detail. Yoked prisms and

low plus lenses seem to have tremendous

power in some autistic children to

dramatically alter their ability to make

Clinical Application and Patient

Management

(Including Building & Maintaining a

Successful VT Practice)

It is one thing to have the technical

abilities to provide excellent behavioral

vision care services and another to

be able to promote, market, and administer

a practice which offers these services

as a major part of the practice.

Without PR, marketing and efficient

practice management, many patients

who should be getting your services

may go without care--a loss for them

as well as a loss for your business.

This course will help you maximize

the number of patients benefiting from

your services and will give you sound

business principles on which to build

the business end of your practice. ■

COURSE PROGRAM

30 days, 5 meetings over a period of 9 months.

Starts November 2007

Price for the whole course is DKK 106.500,00 / £ 14.250,00 in three installments

with 1/3 paid before course start.

Please find the application form in the attached course catalogue.

Calendar:

Modul 1 15.-20 november 2007 6 dage

Modul 2 23.-28. februar 2008 6 dage

Modul 3 3.-8. maj 2008 6 dage

Modul 4 14.-19. juni 2008 6 dage

Modul 5 23.-28. august 2008 6 dage

Please direct all questions and inquiries to Steen Saust at our Scandinavian administration

office:

E-mail: Steen-Saust@ksi-int.dk


22


Et teoretisk løft til

praksis

Af Dorthe Stadsgaard,

uddannelseskonsulent

i DO, cand.scient.pol.

Alt er klart til at modtage de første

studerende på den nye Professionsbachelor

i Optometri, der afløser den

eksisterende erhvervsuddannelse.

Professionsbachelortitlen er af nyere

dato, og uddannelsen til optometrist

er den første erhvervsuddannelse, der

er godkendt til omlægning til professionsbacheloruddannelse.

En professionsbachelor

- hvad er det?

Professionsbachelortitlen blev indført i

2000 med Folketingets vedtagelse af

Lov om Mellemlange Videregående

Uddannelser . De mellemlange videregående

uddannelser blev omlagt til

professionsbacheloruddannelser og i

samme åndedrag samlet organisatorisk

i CVU'er (Centre for Videregående

Uddannelse).

Fra 2008 lægges landets CVU'er

sammen til 8 tværfaglige Professionshøjskoler.

Både CVU'erne og Professionshøjskolerne

er først og fremmest

geografisk definerede. Derfor er de, og

vil fortsat være, tværfaglige og indeholde

flere forskellige uddannelser.

Uddannelserne er de fleste steder ikke

samlet rent fysisk, men der samarbejdes

på det administrative niveau og

mellem underviserne.

I 2007 findes der 30 forskellige professionsbacheloruddannelser

i Danmark,

hvoraf 10 af dem befinder sig

indenfor sundhedsområdet. Den

Professionsbachelor i Optometri, som

vi skal til at lære at kende, er sidste

skud på stammen.

På Undervisningsministeriets hjemmeside

defineres en professionsbacheloruddannelse

således:

En professionsbacheloruddannelse

er en professionsrettet, kompetencegivende

videregående uddannelse. Uddannelsen

har normalt en varighed på

3-4 år, inklusive minimum 1/2 års

praktik. En professionsbacheloruddannelse

kombinerer teori og praksis og

retter sig oftest mod et bestemt erhverv

eller jobfunktion.

Man har længe kunnet uddanne sig

til bachelor i et fag i Danmark. Systemet

med Bachelor - Kandidat blev

indført sidst Bertel Haarder var undervisningsminister

tilbage i 90'erne. Men

indtil for 7 år siden var bachelor noget

man blev, når man havde studeret i

cirka 3 år på et af landets universiteter.

Parallelt med, men adskilt fra, universiteterne

havde vi indtil 2000 en

række seminarier og skoler, hvor de

mellemlange videregående uddannelser,

som for eksempel sygeplejerske,

folkeskolelærer og ernærings- og husholdningsøkonom,

var placeret. De er

nu erstattet af CVU'er og de kommende

Professionshøjskoler.

Hvordan og hvornår Optikerhøjskolen

og Optometriafdelingen på

TEC - Frederiksberg skal indpasses i

Professionshøjskolerne er der endnu

ikke taget stilling til.

Professionsbachelor kontra

universitetsbachelor

Som det ses af Undervisningsministeriets

definition af en Professionsbachelor,

adskiller den sig fra universitetsbacheloren

ved, at praksis er langt

mere integreret i uddannelsen. En universitetsbachelor

har ikke praktikophold

indbygget som en central og obli-

Mandag den 3. september slår Optikerhøjskolen og Teknisk Erhvervscenter

Frederiksberg dørene op for 200 pionerer. Sammen med uddannelsesinstitutionernes

undervisere og det administrative personale tager de studerende

hul på den spritnye Professionsbachelor i Optometri. De skal træde

uddannelsens barnesko og etablere den som en værdig afløser for den erhvervsuddannelse,

vi har kendt gennem mange år.

Foråret og sommeren 2007 har været præget af hektisk aktivitet med at få

alt på plads: Bekendtgørelsen skulle godkendes i Undervisningsministeriet,

så lovgrundlaget kunne være i orden til studiestart. Institutionernes studieordninger,

der nærmere beskriver uddannelsens faglige indhold og struktur,

skulle skrives og godkendes samme sted. Praktikdelens indhold og fokus

skulle defineres. Forskningstilknytningen skulle besluttes og nedfældes

i skriftlige aftaler med de involverede universiteter.

Og så har der været en række nye administrative procedurer og arbejdsgange,

der skulle udvikles og implementeres, for slet ikke at nævne de

mange undervisningsrelaterede opgaver, der er involveret i opstarten af en

helt ny uddannelse.



24 gatorisk del af sin uddannelse, og undervisningens

fokus er mere akademisk

teoretisk.

Endvidere er forskellen, at hvor en

universitetsuddannelse er forskningsbaseret,

har en professionsbacheloruddannelse

forskningstilknytning.

Det betyder, at universiteternes undervisningspersonale

er forskningsuddannede

og aktive forskere, mens det

akademiske personale på CVU'ernes

professionsbacheloruddannelser ikke

nødvendigvis er forskningsuddannede

og udøver selvstændig forskning.

Forskningstilknytningen opnås gennem

indgåelse af faste aftaler med et

eller flere universiteter, der udbyder

beslægtede fag. Aftalerne sikrer samarbejde

om forskning og forskningsprojekter.

Systematisk og aftalebaseret deltagelse

i forskningsarbejde er nyt for de

institutioner, der uddanner optikere.

Det bliver en spændende udfordring,

der vil have en positiv afsmitningseffekt

på de studerendes læring.

I hverdagens arbejde med de studerendes

læring er hovedforskellen mellem

universitets- og professionsbacheloren

sidstnævntes fokus på fagets

praksis. Der stilles krav til såvel undervisere

som studerende om hele tiden

at relatere det teoretiske og praktiske

til hinanden. Anvendelsesaspektet

og den teoretiske videns konsekvens

for praksis og den praktiske udøvelse

af fagets discipliner er det fundament,

undervisningen hviler på.

I forhold til erhvervsuddannelserne

er en professionsbachelor mere teoretisk

og akademisk. Praktikdelen er

kortere og undervisningen mindre

håndværksorienteret. En professionsbachelor

forlader uddannelsen med

konkrete praktiske færdigheder i isn

værktøjskasse. Men der lægges også

stor vægt på at de studerende får

værktøjer som teoretisk refleksion,

inddragelse af ny, forskningsbaseret

viden og fokus på evidensbasering

med sig.

Fra erhvervsuddannelse

til Professionsbachelor

i Optometri

Uddannelsen til Professionsbachelor i

Optometri har reelt været undervejs

siden sidste århundrede. Optikerfagets

Fællesudvalg havde i mange år talt

om fordele og ulemper ved en omlægning

af erhvervsuddannelsen. For 5-6

år siden begyndte man mere seriøst at

arbejde sig frem mod den professionsbachelor,

der nu bliver implementeret.

Den officielle ansøgning om afvikling

af erhvervsuddannelsen og indførelse

af en mellemlang, videregående

uddannelse blev indsendt til

Undervisningsministeriet i september

2004, altså 3 år før uddannelsen nu ligger

helt klar.

Der er blevet afholdt adskillige møder

mellem de involverede parter og

med Undervisningsministeriet. Relevante

interesseorganisationer, for eksempel

Ældresagen og Danske Øjenlægers

Organisation er blevet hørt.

Aftagernes organisation er blevet hørt.

Der er blevet diskuteret vægtning af

fag og udregnet ECTS-point. E-mails

har fløjet frem og tilbage, udenlandske

uddannelser er blevet studeret og danske

love grundigt gennemlæst.

Det har været en lang proces, men

når man udvikler en ny uddannelse,

er der mange overvejelser at gøre sig,

mange interessenter at tage hensyn til

og meget arbejde, der skal gøres, før

alle detaljer er faldet på plads.

Man skal ikke smide babyen ud

med badevandet, men heller ikke være

bange for at tænke nyt. Man skal se

nøje på de behov, der er på nuværende

tidspunkt, og man skal spå så præcist

som muligt om fremtidens behov.

Behovet for en ny uddannelse

Det bærende i arbejdet med at omlægge

optikeruddannelsen har været

ønsket om at styrke det faglige niveau

hos de danske optometrister, så faget i

fremtiden kan yde en endnu bedre

indsats i forhold til befolkningens

syns- og øjenpleje.

Optometristerne udfylder allerede

en vigtig rolle i forhold til danskernes

syn, og der bliver kun mere brug for

optometrisk viden på et højt fagligt niveau

i fremtiden.

Ser vi på de konkrete argumenter

for omlægningen til professionsbachelor,

omhandler de optikerens rolle

som sundhedsperson og klienternes

forventninger til det kundskabsniveau,

de møder i optikerforretningen.

For de fleste borgere er optikeren

den første og primære kontaktperson,

når det drejer sig om et synsrelateret

problem. Det gør optikeren til gatekeeper,

og stiller krav om, at vedkommende

kan screene for øjensygdomme

og vurdere om klienten skal sendes videre

i systemet. Vi kender denne funktion

fra de praktiserende læger, som

kan henvise til speciallæge eller hospital.

I det hele taget opleves et øget fokus

på øjensygdomme og mulighederne

for at screene og forebygge for eksempel

glaukom og diabetes II relaterede

synsproblemer. Med en professionsbachelor

i bagagen vil optometristen

være bedre kvalificeret til at visitere

og dermed aflaste øjenlæger og øjenafdelinger.

Sådanne tiltag giver gevinst

for den individuelle klient, men der er

også en samfundsøkonomisk i form af

færre udgifter til behandling.

Den teknologiske udvikling har

også spillet ind på ønsket om en omlægning

af uddannelsen. Der er i de

senere år sket meget på denne front,

både hvad angår optiske produkter og

redskaber, og det har gjort erhvervsuddannelses

fokus på mekanisk lærdom

langt mindre relevant.

Nævnes skal også behovet for at forankre

uddannelsen i et mere forskningspræget

miljø end det er muligt

på en teknisk skole. Den tætte kontakt

til universiteternes forskere vil smitte

af på undervisningen og sikre, at ny

viden hurtigt inddrages og anvendes.

Endelig giver den ny status som

professionsbachelor adgang til videreuddannelse

og arbejde i udlandet i og

med uddannelsen også officielt kommer

på niveau med lande som Norge,

Sverige og England.

Uddannelsen til Professionsbachelor

i Optometri vil samlet set betyde et

teoretisk løft til praksis, og gøre optometristernes

og optometriens muligheder

for vidensudvikling bedre. ■

1

Kilde: www.retsinfo.dk

2

Kilde: www.uvm.dk

3

Kilde: www.uvm.dk


26


Af Claus Suk Yong

Jacobsen, journalist

Synstræning

sætter fokus

på den sundhedsfaglige

profil

Synstræning kan

være en effektiv

indfaldsvinkel til at

etablere tværfagligt

samarbejde og styrke

optikerens sundhedsfaglige

identitet.

Det har Maria

Beadle Kops erfaret

gennem sit mangeårige

arbejde i

spidsen for organisationen

Train Your

Eyes, der i dag dækker

fire lande og

har rivende succes

i Tyskland især

- hvor 100 optikere

har tilmeldt sig

programmet.

For nogle optikere er synstræning

sådan noget med at ligge og te sig tosset

nede på gulvet. For andre er det en

spændende og udfordrende teoretisk

aspekt af optikerfaget med nærmest

uendelige anvendelsesmuligheder.

For andre igen er det et praktisk anliggende,

et spørgsmål om at anvende

testede metoder til at frembringe anvendelige

resultater.

Maria Beadle Kops hører til den sidste

kategori. Hun kender alle fordommene

om synstræning og møder jævnligt

forbeholdene, både hos de som er

reserverede i forhold til at engagere sig

selv eller deres virksomhed i de meget

jordnære teknikker, og hos de som føler

sig utrygge uden tonsvis af teori og

videnskabelige undersøgelser i ryggen.

”Vi er meget praktisk orienterede.

Min filosofi er at gøre det enkelt i stedet

for at formidle en masse højtflyvende”,

slår Maria Beadle Kops fast.

Train Your Eyes har i løbet af de seneste

år oplevet en forrygende succes,

først og fremmest i udlandet, men

også herhjemme. Nogle år tilbage blev

virksomheden Team Danmark certificeret,

hvilket gav en indgang til at arbejde

med en lang række elitesportsudøvere.

Et eksempel: En tennis-spiller, der

ikke udvikler sig, og er for ustabil i

sine præstationer. Træneren havde læst

en artikel i Matchpoint om Train Your

Eyes, og det viste sig efter undersøgelsen,

at spillerens samsyn var dårligt,

og at han havde store problemer med

balancen og med sin udholdenhed, der

er afgørende under lange dueller. – Nu

kan han afstandsbedømme præcist, og

hans udholdenhed er forbedret. Maria

Beadle Kops vurderer ligefrem, at han

er et navn, offentligheden kommer til

at høre mere til.

”Det allervigtigste er at arbejde med

synstræning. Du kan ikke læse dig til

at være en god håndboldtræner, og du

kan heller ikke læse dig til at være en

god synstræner”, fastslår Maria Beadle

Kops, der har udført tests på både

Tom Kristensen og Michael Laudrup,

hvis samsyn hun beskriver som ”nærmest

perfekt”.

En nær samarbejdspartner er superligaklubben

Brøndby, og Train Your

Eyes' dygtigste optikere bliver jævnligt

kontaktet af Team Danmark.

Danmark er endnu det land, hvor

Train Your Eyes har mindst akvititet,

men 45-50 virksomheder herhjemme

har dog deltaget i kurserne og opnået

retten til at markedsføre tjenester

under Train Your Eyes' paraply.

De øvrige lande, hvor Maria Beadle

Kops opererer er Norge, Tyskland og

Østrig.

Formelle tyske optikere griner

og blive dus

Især i Tyskland oplever Maria Beadle

Kops succes, og det er specielt, eftersom

tyske optikere er ganske formelle

i deres optræden.

”Der er nogle kurser i Tyskland, der

kun kører på teori, og det er helt fine

kurser - jeg har selv været på en del.

Men når man kommer hjem kan det

være svært at finde ud af, hvordan det

skal omsættes til praksis”, siger Maria

Beadle Kops.

Det er her, Train Your Eyes kommer

ind i billedet. På sine egne kurser er

Maria Beadle Kops hurtig til at omgå

fordommene og bringe emnet synstræning

ned på jorden - i bogstaveligste

forstand.

”Jeg er den første, der kravler ned

på gulvet, så jeg også blotter mig. Det

er det første, jeg piller fra hinanden,

alt det formelle. Allerede første dag,


28


selv i Tyskland, hvor man generelt er

meget mere formelle end herhjemme,

lægger vi ud med at grine og have

sjov. Tyske og østrigske observatører

sagde, at de aldrig havde set det før, at

optikere var på fornavn med hinanden.

Jeg får meget ros for oplevelsen -

jeg lægger meget vægt på, at man oplever

det selv”, beretter Maria Beadle

Kops.

I Tyskland har Train Your Eyes 100

butikker i deres netværk, og det er stadig

det land, hvor der er størst vækst.

Det hele begyndte med en nyhedse-mail,

der blev sendt ud af distributøren,

Bach Optic GMBH, til 5-6000 af

landets omkring 8000 optikervirksomheder.

Teksten inviterede til et kursus i

synstræning.

”Vi fik en enorm respons. Vi havde

problemer med at følge med - over ti

procent svarede tilbage”, fortæller

Maria Beadle Kops.

En væsentlig årsag til det boomende

marked har været, at den tyske lovgivning

har ændret sig fra at kræve samsynsprøver

taget hos øjenlægen, hvis

der skulle gives tilskud fra den offentlige

sygesikring. Nu ydes der også tilskud

ved samsynsprøver taget hos optikere,

og samtidig er tilskudet blevet

reduceret.

Samtidig har Train Your Eyes oplevet

et løft ”rent politisk” ved at få

støtte fra to tyske øjenlæger, der selv

er begyndt at tage samsynet meget alvorligt

- en af dem er rekordholder i

antal af patienter, der har modtaget

synstræning.

”Vi gør meget ud af at arbejde

tværfagligt”, siger Maria Beadle Kops.

Sport og syn kræver ansvar på

et højt niveau

Herhjemme er det især sportsvision,

der trækker væksten. Train Your Eyes

har for nylig måttet ansætte en professionel

sportsvision manager for afdelingen

for sportsvision, Lars Hartvig

Christensen, der arbejder i samsynsklinikken

i Solrød.

Team Danmarks idrætsudøvere har

et omfattende team af diætister, fysioterapeuter,

coaches og psykologer tilknyttet,

som udgør det usynlige apparat,

der skal finjustere sportspræstationerne

på banen.

”Man går ind og kigger på problemet

eller optimeringen som en helhed

- Team Danmark stiller jo også krav

om uddannelse og tager dermed socialt

ansvar for de enkelte idrætsudøvere,

også efter de forlader deres

karriere som sportsfolk. Train Your

Eyes er optikere i det team. Lars

Hartvig Christensen er en kanondygtig

optiker, der har lavet synstræning i

mange år”, siger Maria Beadle Kops,

der sammen med Lars Hartvig Christensen

tager sig af de idrætsudøvere,

som befinder sig helt i toppen.

Alle henvendelser fra Team Danmark

eller vedrørende elitesports-

77udøvere skal gå gennem Train Your

Eyes' øverste ledelse. Hver enkelt sag

stiller krav om indgående kendskab til


30


sportsmanden og lægger ofte op til

tungtvejende afgørelser.

Et eksempel: En af DKs bedste bueskytter

havde et problem, fordi hans

sigteøje var det venstre, og han var

højrehåndet. Han havde løst problemet

ved at smadre sit eget samsyn

med vilje, så han konstant så dobbelt.

Han led under hovedpine, og læsning

var et stort problem - han måtte læse

med det ene øje lukket. Der var altid

to tavler. Det havde han gjort mere eller

mindre bevidst. Train Your Eyes'

optikere vurderede, at de ikke kunne

begynde at træne samsynet op, fordi

det ville ødelægge hans karriere. I stedet

hjalp de ham med at splitte samsynet

endnu mere, så symptomerne blev

lindret. Maria Beadle Kops understreger,

at det er et ekstremt tilfælde, og at

der altid sker en etisk afvejning i forhold

til den enkelte idrætsudøvers helbred,

situation og ambitionsniveau.

”Personligt synes jeg, at det er en

stor pris, men for mange sportsudøvere

er det deres liv - så vigtigt er det

for dem. Hvis han var juniorspiller

ville jeg have anbefalet, at han skulle

bruge venstre hånd - det er meget lettere

at flytte dominansen fra højre

hånd til venstre end øjets dominans”,

siger Maria Beadle Kops.

Train Your Eyes får også jævnligt

henvendelser fra landstrænere, der er

interesseret i at få deres spilleres samsyn

testet og optimeret.

”Det er sjovt at blive spurgt til råds

af nogle af de bedste i Danmark”, siger

Maria Beadle Kops. For nylig var

det DBU, der kontaktede hende for at

skrive et par afsnit til DBU's

Børnetræningsmanual, og bogen krediterer

hende for artikler om synet og

om balance og kropsbeherskelse.

Optikere har socialt og professionelt

ansvar

Kontakten til DBU kom gennem en

opgave for Vejle Idrætshøjskole - Train

Your Eyes involverer sig nemlig også

gerne i folkeidrætten. Men det er først

og fremmest elitesporten og børn med

indlæringsvanskeligheder, der udgør

forretningsgrundlaget for samsynstræning.

”Hver sjette, der kommer ud af folkeskolen,

er funktionel analfabet”, siger

Maria Beadle Kops. ”Dertil kommer

så problemer med skærmarbejde,

følger af hjerneskader og arbejde med

studerende og voksne med samsynsproblemer”.

Også på det forretningsmæssige område

- med hensyn til kundetilgang,

omsætning og dækningsbidrag - foretrækker

Maria Beadle Kops at anlægge

et helhedsorienteret perspektiv.

For de fleste optikere er samsynstræning

et supplement til det direkte

salg, som bliver lagt i de af ugens timer,

hvor kundegennemstrømningen

er lavest, så det ikke påvirker basisomsætningen.

Maria Beadle Kops henviser

til en optiker i netværket, der forsøgte

at beregne økonomien, og han

konkluderede, at der var overskud.

”Hvis du har et barn med læsevanskeligheder,

og du træner med barnet,

og det begynder at klare sig godt både

socialt og fagligt - den omtale kan du

ikke betale dig fra, og du vinder loyale

kunder, der selv køber briller og er

ambassadører for deres familie, naboer

og andre,”, siger Maria Beadle Kops.

En del af problemstillingen, der har

mindre at gøre med økonomi, er det

sociale ansvar som optikerfaget arbejder

under i kraft af Sundhedsstyrelsens

autorisation.

”Som mennesker stiller vi krav til

sundhedsfagligt personale - det krav

skal optikerne også vænne sig til at

honorere”, siger Maria Beadle Kops og

påpeger, at det også fra et køligt forretningsmæssigt

perspektiv er et interessant

område at beskæftige sig med:

”Børn med indlæringsvanskeligheder

er så stort et marked, at der faktisk

ikke er nok kvalificerede optikere.”

Et eksempel: En butik i Vejle, der tilbyder

synstræning, blev besøgt af en

mor med en datter i 7. klasse, der

havde læsevanskeligheder. Moren er

opmærksom på, at det kan være relateret

til øjnene - barnet er blevet undersøgt

hos både øjenlæge og optikere,

der samstemmende udtaler, at

synet er fint. Efter 10-12 tests, hvor

man ikke fandt samsynsproblemet,

kommer de ved et tilfælde til en optiker,

der beskæftiger sig med samsynstræning.

På dette tidspunkt har pigen

oplevet syv års skolegang med nederlag

og pinsler. Tidligere havde hun

dagligt hovedpine i en sådan grad, at

hun var vant til at få Panodil med i

madpakken. Op til tre gange om ugen

fik hun anfald af migræne, hvor hun

måtte sygemeldes. Efter synstræning

har pigen ikke længere hovedpine, og

hun læser godt.

”Vi er færdige med synstræningen

om en måned”, siger Maria Beadle

Kops. ”Hun har været i gang i tre

måneder, men nogle gange går der

kun 14 dage eller tre uger, før symptomerne

forsvinder.”

Maria Beadle Kops oplever, at veluddannede

forældre stiller store krav

til sig selv og deres børn og oplever

det som et stort nederlag, hvis barnet

ikke får lært at læse.

”Den slags forældre er parat til at

betale for, at barnets problem bliver

løst”, siger Maria Beadle Kops,

men udover kontant betaling for

træningen og den afledte gevinst

ved at vinde en kundes goodwill,

mener Maria Beadle Kops også, at

man bør tage den mulige badwill for

ikke at løse problemet med i beregningerne.

”Du kan ikke læse dig til at

blive en god synstræner”

Samsynstræning er noget, der bliver

brugt en hel del tid på i den danske

uddannelse til optiker, og alligevel er

det ikke rigtig slået igennem. En del af

forklaringen kan være branchens notoriske

adskillelse af tjenesteydelser og

honorarer, der ifølge Maria Beadle

Kops skaber en blokering.

”Vi er vant til at forære vores viden

væk. Kom ind og få en gratis synsprøve.

Når så folk skal betale, bliver

de bon'et gennem merprisen på brillen.

Vi er nok det dårligste land til at gøre

netop det her med at sælge vore tjenesteydelser”,

vurderer hun.

En anden bremseklods er, at optikere

ofte finder det vanskeligt at udvikle

hele apparatet omkring synstræning,

fra udvælgelse af tests til

markedsføringen af konceptet. Hvis en

optiker vælger at følge Train Your

Eyes' uddannelsesprogram, bliver de

indkaldt til et intensivt seminar, der

strækker sig over tre dage. Seminarer

afholdes i Danmark og Norge hvert

forår og efterår.

På seminaret udleveres et materiale,

der omfatter undervisningsbøger og et

kodekort til Train Your Eyes' medlemssektion

på Internettet, hvor der kan

downloades illustrative tests for forældre

og andre salgsværktøjer. Den

adgangsbeskyttede sektion indeholder

desuden pressemeddelelser og faktaark,

samt fortrykte breve og formularer

til potentielle partnere i et tværfagligt

samarbejde og andre vigtige elementer

i servicedelen, såsom powerpoints

og grafikker til præsentation.

”Da jeg startede op, begyndte jeg fra

bunden med amerikanske kurser og

250 forskellige øvelser - det er en lang,

sej kamp at starte fra bunden. Derfor

tænkte jeg: Hvorfor ikke samle det -

der er jo ikke nogen grund til, at alle

skal starte op fra scratch. Alle jeg taler

med fra hele verden, der er startet op

fra bunden, har jo fundet ud af de

samme ting”, beretter Maria Beadle

Kops, der også oplever, at mange optikere

bliver afskrækket af at stå med

ansvaret og udgifterne til at udvikle et

nyt, komplet forretningskoncept.

Den frygt har Train Your Eyes taget i

opløbet ved at tilbyde et færdigt system,

der ikke ser ”hjemmelavet” ud

og indeholder flere forskellige

træningsprogrammer afstemt til bestemte

synsproblemer.

For andre kan det være en kilde til

bekymring, at de kan begå fejl under

træningen.

”Mange er bange for, at man kan

gøre noget forkert med synstræning -

det kommer hyppigt op på kurserne.

Når man følger de afprøvede testningsmetoder,

er det nærmest umuligt

at gøre noget forkert”, siger Maria

Beadle Kops.

Endelig er der mange, der oplever,

at de har problemer med at få kunder

”omvendt”.

”Hvis man begynder at teste, så finder

man utroligt mange kunder.

Anamnesen er en ekstremt vigtig del,

men det er også meget vigtigt, at testningen

foregår korrekt. De fleste er

blanke, når de begynder på testningen

i samsynstræning”, siger Maria Beadle

Kops. ”Nogle siger efter kurserne, at

de ikke har så mange kunder med

samsynsproblemer, og så viser jeg

dem, hvad de skal kigge efter, og de

melder tilbage, at de pludselig er begyndt

at finde kunder, der har behov

for synstræning.”

Hver tredje har brug for synstræning

Efter Maria Beadle Kops' eget udsagn

begyndte hun sin løbebane som optiker

med skepsis overfor synstræning:

”Hvorfor skal jeg stå på et ben og

snurre rundt?” Da hun opdagede sammenhængen

mellem øjnene, finmotorikken

og den grovmotoriske udvikling,

ændrede hendes opfattelse sig. I

dag må hun betegnes som Danmarks

førende ekspert på synstræning, og

hendes målsætninger er begyndt at

række ud over blot det forretningsmæssige.

”Jeg er jo først og fremmest optiker,

og jeg kan godt lide mit fag - men jeg

kan godt nogle gange være lidt træt af,

at vi har det her image som kræmmere.

Jeg vil gerne give et bidrag til at

højne standarden indenfor vores fag”,

siger hun og nævner som et forbillede

Don Getz - en af de mest kendte nulevende

synstrænerer - som hun citerer

for at sige, at han ikke længere laver

synstræning for penge.

”Når du først har prøvet at have et

barn, der ikke kan læse, og du ser deres

fremskridt gennem synstræning, så

er der ikke nogen oplevelse, der kan

stå i stedet”, siger Maria Beadle Kops,

der har sat sig som et mål at øve indflydelse

på undervisningssektoren.

”Vi arbejder faktisk på at få en synsprøve

med testning af samsynet ind i

indskolingsprocessen, og ikke bare om

man kan læse det store E. Det er hårdt

arbejde, men vi har udført en række

undersøgelser, der viser at omkring 30

procent har behov for synstræning, og

det gælder for både børn og voksne”,

siger Maria Beadle Kops.

■



31


32


Silmo 40 år

Journalister og redaktører

fra hele den optiske verdenspresse

var i juni inviteret

til inspirerende foredrag

og vinsmagning som

oplæg til årets Silmo i

oktober. Anledningen var,

at Silmo til efteråret runder

de 40 år.

Af Bjarne Hansen

Det er en frisk og på samme tid moden

messe, der fylder rundt. Silmo var

den første messe i brillebranchen, hvor

udenlandske aktører var velkomne.

Den franske brilleindustri så hvilket

potentiale, der lå i at få fokus på mode

og innovation i en branche, der på den

tid mest så sig selv som leverandør af

hjælpemidler.

40 års fødselsdagen vil blive fejret

med en rekordstor udstilling og et

brag af en Silmo d'Or fest. Sidste år

var der 46.618 gæster og i år forventes

der 48.000. Udstillingsarealet er øget

med 10%. ”Village” området får sin

egen hal og udstillerne fra fjernøsten

får mere plads.

Mere en 70 journalister og redaktører

fra hele verden havde takket ja

til en rejse, hvor vi skulle opleve filosofien

bag Silmo. Silmo ser sig selv

som resultatet af fransk kultur, hvor

innovation, perfektionisme, livsnydelse

og respekt for historien går op i

en højere enhed, og Guy Charlot, formand

for Silmo, og hele hans stab

havde sammensat et program, der

skulle illustrere det.

Arrangementet startede mandag aften

i Paris med besøg på ”Den Dekorative

Kunsts Museum”, hvor der var

en udstilling med de to kendte og visionære

personligheder Jean-Paul Gaultier

og Joe Columbo.

Tirsdag morgen var der arrangeret

en udstilling på hotellet, hvor ca. 20 af

Frankrigs førende brillevirksomheder

viste deres nye kollektioner. Derefter

gik det med 320 km i timen i det berømte

højhastighedstog, TGV, til

Reims. Udtrykket: ”At flyve lavt”, passer

fint til TGV. Komforten er i top, og

vi skal ikke tjekke ind to timer før afgang.

Lidt uden for Reims blev vi vist

rundt i de underjordiske kalkgrotter

ved Frankrigs ældste champagneslot,

Ruinard, og derefter var der smagsprøver

på de gyldne dråber.

”Det er for at vise et eksempel på

fransk teknologi, at vi rejser med TGV,

og det er ingen tilfældighed, at vi har

valgt champagneslottet Ruinard”, indledte

Guy Charlot, Silmo. ”Det var det

første vinslot der fremstillede champagne

- for 278 år siden. Ruinard er et

eksempel på en virksomhed, der er

skabt på fransk foretagsomhed, udholdenhed

og innovation samt evnen til

at forudse en succes langt ud i fremtiden.

I Silmo organisationen har vi altid

haft fokus på hele branchen og respekt

for alle udbydere. Vi har kæmpet

for at mobilisere alle branchens pionerer

for at skabe et miljø for fortsat

udvikling”, sluttede Guy Charlot.

Onsdag gik det med TGV til Bordeaux,

hvor der var foredrag. Bertrand

Roy, vicepræsident for marketing i

Essilor, gav sit bud på fremtidens

brilleglas.

”Det er skabt flere ny produkter de

sidste 15 år end de foregående 150,

og der vil blive skabt endnu flere de

næste 15. Digitaliserede overflader vil

skabe uendelig mange muligheder.

Farveskiftende glas, der kun skifter,

når brugeren ønsker det. Svømmebriller,

hvor svømmeren kan aflæse

mellemtiderne på glassene efter hver

Guy Charlot, formand for Silmo byder velkommen til en tur ud i fremtiden

vending. En lille chip i stangen, der giver

mulighed for, at den sidste nye

film vises direkte på brilleglassene.

Brillen bliver et legetøj, hvor kun kreativiteten

sætter grænser”, sagde Bertrand

Roy.

Dagen sluttede med besøg på en

kendt vingård i distriktet. Nok et eksempel

på hvordan produkter kan forædles

og forfines.

Som ved enhver rund fødselsdag er

det naturligt med et historisk tilbageblik,

især når der er noget at fremhæve.

Paris er verdens hovedstad i

modebranchen, og Silmo er med til at

styrke det renommé. Siden starten i

1967 har styrken hos Silmo ligget i evnen

til at spotte trends før andre.

Verden over er der i dag mange internationale

brillemesser, men Silmo har

evnet at forny sig, så udstillingen bidrager

til, at Paris stadig er modens

hovedstad.

Som en naturlig konsekvens af

Silmos position blev ”Trend Forum”

introduceret i 1987, og det var med til

at sætte yderligere gang i innovationen.

Der blev prestige i at være repræsenteret

her, og for de mindre firmaer

var det en mulighed for at blive

synlige for de internationale indkøbere.

Det næste store hop i udviklingen af

Silmo var ”Det Internationale

Teknologi og Mode Grand Prix” -

Silmo d'Or - i 1994. En prisuddeling,

hvor der uddeles statuetter for de

mest innovative produkter inden for

forskellige kategorier. De nominerede

produkter udstilles, og ved en gallafest

hyldes vinderne i bedste ”Oscarstil”.

Nu var der ekstra belønning for

innovation i form af statuette og omtale

i den internationale modepresse.

At få sine briller, brilleglas eller kontaktlinser

nomineret var og er ensbetydende

med succes og anerkendelse.

Gæsterne på dette års Silmo kan

være sikre på, at både arrangører og

udstillere vil gøre alt for, at Silmo 2007

indskriver sig i historien som nok et

udviklingstrin, der sikrer Silmo en

fortsat placering i toppen blandt internationale

optikmesser. Så læg vejen

forbi Paris fra den 19. - 22. oktober

2007. ■



33


34


Kontaktlinser til presbyope

Bløde multifokale kontaktlinser til den presbyope klient

Af Henrik Bo Larsen,

kontaktlinseoptometrist

og Professional Services

Manager for

CooperVision Nordic

Denne artikel beskriver en

række produkter indenfor bløde

multifokale kontaktlinser, som

er tilgængelige på det danske

marked og diskuterer de procedurer,

som er væsentlige for at

opnå succes under tilpasningen

af en stadig voksende presbyop

befolkningsgruppe.

Hensigten med denne artikel er ikke at

diskutere alle tilgængelige multifokale

kontaktlinser på markedet. Det forudsættes,

at omkring 95% af alle kontaktlinsetilpasninger

sker på bløde korttidslinser,

hvilket danner baggrund for

at denne artikel beskæftiger sig med

bløde multifokale linser, som kan anvendes

i op til 30 dage.

Befolkningstallet i Danmark år 2006

var 5.427.459 1 . Aldersgruppen mellem

40 og 70 udgør omtrent 40% eller

2.153.675 2 af denne samlede befolkning.

Dette giver en meget stort potentiel

klientgruppe, som via professionel

rådgivning kan overveje multifokale

kontaktlinser som optisk korrektion af

deres presbyopi. Antallet af ny- og retilpasninger

på multifokale kontaktlinser

er under 10% 3 . Der er åbenlyse forretningsmæssige

muligheder i at

kunne tilbyde denne gruppe af mennesker

velfungerende optometriske

løsninger i form af bløde multifokale

kontaktlinser. Andelen af presbyope

vokser set i forhold til samlede befolkning,

og tendensen går samtidigt mod,

at denne gruppe har en sundere og

mere aktiv livsstil. En ofte mere stabil

økonomisk situation gør desuden, at

overskuddet til at fokusere på opretholdelse

af et ungt udseende er større.

Der fokuseres på en mere sporty fremtræden,

og det er især bemærkelsesværdigt

for den gruppe af kontaktlinsebrugere,

som blev nytilpasset for

25-35 år siden. Disse personer vil have

en erkendt afhængighed af at kunne få

optimeret deres visuelle formåen med

kontaktlinser, også efter de har nået

den presbyope alder.

Årsagerne til, at multifokale kontaktlinser

er en meget lille procentdel i

statistikken over kontaktlinse ny- og

retilpasninger, er mange. Optometristen

har ikke nødvendigvis tiltro til de

til enhver tid tilgængelige produkter

indenfor multifokale kontaktlinser. De

føler måske, at tilpasningen af disse

produkter er tidskrævende og besværlig.

Endelig er en del af tilpasserne

kommet til den konklusion, at multifokale

kontaktlinser pr. definition ikke

fungerer godt nok. Vi hører ofte, at tilpassere,

som har stor succes med

multifokale kontaktlinser, fremhæver

et produkt frem for andre. Visse linsetyper

betragtes bredt som ikke fungerende,

men trods det viser det sig, at

med den rette indstilling, en smule tålmodighed

og en korrekt tilpasningsstrategi

fungerer de fleste nuværende

produkter rent faktisk godt. Formålet

med denne artikel er at beskrive en

række af de innovative produkter, som

vi har tilgængelige i dag, og hvilke retningslinier

som bør følges for at sikre

succes under tilpasningen af multifokale

kontaktlinser. Vægten lægges på

at beskrive forskellige principper indenfor

simultan/concentrisk design

for at diskutere forskellige tilpasningsfilosofier.

Historiske overvejelser

Igennem tiderne har de to mest fremherskende

designs indenfor multifokale

kontaktlinser været henholdsvis

alternerende eller simultan/koncentrisk.

Alternerende typer bygger på

translationsprincippet. Klienten er optimalt

korrigeret for afstand i den

øverste del af linsen, mens nærarbejde

kræver, at linsens position manipuleres

via kontakt med nederste øjenlåg,

hvilket medvirker, at brugeren ved

blikretning nedad får sit visuelle udbytte

fra de nedre zoner af kontaktlinsen.

Disse linser skal være rotationsmæssigt

stabile for at fungere

optimalt. Ved simultan eller koncentrisk

design er linserne opbygget med

enten afstands Rx eller nær Rx i centrum

af linsen. Perifert findes den, i

forhold til centrum af linsen, modsatte

Rx. Disse linser betegnes Centre Distance

”CD” (afstands Rx i centrum)

eller Centre Near ”CN” (nær Rx i centrum)

netop for at beskrive, hvilken

Rx der findes i linsens centrum. Alle

produkter som gennemgås i denne artikel,

er opbygget efter simultan/concentrisk

design princippet, da dette er

fremherskende indenfor bløde multifokale

kontaktlinser. Disse linser har

ikke styrkemæssigt afvigende decentrerede

segmenter og betragtes derfor

ofte som værende lettere at tilpasse.

De nyeste produkter er samtidigt deciderede

multifokale i design, hvilket

danner baggrund for en korrektion for

mellemafstande som ekstra fordel

sammenlignet med rene bifokale typer.

En yderligere fordel ved de nyere

produkter er, at produktionen sikrer

en glidende overgang mellem de optiske

zoner. Dette minimerer risikoen

for forekomst af visuelle problematikker

som ”flare” eller ”ghosting” skabt

af en skarp overgang mellem de optiske

zoner i linserne, fra brugerens side

oplevet som visuelle forstyrrelser perifert

i synsfeltet.

Produkter

The Association of Contact Lens Manufacturers

(ACLM) Year Book 2007

beskriver 9 produkter indenfor bløde

multifokale kontaktlinser. Heraf er 7

produkter tilgængelige på det danske

marked. Dette gælder flg. hydrogel og

silikone hydrogel linser; Acuvue Bifocal,

Rythmic Multifocal, Focus Progressives,

Proclear Multifocal, Soflens

Multifocal og Purevision Multifocal.

Focus Dailies Progressives with Aqua

Comfort er, som navnet afslører, i

1-day segmentet.

Skemaet indeholder information om produktnavn,

design og producent.

Acuvue Bifocal er et godt eksempel på

en CD multizone bifokal kontaktlinse

med 5 koncentriske afstand- og nærzoner

indenfor en 8mm optisk zone.

Princippet er beskrevet af Johnson &

Johnson som ”pupil intelligent”.

Johnson & Johnson skabte ved lanceringen

en revolution med dette produkt,

hvor tilpasseren fik mulighed

for at tilpasse brugeren ud fra et indholdsrigt

prøvesæt. Dette har den fordel,

at man bekvemt kan vise klienten,

hvilket visuelt udbytte vedkommende

kan forvente af kontaktlinser med

flere styrker. Samtidig sikrer vi, at en

eventuel modificering af styrkerne kan

ske under klientens første besøg i klinikken.

Alternativet er at sende klienten

hjem efter første tilpasning for derefter

at bestille næste prøvelinser, en

strategi som ikke giver de bedste betingelser

for succes under tilpasningen

af netop denne type kontaktlinser.

Succesraten må rent erfaringsmæssigt

siges at være højest i de klinikker, som

har et ekstensivt prøvesæt tilgængeligt,

hvilket gør sig generelt gældende

for alle produkter.

Bausch & Lombs PureVision Multifocal

er et af flere asfæriske alternativer

indenfor bløde multifokale kontaktlinser

og på nuværende tidspunkt

den eneste markedsførte multifokale

kontaktlinse i Silikone Hydrogel materiale.

Af andre asfæriske multifokale

kan nævnes: Rythmic Multifocal,

Focus Progressives, Focus Dailies

Progressives with AquaComfort og

Soflens Multifocal. PureVision Multifocal

udnytter et asfærisk multifokalt

princip, hvor den højeste plusstyrke

findes i linsens center.

design. God centrering er af stor betydning

for at opnå succes med simultan/concentrisk

design blandt andet

for at forhindre oblique abberationer

som ex. coma. Asfæriske multifokale

kontaktlinser er ikke designet ud fra

én specifik addition, men udnytter det

asfæriske princip til at kreere en optisk

profil, som tager udgangspunkt i en

forudbestemt styrkemæssig bredde fra

nær til afstand. Studier påviser et nedsat

visuelt funktionsniveau for CN asfæriske

multifokale linser ved den

højeste additionsprofil4. Både Bausch

& Lomb og CooperVision tager højde

for dette i respektive produkter Pure-

Vision Multifocal/Soflens Multifocal

og Rythmic Multifocal, ved at tilbyde

linser med forskellige profiler, henholdsvis

low/high og 1/2.

Proclear Multifocal fra CooperVision

udnytter en ny teknologi, som kaldes

”Balanced Progressive Technology”.

Dette produkt udnytter flere af de beskrevne

optiske principper samtidigt

for at klienten på den måde opnår

bedst muligt visuelt udbytte. Proclear

Multifocal er som Acuvue Bifocal opbygget

via koncentriske ringe, men

modsat Acuvue Bifocal indeholder

Proclear Multifocal en progressive

zone, som tager højde for mellemafstande.



35

Linsen er introduceret i slutningen af

90'erne og er en af de først lancerede

hydrogellinser til korrektion af presbyopi.

Acuvue Bifocal kan anvendes på

ugebasis men er herhjemme oftest anvendt

som en 14-dages linse, og den er

medtaget her, fordi den er designmæssigt

unik i forhold til de fleste andre

nuværende markedsførte multifokale

linser. Som navnet Acuvue Bifocal indikerer,

så er denne linse rent bifokal,

Det såkaldte Centre Near ”CN” design.

Designet danner baggrund for en

progressiv korrektion, som i sagens

natur tager højde for alle visuelle afstande

mellem den i linsen perifere afstandsdel

og den centrerede nærdel.

Sammenlignet med et progressivt brilleglas

tilbyder CN asfærisk multifokale

kontaktlinser derved en tilsvarende

glidende overgang mellem de

optiske styrker, dog via et koncentrisk


36


Proclear Multifocal indeholder både

sfæriske zoner og asfærisk progressive

zoner. Samtidig leveres linsen både

som CD og CN. Via dette koncept kan

fordelene, som vi kender fra monovision,

udnyttes uden, at vi går på kompromis

med binokulariteten i samme

udstrækning som under en monovision

tilpasning. D-lens og N-lens er

opbygget med sfæriske centerzoner af

henholdsvis afstandsstyrke og nærstyrke,

som er omkranset af en henholdsvis

progressiv/regressiv asfærisk

multifokal zone.

Periferien indeholder den modsatte

sfæriske styrke set i forhold til linsens

center. Et komplementært geometrisk

design som samtidigt tager højde for

pupil miosis under nærarbejde via en

1.7 mm centerzone på N-lens sammenlignet

med D-lens, som har en 2.3

mm sfærisk centerdel. Proclear materialets

gode egenskaber i form af lav dehydrering

og lav belægning er en fordel

for den aktuelle klientgruppe, som

udviser en højere procentdel af marginal

okulær tørhed5 sammenlignet med

baggrundsbefolkningen. Fire specifikke

additioner (+1.00, +1.50, +2.00,

+2.50) medvirker en stor fleksibilitet

under tilpasningen af Proclear

Multifocal.

Klientudvælgelse

Klienthåndtering er af stor betydning

under tilpasning af multifokale kontaktlinser,

og succes vil i stor udstrækning

afhænge heraf. Optometristerne

kan ikke tilbyde perfekt syn på alle afstande

med disse produkter, men en

høj grad af funktionalitet vil være opnåelig

med langt de fleste multifokale

linsetyper. Udvælgelse af de mest egnede

klienter er i sidste ende medvirkende

til oplevelse af succes i klinikken.

Emmetrope og klienter med

astigmatisme over -1.00 er ikke de op-

lagte klienter at vælge for tilpassere

med et sparsomt erfaringsgrundlag,

men selv disse klienter vil kunne anvende

multifokale kontaktlinser under

rette omstændigheder. En grundig

anamnese, som kan afdække klientens

synsmæssige behov via indblik i livsstil

og beskæftigelse, er af stor nødvendighed.

Vi kan ikke forvente succes

med disse meget specifikke

løsningsmuligheder uden samtidig at

have meget specifikke oplysninger om

klientens behov, krav og forventninger.

En forudsætning for succes er

selvfølgelig, at klienterne bliver oplyst

om, at multifokale kontaktlinser overhovedet

eksisterer. Vidensniveauet er

stigende i befolkningen, og vores niveau

i klinikken bør afspejle dette.

En grundig gennemgang af klientens

optiske løsningsmuligheder i form af

briller eller kontaktlinser bør være

minimum under enhver øjen-undersøgelse.

Pupilstørrelse

Pupilstørrelse afhænger af alder, lysintensitet

og opgavers visuelle karakter.

Forskelle i pupilstørrelser gør det vanskeligt

at forudsige udfaldet af multifokale

tilpasninger. Den optiske opbygning

af de forskellige design gør,

at udbyttet kan variere linsetyper

imellem. CD design er specialdesignet

til afstand, hvilket sikrer glimrende

forhold under bilkørsel, men giver

ofte mindre gode resultater under

nærarbejde. CN design er specialdesignet

til næropgaver, og under høj

lysintensitet vil disse linser være helt

ideelle til læsning, men kan være uacceptable

under bilkørsel. Dette danner

selvfølgelig baggrund for ønsket om at

udnytte begge styrkeprofiler under

samme tilpasning, tidligere var man

nødsaget til at vælge to forskellige

produkter. Med Proclear Multifocal er

begge design tilgængelige under

samme koncept.

Dominans

Fastlæggelsen af dominans er en af de

vigtigste faktorer under tilpasning af

multifokale kontaktlinser og kan direkte

afgøre, om tilpasningen bliver

succesfuld. I klinisk praksis anvendes

ofte, hvad vi kan kalde synsmæssig

dominans. Der findes forskellige metoder

til at fastlægge denne som f.eks.

hul i hånd, rør-metode, etc. Disse metoder

tager ikke højde for klientens

evne til at supprimere. Vi inducerer

under tilpasning af multifokale kontaktlinser

ofte slør på afstand i henhold

til produkt og tilpasningsfilosofi,

som oftest mest mærkbart på nærøjet.

Sagt med andre ord er den synsmæssige

dominans utilstrækkelig. Den vigtigste

dominansmåling i henhold til

tilpasning af multifokale kontaktlinser

er sensorisk dominans. Udgangspunktet

er, at klienten er fuldt afstandskorrigeret

under målingen. Med klienten

fokuserende på et afstandsobjekt indføres

nu et prøveglas med klientens

addition skiftevis foran højre og venstre

øje. Ved denne teknik opnår vi information

om, hvor klienten er bedst

til at supprimere for det inducerede

slør. Der spørges ind til, hvor klienten

føler at prøveglasset generer mest, oftest

i form af sløret syn. Nu kan vi

fastlægge, at klienten, hvis denne har

sagt højre øje, ikke kan supprimere for

det inducerede slør på højre øje. Vi bør

derfor tilpasse den kontaktlinse, som

bedst tilgodeser afstandssynet på højre

øje. Gældende for Proclear Multifocal,

som har begge design i konceptet, ved

vi nu, at succes under tilpasningen er

mest sandsynlig, hvis vi tilpasser den

afstandsmæssige D-lens på højre øje

og den nærfokuserede N-lens på venstre.

Overvejelser under tilpasningen

Nutidens bløde multifokale kontaktlinser

leveres ofte som såkaldte ”onefit”

koncepter. Det giver selvfølgelig

ikke mulighed for at modificere tilpasningen,

hvis denne ikke er optimal.

Nutidens produkter er yderst fleksible

og passer derfor til en bred gruppe af

befolkningen, men der bør selvfølgelig

lægges stor vægt på, at tilpasningen er

korrekt. Der er tendens til, at styrkeparametrene

tager stor opmærksomhed,

hvilket kan give mindre opmærksomhed

på selve den fysiske tilpasning af

kontaktlinserne. Centrering er af stor

betydning under tilpasning af koncentriske

design og bør være optimal.

Optimeret syn

CooperVisions tilpasningsguide til

Proclear Multifocal anbefaler, at man

34-39 Kontaktlinser 16/08/07 12:08 Side 38


38


fastlægger dominansen efter de beskrevne

principper. Sphero-cylindrisk

refraktion konverteres til bedste sfæriske

korrektion med efterfølgende omregning

for vertex-afstand, hvis dette

er nødvendigt. Man bør vælge den lavest

mulige addition i henhold til brillerefraktionen.

Nedrunding anbefales,

hvis den eksakte addition ikke leveres.

D-lens isættes dominante øje og N-

lens ikke-dominante øje, og der gives

tid til, at linserne tilpasser sig - typisk

10 min. for Proclear Multifocal. Under

normale lysforhold kan visus nu evalueres.

Der bør anvendes daglige visuelle

afstandsobjekter som gadeskilte

eller vinduesreklamer eller magasiner

og aviser for at checke nærvisus.

Snellen tavlen bør kun anvendes for at

kunne journalføre den nøjagtige visus.

Klienten skal oplyses om konceptets

afhængighed af, at begge øjne samarbejder

for at opnå et acceptabelt visuelt

resultat.

Modifikationer

Ved afstandsmæssige problemer bør

der sigtes efter at forbedre afstandsvisus

på det dominante øje. Oftest vil

en ændring i afstandsstyrke på -0.25D

give den ønskede forbedring, og hvis

dette er tilstrækkeligt, er det oftest

ikke nødvendigt samtidigt at ændre

andre styrkeparametre. Ved nærmæssige

problemer bør der sigtes efter at

forbedre nærvisus på det ikke-dominante

øje. Igen kan der forventes en effekt

ved en ændring på +0.25.

Optik-engrosvirksomhed

til salg

Sund og spændende, mindre virksomhed

med stort udviklingspotentiale

sælges. Eget design, stor egen

produktion og faste, gode kunder

gennem mange år i ind- og udland.

Eksportmulighederne er meget

store.

Beliggende i Storkøbenhavn, men

flytbar.

Henvendelse til:

Fisker & Partners/Dansk Firma

Børs tel 48 24 53 30.

Kreativitet

Det forekommer hyppigt, at multifokale

kontaktlinser tilpasses med forskellige

additioner eller additionsprofiler,

typisk med lavere addition på det

dominante øje i forhold til det ikkedominante

øje. Dette afspejler en tendens,

hvor man prøver at favorisere

afstandssynet som i visse tilfælde ikke

er optimalt ved tilpasning med to

Centre Near linser. Resultatet bliver en

form for modificeret monovision. Man

bør som professionel kontaktlinsetilpasser

have overblik over de forskellige

typer af multifokale kontaktlinser

samt respektive tilpasningsguides og

råd til modificering. Tilpasning af

multifokale kontaktlinser kræver erfaring

og kreativitet, og denne opnås

ved tålmodighed, ihærdighed, kliniske

færdigheder samt en evne til at forudsige

det visuelle udbytte fra de forskellige

multifokale produkter på markedet.

Fremtiden

Fremtiden ser ganske interessant ud,

når det drejer sig om bløde multifokale

kontaktlinser. Der bliver i de

kommende år lanceret flere multifokale

kontaktlinser, og helt sikkert en

række af disse i Silikone Hydrogel materiale.

Vi kan også se frem til både

multifokale toriske samt multifokale

Rx. Samtidig kan det forventes, at der

lanceres multifokale koncepter, som

specifikt tilgodeser tidligt presbyope.

Diskussion

Det er indset af de fleste tilpassere, at

multifokale kontaktlinser er et produkt

med stigende efterspørgsel. De

kommende år bliver bestemmende for,

hvor stor en del af markedet disse produkter

kommer til at udgøre. Multifokale

kontaktlinser skal sælges præcist

ligesom alle andre former for

optiske løsninger. De fleste optiske

løsninger er behæftet med både fordele

og ulemper, hvor vi som sælgere

bør have evnen til at fremhæve fordelene

og overbevise klienterne om alle

de positive aspekter, der findes ved

multifokale kontaktlinseløsninger.

Hvis kontaktlinsemarkedet overordnet

skal vokse, og det er de fleste forretningsfolk

ude i butikkerne formodentligt

interesserede i, så er multifokale

linser et fantastisk værktøj til at påvirke

dette. Vi kan sandsynligt forvente

stor effekt af, at flere forældre og

bedsteforældre i fremtiden kommer til

at anvende kontaktlinser. Unge mennesker,

som er opvokset med kontaktlinser,

vil se det som en helt naturlig

løsning, når de selv står med optiske

behov, som skal løses. Multifokale

kontaktlinser er desuden interessante

produkter hvis man vil fastslå en markedsposition

som kontaktlinsespecialist,

og et glimrende produkt til at

skabe loyalitet for enhver kontaktlinseklinik.

Konklusion

De nyere multifokale design giver stor

mulighed for at øge succesraten markant

ved tilpasning af presbyope klienter.

Det skal dog følges op af effektiv

klientudvælgelse, stigende erfaringsgrundlag

og en positiv tilgang til

produkterne. Tiltro og sikkerhed for

gode resultater skabes gennem øget

erfaring med de tilgængelige produkter.

Klienterne skal overbevises om, at

multifokale kontaktlinser er velfungerende

og åbenlyse alternativer til briller.

■

Referencer:

1: http://epp.eurostat.ec.europa.eu

2: http://epp.eurostat.ec.europa.eu

3: EUROMCONTACT 2005

4: Guillon M, Maissa C, Cooper P.

Visual performance of a multizone

bifocal and a progressive

multifocal contact lens. CLAO,

2002; 88-93.

5: Quesnel NM, Giasson CJ. Oneye

dehydration of Proclear,

Resolution 55G and Acuvue contact

lenses. Contact Lens and anterior

eye, 2001; 24: 88-93.

Der henvises til respektive kontaktlinsefirmaer

for specifikationer og

tilpasningsguide:

Acuvue Bifocal: Johnson & Johnson

VisionCare

PureVision Multifocal og Soflens

Multifocal: Bausch & Lomb

Rythmic Multifocal: Visioncare

Focus Progressives og Focus Dailies

Progressives with AquaComfort:

Ciba Vision

Proclear Multifocal: CooperVision

Acuvue er et registreret varemærke

for Johnson & Johnson VisionCare

Focus og Dailies er registrerede varemærker

for Ciba Vision

AquaComfort er et handelsmærke

for Ciba Vision

Soflens og Purevision er registrerede

varemærker for Bausch &

Lomb

Proclear og Rythmic er registrerede

varemærker for CooperVision


40


Blefaritis

Af Claus Schiøtt Jørgensen, PhD

Læge, Øjenafdeling J, Århus Sygehus

Blefaritis er en oftest bilateral og symmetrisk

øjenlågsbetændelse. Den er ret

hyppigt forekommende, hyppigst hos

ældre, men ses også hos børn, og den

er ofte anledning til at patienterne søger

øjenlæge. Tilstanden er ofte kronisk

og meget generende, men den

overses ofte, idet den ikke er så kendt

af andre end øjenlæger. Der er desværre

en tendens til, at blefaritis lades

ubehandlet, idet symptomerne henføres

til seniets almindelige forandringer.

Alternativt ”almindelig” conjunctivitis.

Symptomerne kan være en brændende

fornemmelse i øjnene, tørhedsog

fremmedlegemefornemmelse. Der

kan også være tåreflåd, og dét patienterne

ofte kalder ”noget gult” omkring

øjnene efter søvn. Enkelte er lyssky.

Ved den lidt længerestående blefaritis

er der hævede og eventuelt rødligt

misfarvede øjenlåg. Conjunctiva kan

være injiceret. Med mindre der er

tørre øjne, er symptomerne værst om

morgenen.

De objektive fund ved undersøgelse

er mangfoldige og i et forsøg på at

simplificere symptombilledet, har

man, på anatomisk basis, opdelt blefaritter

i anteriore og posteriore. Patogenesen

er i nogle tilfælde sammenfaldende

for de to former og nogle patienter

har begge typer. Den anteriore

blefaritis kan dog på patogenetisk basis

opdeles i den stafylokokbetingede

og den seborrhoiske. Fælles for de to

er, at de afficerer øjenlågskanten i området,

hvor cilierne har deres udspring

i huden.

Den stafylokokbetingede blefaritis

giver anledning til hårde skæl og skorper

omkring ciliernes basis. Tårefilmen

er ofte påvirket med nedsat

break-up-time. Conjunctival injektion

er meget almindelig og den tarsale

conjunctiva kan have papildannelser

og middelsvær hyperæmi. Ardannelse

og fejlrettede cilier kan være en konsekvens

af svær blefaritis. Slår denne for

alvor igennem finder man også marginal

keratitis og phlyctenulose (limbalt

og/eller cornealt). Sidstnævnte er

hvidlige småknuder i conjunctiva eller

i cornea; skyldes immunreaktion imod

stafylokokkerne og kan medføre ardannelse.

Den seborrhoiske blefaritis

er oftest associeret til generaliseret seborrhoisk

lidelse med skældannelser i

hårbund, forreste ansigt, bag ørerne og

over brystbenet. Her er skælllene

bløde og fedtede og symptomerne er

tit mildere.

Den posteriore blefaritis er betinget

af syge Meibomske kirtler. Mekanismen

er formentlig bakteriel - ofte også

stafylokokker - og kirtlerne formår

ikke at yde den nødvendige lipidsekretion

til tårefilmen, der derfor bliver

ustabil og af ringe kvalitet. Patienterne

har samme symptomer som ved anterior

blefaritis, så her er der ikke megen

hjælp at hente ved diagnostisk udredning.

Ved undersøgelse kan man sommetider

se små oliedråber over udførselsgangene

fra de Meibomske kirtler.

Man ser også ”plugging” som udtryk

for tilstopning. Conjunctiva er irriteret

og injiceret. Tårefilmen virker ”tyndere”,

mere olieagtig og kan til tider

ses skummende. Man skal huske at inspicere

den limbale cornea for epitheliale

små-erosioner.

Behandlingen af de to typer blefaritis

er næsten den samme og kan groft

opdeles i en mekanisk og en biokemisk.

Med varme kompresser (gerne

bomuld) og evt. en mild baby-shampoo

opløsning kan skæl og skorper

samt fedtede komponenter fjernes ved

let massage af øjenlågene et par gange

dagligt.

Stafylokokker stortrives under skæl

og skorper. Afhængig af type og grad

kan denne type øjenlågshygiejne, som

også kan gøres med kommercielt tilgængelige

præparater, være nok. Men

det er vigtigt at tydeliggøre, at tilstanden

tit vender tilbage og behandlingen

kan være livslang. Topisk behandling

med antibiotika kan være nødvendig,

samtidig kan svage steroider og kunstig

tårevæske have en vigtig rolle.

Ved den posteriore blefaritis må man i

nogle tilfælde ty til antibiotika i tabletform,

altså systemisk behandling.

Er tilstanden hårdnakket og tilbagevendende,

kan Tetracykliner i lav dosis

men lange perioder anvendes med

stor fordel (ikke til børn, gravide og

ammende kvinder).

En særlig form for blefaritis er mere

sjælden; det er den angulære Blefaritis,

hvor de laterale dele af øjenlågene og

huden omkring canthi er afficerede.

Oftest er genesen bakteriel eller (sjældent)

viral.

I forbindelse med Blefaritis har opgørelser

vist, at op mod 50% af patienterne

lider af tørre øjne. Bygkorn er

hyppigere end normalt. Perifer vaskularisering

af cornea eller overfladiske

erosioner er almindelige ved vedvarende

sygdom. Man skal være opmærksom

på, at patienten, eller kunden,

kan have en hudlidelse. Det

kunne f.eks. være Rosacea, Seborrhoisk

Dermatitis eller Acne (særligt i

A-vitaminsyre-behandling). Patienten

kan være atopiker og må udspørges

om evt. diagnoser fra praktiserende almen

læge eller hudlæge. Endelig er vi

opmærksomme på associationen mellem

langtids-brugere af kontaktlinser

og posterior Blefaritis. Linserne kan i

nogle tilfælde reducere den normale

tømning af de Meibomske kirtler for

sekreter til tårefilmen, og dermed give

anledning til ophobning og tilstopning

af udførselsgangene. - Ses hos patienter

hvor linserne kan hæmme øjenlågenes

normale bevægelsesmønster.

Her skal man naturligvis være yderst

agtpågivende, idet en bakteriel keratitis

ligger lige for.

Mere kunne siges om Blefaritis, men

tilbage er her kun at anføre, at øjenkirurger

naturligvis er særligt interesserede

i, at tilstanden er velbehandlet før

intraokulær kirurgi kommer på tale.

Ja, nok også ekstraokulær kirurgi. Her

tænkes også på patienter med hængende

(slappe) nedre øjenlåg, som er

særligt disponerede og formentlig ønsker

operation.

Håbet er, at Blefaritis tilkendes den

betydning lidelsen i virkeligheden har

for patienterne. Generne er ofte ganske

udtalte og til trods for at lidelsen

er tilbagevendende, kan den lindres

betydeligt. Vigtigt er det også at indse,

at systemisk sygdom af og til findes

ved undersøgelse af øjnene, også det

ydre øje. Det er en speciallægeopgave

at stille diagnosen, men det er al øjenfagligt

personales opgave at iagttage

og undre sig. Særligt når lidelsen ses

så tydeligt i spaltelampen. ■


42


Mærkeordning gør det lettere

for forretninger at

tilgodese handicappede

Af Pia Sandra Ernst,

kommunikationsgruppen

Er gangarealerne brede nok til

kørestole og barnevogne?

Er skiltningen tydelig? Er der

høje trin i eller uden for butikken?

Der er mange ting at tage

højde for, når man som handicappet,

gangbesværet eller børnefamilie

skal ud at shoppe.

Med Mærkeordningen for

Tilgængelighed er det lettere for

butikker at blive mere tilgængelige

for alle - og dermed øge

salget.

Der er mange fordele ved at have handicappede

og andre med fysiske funktionsnedsættelser

in mente, når butikken

skal indrettes. Foreningen Tilgængelighed

for Alle (FTA), der står

bag Mærkeordningen for Tilgængelighed,

tilbyder at vurdere tilgængeligheden

og hjælpe butiksindehavere til

at få overblik over de områder, hvor

der kan foretages forbedringer.

Mærkeordningen blev lanceret i

2003, og i dag er mere end 2.200 forretninger,

restaurationer, hoteller og forlystelser

registreret på den tilhørende

hjemmeside, Godadgang.dk.

Synlighed og imagepleje

Alle virksomheder, der er med i

Mærkeordningen for Tilgængelighed,

kan blive vist på hjemmesiden

Godadgang.dk, hvis de ønsker det.

Udover en detaljeret oversigt over tilgængeligheden

på det specifikke sted

er det muligt at tilføje en beskrivelse

af virksomheden samt lægge billeder

og tilbud ind. På den måde giver

mærkeordningen større synlighed til

de firmaer, der er med i ordningen.

Ordningen er også et godt markedsføringsparameter.

At vise, at man som

virksomhedsdrivende har tænkt på

alle kundegruppers behov og gør en

aktiv indsats for at lette adgangen til

forretningen, kan nemlig være medvirkende

til at opnå et etisk og menneskeligt

image blandt kunderne.

Undgå fejlinvesteringer

For at få råd og vejledning om virksomhedens

behov for forbedringer af

tilgængeligheden, er det en fordel at

kontakte FTA. Der er nemlig ofte flere

ting at tage hensyn til, end man regner

med. På baggrund af et kvalitetscheck

registrerer FTA forholdene på stedet

og udfærdiger en rapport med konkrete

anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden

kan forbedres med de rigtige

løsninger. På den måde undgår

man også fejlinvesteringer. En registrering

og virksomhedsrapport koster fra

975 kr. Herefter vil virksomheden optræde

på Godadgang.dk.

2 millioner potentielle kunder

I Danmark skønnes det, at knap 1 mio.

mennesker er berørt af en funktionsnedsættelse.

Men tilgængelighed har

ikke kun betydning for handicappede,

masser af mennesker har en form for

nedsat funktionsevne, fx ældre og forældre

med barnevogn. Dertil kommer

deres familie og hjælpere. Det vurderes,

at den samlede gruppe udgør ca. 2

mio. personer bare i Danmark - et betydeligt

antal potentielle kunder.

I de tre år, Godadgang.dk har eksisteret,

har hjemmesiden haft stigende

succes, hvilket tydeliggør relevansen

af mærkeordningen. Alene i 2006

havde hjemmesiden over 2 mio. hits,

og der er flere end 240.000 brugere.

FTA arbejder for at sikre bedre tilgængelighed

til steder med offentlig

adgang og støttes af Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

■


44


VISION 2020

becomes a global priority

for WHO RED

The World Health Assembly, the supreme

decision-making body of the

World Health Organization (WHO),

has adopted its Medium-Term Strategic

Plan (MTSP) for 2008-2013,

which commits WHO and its 193

member governments to give greater

attention to blindness and visual impairment.

As a result of this, governments

worldwide are now committed to the

fight against visual impairment, and

they will receive greater support from

WHO in doing so.

The news was welcomed by HRH

The Countess of Wessex, Global

Ambassador for the International

Agency for the Prevention of

Blindness, WHO's partner in the VI-

SION 2020: The Right to Sight global

initiative for the elimination of avoidable

blindness. 'Avoidable blindness'

refers to the 75% of blindness worldwide

which could readily be prevented

or cured by established and highly

cost-effective means.

Accredited research has demonstrated

clear links between visual impairment

and important economic factors

such as greatly reduced educational

and employment opportunities, leading

to poverty, hunger, and high

child mortality rates. In developing countries,

a child who goes blind has a

60% chance of dying within one year

This is the first time that measures

against blindness and visual impairment

have been given this level of

strategic prominence by WHO. Now,

with the publication of the new MTSP,

interventions to "prevent and reduce

disease, disability and death from. visual

impairment, including blindness"

are now a requirement for both governments

and WHO, under the new

MSP's Strategic Objective Three.

Visual Impairment is also specifically

mentioned in the 'Appropriation

Resolution' for the WHO budget for

the period 2008-2009.

Blindness traps people in a cycle of

poverty and discrimination. Yet three

quarters of the world's blindness is

avoidable. This needless waste of human

potential impacts individuals, families,

communities and the wider

economy. VISION 2020: The Right to

Sight is the global response.

For more information, please contact

Abi Smith, Communications Manager,

VISION 2020: The Right to Sight Email

communications@v2020.org;

Tel 020 7927 2974.

■

Eibizz ApS søger pr. 1. jan/feb. 2008

en salgskonsulent.

Arbejdssted: Sjælland + øer.

Kort firmabeskrivelse:

Eibizz ApS er et distributionsfirma, der

pt. forhandler 4 internationale designerbrands

- Cesare Paciotti, EYE3, Exalt

Cycle og senest Chloé. Vi forhandler

udelukkende brillestel og solbriller til optikere

og modeforretninger i Danmark

og Sverige.

Vi er konstant på udkig efter nye spændende

mærker, der skiller sig ud fra

mængden.

Stillingsbeskrivelse:

Du får en meget selvstændig stilling,

med ansvaret for optik- og modekunder

på Sjælland + øer. Du skal således selv

tilrettelægge din arbejdsdag; aftale møder

med eksisterende kunder og opsøge

nye. En vigtig del af jobbet er at

promovere vores produkter og sikre at

de konstant er synlige, såvel hos detailkunderne

som i de lokale modeblade og

lignende medier. Jobbet omfatter også

deltagelse på de forskellige messer, i

både ind- og udland.

STILLINGSOPSLAG:

EIBIZZ

Egenskaber:

Du er mellem 23-45 år.

Du er udadvendt, smilende, serviceminded,

tålmodig, hårdtarbejdende, ærlig,

loyal og en dygtig sælger med overblik,

der drives af gode resultater. Du

har gerne en alternativ og utraditionel

tilgang til salgsarbejdet.

Du kan indgå i et mindre team på

2 fuldtids- og 2 deltidsansatte.

Du har erfaring, helst fra lignende job i

optikbranchen.

Du kan tale engelsk.

Løn:

Du får en fast grundløn, der modsvarer

dine kvalifikationer, samt en provisionsordning.

Du får stillet firmabil til fri rådighed.

Du får fri mobiltelefon.

Du tilbydes:

En stilling i et ungt firma med en ny og

anderledes tilgang til branchen og med

nogle spændende produkter. Du vil blive

inddraget i alle beslutninger, på alle niveauer.

Se mere info på www.eibizz.com

Send din ansøgning inden d. 1. november 2007 til jacob@eibizz.com eller

Eibizz ApS · Strandparken 35 · 8000 Aarhus C

For spørgsmål, kontakt Jacob Kilsgaard: +45 2425 5958

Every five seconds one person in

our world goes blind, and a child

goes blind every minute.

75% of blindness worldwide results

from conditions which can be

treated or prevented using established

and cost-effective methods

Interventions to prevent and

treat blinding conditions are among

the most cost effective in all of

health care, including cataract surgery,

the SAFE strategy for prevention

of trachoma, Mectizan for the

treatment of Onchocerciasis,

Vitamin A for the prevention of

childhood blindness, and the provision

of spectacles for individuals

with refractive errors (e.g. myopia).

90% of the world's blind people

live in developing countries: there

are at least nine million blind people

in India, six million in China,

and seven million in Africa.

The successful implementation

of the VISION 2020: The Right to

Sight initiative will result in a minimum

saving of US$102 billion in

lost productivity by the year 2020.


P r o d u k t n y t

46 Produktnyt

Shamir vinder eftertragtet

pris

Eschenbach lancerer verdens

mindste læsebrille

Shamir Creation TM har vundet den mest

eftertragtede pris "Best In Lens Design" på

sidste års OLA (Optical Laboratories Association)

konference. - Det er en af glasindustriens

fornemste priser.

Creation TM er fremstillet i Freeform Optics og

Freeform Technologi og er det sidste skud på

stammen af progressive

glas fra

Shamir. Glasset fås i

CR-39, Hi-Index

Superlite TM 1,60 og

1,60 Transitions R ,

Superlite TM

1,67 og

Polycarbonat.

Shamir forhandles i

Danmark af OCP.

Clips & Read er navnet

på en ny og anderledes

læsebrille, der er

nem at have med over

alt. Brillen vejer 3.3

gram og med etui i alt

8,5 gram og den er

8,7 cm lang og 1,2 cm

bred.

Brillen laves i styrkerne

+1,5 og +2,5 dioptri.

Hoya introducerer progressivt

glas til unge presbyope

Nulux Active er navnet på det nye glas, der

fremstilles med et funktionelt tillæg på henholdsvis

+0,53 D og +0,88 D.

Det er et asymmetrisk glas med et vertikale

asfærisk design, der sikrer et skarpt og afslappet

binokulært syn i alle retninger og på alle

afstande.

SÆLGER SØGES

Vi udvider og søger

en engageret sælger med lyst til

udfordringer til

eksportmarked samt mindre

dansk distrikt

– helst salgserfaring.

Nulux Active er lavet til yngre presbyoper på

vej til den progressive alder, hvor intensiv

brug af PC, mobiltelefon, PDA og PC kan

stille store krav til synet og medføre overanstrengte

øjne allerede fra 20 års alderen.

Skriv et par ord om dig selv til

Rudesøvej 4, 2840 Holte,

dan@danoptik.dk

Nye kurser i

erhvervsoptik

Den øgede fokus på Arbejdspladsvurdering (APV) betyder

større efterspørgsel efter optikere ude på virksomhederne.

Den nylig indgåede aftale med SKI må

forventes at øge behovet - også fordi de nye kommuner

nu er ved at få tid til at fokusere på skærmbriller.

Samtidig oplever vi alt for mange reklamationer fra

personer med progressive glas, der ikke er blevet gjort

opmærksom på muligheden for at få en skærmbrille -

eller tilbudt en ”håndværkerbrille”. Trænger du eller

dine medarbejdere til at blive opdateret med den nye

viden på området er mulighederne her:

Erhvervsoptik Grundkursus - 1 dag

Kurset sikrer, at deltagerne får den basale viden inden

for erhvervsoptik:

• Gennemgang af relevant lovgivning.

• Hvad er en skærmbrille, sikkerhedsbrille, arbejdsbrille

og en ”håndværkerbrille”.

• Den rigtige glasløsning.

• Indretning af en skærmarbejdsplads samt indgåelse

og vedligeholdelse af virksomhedsaftaler.

Arbejdet som jobsynskonsulent.

Kurset giver optikeren en bred viden om erhvervsoptik

og sikrer kunden en professionel vejledning.

Underviser: Bjarne Hansen, jobsynskonsulent

Uddannelsespoint: Kurset udløser 12 uddannelsespoint

Tid og sted: 3. oktober 2007 kl. 10.00 - 16.00.

- Byggecentrum Middelfart

Pris:

1.600,- kr. eksklusiv moms.

For medlemmer af DEO - inklusiv

fortæring.

2.100,- kr. eksklusiv moms for

ikke-medlemmer.

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76

eller e-mail deo@optikerforeningen.dk

Erhvervsoptik udvidet kursus - 2 dage internat

Kurset sikrer, at optikeren kan yde konsulenttjeneste i

arbejdspladsindretning og hjælpe virksomhederne

med at udarbejde en politik på området:

• Gennemgang af relevante vejledninger i forbindelse

med virksomhedernes arbejde med APV.

• Ergonomisk gennemgang af en skærmarbejdsplads

og vurdering af lys. Optikerens arbejdsområder og

samarbejdspartnere i forbindelse med APV.

• Praktiske øvelser på Middelfart Rådhus.

Undervisere: Pernille Andersen Fysioterapeut,

Ingvar Christensen, belysningsekspert,

Ole Steen Rasmussen,

sikkerhedsleder og Bjarne

Hansen, jobsynskonsulent.

Uddannelsespoint: Kurset udløser 32 uddannelsespoint

Forudsætning: Har deltaget på grundkursus i

erhvervsoptik.

Tid og sted: 31. oktober 2007 kl.10.00

- 1. november 2007 kl. 16.00

Byggecentrum Middelfart

Pris:

7.000,- kr. eksklusiv moms.

For medlemmer af DEO - inklusiv

overnatning og fortæring

8.400,- kr. eksklusiv moms. for

ikke-medlemmer - inklusiv

overnatning og fortæring.

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail deo@optikerforeningen.dk

Er du leverandør til SKI (Statens og kommunernes Indkøbsservice A/S) skal butikken

leve op til følgende krav:

1. Synsprøve

Uføres i henhold til gældende regler og praksis herfor

2. Konsulentbistand (gælder, hvor der ydes konsulentarbejde ude på arbejdspladsen)

vedr. synsergonomi, der omfatter følgende

• Vurdering af dagslystilgang, loftbelysning og arbejdsbelysning

• Generel indretning af arbejdspladsen ved skærmterminalen

• Vejledning i skærmens placering i forhold til øjnenes komfortbehov

• Udfyldelse af måle-/rekvisitionsskema


48

B r a n c h e n y t

Branchenyt

Bausch & Lomb stævner

Alcon Laboratories

Bausch & Lomb har stævnet Alcon Laboratories

for fejlagtige og misvisende påstande

om ReNu MultiPlus og andre kontaktlinsevæsker.

Stævningen indeholder krav om erstatning

for tab af omsætning som følge at

de urigtige oplysninger og krav om annoncering

med dementi af påstandene.

Årsagen er, at Alcon i en annonce til kontaktlinsetilpassere

og forbrugere viser resultater

om corneal staining med forskellige typer linser

og rensesystemer. Af skemaet fremgår det

bl.a., at kombinationen af linser og ReNu

MultiPlus forårsager staining, der skulle få advarselslamperne

til at blinke hos kontaktlinseoptikerne.

Andre videnskabelige undersøgelser

viser, at de fundne resultater ikke er

signifikante. - Næsten 8 ud af 10 normale

ikke-kontaktlinsebærere udviser tilsvarende

staining. I de allerfleste tilfælde er stainingen

af forbigående karakter. Skemaet Alcon har

anvendt i annoncerne er baseret på data fra

Dr. Gary Andrasko, der er optometrist i en

privatpraktik i Columbus, Ohio. Klinikken

støttes med bidrag fra Alcon Research Ltd.

”Alcon har rapporteret om konklusioner, der

ikke er videnskabeligt belæg for. Det har ikke

alene skadet Bausch & Lombs varemærke,

det har skadet hele optikermarkedet. Den

medicinske industri har altid arbejdet på basis

af klinisk relevante data,” udtaler Robert

Moore, vicepræsident og general manager

for Bausch & Lombs forretningsområde US

Vision Care & OTC Eye Care.

Rodenstock udnævner

produkt manager

Susanne Wichtrup er udnævnt

til produkt manager for stel og

glas i en funktion, der også

omfatter forretningsudvikling

på samlede brilleløsninger.

Susanne vil fortsat have ansvaret

for et mindre antal udvalgte

kunder og være tilknyttet

opgaver og projekter med Susanne Wichtrup

relation til kædekunder. Susanne

er optometrist og har siden august 2006

været ansat som salgschef for Rodenstock.

Nye ansigter hos Rodenstock

Michael Svendsen er ansat

som ny salgschef med ansvar

for de øvrige konsulenter og

det udførende salg til optikerkunder.

Michael har sideløbende

hermed et distrikt i

den nordlige halvdel af

Jylland. Michael Svendsen er

optometrist og kommer fra et Michael Svendsen

konsulentjob i Ciba Vision.

Michael har tidligere været

konsulent for Filtenborg i 7 år,

og kommer dermed med en

bred erfaring fra branchen.

Jan Bjørn Nielsen er ansat med

ansvar for indslibning og kvalitetskontrol.

Jan er optometrist

og har ligeledes været mange

år i branchen. Jan Bjørn

Jan Bjørn Nielsen

Nielsen kommer fra en stilling

som kvalitetsansvarlig hos en stelproducent

og har tidligere været underviser på Optikerskolen

og selvstændig optiker.

Ny sælger hos Eibizz

Søren Bjerring er ansat som ny

sælger hos Eibizz. Firmaet, der

startede i 2004 ejes af Jacob

Kilsgaard. Eibizz forhandler

mærkerne Cesare Paciotti,

Eye3, Exalt Cycle fra Italien og

Chloé fra Frankrig. Fælles for

serierne er, at de har et sofistikeret

og internationalt præg. Søren Bjerring

Motivationen for at skabe

Eibizz har fra dag et været at

udvide idéen om, hvordan

brillesortimentet skal se ud og

ikke mindst, hvad kunderne

har lyst til at gå med - uden

dog at miste taget i at give

folk noget anvendeligt.

Jacob Kilsgaard har en BA i

International Markedskommunikation

i Engelsk og Fransk

Jacob Kilsgaard

og har tidligere arbejdet med så forskellige

ting som salg af ure, franske lejligheder og

filmproduktion.

Eibizz er lagerførende af samtlige produkter.

www.eibizz.com

Branchenyt

KKA Teknik overtager salget

af Wego

Ny produktspecialist hos

Lindcon Optical Group A/S


B r a n c h e t n y t

49

Kim Kaslund, KKa Teknik har

overtaget salget af Wego maskiner

i Danmark og Sverige.

Kim Kaslund har arbejdet med

Wego maskiner i mere end 15

år og er derfor et kendt ansigt

i branchen.

KKa Teknik forhandler ligeledes

instrumenter fra Rodenstock

og Optitec, der er et nyt

billigt alternativ i god kvalitet.

www.kka-teknik.dk

Kim Kaslund

Lindcon Optical Group A/S

har ansat optometrist Jens

Løvbjerg som produktspecialist

på det oftalmologiske marked.

Jens Løvbjerg har ansvaret for

kontakten til øjenlæger og sygehuse

i hele Danmark.

Jens Løvbjerg har tidligere

været ansat som optiker hos

Profil Optik Horsens og Nyt

Syn Horsens.

Jens Løvbjerg

Direktørskifte i Nyt Syn Danmark A/S

Jarl Riise er startet som ny direktør

i Nyt Syn Danmark

A/S. Jarl Riise erstatter direktør

Claus Petersen, der har

besiddet posten i godt 2 år.

Jarl Riise kommer med en

baggrund fra den succesrige

køkkenkæde, INVITA, hvor

han som chef har været med Jarl Riise

til at skabe meget høje

vækst- og overskudsrater i de enkelte butikker.

Nyt Syn Danmark tilbagekøbte nyligt sine aktier

fra samarbejdet med Synoptik Holding.

Siden da har fokus været på at bevare selvstændigheden

i den frivillige kæde, men også

at samle og styrke medlemmernes fælles aktiviteter

gennem en ny og slagkraftig strategi.

Den nye strategi blev præsenteret for kædens

aktionærer på den seneste generalforsamling

i maj måned. Et af hovedpunkterne i strategien

er at intensivere den positive udvikling

indenfor medlemstal, omsætning og indtjening,

som Nyt Syn Danmark har oplevet

igennem de seneste par år. Kæden repræsenterer

p.t. 97 forretninger fordelt landet over -

en stigning på 20 forretninger indenfor 2 år.

I forbindelse med den nye strategiproces har

nu afgående direktør, Claus Petersen, givet

udtryk for, at den næste fase i Nyt Syn's

fremdrift med fordel kan ledes af en anden

personprofil. Således er Claus Petersen efter

fælles overenskomst med Nyt Syn's bestyrelse

blevet enige om, at hans ansættelse stopper,

når den Jarl Riise er inde i alle selskabets anliggender.

Om sin nye post udtaler Jarl Riise: ”Mit fokus

vil primært være at sørge for, at de nuværende

og kommende butiksaktionærer udvikler

kæden i samarbejde med den daglige ledelse

og bestyrelsen. Et helt væsentligt element

er at sikre, at Nyt Syn's butiksaktionærer

selv høster gevinsten fra en øget udvikling.

Sagt med andre ord ønsker vi ikke at

dele gevinsten med en kapitalfond. Nyt Syn's

aktionærer ønsker et langsigtet, personligt

ejerskab til glæde for kunderne og personalet,

og vi er 100% klar til at optage nye medlemmer,

der kan se fordelen af selv at score

gevinsten”.

”Selvstændigheden og frivilligheden i Nyt Syn

skal bevares, men det er væsentligt at styrke

sammenholdet. Vi sidder i samme båd, så det

er ekstremt vigtigt, at vi ror i samme retning”,

fortsætter Jarl Riise”.

”Nyt Syn's pay-off ”klar besked” betyder, at

vi ønsker at give vores kunder en personlig

og ærlig rådgivning, når de køber briller, solbriller

og kontaktlinser hos os. Vi har Danmark's

største udvalg af mærkevarer og via

fokus på faglig og personlig videreuddannelse

af vores medarbejdere, kan vi give vores kunder

den største købsoplevelse”, afslutter direktør

Jarl Riise.


50

K a l e n d e r e n

K a l e n d e r

3.-6. OKTOBER 2007

International Vision Expo West 2007,

Las Vegas.

www.visionexpowest.com

19.-22. OKTOBER 2007

SILMO 2007. International messe for briller

og optik. Porte de Versailles, Paris.

Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr

3-4. NOVEMBER 2007

Foreningen af Svagsynskonsulenter holder

weekendmøde på Scandic Hotel v/Odense:

Emne AMD

Se program på: www.svagsyn.net

4. NOVEMBER 2007

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og

optikere. www.synoptik-fonden.dk

6.-8. NOVEMBER 2007

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong

Convention & Exhibition Centre.

http://www.hkopticalfair.com

11.-13. JANUAR 2008

OPTI MUNICH 2008 - 10th. International

Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich.

www.okmessen.com

23.-27. FEBRUAR 2008

EuroShop 2008, Düsseldorf.

International udstilling om butiksindretning.

www.euroshop.de

11.-13. APRIL 2008

International Vision Expo East 2008,

New York

www.visionexpoeast.com

9.-12. MAJ 2008

MIDO 2008. International messe for optik,

optometri og oftalmologi Rho-Pero

Udstillingskompleks.

www.mido.it

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B,

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12,

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

3. OKTOBER 2007

Erhvervsoptik grundkursus

Byggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00.

Dansk ErhvervsOptik, se side 47

23. OKTOBER 2007

Basissynsundersøgelsen.

Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

24. OKTOBER 2007

Basissynsundersøgelsen.

Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

31. OKTOBER - 1. NOVEMBER 2007

Erhvervsoptik udvidet kursus

Byggecentrum, Middelfart den 31. oktober kl. 10.00

- den 1. november kl.16.00.

Dansk ErhvervsOptik, se side 47

15. - 20. NOVEMBER 2007

OEP-Scandinavia, Vision Therapy, Clinical Curriculum Courses

2007-2008

Paul Harris, Steen Aalberg, Bob Hohendorf

Modul 1: Art and Science of Optometric Care, VT1,

15. - 20. November 2007

Modul 2: VT1, VT2, 23. - 28. februar 2008

Modul 3: VT2, VT3, 3. - 8. maj 2008

Modul 4: VT3, Clinical application and patient management,

Traumatic brain injury ,14. - 19. juni 2008

Modul 5: Sports vision, Autism, Clinical application and patient

management, Examination and student consulting,

23. - 28. august 2008

TEC - Frederiksberg

For yderligere oplysninger: www.optikerforeningen.dk

24. OG 25. NOVEMBER 2007

Skandinavisk Optometrikongres

Se program på www.optikerforeningen.dk

29. JANUAR 2008

Journalføring og optikeransvar

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)


30. JANUAR 2008

Journalføring og optikeransvar

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)


4. MARTS 2008

Dyslexi og hørelse

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.)


5. MARTS 2008

Dyslexi og hørelse

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.)


15. APRIL 2008

Kontaktlinsevæsker


16. APRIL 2008

Kontaktlinsevæsker


2. JUNI 2008

Materialelære - brillestel


3. JUNI 2008

Materialelære - brillestel


26. AUGUST 2008

Tooties


27. AUGUST 2008

Tooties


A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98,

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22,

Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55.

DANSK ERHVERVSOPTIK


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk

Bestyrelsen:

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

O P T I K E R E N

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk


K a l e n d e r e n

51

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: ds@optikerforeningen.dk

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Sekretær: Dorthe Stadsgaard

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55,

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTEN

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K,

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING

Tid & Syn

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 410,- excl. moms

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2007)

udkommer 29.10.2007.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 12.09.2007.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

01.10.2007.

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?