OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Nr. 6 · November 2006 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

OPTIKEREN

SOLA NORDIC INFORMERER: 

NYHED! - SOLA ACCESS HD 1.67 

UDVIDET LÆSEGLAS NU INDIVIDUELT PRODUCERET MED HD* TEKNOLOGI 

* 3 VARIATIONER 

A: 0,75 D - B: 1,25 D - C: 1,75 D 

* UDVIDET STYRKEOMRÅDE 

-4 / +6 CYL 4,00 

*HIGH DEFINITION (HD) GLAS TIL ALLE BRUGERE! 

HD revolutionen er nu også kommet til de udvidede læseglas, ved hjælp af Carl Zeiss Visions HD teknologi. 

Muliggjort af teknologiske fremskridt i syns forskning og fremstillingsprocesser, gør HD teknologien os i stand til at 

imødekomme enhver brugers behov på et niveau som før ikke har været muligt. 

Avanceret Free-form produktion 

Glas fremstillet med HD teknologi bliver individuelt fremstillet på Sola’s avancerede produktions faciliteter, ved 

hjælp af nyudviklede free-form generatorer. Denne teknologi gør det muligt at generere og producere hvilket som 

helst glasdesign som kræves, uden brug af traditionelle råglas.. 

Ved at udnytte det fulde potentiale i free-form teknologien, fjerner man de visuelle begrænsninger og kompromiser 

som er tilstede i traditionelt fremstillede glas. 

BEGRÆNSNINGER I TRADITIONEL PRODUKTION 

Blanks fremstillede glas, grupperer et interval af styrker i semi-finish basekurver. Denne basekurve giver det 

optimale design for én og kun én styrke. Alle andre styrker som produceres ud fra samme basekurve vil have en vis 

form for styrkefejl som resulterer i tab af syns klarhed. 

HD TEKNOLOGI 

Individuel optimering 

HD Teknologi giver den ideelle designoverflade for den enkelte brugers kombination af sfærisk styrke, cylinder, 

akse og eventuel addition. Brugere af HD glas vil opleve et produkt designet specielt til dem. Resultatet er ypperligt: 

Det største areal af klart syn med lavest muligt uønsket restastigmatisme. 

Glas udviklet ved hjælp av HD-teknologi er meget velegnet for: 

• brugere som ønsker de klareste og bedste syns oplevelser 

• brugere med astigmatisme (som udgør omtrent 70 % af befolkningen) 

• brugere som lægger vægt på kosmetisk pænere og tyndere glas 

FOR YDERLIGERE INFORMATION, RING VENLIGST TIL VOR KUNDESERVICE PÅ TLF. 47 33 58 88

SEPTEMBER 2007 

OPTIKEREN 5 . 2007 

L e d e r 

3 

Nye tider 

Mandag den 3. september starter den nye uddannelse til Professionsbachelor i 

Optometri. Danmarks Optikerforening siger tillykke til faget og til skolerne. 

Som noget nyt skal de institutioner, der uddanner optikere nu deltage mere 

aktivt i forskning og forskningsaktiviteter. I Optikerforeningen glæder vi os til 

at følge med i den vidensudvikling, der kommer til at foregå. 

I Danmarks Optikerforening er vi af den opfattelse, at indførelsen af den nye 

uddannelse vil medvirke til en øget professionalisering og skabe endnu større 

respekt om faget og dets udøvere. Både blandt kunderne og ikke mindst blandt 

de øvrige sundhedsfaglige grupper. 

Danmarks Optikerforening - professionel rådgivning 

Under Danmarks Optikerforenings slogan er foreningens program for efteruddannelse 

for 2007-2008 netop udkommet og vedlagt dette nummer af Optikeren. 

Emnerne spænder vidt. I løbet af det kommende år kan man få ny og opdateret 

viden om for eksempel fundusfotografering, sammenhænge mellem ernæring 

og synet, AMD, formfaste kontaktlinser og mange andre interessante faglige 

områder. Alle kurserne udløser naturligvis uddannelsespoint. 

Danmarks Optikerforening er glad for at kunne præsentere et så omfattende og 

alsidigt kursusprogram. Efteruddannelse er et vigtigt indsatsområde for foreningen, 

og forårets medlemsundersøgelse viser, at interessen for kompetenceudviklende 

kurser er stor blandt de danske optikere. 

Danmarks Optikerforening ser frem til at byde rigtig mange optikere velkommen 

på kurserne og ønsker jer god fornøjelse. 

Fremtidens optometrister 

Når kalenderen skifter til 2011 bliver de første professionsbachelorer i optometri 

færdiguddannede og kommer ud på arbejdsmarkedet. Til den tid vil vi alle 

sammen være klogere på, hvem de er og hvad de kan. 

Samtidig har en meget stor del af de nuværende optikere både fået mulighed 

for at få opgraderet deres uddannelse og samtidig fået tilegnet sig ny viden 

indenfor optometristområdet. 

Rigtig god fornøjelse! 

Med venlig hilsen 

Per Michael Larsen 

Arbejdende formand

NUMMER 5 · 2007 

OPTIKEREN 

Indhold 


I n d h o l d 

5 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Per Michael Larsen 

OPTIKERUDDANNELSEN BLIVER MELLEMLANGT 

VIDEREGÅENDE STUDIUM . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

Optikeruddannelsen bliver 

mellemlangt videregående studium 

Læs side 6 

FREMTIDENS OPTIKER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Dorthe Stadsgaard 

ET TEORETISK LØFT TIL PRAKSIS . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Dorthe Stadsgaard 

SYNSTRÆNING SÆTTER FOKUS PÅ DEN 

SUNDHEDSFAGLIGE PROFIL . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26 

Claus Suk Yong Jacobsen 

SILMO 40 ÅR . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Bjarne Hansen 

Synstræning sætter fokus på 

den sundhedsfaglige profil 

Læs side 26 

KONTAKTLINSER TI PRESBYOPE . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34 

Henrik Bo Larsen 

BLEFARITIS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

Claus Schiøtt Jørgensen 

MÆRKEORDNING GØR DET LETTERE FOR 

FORRETNINGER AT TILGODESE HANDICAPPEDE . . . . . 42 

Pia Sandra Ernst 

VISION 2020 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48 

Silmo 40 år 

Læs side 32 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51 

Kontaktlinser til presbyope 

Læs side 34


6 

F a g l i g t s t o f 

Optikeruddannelsen 

bliver mellemlangt 

videregående studium 

Af Claus Suk Yong 

Jacobsen, journalist 

Den 1. august 2007 bliver uddannelsen 

til optometrist til en 

mellemlang videregående sundhedsuddannelse, 

der primært er 

rettet mod den private sektor. 

Det første hold af optometrister, 

der forlader uddannelsen i 

2011, kan kalde sig professionsbachelorer 

i optometri, på engelsk 

B. Optom. Dermed kommer 

uddannelsen på linje med 

internationale uddannelsesstandarder. 

Optikerfagets uddannelsesreform sigter 

på at tilpasse uddannelsen til udviklingen 

i faget og kvalificere fremtidens 

optikere til Sundhedsstyrelsens 

autorisation fra 1994, der gjorde optikeren 

til sundhedsperson. 

Ændringen har været længe undervejs. 

Første gang emnet blev diskuteret 

var i 1968-1969, hvor et møde ifølge 

Nordisk Tidsskrift for Optikere ”endte 

delvis i kaos, fordi optikerlærling og 

repræsentant for optikerlærlingene 

Svend-Erik Runberg brugte hele sin 

taletid på at kritisere uddannelsen”. 

Det er selvsamme Svend-Erik Runberg, 

som i dag er studierektor på 

Optikerhøjskolen i Randers og primus 

motor bag den nye uddannelsesmodel, 

der efter alt at dømme vil føre den 

danske optikerbrance ind i en ny æra - 

hvor optikere i stigende grad markerer 

sig på deres sundhedsfaglige arbejde 

indenfor såvel sundhedsfremme og forebyggelse 

som forsknings- og udviklingsarbejde. 

”Der vil fremover være betydelig 

flere ældre personer, og de vil udgøre 

en støre del af befolkningen” siger studierektor 

Svend-Erik Runberg. ”Livsstilssygdomme 

eksploderer med diabetes 

og hjerte-karsygdomme, hvilket 

medfører flere synstruende forandringer, 

og manglen på øjenlæger vil tilspidses 

- det medfører et stigende antal 

opgaver, som øjenlægerne ikke kan 

overkomme at tage sig, og der bør optikerne 

være parat til at supplere. 

Derfor er det nødvendigt for optikerens 

anseelse, at der tages hensyn til 

optikeren ikke blot tager stilling til 

synsfejl, men også til patologi”. 

I Sundhedsministeriets Bekendtgørelse 

om uddannelsen til professionsbachelor 

i Optometri, som Svend- 

Erik Runberg har været med til at 

udforme, indgår sundhedsfremme og 

sygdomsforebyggelse i samarbejde 

med øjenlæger og andre sundhedsprofessioner 

som en del af de faglige krav 

til den nye uddannelse. 

”Samtidig kan vi tage de internationale 

briller på, og nu ligger vi i det 

samme niveau, altså i den samme søjle 

som de udenlandske, akademiske uddannelser 

- også i forbindelse med udveksling, 

som der er mange penge afsat 

til”, siger Svend-Erik Runberg, der 

på vegne af Optikerhøjskolen har indgået 

formelle aftaler om udveksling af 

lærerkræfter med både øjenlæger på 

Aarhus Universitet og undervisere på 

Buskerud University College, Kongsberg, 

der varetager optikeruddannelsen 

i Norge. 

”Et krav er forskningstilknytning 

under en eller anden form, og det har 

ikke været svært at få en aftale med 

det Sundvidenskabelige Fakultet på 

Århus Universitet”, siger Svend-Erik 

Runberg. 

Optikerhøjskolens rammeaftale omfatter 

desuden samarbejde med udviklingsaktiviteter, 

fag- og curriculumudvikling, 

udgivelse af artikler og 

lærebogsmateriale, studenter- og lærerudveksling 

og efteruddannelses- og 

videreuddannelsesforløb. 

I København, på TEC, hvor Danmarks 

anden optikeruddannelse også 

har gearet op til de nye krav, er der 

indgået aftale med Københavns Universitet, 

der har en øjenafdeling i Glostrup. 

Rammeaftalen giver blandt andet 

mulighed for at rekvirere undervisere 

fra øjenafdelingen til opgradering 

af lærerstabens kompetencer, eller 

kursusforløb på øjenafdelingen. 

Uddannelsen slipper for kravet 

om grundfag 

Optikerhøjskolen i Randers gennemgår 

i disse dage en omfattende ombygning 

med etablering af nye undervisningslokaler, 

laboratorier, klinikker og 

auditorier. Der skal være ideelle vilkår 

for de studerende, der bliver optaget 

under de nye krav om gymnasial baggrund 

i modsætning til tidligere, hvor 

uddannelsen var en erhvervsuddannelse 

(EUD), der i princippet tillod optag 

af elever direkte fra 9. klasse. 

Siden autorisationen i 1994 har der

Dimission-Optikerhøjskolen 

– december 2006 



7 

været flere mindre omfattende ændringer 

af uddannelsesplanerne, og 

hver gang er der blevet lagt flere 

sundhedsfaglige elementer ind. I realiteten 

var det en forsvindende lille del 

af eleverne på optikeruddannelsen, 

der kom direkte fra folkeskolen, men 

uddannelsen har været belastet af 

EUD-lovens krav til ungdomsuddannelser 

om, at en tredjedel af undervisningen 

er grundfag som for eksempel 

dansk og matematik, typisk på et 

F-niveau. 

”Det regi passer slet ikke til den personkreds, 

vi får ind på uddannelsen 

og det niveau, vi har undervist på. 

Optometriuddannelsen har altid været 

meget teoritung, og det er praktisk, at 

uddannelsen kom i samme regi som 

andre sundhedsuddannelser som fysio- 

og ergoterapeuter, jordemødre og 

sygeplejersker. Hvis nogen er hoppet 

fra vores uddannelse, har det typisk 

været for at blive sygeplejersker, og 

det samme gælder den anden vej 

rundt”, siger Svend-Erik Runberg. 

Hidtil har optikeruddannelsen været 

placeret i service-indgangen, ”i gruppe 

med frisører, urmagere og rengøringsassistenter 

og vagtfolk”, som Optikerhøjskolens 

studierektor udtrykker det: 

”Service blev en underlig gruppe, der 

bestod af alle dem, der ikke passede 

ind andre steder.” 

Kravet om grundfag og placeringen 

udenfor den mere attraktive og mere 

relevante sundhedsfaglige uddannelseskategori 

har hidtil tvunget lærerne 

til kreativ implementering af lovkravene: 

”Det har ikke været nemt at motivere 

på dette område”, siger Svend- 

Erik Runberg. ”Vi har bøjet reglerne så 

meget, vi kunne forsvare det i forhold 

til Undervisningsministeriets kontrollanter 

ved at give merit for nogle fag, 

og for andre fag ved at lægge dem 

sammen. Engelsk kunne vi dreje hen 

til fagligt engelsk, hvor de kunne læse 

nogle optometriske tekster, og på andre 

fag har de kunnet lave projekter, 

som vi har drejet så meget som muligt 

over i retning af noget, der var relevant 

for optikere.” 

Jette Aabo, inspektør på Erhvervsakademi 

for Optik i København, er 

også lettet over det nye studiemiljø: 

”Vi har kunnet tillade os at fagtone 

grundfagene, da alle vore elever 

havde et højere niveau fra starten, for 

eksempel ved at læse engelsk faglitteratur 

i engelsktimerne. Den største lettelse 

er, at vi er fri for protokolføring. 

Det har været svært at forklare eleverne, 

at de skulle ringe ind og melde 

sig syge om morgenen og undskylde 

for at komme for sent. Nu får de selv 

lov at bestemme i en række fag, for 

der er jo forskellige måder at lære på. 

For nogle er det en bedre måde at studere, 

at de somme tider kan sige: I dag 

bliver jeg hjemme og læser i stedet for. 

Den mulighed havde man ikke før.” 

I den gamle uddannelse udgjorde 

teorien 2 1/2 år, mens den i den nye 

uddannelse er skåret ned til 2 år, men i 

kraft af at grundfagene er blevet fjernet, 

er der stadig tale om en forbedring. 

Ifølge Svend-Erik Runberg betyder 

reformen ikke, at der vil blive undervist 

på et væsentligt højere niveau 

end tidligere. Nye studerende vil først 

og fremmest opleve en anderledes undervisningform 

end tidligere tiders 

elever på skolen. 

Hvor undervisningen før var skemalagt 

med cirka 30 lektioner om ugen, 

bliver formen nu præget af hold, studiegrupper 

og forelæsninger i auditorium. 

Lektionerne er fastsat til omkring 

16-18 timer, og dertil kommer så 

lange perioder med selvstudium og 

projektarbejde. 

”Så nu skal der studeres”, siger 

Svend-Erik Runberg med tydelig tilfredshed. 

Højt uddannelsesniveau 

fører til sundhedsfaglige 

landvindinger 

Uddannelsen til optometrist er nu en 

3 1/2 årig mellemlang videregående 

uddannelse (MVU), der fører til en bachelorgrad. 

Uddannelsen er SU-berettiget, 

og der er fortsat 1 1/2 års lønnet 

praktik med en praktikløn på p.t. 

12.668 kroner om måneden. 

Allerede tilbage 1981-82 forsøgte 

man at lave en videregående uddannelse, 

men projektet faldt på, at det 

ikke blev SU-berettiget. Desuden gik 

der politik i sagen. 

”Det har også været en kendt sag i 

ministeriet, at uddannelsen har været 

fejlplaceret. Ministeriet har ligefrem 

sagt, at de ville være glade den dag, 

optikeruddannelsen kom og bad om at 

blive lavet om”, siger Svend-Erik Runberg. 

”Det er ikke Undervisningsministeriets 

skyld, at det ikke er sket 

tidligere. Der har været uenighed i faget 

om, hvad fagets indhold skulle 

være. Mestrene har ønsket det i mange 

år, men Svendesiden har holdt igen - 

det er så min tolking - på grund af 

usikkerhed om, hvorvidt det ville føre 

til A og B-optikere.” 

Den frygt afviser Optikerhøjskolens 

studierektor. Han mener, at branchens


8 


mangel på arbejdskraft vil udelukke, 

at de, som er uddannet efter den hidtidige 

ordning, får svært ved at gøre 

sig gældende på arbejdsmarkedet, og 

samtidig understreger han, at de faglige 

kompetencer hos uddannede optometrister 

hele tiden har levet op til 

autorisationskravene. 

Den nye bekendtgørelse fra Undervisningsministeriet 

er forfattet af en 

styregruppe fra faget med repræsentanter 

fra Urmagerne og Optikernes 

Landsforening, Danmarks Optikerforening 

og skolerne, der står bag formuleringen 

af de nye og omfattende 

formålserklæringer: 

§ 1. Formålet med den samlede uddannelse 

er at kvalificere de 

studerende til efter endt uddannelse 

at fungere selvstændigt 

som optometrist og herunder 

indgå i et tværfagligt 

samarbejde. Uddannelsen skal 

kvalificere de studerende til at 

kunne planlægge, udføre, evaluere 

og dokumentere optometristiske 

opgaver inden for synskorrektion 

og anden 

behandling, sundhedsfremme, 

sygdomsforebyggelse, habilitering, 

rehabilitering og faglig 

udvikling, så de studerende 

herved opnår handlekompetence 

inden for det optometristiske 

professionsområde. 

Stk 2. De studerende skal kvalificere 

sig til at kunne: 

1) Planlægge, udføre, evaluere og 

dokumentere optometriske opgaver 

inden for sundhedsfremme, 

sygdomsforebyggelse, 

vedligeholdelse, rehabilitering 

og faglig udvikling med henblik 

på national og international 

beskæftigelse i privat og offentlig 

virksomhed. 

2) Udvikle, styrke, opretholde og 

genskabe optimal synsevne, 

synsfunktion og synsrelateret 

funktionsevne hos mennesker 

med det formål at fremme 

sundhed og livskvalitet samt 

forebygge synsnedsættelse/- 

tab og synsfunktionsnedsættelse/-tab 

samt synsrelateret 

funktionsnedsættelse/-tab hos 

det enkelte menneske. 

3) Målrette den optometriske intervention 

mod det enkelte 

menneske og grupper af mennesker 

i alle livsaldre i samspil 

med omgivelser og med fokus 

på fritidsliv og miljø, herunder 

arbejdsmiljø og ergonomi. 

4) Indgå i samarbejde med patienten, 

pårørende, kolleger og andre 

faggrupper uafhængigt af 

kulturel og sproglig baggrund. 

5) Igangsætte og indgå i arbejdsmæssige 

sammenhænge, hvor 

der udføres forsknings- og udviklingsarbejde. 

6) Fortsætte teoretisk og klinisk 

kompetencegivende videreuddannelse 

efter afsluttet uddannelse 

7) Uddannelsen skal kvalificere 

den studerende til at opnå 

Sundhedsstyrelsens autorisation 

til såvel optiker som kontaktlinseoptiker. 

8) Uddannelsen skal tillige kvalificere 

de studerende til at 

kunne fortsætte i videre uddannelse. 

Den meget helhedsorienterede formålserklæring 

er udformet under kraftig 

skelen til den internationale udvikling 

i faget. Styregruppen har været inspireret 

af både danske sundhedsuddannelsers 

uddannelsesbekendtgørelser 

og af internationale optikeruddannelser, 

samt de generelle branchetendenser 

og fremtidsperspektiver, som forventes 

at præge det danske optikerfag 

over de næste 10-15 år. 

”Vi kan se, hvad der sker i faget i 

USA og England. Hvis vi kender vores 

Master-weekend på Optikerhøjskolen 

besøgstid, så kan vi se, at om 10-15 år 

kan vi agere, som de gør der”, siger 

Svend-Erik Runberg. 

Han lægger vægt på, at de angloamerikanske 

optikere udfører mange 

af de opgaver, som herhjemme bliver 

varetaget af øjenlæger, og at der er betydeligt 

færre øjenlæger i forhold til 

befolkningsmassen. Optikere må anvende 

diagnostiske øjenmidler, en tendens, 

der også er slået igennem i 

Norge. 

I England og USA får optikerne i 

større og større grad ret til at udskrive 

terapeutisk medicin, og i England er 

det allerede udbredt, at optometristen 

udfører diabetes-screening. Samtidig 

påpeger Svend-Erik Runberg, at flere 

amerikanske stater har givet optometrister 

ret til at udføre lettere kirurgiske 

indgreb. 

”De opnår disse landvindinger ved 

at have et højt uddannelsesniveau. Det 

nytter ikke noget at gå til Sundhedsministeriet 

og siger, hvis vi får lov til 

det og det, så vil vi også ændre uddannelsen 

- nej, der gælder det om at 

opgradere uddannelsen, vise sit værd 

og så få lov”, erklærer Svend-Erik 

Runberg. 

Forskningslaboratorium og 

optimale lærerkvalifikationer 

Optikerhøjskolen i Randers har i de 

sidste flere semestre haft en øjenlægestuderende, 

der deltog i undervisningen 

i det sidste semester, hvor de studerende 

blev instrueret i screening i


10 


Svend-Erik Runberg 

skolens egen klinik. Det kunne lade 

sig føre, fordi medicinstuderende for 

at blive speciallæge i øjensygdomme 

skal afgive mindst 40 timers lektion i 

øjensygdomme. 

”Vi fik en henvendelse fra en lægestuderende, 

der ikke var så ivrig efter 

lønnen, men ville have point. Hun 

skulle ikke lave teoretisk undervisning, 

men indrette den ideelle klinik, 

og der fik vi så mulighed for at etablere 

et samarbejde mellem optikeren 

og den kommende øjenlæge om principperne 

for screening og henvisning”, 

siger Svend-Erik Runberg, der betegner 

projektet som ”en øjenåbner” for 

både de studerende på Optikerhøjskolen 

og den medicinstuderende. 

For skolen har det været en givende 

proces, og de medicinstuderende har 

udtrykt stor forbavselse over det faglige 

niveau på optikeruddannelsen, 

hvilket er endnu et tegn, der peger i 

retning af større imødekommenhed 

mellem de to fag i fremtiden. 

Også fra etablerede øjenlæger har 

der været stor åbenhed. Professor 

Hans Nygaard fra det Sundhedsvidenskabelige 

Fakultet på Aarhus Universitet 

har været på besøg på Optikerhøjskolen 

for at udveksle ideer, og 

øjenlæge Jesper Hjortdal har været underviser 

på skolen. 

Bacheloruddannelsen vil være adgangsgivende 

til efteruddannelser på 

det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 

og der er allerede indgået en aftale om 

udveksling af lærerkræfter og praktiksamarbejde. 

Samtidig bliver Optikerhøjskolen 

selv et omdrejningspunkt for forskning. 

Uddannelsens to biologer, Ulla 

Bak og Marianne Maagaard, kommer 

til at stå for forskningen, der finder 

sted i det nyindrettede forskningslaboratorium. 

De er i øjeblikket i færd med 

at tage en Ph.D. Professor Jan Richard 

Bruenech fra fra Buskerud University 

College, Kongsberg har accepteret en 

”professor II-stilling” på Optikerhøjskolen, 

der indebærer en kvart til en 

femtedel årsværk som underviser og 

vejleder i karrieremæssige anliggender. 

Med Ulla Baks og Marianne Maagaards 

aftaler om at levere fem artikler 

til internationale forskningspublikationer 

og tilmeldinger som foredragsholdere, 

begge dele indenfor de næste år, 

er optikerfaget i Danmark for alvor 

begyndt at markere sig indenfor de 

akademiske discipliner. Det skaber troværdighed 

omkring branchen og tillid 

til de tværfaglige samarbejder, der bliver 

altafgørende for den fremtidige 

optikers sundhedsfaglige profil. 

”Lærerkvalifikationerne er i allerhøjeste 

grad på plads. Vi har andre 

lærere, der har Master of Science in 

Optometri fra Pennsylvania, og qua 

vort samarbejde med Kongsberg, er vi 

nu udbydere af den uddannelse. To 

optometri-lærere er i færd med at tage 

en master of science ved City University, 

London. Det er lidt stort, men vi 

skal også vise, at vi mener det”, siger 

Svend-Erik Runberg, der selv blev 

Master of Science fra Pennsylvania 

College of Optometry for fem år siden. 

”Vore lærere har opkvalificeret sig, 

så de næsten alle sammen har en 

Master, og en af vore lærere går i gang 

med en Ph.D”, oplyser Jette Aabo, inspektør 

på Erhvervsakademi for Optik 

i København. 

Fire lærere taget en master i Public 

Health på Københavns Universitet, 

fire har taget Master of Science in 

Optometri fra Pennsylvania, tre er i 

gang med en Master fra DPU og én er 

i færd med at tage en Master of 

Science ved City University, London. 

Lavt optag på det første hold 

peger på en mulig krise 

Den største udfordring bliver at få 

branchens virksomheder til at tage notits 

af udviklingen og følge trop i et 

tempo, der svarer til uddannelsesreformens 

ambitionsniveau. De nye optikere 

har de samme kompetencer som 

tidligere, og der følger ikke nye fagområder 

med. På det lovformelige 

plan er de ligestillede, men den nye 

studieform vil selvfølgelig skabe 

øgede forventninger fra de studerendes 

side. Allerede i praktikfasen kan 

der opstå en diskrepans mellem dette 

forventningsniveau og praktikstedernes 

parathed. 

Tidligere, under reglerne for ungdomsuddannelser, 

blev praktikaftalen 

styret af Optikerfagets Fællesudvalg. I 

dag er det uddannelsesinstitutionerne, 

der skal godkende praktikplanen, og 

praktikstedet forpligter sig til et højere 

læringsniveau, idet nogle uddannelseselementer 

er henlagt til praktikstedet. 

”Det skal være et adelsmærke at 

være et praktisksted - at være godkendt 

skal være noget stort og ses som 

et kompetenceløft for hele virksomheden. 

Det kræver en god dialog med 

praktikstederne”, understreger Svend- 

Erik Runberg. 

Den nye uddannelse vil fokusere 

væsentlig mindre på det håndværksmæssige, 

og værkstedsdelen er praktisk 

talt skåret væk eller overladt til de 

enkelte praktisksteder. 

”Praktikstedet skal beskrive, hvilket 

forløb de kan tilbyde. Nogle vil ikke 

kunne tilbyde værksted, og så må eleven 

vurdere, om de vil have det eller 

ej. Det er meget svært at lære for eksempel 

brilleslibning på en skole, for 

der er så meget ventetid. Der hvor 

man lærer sådan noget bedst er ude i 

praktik”, siger Jette Aabo fra optikeruddannelsen 

i København. 

Samtidig er teknologien så fremskreden, 

at maskiner til brilleslibning er 

lette at håndtere med få timers instruktion, 

og tendensen i branchen er, 

at brillerne i stigende grad leveres færdige 

med brilleglas fra leverandøren. 

”Vi lægger vægten på kvalitetskontrol, 

mere end udførelsen af produktet”, 

siger Jette Aabo, idet hun påpeger, 

at det første praktikforløb, der 

påbegyndes om et år og afsluttes om 

halvandet, er en kraftig indikator for, 

hvor heldigt uddannelsen er sluppet 

afsted med omlægningen. 

På den anden side af ansøgningsfristen 

for Den Koordinerede Tilmelding 

kan hun konstatere en mærkbar og 

potentielt kritisk nedgang i antallet af 

ansøgere. 

”Vi plejer at optage 120 elever om 

året, 100 i august og 20 i januar, men 

det ser ud til, at vi kun får halvdelen i 

år. Jeg har fået cirka 100 ansøgninger, 

og 61 optometriuddannelsen på TEC 

som har førsteprioritet - 25-30 har den 

som andenprioritet, og de kommer 

nok ikke ind, og 8-10 har jeg måttet af-


12 


vise på grund af manglende kvalifikationer, 

for eksempel at de ikke har haft 

biologi”, forklarer Jette Aabo og tilføjer: 

”Det er ikke særlig godt for faget, 

og hvis denne tendens fortsætter, 

så bliver der hurtigt problemer.” 

I den første årgang kommer det ikke 

til at få så stor betydning for faget, 

fordi den bliver færdig samme år som 

et hold, der kommer ud fra EUD'en, 

men kombineret med en generel mangel 

på optikere og det potentielle frafald 

forårsaget af forkert studievalg, 

kan omlægningen godt komme til at 

udløse en mindre krise, der først bliver 

afsløret i praktikforløbet. 

Jette Aabo er imidlertid også bekymret 

for, om den nye akademiske 

profil tiltrækker nogle andre mennesketyper, 

der er sky overfor service og 

handelselementet, og det er det, der 

vil vise sig under praktikken. Inspektøren 

på Erhvervsakademi for Optik i 

København erkender, at problemet 

kan have en sammensat baggrund, 

men ser de øgede studiekrav som den 

direkte årsag. 

”Før i tiden kunne vi godt have optaget 

nogen, der ikke havde en fuld 

studentereksamen. I dag er der meget 

høje krav, også i forhold til andre 

brancher”, siger Jette Aabo, som håber, 

der er tale om et overgangsfænomen. 

”Der kan være en del, der bare har 

taget nogle forkerte fag, for eksempel 

HHX eller har brug for at tage et gymnasialt 

suppleringskursus i kemi og 

naturfag.” I Randers har 70 ansøgere i 

år søgt ind på den nye uddannelse. 

Branchens respons er afgørende 

for succes 

Især på det centrale område, der 

handler om screening, henvisning og 

samarbejde med øjenlæger, er det vigtigt 

at få virksomhederne med på vognen. 

Det er et autorisationskrav, uanset 

hvordan den enkelte optiker 

vælger at fortolke det, og efter alt at 

dømme er det inden længe slut med 

den liberale tolkning, hvor optikeren 

kan undgå at henvise ved for eksempel 

ændringer i synsfeltet ved ganske 

enkelt at undlade at screene. 

”Det er skræmmende, hvor lidt optikerne 

egentlig ved om, hvad der er 

optikerens pligt ifølge autorisationsloven 

- der står blandt andet, at ved ændring 

i synsfeltet skal optikeren henvise 

til øjenlægen, men hvordan skal 

man se at der en ændring, hvis man 

ikke laver undersøgelsen? De optometrister, 

vi lukker ud nu, er skarpe i det 

Specialklinik – Optikerhøjskolen 

her, men så skal de også bruge det, når 

de kommer ud i klinikkerne.” 

I øjeblikket er danske øjenlæger meget 

skeptiske med hensyn til optikernes 

ønske om at indgå i screening for 

diabetesrelaterede synsændringer, og 

denne skepsis bunder i mangelen på 

et fagligt ry. 

Uddannelsesreformen tager det 

første skridt til at rette op på ubalancen 

mellem fagene, men resten er op 

til branchen som en helhed. 

Hvis virksomhederne er sene til at 

tage udfordringen op eller udfører 

screening på mangelfulde præmisser 

og enten henviser for mange til øjenlægen 

og dermed bliver en belastning 

for sundhedsvæsenet, eller hvis de underminerer 

deres eget faglige ry ved at 

overse kritiske tilfælde, forbliver den 

formelle opkvalificering lige netop 

dette: Et formalia og en kosmetisk ændring 

af optikerens faglige status. 

”Det kan ikke nytte noget, at vi har 

et smart instrument og så sender dem 

til øjenlægen, hvis der er noget, der 

ikke lige ligner det, de har set i en 

lærebog. Det kan heller ikke nytte noget, 

at vi køber en synsfeltscreener og 

så ikke henviser, når det er nødvendigt. 

Man skal kunne tolke disse instrumenter. 

Det handler om, at personerne 

der udfører det, er dygtige nok. 

Vi skal opbygge et fagligt ry blandt 

lægerne, der siger: Det er betydeligt 

bedre at de bliver henvist fra optikeren”, 

fastslår Svend-Erik Runberg. 

Han vurderer, at der i fremtiden vil 

opstå en række nye arbejdsfelter for 

optikere, hvoraf en del vil blive salg af 

rene tjenesteydelser uden noget egentlig 

produktsalg. 

”En optiker behøver ikke længere 

være en person, der har en butik med 

en facade - han kan være ansat som 

konsulent på en klinik eller have en 

privat praksis med udmåling”, forklarer 

Svend-Erik Runberg, som også er 

stærkt kritisk overfor optikernes 

skjulte honorarer. 

”Jeg forestiller mig, at det kliniske 

mere og mere bliver optikerens arbejdsfelt 

- og det kan jo heller ikke 

nytte, at honorar og service er gemt i 

brillestellets pris.” 

De skjulte honorarer fungerer som 

en bremseklods for branchens ambitioner, 

både på uddannelsesområdet og i 

relation til Danmarks Optikerforenings 

erklærede målsætninger i henhold 

til Omdømmeundersøgelsen fra 

2006. Overgangen til betalte tjenesteydelser 

er et væsentligt skridt på vejen 

til realiseringen af autorisationskravene 

fra 1994 og fremtidssikringen af 

en branche, der oplever en rivende 

teknologisk udvikling. 

”På den ene side har de det sådan 

med optikere, at man ikke bare kan slå 

op i telefonbogen. Langt hen ad vejen 

vælger man, ligesom med en tandlæge, 

efter omdømme. På den anden 

side er det vanskeligt at få sig markedsført 

som sundhedsfaglig profession, 

når man i så mange år har markedsført 

sig som købmænd - det er en 

markedsføring, der virkelig er lykkedes”, 

siger Svend-Erik Runberg. ■


14 


Fremtidens 

OPTIKER 

Af Dorthe Stadsgaard, 

uddannelseskonsulent 

i DO, cand.scient.pol. 

Med indførelsen af uddannelsen 

til Professionsbachelor i Optometri 

træder de danske optikere 

ind i den akademiske verden. 

I fremtiden vil faget få en større 

vægt på gensidighed mellem 

teoretisk, akademisk viden og 

praktisk kunnen i arbejdet med 

befolkningens synsproblemer. 

Denne udvikling sætter fokus 

på efter- og videreuddannelse af 

allerede udlærte optikere. 

Akademisering 

- det nye mantra? 

Dette århundrede har i høj grad stået i 

akademiseringens tegn for det danske 

uddannelsessystem. Der tales om livslang 

læring og kontinuerlig kompetenceudvikling 

i et væk, der kommer nye 

Diplom- og Masteruddannelser til 

hvert år, og ikke mindst er en lang 

række mellemlange videregående uddannelser 

omlangt til professionsbacheloruddannelser 

med et mere akademisk 

indhold. Det gælder alt fra 

pædagoger og folkeskolelærere til fysioterapeuter 

- og nu også optometristerne. 

Der har været en vis kritik af denne 

udvikling. En række aktører, både 

blandt arbejdsgivere og arbejdstagere, 

har fundet at akademiseringen af de 

såkaldt praktiske uddannelser betyder 

et tab af nødvendige, praktiske færdigheder 

blandt udøverne. Altså at 

akademisering reelt medfører en forringelse 

af en uddannelse. 

Hvad skal det gøre godt for i det 

daglige arbejde, lyder det, at de nyuddannede 

kan tale klogt og teoretisk 

om dekonstruktionen af relationen 

mellem klient og behandler? Vi har 

brug for gode praktikere, lyder det videre, 

folk der kan deres håndværk, allerede 

når de forlader uddannelsesstedet. 

Så er akademisering et gode eller et 

onde? Argumentet her er, at akademiseringen 

af mellemniveauet i det danske 

uddannelsessystem, og dermed 

også af uddannelsen til optometrist, er 

af det gode. 

Et teoretisk løft 

Den klassiske beskrivelse af akademiske 

kompetencer går på evne til analyse 

og refleksion samt skabelse af 

overblik, for eksempel over den eksisterende 

viden på et fagområde. Disse 

kompetencer er også relevante for optikerne. 

Akademisering af en praksisorienteret 

uddannelse giver den et teoretisk 

løft. Det lærer fagets kommende udøvere 

om vigtigheden af at reflektere 

systematisk over den måde, de udfører 

deres arbejde på og inddrage ny 

forskning og nye undersøgelser i dagligdagens 

opgaver og rutiner. 

Et større fokus på teoretiske, akademiske 

kompetencer betyder ikke, at 

praksis bliver irrelevant for optikerens 

viden og kunnen. Teori systematiserer 

og generaliserer konkrete, praktiske, 

empiriske erfaringer og kan på den 

måde for eksempel medvirke til systematisk 

kvalitetsudvikling af det faglige 

område og de rutiner og arbejdsmetoder, 

der anvendes. 

Teoriens opgave er at vidensbasere 

praksis, at sætte praksis på formel, så 

at sige. Derefter skal den teoretiske, videnskabelige 

viden kanaliseres ud i 

virksomhederne til udøverne af professionen, 

hvor den kan medvirke til 

fornyelse og udvikling. 

Praksis skal til gengæld kvalificere 

og korrigere det teoretiske niveau. 

Opmærksomhed på egen udøvelse af 

kunnen og implementering af teoretisk 

viden sikrer faglighed og værdifulde 

input til den videre teoriudvikling. 

Konkrete empiriske erfaringer, 

opsamlet systematisk, skal således 

finde vej tilbage til uddannelsesinstitutionerne 

og forskningsgrupperne. 

Her skal de tages under akademisk, 

teoretisk behandling. 

De studerende er et vigtigt bindeled 

mellem virksomhedernes praksis og 

den teoretiske videnskab. De bevæger 

sig rent fysisk frem og tilbage mellem 

dem, når de veksler mellem praktik og 

ophold på uddannelsesinstitutionerne. 

Og de inddrager begge felter, når de 

laver opgaver og projekter. 

Derudover er efteruddannelse og informerende 

artikler i blade og magasiner 

relevante måder at sikre dialog og 

udveksling mellem teori og praksis. 

For megen og for ensidig akademi-

sering af et fag kan ganske givet true 

håndværket og den praktiske kunnen. 

For lidt eller ingen akademisering kan 

på den anden side medføre, at faget 

fastlåses og udelukkende reproducerer 

allerede eksisterende viden. Det hindrer 

udvikling og implementering af 

ny viden til kundernes bedste. Den 

rette dosis akademisering bidrager 

derimod positivt til både den teoretiske 

vidensudvikling og kvalitetsudviklingen 

af praksis. 

Teori og praksis skal således understøtte 

hinandens udvikling, lære af hinanden 

og være til gensidig inspiration. 

Det er det tætte samspil mellem de to, 

der er professionsbachelorens særlige 

styrke og kendetegn i forhold til andre 

typer af uddannelser. 

For optometrien er der ikke tale om 

akademisering for akademiseringens 

skyld. Akademiseringen er et gode, 

der vil give uddannelsen og professionen 

et reelt teoretisk løft og fokusere 

fremtidsorienteret. 

Efter- og videreuddannelse 

Den kommende akademisering af optikeruddannelsen 

er et eksempel på, 

hvordan en profession og dens viden 

hele tiden er under forandring. Videnskab 

og praksis producerer nye produkter 

og ny viden, der forandrer 

grundlaget for optikerens udøvelse af 

sit fag. 

Én gang erhvervet viden holder ikke 

karrieren ud. Optometristerne har behov 

for løbende at opdatere deres teoretiske 

viden og udvikle deres kompetencer 

i forhold til systematisk refleksion 

over den daglige praksis. 

For at imødekomme dette kræves især 

to ting: 

1. Et udbud af efteruddannelsesaktiviteter 

der er relevant, tidssvarende, 

tilgængeligt og har fingeren på pulsen 

hvad angår professionens behov 

og den videnskabelige dagsorden. 

2. Tilrettelæggelse i de enkelte virksomheder, 

så der er mulighed for 

systematisk, erfaringsbaseret kompetenceudvikling 

og deltagelse i 

uddannelsesaktiviteter. 

Derudover er imødekommenhed og 

åbenhed fra den akademiske verdens 

side i forhold til at dele ud af den nye 

viden og inddrage optometristernes 

empiriske erfaringer naturligvis også 

vigtig. 

I maj måned i år gennemførte Danmarks 

Optikerforening en empirisk 

undersøgelse blandt medlemmerne og 

kædernes butikschefer, hvor der blev 

fokuseret på behov for og ønsker til efteruddannelse. 

Resultaterne skal 

danne grundlag for foreningens strategi 

på efteruddannelsesområdet for 

de kommende år. 

Optikerhøjskolen og TEC - 

Frederiksbergs Optometriafdeling har 

haft hænderne fulde med udviklingen 

af den nye uddannelse den seneste tid. 

Så snart den er godt i gang, kan samarbejdet 

om udviklingen af konkrete 

videreuddannelsestilbud til optikerne 

for alvor begynde. 

Arbejder optikerne, uddannelsens 

akademikere og de faglige organisationer 

sammen, står vi godt rustet til at 

sikre optometriens vidensudvikling 

fremover. 

■ 



15 

Fremtidens optikere 

Informationsaften om efteruddannelse 

og den nye Professionsbachelor i Optometri 

I september 2007 tager Optikerfagets Fællesudvalg 

på rundtur i landet. Vi gør holdt i Randers, Odense 

og København, og inviterer alle Danmarks optikere 

til en spændende aften om uddannelse og faglighed 

i fremtiden. 

Vi sætter fokus på jeres muligheder og ønsker for 

faglig udvikling i form af efter- og videreuddannelse, 

og ser nærmere på indholdet af den optometristuddannelse, 

der om 3 1/2 år sender de første 

200 kolleger ud i butikkerne til jer. 

Vi vil også kunne fortælle om uddannelsesinstitutionernes 

første måneds erfaringer med den nye uddannelse. 

Der vil blive rig lejlighed til at diskutere, stille 

spørgsmål til panelet og komme med gode ideer. 

Møderne foregår: 

• Tirsdag den 25. september i Randers, på 

Optikerhøjskolen, Vester Alle 26, 8900 Randers 

• Onsdag den 26. september i Odense, 

Syddanske Forskerparker, Forskerparken 10, 

5230 Odense M. 

• Torsdag den 27. september i København, på 

TEC, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Møderne starter kl. 19.30. 

Hver aften åbnes dørene kl. 18.30, så alle har mulighed 

for at få en forfriskning og en snak, inden vi 

starter. 

Vi glæder os til at se jer! 

Optikerfagets Fællesudvalg - Anette Pedersen 

(UOL), Per Michael Larsen (DO), Jette Aabo (TEC) 

og Svend-Erik Runberg (Optikerhøjskolen).

ANNONCE 


16 


The Optometric Extension Program Foundation (OEP) 

Clinical Curriculum Courses 

SIGN UP NOW 

Copenhagen - Denmark - 2007-2008 

The courses offered by the Optometric 

Extension Program Foundation 

(OEP) and The Southern 

College of Optometry (SCO) will 

make it possible for you to provide 

your patients with the highest possible 

care. OEP provides education 

in the behavioral philosophy of optometry. 

We limit our courses to very 

small groups, usually no more 

than 16 people. 

The OEP-Europe Clinical 

Curriculum consists of package 

courses. You start with The Art & 

Science of Optometric Care - A 

Behavioral Perspective course. This 

course is the paradigm shifter. It is 

the behavioral philosophy of diagnosing 

and prescribing, the science 

behind what you do and why 

you do it. It is the best course for 

the principles of prescribing and 

alternatives of care. It will open 

you to problems you may not have 

realized your patients had. It is 

also the way to diagnose these problems 

and place these patients into 

a vision therapy program. It will 

help you understand and be able 

to communicate to your patients 

the science behind their condition. 

It will help you to be able to offer 

alternatives of care or multiple treatment 

plans. It will help you help 

your patients become more compliant 

thus having more satisfied 

patients. The series of vision therapy 

courses would follow, with 

VT/Visual Dysfunctions being the 

first. 

1 

OEP is affiliated with SCO and 

due to this affiliation the courses 

are endorsed by SCO 

On the following pages you can read 

the Clinical Curriculum Course 

Descriptions, which include prerequisite 

requirements for this structured 

program. You will also find the 

European course calendar for 2007-08, 

with registration fees. 

The Art & Science of 

Optometric Care 

A Behavioral Perspective 

The Behavioral Vision Care (BVC) 

course has been the entry point into 

behavioral vision care for many optometrists 

worldwide. Vision is the dominant 

process in humans and the 

BVC course is built upon this. The attendees 

learn the core philosophy and 

how to put it into action. This includes 

understanding an expanded definition 

of “vision” as well as “function 

“I would urge anybody who 

likes to work with people 

to attend the Clinical Curriculum 

Courses, even if 

they think they know all the 

answers. They don't. This is 

an excellent way to become 

a much better Optometrist.” 

Hans Taersbol, O.D., F.C.O.V.D. 

Roskilde, Denmark 

alters structure” and “most visual problems 

are problems of omission.” 

Attendees typically come away with a 

much broader understanding of the 

development of various refractive conditions 

and how to either prevent future 

negative shifts or how to guide 

the patient to less adapted visual conditions. 

Prescribing patterns are usually 

altered significantly so that the attendee 

knows how to use lenses in a 

much more powerful way. When can 

you prescribe something other than 

what you measure? When should you 

prescribe something other than what 

you measure? How far can you deviate 

from your measurements in either 

the amount of sphere or cylinder 

power or the cylinder axis or the amount 

of aniso? Why would you ever 

prescribe a lens through which a person 

does not see optimally sharp through? 

Why would some people have 

trouble adjusting to a prescription 

through which they see optimally 

well? What lenses optimize visual 

performance? Why would one ever 

prescribe prisms with the bases in the 

same direction (yoked prisms)? 

These questions and many more are 

dealt with directly in the first course 

of the core curriculum.



17 

Vision Therapy/Visual 

Dysfunctions 

VT/Visual Dysfunctions teaches a core 

curriculum of therapy which consists 

of a series of procedures which are not 

necessarily specific to any one dysfunction 

but which together lead to successful, 

happy and enthusiastic patients. 

Vision Therapy 1 is: 

Hands On: Individual procedures 

will be demonstrated and explained in 

depth. Your instructor will act as a therapist. 

Participants will become “patients” 

during the demonstrations. The 

instructor will demonstrate fully how 

to modify the procedures by changing 

the loading to adjust the demand levels 

to precisely the level needed to 

achieve maximum development. 

Core Techniques: AN Dissociated 

and Associated Pointing, AP Rule, 

Balance Board, Brock String, Cheiroscopic 

Tracings, Coin Circles, Central- 

Peripheral Saccades, "Ninja Training", 

Eye Control, Keystone Fusion Games, 

Lightboard, Motor Equivalence, 

Overlapping pictures, Tachistoscope, 

Vectograms, VO Stars, Walking Rail, 

and Wallach Rings to name just a few. 

Vision Therapy/Learning 

Related Visual Problems 

VT/Learning Related Visual Problems 

adds to the core VT/Visual Dysfunctions 

(VT I) course all the necessary 

testing and therapy activities to successfully 

diagnose and treat patients 

with learning related visual problems


18 


as well as patients with developmental 

difficulties. Many of the patients for 

whom this curriculum is recommended 

have been labeled dyslexics or 

"LD/ADD" (learning disability/attention 

deficit disorder). 

You will be taught precisely how to 

determine if a person's reading difficulty 

requires the VT II curriculum or 

if their learning related visual problem 

can best be served by the simple application 

of the appropriate plus lens for 

near, as well as possibly only needing 

the more basic VT I program. The tests 

taught have been selected to help you 

get the most information in the least 

amount of time. The tests also give 

you the data necessary to demonstrate 

to the patient the need and benefits to 

be derived from the VT II program. Of 

the entire group of courses this is the 

most fun and will enable you to work 

with large portions of the population 

which traditional optometry has been 

unable to help in any way. 

Vision Therapy/Strabismus & 

Amblyopia 

This course supplements the core 

VT/Visual Dysfunctions (VT I) course 

with testing and therapy activities to 

diagnose and treat patients with strabismus 

and amblyopia. 

For whatever reasons, strabismus 

and amblyopia have a reputation for 

being difficult to understand and treat. 

The BABO approach stems from the 

understanding of Chaos and Complexity 

Theory which states, "That 

which appears to be complex, most often 

can be explained very simply. That 

which appears so simple, most often is 

actually very complex.” You will learn 

how specific disruptions or "thwarting" 

experiences occurring at critical 

times in normal infant development 

can result in strabismus or amblyopia. 

How and why do amblyopia and 

strabismus develop? What percentage 

of strabismus and amblyopia are functionally 

related? How can the development 

of amblyopia or strabismus be 

beneficial to the person at a specified 

point in time and why is this behavior 

not beneficial in the long run? Once 

the mechanism of the development of 

strabismus and amblyopia is understood, 

treating the conditions is easier. 

Supplemental testing will be discussed 

in reference to gaining insights into 

the behaviors of strabismics and amblyopes. 

Sports Vision 

Sports vision has long been an area 

where the behavioral vision care specialist 

can make a big difference in the 

actual performance of the athlete. As 

opposed to basic sports vision (which 

stresses prescribing contact lenses and 

protective eyewear), this course is geared 

toward learning how to help the 

athlete improve his or her performance. 

The first day will be concerned 

primarily with understanding the relationship 

between behavioral vision 

care and athletic performance, including 

additional testing to help you understand 

the athlete's visual demands. 

The approach taken with athletes is to 

deal first with their general visual difficulties, 

then do activities that are 

good for athletes in general, finally 

moving to activities which are sportposition, 

and/or offense or defense 

specific. Actual case studies will be 

used. Specific sports to be covered will 

include basketball, baseball, tennis / 

badminton, golf, football, soccer, team 

handball, bicycling and drag strip racing. 

Traumatic Brain Injury/Acquired 

Brain Injury 

Building on your foundation from the 

four requisite core courses, this course 

will deal with the specifics of treating 

patients with head injuries. The first 

day will cover the additional theory 

and concepts of what to look for in the 

areas of testing, understanding, and 

treating patients who have had head 

injuries. 

Days two and three will be presen-



19 

eye contact and to maintain fixation. A 

view of how this occurs will be shared 

as well as rationales for understanding 

the role of vision therapy in helping 

these children. Behavioral vision care, 

as a part of the overall team approach 

to helping children with autism, can 

play a major role in helping this population 

achieve higher levels of performance. 

tations of eight to ten actual head injury 

cases from Dr. Harris' practice. 

You'll be able to test your knowledge 

on these cases and as a result will feel 

prepared and confident when you begin 

working with head injury patients 

on your own. The specifics of running 

a satellite office in a hospital or rehab 

setting will also be covered. 

Autism 

Health care providers are identifying 

patients with autism, pervasive developmental 

disorder (PDD), and Asperger's 

Syndrome in greater numbers. 

Many patients with these conditions 

have been helped greatly by behavioral 

vision care practitioners worldwide. 

This course will help you understand 

these conditions as well as the 

role that you can take in helping these 

patients lead as normal a life as possible. 

Alternative therapies, professional 

inter-workings, as well as the theories 

for the causes of these conditions will 

all be discussed. The mystery of the 

“magic glasses” will be debunked and 

explained in detail. Yoked prisms and 

low plus lenses seem to have tremendous 

power in some autistic children to 

dramatically alter their ability to make 

Clinical Application and Patient 

Management 

(Including Building & Maintaining a 

Successful VT Practice) 

It is one thing to have the technical 

abilities to provide excellent behavioral 

vision care services and another to 

be able to promote, market, and administer 

a practice which offers these services 

as a major part of the practice. 

Without PR, marketing and efficient 

practice management, many patients 

who should be getting your services 

may go without care--a loss for them 

as well as a loss for your business. 

This course will help you maximize 

the number of patients benefiting from 

your services and will give you sound 

business principles on which to build 

the business end of your practice. ■ 

COURSE PROGRAM 

30 days, 5 meetings over a period of 9 months. 

Starts November 2007 

Price for the whole course is DKK 106.500,00 / £ 14.250,00 in three installments 

with 1/3 paid before course start. 

Please find the application form in the attached course catalogue. 

Calendar: 

Modul 1 15.-20 november 2007 6 dage 

Modul 2 23.-28. februar 2008 6 dage 

Modul 3 3.-8. maj 2008 6 dage 

Modul 4 14.-19. juni 2008 6 dage 

Modul 5 23.-28. august 2008 6 dage 

Please direct all questions and inquiries to Steen Saust at our Scandinavian administration 

office: 

E-mail: Steen-Saust@ksi-int.dk


22 


Et teoretisk løft til 

praksis 

Af Dorthe Stadsgaard, 

uddannelseskonsulent 

i DO, cand.scient.pol. 

Alt er klart til at modtage de første 

studerende på den nye Professionsbachelor 

i Optometri, der afløser den 

eksisterende erhvervsuddannelse. 

Professionsbachelortitlen er af nyere 

dato, og uddannelsen til optometrist 

er den første erhvervsuddannelse, der 

er godkendt til omlægning til professionsbacheloruddannelse. 

En professionsbachelor 

- hvad er det? 

Professionsbachelortitlen blev indført i 

2000 med Folketingets vedtagelse af 

Lov om Mellemlange Videregående 

Uddannelser . De mellemlange videregående 

uddannelser blev omlagt til 

professionsbacheloruddannelser og i 

samme åndedrag samlet organisatorisk 

i CVU'er (Centre for Videregående 

Uddannelse). 

Fra 2008 lægges landets CVU'er 

sammen til 8 tværfaglige Professionshøjskoler. 

Både CVU'erne og Professionshøjskolerne 

er først og fremmest 

geografisk definerede. Derfor er de, og 

vil fortsat være, tværfaglige og indeholde 

flere forskellige uddannelser. 

Uddannelserne er de fleste steder ikke 

samlet rent fysisk, men der samarbejdes 

på det administrative niveau og 

mellem underviserne. 

I 2007 findes der 30 forskellige professionsbacheloruddannelser 

i Danmark, 

hvoraf 10 af dem befinder sig 

indenfor sundhedsområdet. Den 

Professionsbachelor i Optometri, som 

vi skal til at lære at kende, er sidste 

skud på stammen. 

På Undervisningsministeriets hjemmeside 

defineres en professionsbacheloruddannelse 

således: 

En professionsbacheloruddannelse 

er en professionsrettet, kompetencegivende 

videregående uddannelse. Uddannelsen 

har normalt en varighed på 

3-4 år, inklusive minimum 1/2 års 

praktik. En professionsbacheloruddannelse 

kombinerer teori og praksis og 

retter sig oftest mod et bestemt erhverv 

eller jobfunktion. 

Man har længe kunnet uddanne sig 

til bachelor i et fag i Danmark. Systemet 

med Bachelor - Kandidat blev 

indført sidst Bertel Haarder var undervisningsminister 

tilbage i 90'erne. Men 

indtil for 7 år siden var bachelor noget 

man blev, når man havde studeret i 

cirka 3 år på et af landets universiteter. 

Parallelt med, men adskilt fra, universiteterne 

havde vi indtil 2000 en 

række seminarier og skoler, hvor de 

mellemlange videregående uddannelser, 

som for eksempel sygeplejerske, 

folkeskolelærer og ernærings- og husholdningsøkonom, 

var placeret. De er 

nu erstattet af CVU'er og de kommende 

Professionshøjskoler. 

Hvordan og hvornår Optikerhøjskolen 

og Optometriafdelingen på 

TEC - Frederiksberg skal indpasses i 

Professionshøjskolerne er der endnu 

ikke taget stilling til. 

Professionsbachelor kontra 

universitetsbachelor 

Som det ses af Undervisningsministeriets 

definition af en Professionsbachelor, 

adskiller den sig fra universitetsbacheloren 

ved, at praksis er langt 

mere integreret i uddannelsen. En universitetsbachelor 

har ikke praktikophold 

indbygget som en central og obli- 

Mandag den 3. september slår Optikerhøjskolen og Teknisk Erhvervscenter 

Frederiksberg dørene op for 200 pionerer. Sammen med uddannelsesinstitutionernes 

undervisere og det administrative personale tager de studerende 

hul på den spritnye Professionsbachelor i Optometri. De skal træde 

uddannelsens barnesko og etablere den som en værdig afløser for den erhvervsuddannelse, 

vi har kendt gennem mange år. 

Foråret og sommeren 2007 har været præget af hektisk aktivitet med at få 

alt på plads: Bekendtgørelsen skulle godkendes i Undervisningsministeriet, 

så lovgrundlaget kunne være i orden til studiestart. Institutionernes studieordninger, 

der nærmere beskriver uddannelsens faglige indhold og struktur, 

skulle skrives og godkendes samme sted. Praktikdelens indhold og fokus 

skulle defineres. Forskningstilknytningen skulle besluttes og nedfældes 

i skriftlige aftaler med de involverede universiteter. 

Og så har der været en række nye administrative procedurer og arbejdsgange, 

der skulle udvikles og implementeres, for slet ikke at nævne de 

mange undervisningsrelaterede opgaver, der er involveret i opstarten af en 

helt ny uddannelse.



24 gatorisk del af sin uddannelse, og undervisningens 

fokus er mere akademisk 

teoretisk. 

Endvidere er forskellen, at hvor en 

universitetsuddannelse er forskningsbaseret, 

har en professionsbacheloruddannelse 

forskningstilknytning. 

Det betyder, at universiteternes undervisningspersonale 

er forskningsuddannede 

og aktive forskere, mens det 

akademiske personale på CVU'ernes 

professionsbacheloruddannelser ikke 

nødvendigvis er forskningsuddannede 

og udøver selvstændig forskning. 

Forskningstilknytningen opnås gennem 

indgåelse af faste aftaler med et 

eller flere universiteter, der udbyder 

beslægtede fag. Aftalerne sikrer samarbejde 

om forskning og forskningsprojekter. 

Systematisk og aftalebaseret deltagelse 

i forskningsarbejde er nyt for de 

institutioner, der uddanner optikere. 

Det bliver en spændende udfordring, 

der vil have en positiv afsmitningseffekt 

på de studerendes læring. 

I hverdagens arbejde med de studerendes 

læring er hovedforskellen mellem 

universitets- og professionsbacheloren 

sidstnævntes fokus på fagets 

praksis. Der stilles krav til såvel undervisere 

som studerende om hele tiden 

at relatere det teoretiske og praktiske 

til hinanden. Anvendelsesaspektet 

og den teoretiske videns konsekvens 

for praksis og den praktiske udøvelse 

af fagets discipliner er det fundament, 

undervisningen hviler på. 

I forhold til erhvervsuddannelserne 

er en professionsbachelor mere teoretisk 

og akademisk. Praktikdelen er 

kortere og undervisningen mindre 

håndværksorienteret. En professionsbachelor 

forlader uddannelsen med 

konkrete praktiske færdigheder i isn 

værktøjskasse. Men der lægges også 

stor vægt på at de studerende får 

værktøjer som teoretisk refleksion, 

inddragelse af ny, forskningsbaseret 

viden og fokus på evidensbasering 

med sig. 

Fra erhvervsuddannelse 

til Professionsbachelor 

i Optometri 

Uddannelsen til Professionsbachelor i 

Optometri har reelt været undervejs 

siden sidste århundrede. Optikerfagets 

Fællesudvalg havde i mange år talt 

om fordele og ulemper ved en omlægning 

af erhvervsuddannelsen. For 5-6 

år siden begyndte man mere seriøst at 

arbejde sig frem mod den professionsbachelor, 

der nu bliver implementeret. 

Den officielle ansøgning om afvikling 

af erhvervsuddannelsen og indførelse 

af en mellemlang, videregående 

uddannelse blev indsendt til 

Undervisningsministeriet i september 

2004, altså 3 år før uddannelsen nu ligger 

helt klar. 

Der er blevet afholdt adskillige møder 

mellem de involverede parter og 

med Undervisningsministeriet. Relevante 

interesseorganisationer, for eksempel 

Ældresagen og Danske Øjenlægers 

Organisation er blevet hørt. 

Aftagernes organisation er blevet hørt. 

Der er blevet diskuteret vægtning af 

fag og udregnet ECTS-point. E-mails 

har fløjet frem og tilbage, udenlandske 

uddannelser er blevet studeret og danske 

love grundigt gennemlæst. 

Det har været en lang proces, men 

når man udvikler en ny uddannelse, 

er der mange overvejelser at gøre sig, 

mange interessenter at tage hensyn til 

og meget arbejde, der skal gøres, før 

alle detaljer er faldet på plads. 

Man skal ikke smide babyen ud 

med badevandet, men heller ikke være 

bange for at tænke nyt. Man skal se 

nøje på de behov, der er på nuværende 

tidspunkt, og man skal spå så præcist 

som muligt om fremtidens behov. 

Behovet for en ny uddannelse 

Det bærende i arbejdet med at omlægge 

optikeruddannelsen har været 

ønsket om at styrke det faglige niveau 

hos de danske optometrister, så faget i 

fremtiden kan yde en endnu bedre 

indsats i forhold til befolkningens 

syns- og øjenpleje. 

Optometristerne udfylder allerede 

en vigtig rolle i forhold til danskernes 

syn, og der bliver kun mere brug for 

optometrisk viden på et højt fagligt niveau 

i fremtiden. 

Ser vi på de konkrete argumenter 

for omlægningen til professionsbachelor, 

omhandler de optikerens rolle 

som sundhedsperson og klienternes 

forventninger til det kundskabsniveau, 

de møder i optikerforretningen. 

For de fleste borgere er optikeren 

den første og primære kontaktperson, 

når det drejer sig om et synsrelateret 

problem. Det gør optikeren til gatekeeper, 

og stiller krav om, at vedkommende 

kan screene for øjensygdomme 

og vurdere om klienten skal sendes videre 

i systemet. Vi kender denne funktion 

fra de praktiserende læger, som 

kan henvise til speciallæge eller hospital. 

I det hele taget opleves et øget fokus 

på øjensygdomme og mulighederne 

for at screene og forebygge for eksempel 

glaukom og diabetes II relaterede 

synsproblemer. Med en professionsbachelor 

i bagagen vil optometristen 

være bedre kvalificeret til at visitere 

og dermed aflaste øjenlæger og øjenafdelinger. 

Sådanne tiltag giver gevinst 

for den individuelle klient, men der er 

også en samfundsøkonomisk i form af 

færre udgifter til behandling. 

Den teknologiske udvikling har 

også spillet ind på ønsket om en omlægning 

af uddannelsen. Der er i de 

senere år sket meget på denne front, 

både hvad angår optiske produkter og 

redskaber, og det har gjort erhvervsuddannelses 

fokus på mekanisk lærdom 

langt mindre relevant. 

Nævnes skal også behovet for at forankre 

uddannelsen i et mere forskningspræget 

miljø end det er muligt 

på en teknisk skole. Den tætte kontakt 

til universiteternes forskere vil smitte 

af på undervisningen og sikre, at ny 

viden hurtigt inddrages og anvendes. 

Endelig giver den ny status som 

professionsbachelor adgang til videreuddannelse 

og arbejde i udlandet i og 

med uddannelsen også officielt kommer 

på niveau med lande som Norge, 

Sverige og England. 

Uddannelsen til Professionsbachelor 

i Optometri vil samlet set betyde et 

teoretisk løft til praksis, og gøre optometristernes 

og optometriens muligheder 

for vidensudvikling bedre. ■ 

1 

Kilde: www.retsinfo.dk 

2 

Kilde: www.uvm.dk 

3 

Kilde: www.uvm.dk


26 


Af Claus Suk Yong 

Jacobsen, journalist 

Synstræning 

sætter fokus 

på den sundhedsfaglige 

profil 

Synstræning kan 

være en effektiv 

indfaldsvinkel til at 

etablere tværfagligt 

samarbejde og styrke 

optikerens sundhedsfaglige 

identitet. 

Det har Maria 

Beadle Kops erfaret 

gennem sit mangeårige 

arbejde i 

spidsen for organisationen 

Train Your 

Eyes, der i dag dækker 

fire lande og 

har rivende succes 

i Tyskland især 

- hvor 100 optikere 

har tilmeldt sig 

programmet. 

For nogle optikere er synstræning 

sådan noget med at ligge og te sig tosset 

nede på gulvet. For andre er det en 

spændende og udfordrende teoretisk 

aspekt af optikerfaget med nærmest 

uendelige anvendelsesmuligheder. 

For andre igen er det et praktisk anliggende, 

et spørgsmål om at anvende 

testede metoder til at frembringe anvendelige 

resultater. 

Maria Beadle Kops hører til den sidste 

kategori. Hun kender alle fordommene 

om synstræning og møder jævnligt 

forbeholdene, både hos de som er 

reserverede i forhold til at engagere sig 

selv eller deres virksomhed i de meget 

jordnære teknikker, og hos de som føler 

sig utrygge uden tonsvis af teori og 

videnskabelige undersøgelser i ryggen. 

”Vi er meget praktisk orienterede. 

Min filosofi er at gøre det enkelt i stedet 

for at formidle en masse højtflyvende”, 

slår Maria Beadle Kops fast. 

Train Your Eyes har i løbet af de seneste 

år oplevet en forrygende succes, 

først og fremmest i udlandet, men 

også herhjemme. Nogle år tilbage blev 

virksomheden Team Danmark certificeret, 

hvilket gav en indgang til at arbejde 

med en lang række elitesportsudøvere. 

Et eksempel: En tennis-spiller, der 

ikke udvikler sig, og er for ustabil i 

sine præstationer. Træneren havde læst 

en artikel i Matchpoint om Train Your 

Eyes, og det viste sig efter undersøgelsen, 

at spillerens samsyn var dårligt, 

og at han havde store problemer med 

balancen og med sin udholdenhed, der 

er afgørende under lange dueller. – Nu 

kan han afstandsbedømme præcist, og 

hans udholdenhed er forbedret. Maria 

Beadle Kops vurderer ligefrem, at han 

er et navn, offentligheden kommer til 

at høre mere til. 

”Det allervigtigste er at arbejde med 

synstræning. Du kan ikke læse dig til 

at være en god håndboldtræner, og du 

kan heller ikke læse dig til at være en 

god synstræner”, fastslår Maria Beadle 

Kops, der har udført tests på både 

Tom Kristensen og Michael Laudrup, 

hvis samsyn hun beskriver som ”nærmest 

perfekt”. 

En nær samarbejdspartner er superligaklubben 

Brøndby, og Train Your 

Eyes' dygtigste optikere bliver jævnligt 

kontaktet af Team Danmark. 

Danmark er endnu det land, hvor 

Train Your Eyes har mindst akvititet, 

men 45-50 virksomheder herhjemme 

har dog deltaget i kurserne og opnået 

retten til at markedsføre tjenester 

under Train Your Eyes' paraply. 

De øvrige lande, hvor Maria Beadle 

Kops opererer er Norge, Tyskland og 

Østrig. 

Formelle tyske optikere griner 

og blive dus 

Især i Tyskland oplever Maria Beadle 

Kops succes, og det er specielt, eftersom 

tyske optikere er ganske formelle 

i deres optræden. 

”Der er nogle kurser i Tyskland, der 

kun kører på teori, og det er helt fine 

kurser - jeg har selv været på en del. 

Men når man kommer hjem kan det 

være svært at finde ud af, hvordan det 

skal omsættes til praksis”, siger Maria 

Beadle Kops. 

Det er her, Train Your Eyes kommer 

ind i billedet. På sine egne kurser er 

Maria Beadle Kops hurtig til at omgå 

fordommene og bringe emnet synstræning 

ned på jorden - i bogstaveligste 

forstand. 

”Jeg er den første, der kravler ned 

på gulvet, så jeg også blotter mig. Det 

er det første, jeg piller fra hinanden, 

alt det formelle. Allerede første dag,


28 


selv i Tyskland, hvor man generelt er 

meget mere formelle end herhjemme, 

lægger vi ud med at grine og have 

sjov. Tyske og østrigske observatører 

sagde, at de aldrig havde set det før, at 

optikere var på fornavn med hinanden. 

Jeg får meget ros for oplevelsen - 

jeg lægger meget vægt på, at man oplever 

det selv”, beretter Maria Beadle 

Kops. 

I Tyskland har Train Your Eyes 100 

butikker i deres netværk, og det er stadig 

det land, hvor der er størst vækst. 

Det hele begyndte med en nyhedse-mail, 

der blev sendt ud af distributøren, 

Bach Optic GMBH, til 5-6000 af 

landets omkring 8000 optikervirksomheder. 

Teksten inviterede til et kursus i 

synstræning. 

”Vi fik en enorm respons. Vi havde 

problemer med at følge med - over ti 

procent svarede tilbage”, fortæller 

Maria Beadle Kops. 

En væsentlig årsag til det boomende 

marked har været, at den tyske lovgivning 

har ændret sig fra at kræve samsynsprøver 

taget hos øjenlægen, hvis 

der skulle gives tilskud fra den offentlige 

sygesikring. Nu ydes der også tilskud 

ved samsynsprøver taget hos optikere, 

og samtidig er tilskudet blevet 

reduceret. 

Samtidig har Train Your Eyes oplevet 

et løft ”rent politisk” ved at få 

støtte fra to tyske øjenlæger, der selv 

er begyndt at tage samsynet meget alvorligt 

- en af dem er rekordholder i 

antal af patienter, der har modtaget 

synstræning. 

”Vi gør meget ud af at arbejde 

tværfagligt”, siger Maria Beadle Kops. 

Sport og syn kræver ansvar på 

et højt niveau 

Herhjemme er det især sportsvision, 

der trækker væksten. Train Your Eyes 

har for nylig måttet ansætte en professionel 

sportsvision manager for afdelingen 

for sportsvision, Lars Hartvig 

Christensen, der arbejder i samsynsklinikken 

i Solrød. 

Team Danmarks idrætsudøvere har 

et omfattende team af diætister, fysioterapeuter, 

coaches og psykologer tilknyttet, 

som udgør det usynlige apparat, 

der skal finjustere sportspræstationerne 

på banen. 

”Man går ind og kigger på problemet 

eller optimeringen som en helhed 

- Team Danmark stiller jo også krav 

om uddannelse og tager dermed socialt 

ansvar for de enkelte idrætsudøvere, 

også efter de forlader deres 

karriere som sportsfolk. Train Your 

Eyes er optikere i det team. Lars 

Hartvig Christensen er en kanondygtig 

optiker, der har lavet synstræning i 

mange år”, siger Maria Beadle Kops, 

der sammen med Lars Hartvig Christensen 

tager sig af de idrætsudøvere, 

som befinder sig helt i toppen. 

Alle henvendelser fra Team Danmark 

eller vedrørende elitesports- 

77udøvere skal gå gennem Train Your 

Eyes' øverste ledelse. Hver enkelt sag 

stiller krav om indgående kendskab til


30 


sportsmanden og lægger ofte op til 

tungtvejende afgørelser. 

Et eksempel: En af DKs bedste bueskytter 

havde et problem, fordi hans 

sigteøje var det venstre, og han var 

højrehåndet. Han havde løst problemet 

ved at smadre sit eget samsyn 

med vilje, så han konstant så dobbelt. 

Han led under hovedpine, og læsning 

var et stort problem - han måtte læse 

med det ene øje lukket. Der var altid 

to tavler. Det havde han gjort mere eller 

mindre bevidst. Train Your Eyes' 

optikere vurderede, at de ikke kunne 

begynde at træne samsynet op, fordi 

det ville ødelægge hans karriere. I stedet 

hjalp de ham med at splitte samsynet 

endnu mere, så symptomerne blev 

lindret. Maria Beadle Kops understreger, 

at det er et ekstremt tilfælde, og at 

der altid sker en etisk afvejning i forhold 

til den enkelte idrætsudøvers helbred, 

situation og ambitionsniveau. 

”Personligt synes jeg, at det er en 

stor pris, men for mange sportsudøvere 

er det deres liv - så vigtigt er det 

for dem. Hvis han var juniorspiller 

ville jeg have anbefalet, at han skulle 

bruge venstre hånd - det er meget lettere 

at flytte dominansen fra højre 

hånd til venstre end øjets dominans”, 

siger Maria Beadle Kops. 

Train Your Eyes får også jævnligt 

henvendelser fra landstrænere, der er 

interesseret i at få deres spilleres samsyn 

testet og optimeret. 

”Det er sjovt at blive spurgt til råds 

af nogle af de bedste i Danmark”, siger 

Maria Beadle Kops. For nylig var 

det DBU, der kontaktede hende for at 

skrive et par afsnit til DBU's 

Børnetræningsmanual, og bogen krediterer 

hende for artikler om synet og 

om balance og kropsbeherskelse. 

Optikere har socialt og professionelt 

ansvar 

Kontakten til DBU kom gennem en 

opgave for Vejle Idrætshøjskole - Train 

Your Eyes involverer sig nemlig også 

gerne i folkeidrætten. Men det er først 

og fremmest elitesporten og børn med 

indlæringsvanskeligheder, der udgør 

forretningsgrundlaget for samsynstræning. 

”Hver sjette, der kommer ud af folkeskolen, 

er funktionel analfabet”, siger 

Maria Beadle Kops. ”Dertil kommer 

så problemer med skærmarbejde, 

følger af hjerneskader og arbejde med 

studerende og voksne med samsynsproblemer”. 

Også på det forretningsmæssige område 

- med hensyn til kundetilgang, 

omsætning og dækningsbidrag - foretrækker 

Maria Beadle Kops at anlægge 

et helhedsorienteret perspektiv. 

For de fleste optikere er samsynstræning 

et supplement til det direkte 

salg, som bliver lagt i de af ugens timer, 

hvor kundegennemstrømningen 

er lavest, så det ikke påvirker basisomsætningen. 

Maria Beadle Kops henviser 

til en optiker i netværket, der forsøgte 

at beregne økonomien, og han 

konkluderede, at der var overskud. 

”Hvis du har et barn med læsevanskeligheder, 

og du træner med barnet, 

og det begynder at klare sig godt både 

socialt og fagligt - den omtale kan du 

ikke betale dig fra, og du vinder loyale 

kunder, der selv køber briller og er 

ambassadører for deres familie, naboer 

og andre,”, siger Maria Beadle Kops. 

En del af problemstillingen, der har 

mindre at gøre med økonomi, er det 

sociale ansvar som optikerfaget arbejder 

under i kraft af Sundhedsstyrelsens 

autorisation. 

”Som mennesker stiller vi krav til 

sundhedsfagligt personale - det krav 

skal optikerne også vænne sig til at 

honorere”, siger Maria Beadle Kops og 

påpeger, at det også fra et køligt forretningsmæssigt 

perspektiv er et interessant 

område at beskæftige sig med: 

”Børn med indlæringsvanskeligheder 

er så stort et marked, at der faktisk 

ikke er nok kvalificerede optikere.” 

Et eksempel: En butik i Vejle, der tilbyder 

synstræning, blev besøgt af en 

mor med en datter i 7. klasse, der 

havde læsevanskeligheder. Moren er 

opmærksom på, at det kan være relateret 

til øjnene - barnet er blevet undersøgt 

hos både øjenlæge og optikere, 

der samstemmende udtaler, at 

synet er fint. Efter 10-12 tests, hvor 

man ikke fandt samsynsproblemet, 

kommer de ved et tilfælde til en optiker, 

der beskæftiger sig med samsynstræning. 

På dette tidspunkt har pigen 

oplevet syv års skolegang med nederlag 

og pinsler. Tidligere havde hun 

dagligt hovedpine i en sådan grad, at 

hun var vant til at få Panodil med i 

madpakken. Op til tre gange om ugen 

fik hun anfald af migræne, hvor hun 

måtte sygemeldes. Efter synstræning 

har pigen ikke længere hovedpine, og 

hun læser godt. 

”Vi er færdige med synstræningen 

om en måned”, siger Maria Beadle 

Kops. ”Hun har været i gang i tre 

måneder, men nogle gange går der 

kun 14 dage eller tre uger, før symptomerne 

forsvinder.” 

Maria Beadle Kops oplever, at veluddannede 

forældre stiller store krav 

til sig selv og deres børn og oplever 

det som et stort nederlag, hvis barnet 

ikke får lært at læse. 

”Den slags forældre er parat til at 

betale for, at barnets problem bliver 

løst”, siger Maria Beadle Kops, 

men udover kontant betaling for 

træningen og den afledte gevinst

ved at vinde en kundes goodwill, 

mener Maria Beadle Kops også, at 

man bør tage den mulige badwill for 

ikke at løse problemet med i beregningerne. 

”Du kan ikke læse dig til at 

blive en god synstræner” 

Samsynstræning er noget, der bliver 

brugt en hel del tid på i den danske 

uddannelse til optiker, og alligevel er 

det ikke rigtig slået igennem. En del af 

forklaringen kan være branchens notoriske 

adskillelse af tjenesteydelser og 

honorarer, der ifølge Maria Beadle 

Kops skaber en blokering. 

”Vi er vant til at forære vores viden 

væk. Kom ind og få en gratis synsprøve. 

Når så folk skal betale, bliver 

de bon'et gennem merprisen på brillen. 

Vi er nok det dårligste land til at gøre 

netop det her med at sælge vore tjenesteydelser”, 

vurderer hun. 

En anden bremseklods er, at optikere 

ofte finder det vanskeligt at udvikle 

hele apparatet omkring synstræning, 

fra udvælgelse af tests til 

markedsføringen af konceptet. Hvis en 

optiker vælger at følge Train Your 

Eyes' uddannelsesprogram, bliver de 

indkaldt til et intensivt seminar, der 

strækker sig over tre dage. Seminarer 

afholdes i Danmark og Norge hvert 

forår og efterår. 

På seminaret udleveres et materiale, 

der omfatter undervisningsbøger og et 

kodekort til Train Your Eyes' medlemssektion 

på Internettet, hvor der kan 

downloades illustrative tests for forældre 

og andre salgsværktøjer. Den 

adgangsbeskyttede sektion indeholder 

desuden pressemeddelelser og faktaark, 

samt fortrykte breve og formularer 

til potentielle partnere i et tværfagligt 

samarbejde og andre vigtige elementer 

i servicedelen, såsom powerpoints 

og grafikker til præsentation. 

”Da jeg startede op, begyndte jeg fra 

bunden med amerikanske kurser og 

250 forskellige øvelser - det er en lang, 

sej kamp at starte fra bunden. Derfor 

tænkte jeg: Hvorfor ikke samle det - 

der er jo ikke nogen grund til, at alle 

skal starte op fra scratch. Alle jeg taler 

med fra hele verden, der er startet op 

fra bunden, har jo fundet ud af de 

samme ting”, beretter Maria Beadle 

Kops, der også oplever, at mange optikere 

bliver afskrækket af at stå med 

ansvaret og udgifterne til at udvikle et 

nyt, komplet forretningskoncept. 

Den frygt har Train Your Eyes taget i 

opløbet ved at tilbyde et færdigt system, 

der ikke ser ”hjemmelavet” ud 

og indeholder flere forskellige 

træningsprogrammer afstemt til bestemte 

synsproblemer. 

For andre kan det være en kilde til 

bekymring, at de kan begå fejl under 

træningen. 

”Mange er bange for, at man kan 

gøre noget forkert med synstræning - 

det kommer hyppigt op på kurserne. 

Når man følger de afprøvede testningsmetoder, 

er det nærmest umuligt 

at gøre noget forkert”, siger Maria 

Beadle Kops. 

Endelig er der mange, der oplever, 

at de har problemer med at få kunder 

”omvendt”. 

”Hvis man begynder at teste, så finder 

man utroligt mange kunder. 

Anamnesen er en ekstremt vigtig del, 

men det er også meget vigtigt, at testningen 

foregår korrekt. De fleste er 

blanke, når de begynder på testningen 

i samsynstræning”, siger Maria Beadle 

Kops. ”Nogle siger efter kurserne, at 

de ikke har så mange kunder med 

samsynsproblemer, og så viser jeg 

dem, hvad de skal kigge efter, og de 

melder tilbage, at de pludselig er begyndt 

at finde kunder, der har behov 

for synstræning.” 

Hver tredje har brug for synstræning 

Efter Maria Beadle Kops' eget udsagn 

begyndte hun sin løbebane som optiker 

med skepsis overfor synstræning: 

”Hvorfor skal jeg stå på et ben og 

snurre rundt?” Da hun opdagede sammenhængen 

mellem øjnene, finmotorikken 

og den grovmotoriske udvikling, 

ændrede hendes opfattelse sig. I 

dag må hun betegnes som Danmarks 

førende ekspert på synstræning, og 

hendes målsætninger er begyndt at 

række ud over blot det forretningsmæssige. 

”Jeg er jo først og fremmest optiker, 

og jeg kan godt lide mit fag - men jeg 

kan godt nogle gange være lidt træt af, 

at vi har det her image som kræmmere. 

Jeg vil gerne give et bidrag til at 

højne standarden indenfor vores fag”, 

siger hun og nævner som et forbillede 

Don Getz - en af de mest kendte nulevende 

synstrænerer - som hun citerer 

for at sige, at han ikke længere laver 

synstræning for penge. 

”Når du først har prøvet at have et 

barn, der ikke kan læse, og du ser deres 

fremskridt gennem synstræning, så 

er der ikke nogen oplevelse, der kan 

stå i stedet”, siger Maria Beadle Kops, 

der har sat sig som et mål at øve indflydelse 

på undervisningssektoren. 

”Vi arbejder faktisk på at få en synsprøve 

med testning af samsynet ind i 

indskolingsprocessen, og ikke bare om 

man kan læse det store E. Det er hårdt 

arbejde, men vi har udført en række 

undersøgelser, der viser at omkring 30 

procent har behov for synstræning, og 

det gælder for både børn og voksne”, 

siger Maria Beadle Kops. 

■ 



31


32 


Silmo 40 år 

Journalister og redaktører 

fra hele den optiske verdenspresse 

var i juni inviteret 

til inspirerende foredrag 

og vinsmagning som 

oplæg til årets Silmo i 

oktober. Anledningen var, 

at Silmo til efteråret runder 

de 40 år. 

Af Bjarne Hansen 

Det er en frisk og på samme tid moden 

messe, der fylder rundt. Silmo var 

den første messe i brillebranchen, hvor 

udenlandske aktører var velkomne. 

Den franske brilleindustri så hvilket 

potentiale, der lå i at få fokus på mode 

og innovation i en branche, der på den 

tid mest så sig selv som leverandør af 

hjælpemidler. 

40 års fødselsdagen vil blive fejret 

med en rekordstor udstilling og et 

brag af en Silmo d'Or fest. Sidste år 

var der 46.618 gæster og i år forventes 

der 48.000. Udstillingsarealet er øget 

med 10%. ”Village” området får sin 

egen hal og udstillerne fra fjernøsten 

får mere plads. 

Mere en 70 journalister og redaktører 

fra hele verden havde takket ja 

til en rejse, hvor vi skulle opleve filosofien 

bag Silmo. Silmo ser sig selv 

som resultatet af fransk kultur, hvor 

innovation, perfektionisme, livsnydelse 

og respekt for historien går op i 

en højere enhed, og Guy Charlot, formand 

for Silmo, og hele hans stab 

havde sammensat et program, der 

skulle illustrere det. 

Arrangementet startede mandag aften 

i Paris med besøg på ”Den Dekorative 

Kunsts Museum”, hvor der var 

en udstilling med de to kendte og visionære 

personligheder Jean-Paul Gaultier 

og Joe Columbo. 

Tirsdag morgen var der arrangeret 

en udstilling på hotellet, hvor ca. 20 af 

Frankrigs førende brillevirksomheder 

viste deres nye kollektioner. Derefter 

gik det med 320 km i timen i det berømte 

højhastighedstog, TGV, til 

Reims. Udtrykket: ”At flyve lavt”, passer 

fint til TGV. Komforten er i top, og 

vi skal ikke tjekke ind to timer før afgang. 

Lidt uden for Reims blev vi vist 

rundt i de underjordiske kalkgrotter 

ved Frankrigs ældste champagneslot, 

Ruinard, og derefter var der smagsprøver 

på de gyldne dråber. 

”Det er for at vise et eksempel på 

fransk teknologi, at vi rejser med TGV, 

og det er ingen tilfældighed, at vi har 

valgt champagneslottet Ruinard”, indledte 

Guy Charlot, Silmo. ”Det var det 

første vinslot der fremstillede champagne 

- for 278 år siden. Ruinard er et 

eksempel på en virksomhed, der er 

skabt på fransk foretagsomhed, udholdenhed 

og innovation samt evnen til 

at forudse en succes langt ud i fremtiden. 

I Silmo organisationen har vi altid 

haft fokus på hele branchen og respekt 

for alle udbydere. Vi har kæmpet 

for at mobilisere alle branchens pionerer 

for at skabe et miljø for fortsat 

udvikling”, sluttede Guy Charlot. 

Onsdag gik det med TGV til Bordeaux, 

hvor der var foredrag. Bertrand 

Roy, vicepræsident for marketing i 

Essilor, gav sit bud på fremtidens 

brilleglas. 

”Det er skabt flere ny produkter de 

sidste 15 år end de foregående 150, 

og der vil blive skabt endnu flere de 

næste 15. Digitaliserede overflader vil 

skabe uendelig mange muligheder. 

Farveskiftende glas, der kun skifter, 

når brugeren ønsker det. Svømmebriller, 

hvor svømmeren kan aflæse 

mellemtiderne på glassene efter hver 

Guy Charlot, formand for Silmo byder velkommen til en tur ud i fremtiden

vending. En lille chip i stangen, der giver 

mulighed for, at den sidste nye 

film vises direkte på brilleglassene. 

Brillen bliver et legetøj, hvor kun kreativiteten 

sætter grænser”, sagde Bertrand 

Roy. 

Dagen sluttede med besøg på en 

kendt vingård i distriktet. Nok et eksempel 

på hvordan produkter kan forædles 

og forfines. 

Som ved enhver rund fødselsdag er 

det naturligt med et historisk tilbageblik, 

især når der er noget at fremhæve. 

Paris er verdens hovedstad i 

modebranchen, og Silmo er med til at 

styrke det renommé. Siden starten i 

1967 har styrken hos Silmo ligget i evnen 

til at spotte trends før andre. 

Verden over er der i dag mange internationale 

brillemesser, men Silmo har 

evnet at forny sig, så udstillingen bidrager 

til, at Paris stadig er modens 

hovedstad. 

Som en naturlig konsekvens af 

Silmos position blev ”Trend Forum” 

introduceret i 1987, og det var med til 

at sætte yderligere gang i innovationen. 

Der blev prestige i at være repræsenteret 

her, og for de mindre firmaer 

var det en mulighed for at blive 

synlige for de internationale indkøbere. 

Det næste store hop i udviklingen af 

Silmo var ”Det Internationale 

Teknologi og Mode Grand Prix” - 

Silmo d'Or - i 1994. En prisuddeling, 

hvor der uddeles statuetter for de 

mest innovative produkter inden for 

forskellige kategorier. De nominerede 

produkter udstilles, og ved en gallafest 

hyldes vinderne i bedste ”Oscarstil”. 

Nu var der ekstra belønning for 

innovation i form af statuette og omtale 

i den internationale modepresse. 

At få sine briller, brilleglas eller kontaktlinser 

nomineret var og er ensbetydende 

med succes og anerkendelse. 

Gæsterne på dette års Silmo kan 

være sikre på, at både arrangører og 

udstillere vil gøre alt for, at Silmo 2007 

indskriver sig i historien som nok et 

udviklingstrin, der sikrer Silmo en 

fortsat placering i toppen blandt internationale 

optikmesser. Så læg vejen 

forbi Paris fra den 19. - 22. oktober 

2007. ■ 



33


34 


Kontaktlinser til presbyope 

Bløde multifokale kontaktlinser til den presbyope klient 

Af Henrik Bo Larsen, 

kontaktlinseoptometrist 

og Professional Services 

Manager for 

CooperVision Nordic 

Denne artikel beskriver en 

række produkter indenfor bløde 

multifokale kontaktlinser, som 

er tilgængelige på det danske 

marked og diskuterer de procedurer, 

som er væsentlige for at 

opnå succes under tilpasningen 

af en stadig voksende presbyop 

befolkningsgruppe. 

Hensigten med denne artikel er ikke at 

diskutere alle tilgængelige multifokale 

kontaktlinser på markedet. Det forudsættes, 

at omkring 95% af alle kontaktlinsetilpasninger 

sker på bløde korttidslinser, 

hvilket danner baggrund for 

at denne artikel beskæftiger sig med 

bløde multifokale linser, som kan anvendes 

i op til 30 dage. 

Befolkningstallet i Danmark år 2006 

var 5.427.459 1 . Aldersgruppen mellem 

40 og 70 udgør omtrent 40% eller 

2.153.675 2 af denne samlede befolkning. 

Dette giver en meget stort potentiel 

klientgruppe, som via professionel 

rådgivning kan overveje multifokale 

kontaktlinser som optisk korrektion af 

deres presbyopi. Antallet af ny- og retilpasninger 

på multifokale kontaktlinser 

er under 10% 3 . Der er åbenlyse forretningsmæssige 

muligheder i at 

kunne tilbyde denne gruppe af mennesker 

velfungerende optometriske 

løsninger i form af bløde multifokale 

kontaktlinser. Andelen af presbyope 

vokser set i forhold til samlede befolkning, 

og tendensen går samtidigt mod, 

at denne gruppe har en sundere og 

mere aktiv livsstil. En ofte mere stabil 

økonomisk situation gør desuden, at 

overskuddet til at fokusere på opretholdelse 

af et ungt udseende er større. 

Der fokuseres på en mere sporty fremtræden, 

og det er især bemærkelsesværdigt 

for den gruppe af kontaktlinsebrugere, 

som blev nytilpasset for 

25-35 år siden. Disse personer vil have 

en erkendt afhængighed af at kunne få 

optimeret deres visuelle formåen med 

kontaktlinser, også efter de har nået 

den presbyope alder. 

Årsagerne til, at multifokale kontaktlinser 

er en meget lille procentdel i 

statistikken over kontaktlinse ny- og 

retilpasninger, er mange. Optometristen 

har ikke nødvendigvis tiltro til de 

til enhver tid tilgængelige produkter 

indenfor multifokale kontaktlinser. De 

føler måske, at tilpasningen af disse 

produkter er tidskrævende og besværlig. 

Endelig er en del af tilpasserne 

kommet til den konklusion, at multifokale 

kontaktlinser pr. definition ikke 

fungerer godt nok. Vi hører ofte, at tilpassere, 

som har stor succes med 

multifokale kontaktlinser, fremhæver 

et produkt frem for andre. Visse linsetyper 

betragtes bredt som ikke fungerende, 

men trods det viser det sig, at 

med den rette indstilling, en smule tålmodighed 

og en korrekt tilpasningsstrategi 

fungerer de fleste nuværende 

produkter rent faktisk godt. Formålet 

med denne artikel er at beskrive en 

række af de innovative produkter, som 

vi har tilgængelige i dag, og hvilke retningslinier 

som bør følges for at sikre 

succes under tilpasningen af multifokale 

kontaktlinser. Vægten lægges på 

at beskrive forskellige principper indenfor 

simultan/concentrisk design 

for at diskutere forskellige tilpasningsfilosofier. 

Historiske overvejelser 

Igennem tiderne har de to mest fremherskende 

designs indenfor multifokale 

kontaktlinser været henholdsvis 

alternerende eller simultan/koncentrisk. 

Alternerende typer bygger på 

translationsprincippet. Klienten er optimalt 

korrigeret for afstand i den 

øverste del af linsen, mens nærarbejde 

kræver, at linsens position manipuleres 

via kontakt med nederste øjenlåg, 

hvilket medvirker, at brugeren ved 

blikretning nedad får sit visuelle udbytte 

fra de nedre zoner af kontaktlinsen. 

Disse linser skal være rotationsmæssigt 

stabile for at fungere 

optimalt. Ved simultan eller koncentrisk 

design er linserne opbygget med 

enten afstands Rx eller nær Rx i centrum 

af linsen. Perifert findes den, i 

forhold til centrum af linsen, modsatte 

Rx. Disse linser betegnes Centre Distance 

”CD” (afstands Rx i centrum) 

eller Centre Near ”CN” (nær Rx i centrum) 

netop for at beskrive, hvilken 

Rx der findes i linsens centrum. Alle 

produkter som gennemgås i denne artikel, 

er opbygget efter simultan/concentrisk 

design princippet, da dette er 

fremherskende indenfor bløde multifokale 

kontaktlinser. Disse linser har 

ikke styrkemæssigt afvigende decentrerede 

segmenter og betragtes derfor 

ofte som værende lettere at tilpasse. 

De nyeste produkter er samtidigt deciderede 

multifokale i design, hvilket 

danner baggrund for en korrektion for 

mellemafstande som ekstra fordel

sammenlignet med rene bifokale typer. 

En yderligere fordel ved de nyere 

produkter er, at produktionen sikrer 

en glidende overgang mellem de optiske 

zoner. Dette minimerer risikoen 

for forekomst af visuelle problematikker 

som ”flare” eller ”ghosting” skabt 

af en skarp overgang mellem de optiske 

zoner i linserne, fra brugerens side 

oplevet som visuelle forstyrrelser perifert 

i synsfeltet. 

Produkter 

The Association of Contact Lens Manufacturers 

(ACLM) Year Book 2007 

beskriver 9 produkter indenfor bløde 

multifokale kontaktlinser. Heraf er 7 

produkter tilgængelige på det danske 

marked. Dette gælder flg. hydrogel og 

silikone hydrogel linser; Acuvue Bifocal, 

Rythmic Multifocal, Focus Progressives, 

Proclear Multifocal, Soflens 

Multifocal og Purevision Multifocal. 

Focus Dailies Progressives with Aqua 

Comfort er, som navnet afslører, i 

1-day segmentet. 

Skemaet indeholder information om produktnavn, 

design og producent. 

Acuvue Bifocal er et godt eksempel på 

en CD multizone bifokal kontaktlinse 

med 5 koncentriske afstand- og nærzoner 

indenfor en 8mm optisk zone. 

Princippet er beskrevet af Johnson & 

Johnson som ”pupil intelligent”. 

Johnson & Johnson skabte ved lanceringen 

en revolution med dette produkt, 

hvor tilpasseren fik mulighed 

for at tilpasse brugeren ud fra et indholdsrigt 

prøvesæt. Dette har den fordel, 

at man bekvemt kan vise klienten, 

hvilket visuelt udbytte vedkommende 

kan forvente af kontaktlinser med 

flere styrker. Samtidig sikrer vi, at en 

eventuel modificering af styrkerne kan 

ske under klientens første besøg i klinikken. 

Alternativet er at sende klienten 

hjem efter første tilpasning for derefter 

at bestille næste prøvelinser, en 

strategi som ikke giver de bedste betingelser 

for succes under tilpasningen 

af netop denne type kontaktlinser. 

Succesraten må rent erfaringsmæssigt 

siges at være højest i de klinikker, som 

har et ekstensivt prøvesæt tilgængeligt, 

hvilket gør sig generelt gældende 

for alle produkter. 

Bausch & Lombs PureVision Multifocal 

er et af flere asfæriske alternativer 

indenfor bløde multifokale kontaktlinser 

og på nuværende tidspunkt 

den eneste markedsførte multifokale 

kontaktlinse i Silikone Hydrogel materiale. 

Af andre asfæriske multifokale 

kan nævnes: Rythmic Multifocal, 

Focus Progressives, Focus Dailies 

Progressives with AquaComfort og 

Soflens Multifocal. PureVision Multifocal 

udnytter et asfærisk multifokalt 

princip, hvor den højeste plusstyrke 

findes i linsens center. 

design. God centrering er af stor betydning 

for at opnå succes med simultan/concentrisk 

design blandt andet 

for at forhindre oblique abberationer 

som ex. coma. Asfæriske multifokale 

kontaktlinser er ikke designet ud fra 

én specifik addition, men udnytter det 

asfæriske princip til at kreere en optisk 

profil, som tager udgangspunkt i en 

forudbestemt styrkemæssig bredde fra 

nær til afstand. Studier påviser et nedsat 

visuelt funktionsniveau for CN asfæriske 

multifokale linser ved den 

højeste additionsprofil4. Både Bausch 

& Lomb og CooperVision tager højde 

for dette i respektive produkter Pure- 

Vision Multifocal/Soflens Multifocal 

og Rythmic Multifocal, ved at tilbyde 

linser med forskellige profiler, henholdsvis 

low/high og 1/2. 

Proclear Multifocal fra CooperVision 

udnytter en ny teknologi, som kaldes 

”Balanced Progressive Technology”. 

Dette produkt udnytter flere af de beskrevne 

optiske principper samtidigt 

for at klienten på den måde opnår 

bedst muligt visuelt udbytte. Proclear 

Multifocal er som Acuvue Bifocal opbygget 

via koncentriske ringe, men 

modsat Acuvue Bifocal indeholder 

Proclear Multifocal en progressive 

zone, som tager højde for mellemafstande. 



35 

Linsen er introduceret i slutningen af 

90'erne og er en af de først lancerede 

hydrogellinser til korrektion af presbyopi. 

Acuvue Bifocal kan anvendes på 

ugebasis men er herhjemme oftest anvendt 

som en 14-dages linse, og den er 

medtaget her, fordi den er designmæssigt 

unik i forhold til de fleste andre 

nuværende markedsførte multifokale 

linser. Som navnet Acuvue Bifocal indikerer, 

så er denne linse rent bifokal, 

Det såkaldte Centre Near ”CN” design. 

Designet danner baggrund for en 

progressiv korrektion, som i sagens 

natur tager højde for alle visuelle afstande 

mellem den i linsen perifere afstandsdel 

og den centrerede nærdel. 

Sammenlignet med et progressivt brilleglas 

tilbyder CN asfærisk multifokale 

kontaktlinser derved en tilsvarende 

glidende overgang mellem de 

optiske styrker, dog via et koncentrisk


36 


Proclear Multifocal indeholder både 

sfæriske zoner og asfærisk progressive 

zoner. Samtidig leveres linsen både 

som CD og CN. Via dette koncept kan 

fordelene, som vi kender fra monovision, 

udnyttes uden, at vi går på kompromis 

med binokulariteten i samme 

udstrækning som under en monovision 

tilpasning. D-lens og N-lens er 

opbygget med sfæriske centerzoner af 

henholdsvis afstandsstyrke og nærstyrke, 

som er omkranset af en henholdsvis 

progressiv/regressiv asfærisk 

multifokal zone. 

Periferien indeholder den modsatte 

sfæriske styrke set i forhold til linsens 

center. Et komplementært geometrisk 

design som samtidigt tager højde for 

pupil miosis under nærarbejde via en 

1.7 mm centerzone på N-lens sammenlignet 

med D-lens, som har en 2.3 

mm sfærisk centerdel. Proclear materialets 

gode egenskaber i form af lav dehydrering 

og lav belægning er en fordel 

for den aktuelle klientgruppe, som 

udviser en højere procentdel af marginal 

okulær tørhed5 sammenlignet med 

baggrundsbefolkningen. Fire specifikke 

additioner (+1.00, +1.50, +2.00, 

+2.50) medvirker en stor fleksibilitet 

under tilpasningen af Proclear 

Multifocal. 

Klientudvælgelse 

Klienthåndtering er af stor betydning 

under tilpasning af multifokale kontaktlinser, 

og succes vil i stor udstrækning 

afhænge heraf. Optometristerne 

kan ikke tilbyde perfekt syn på alle afstande 

med disse produkter, men en 

høj grad af funktionalitet vil være opnåelig 

med langt de fleste multifokale 

linsetyper. Udvælgelse af de mest egnede 

klienter er i sidste ende medvirkende 

til oplevelse af succes i klinikken. 

Emmetrope og klienter med 

astigmatisme over -1.00 er ikke de op- 

lagte klienter at vælge for tilpassere 

med et sparsomt erfaringsgrundlag, 

men selv disse klienter vil kunne anvende 

multifokale kontaktlinser under 

rette omstændigheder. En grundig 

anamnese, som kan afdække klientens 

synsmæssige behov via indblik i livsstil 

og beskæftigelse, er af stor nødvendighed. 

Vi kan ikke forvente succes 

med disse meget specifikke 

løsningsmuligheder uden samtidig at 

have meget specifikke oplysninger om 

klientens behov, krav og forventninger. 

En forudsætning for succes er 

selvfølgelig, at klienterne bliver oplyst 

om, at multifokale kontaktlinser overhovedet 

eksisterer. Vidensniveauet er 

stigende i befolkningen, og vores niveau 

i klinikken bør afspejle dette. 

En grundig gennemgang af klientens 

optiske løsningsmuligheder i form af 

briller eller kontaktlinser bør være 

minimum under enhver øjen-undersøgelse. 

Pupilstørrelse 

Pupilstørrelse afhænger af alder, lysintensitet 

og opgavers visuelle karakter. 

Forskelle i pupilstørrelser gør det vanskeligt 

at forudsige udfaldet af multifokale 

tilpasninger. Den optiske opbygning 

af de forskellige design gør, 

at udbyttet kan variere linsetyper 

imellem. CD design er specialdesignet 

til afstand, hvilket sikrer glimrende 

forhold under bilkørsel, men giver 

ofte mindre gode resultater under 

nærarbejde. CN design er specialdesignet 

til næropgaver, og under høj 

lysintensitet vil disse linser være helt 

ideelle til læsning, men kan være uacceptable 

under bilkørsel. Dette danner 

selvfølgelig baggrund for ønsket om at 

udnytte begge styrkeprofiler under 

samme tilpasning, tidligere var man 

nødsaget til at vælge to forskellige 

produkter. Med Proclear Multifocal er 

begge design tilgængelige under 

samme koncept. 

Dominans 

Fastlæggelsen af dominans er en af de 

vigtigste faktorer under tilpasning af 

multifokale kontaktlinser og kan direkte 

afgøre, om tilpasningen bliver 

succesfuld. I klinisk praksis anvendes 

ofte, hvad vi kan kalde synsmæssig 

dominans. Der findes forskellige metoder 

til at fastlægge denne som f.eks. 

hul i hånd, rør-metode, etc. Disse metoder 

tager ikke højde for klientens 

evne til at supprimere. Vi inducerer 

under tilpasning af multifokale kontaktlinser 

ofte slør på afstand i henhold 

til produkt og tilpasningsfilosofi, 

som oftest mest mærkbart på nærøjet. 

Sagt med andre ord er den synsmæssige 

dominans utilstrækkelig. Den vigtigste 

dominansmåling i henhold til 

tilpasning af multifokale kontaktlinser 

er sensorisk dominans. Udgangspunktet 

er, at klienten er fuldt afstandskorrigeret 

under målingen. Med klienten 

fokuserende på et afstandsobjekt indføres 

nu et prøveglas med klientens 

addition skiftevis foran højre og venstre 

øje. Ved denne teknik opnår vi information 

om, hvor klienten er bedst 

til at supprimere for det inducerede 

slør. Der spørges ind til, hvor klienten 

føler at prøveglasset generer mest, oftest 

i form af sløret syn. Nu kan vi 

fastlægge, at klienten, hvis denne har 

sagt højre øje, ikke kan supprimere for 

det inducerede slør på højre øje. Vi bør 

derfor tilpasse den kontaktlinse, som 

bedst tilgodeser afstandssynet på højre 

øje. Gældende for Proclear Multifocal, 

som har begge design i konceptet, ved 

vi nu, at succes under tilpasningen er 

mest sandsynlig, hvis vi tilpasser den 

afstandsmæssige D-lens på højre øje 

og den nærfokuserede N-lens på venstre. 

Overvejelser under tilpasningen 

Nutidens bløde multifokale kontaktlinser 

leveres ofte som såkaldte ”onefit” 

koncepter. Det giver selvfølgelig 

ikke mulighed for at modificere tilpasningen, 

hvis denne ikke er optimal. 

Nutidens produkter er yderst fleksible 

og passer derfor til en bred gruppe af 

befolkningen, men der bør selvfølgelig 

lægges stor vægt på, at tilpasningen er 

korrekt. Der er tendens til, at styrkeparametrene 

tager stor opmærksomhed, 

hvilket kan give mindre opmærksomhed 

på selve den fysiske tilpasning af 

kontaktlinserne. Centrering er af stor 

betydning under tilpasning af koncentriske 

design og bør være optimal. 

Optimeret syn 

CooperVisions tilpasningsguide til 

Proclear Multifocal anbefaler, at man

34-39 Kontaktlinser 16/08/07 12:08 Side 38 


38 


fastlægger dominansen efter de beskrevne 

principper. Sphero-cylindrisk 

refraktion konverteres til bedste sfæriske 

korrektion med efterfølgende omregning 

for vertex-afstand, hvis dette 

er nødvendigt. Man bør vælge den lavest 

mulige addition i henhold til brillerefraktionen. 

Nedrunding anbefales, 

hvis den eksakte addition ikke leveres. 

D-lens isættes dominante øje og N- 

lens ikke-dominante øje, og der gives 

tid til, at linserne tilpasser sig - typisk 

10 min. for Proclear Multifocal. Under 

normale lysforhold kan visus nu evalueres. 

Der bør anvendes daglige visuelle 

afstandsobjekter som gadeskilte 

eller vinduesreklamer eller magasiner 

og aviser for at checke nærvisus. 

Snellen tavlen bør kun anvendes for at 

kunne journalføre den nøjagtige visus. 

Klienten skal oplyses om konceptets 

afhængighed af, at begge øjne samarbejder 

for at opnå et acceptabelt visuelt 

resultat. 

Modifikationer 

Ved afstandsmæssige problemer bør 

der sigtes efter at forbedre afstandsvisus 

på det dominante øje. Oftest vil 

en ændring i afstandsstyrke på -0.25D 

give den ønskede forbedring, og hvis 

dette er tilstrækkeligt, er det oftest 

ikke nødvendigt samtidigt at ændre 

andre styrkeparametre. Ved nærmæssige 

problemer bør der sigtes efter at 

forbedre nærvisus på det ikke-dominante 

øje. Igen kan der forventes en effekt 

ved en ændring på +0.25. 

Optik-engrosvirksomhed 

til salg 

Sund og spændende, mindre virksomhed 

med stort udviklingspotentiale 

sælges. Eget design, stor egen 

produktion og faste, gode kunder 

gennem mange år i ind- og udland. 

Eksportmulighederne er meget 

store. 

Beliggende i Storkøbenhavn, men 

flytbar. 

Henvendelse til: 

Fisker & Partners/Dansk Firma 

Børs tel 48 24 53 30. 

Kreativitet 

Det forekommer hyppigt, at multifokale 

kontaktlinser tilpasses med forskellige 

additioner eller additionsprofiler, 

typisk med lavere addition på det 

dominante øje i forhold til det ikkedominante 

øje. Dette afspejler en tendens, 

hvor man prøver at favorisere 

afstandssynet som i visse tilfælde ikke 

er optimalt ved tilpasning med to 

Centre Near linser. Resultatet bliver en 

form for modificeret monovision. Man 

bør som professionel kontaktlinsetilpasser 

have overblik over de forskellige 

typer af multifokale kontaktlinser 

samt respektive tilpasningsguides og 

råd til modificering. Tilpasning af 

multifokale kontaktlinser kræver erfaring 

og kreativitet, og denne opnås 

ved tålmodighed, ihærdighed, kliniske 

færdigheder samt en evne til at forudsige 

det visuelle udbytte fra de forskellige 

multifokale produkter på markedet. 

Fremtiden 

Fremtiden ser ganske interessant ud, 

når det drejer sig om bløde multifokale 

kontaktlinser. Der bliver i de 

kommende år lanceret flere multifokale 

kontaktlinser, og helt sikkert en 

række af disse i Silikone Hydrogel materiale. 

Vi kan også se frem til både 

multifokale toriske samt multifokale 

Rx. Samtidig kan det forventes, at der 

lanceres multifokale koncepter, som 

specifikt tilgodeser tidligt presbyope. 

Diskussion 

Det er indset af de fleste tilpassere, at 

multifokale kontaktlinser er et produkt 

med stigende efterspørgsel. De 

kommende år bliver bestemmende for, 

hvor stor en del af markedet disse produkter 

kommer til at udgøre. Multifokale 

kontaktlinser skal sælges præcist 

ligesom alle andre former for 

optiske løsninger. De fleste optiske 

løsninger er behæftet med både fordele 

og ulemper, hvor vi som sælgere 

bør have evnen til at fremhæve fordelene 

og overbevise klienterne om alle 

de positive aspekter, der findes ved 

multifokale kontaktlinseløsninger. 

Hvis kontaktlinsemarkedet overordnet 

skal vokse, og det er de fleste forretningsfolk 

ude i butikkerne formodentligt 

interesserede i, så er multifokale 

linser et fantastisk værktøj til at påvirke 

dette. Vi kan sandsynligt forvente 

stor effekt af, at flere forældre og 

bedsteforældre i fremtiden kommer til 

at anvende kontaktlinser. Unge mennesker, 

som er opvokset med kontaktlinser, 

vil se det som en helt naturlig 

løsning, når de selv står med optiske 

behov, som skal løses. Multifokale 

kontaktlinser er desuden interessante 

produkter hvis man vil fastslå en markedsposition 

som kontaktlinsespecialist, 

og et glimrende produkt til at 

skabe loyalitet for enhver kontaktlinseklinik. 

Konklusion 

De nyere multifokale design giver stor 

mulighed for at øge succesraten markant 

ved tilpasning af presbyope klienter. 

Det skal dog følges op af effektiv 

klientudvælgelse, stigende erfaringsgrundlag 

og en positiv tilgang til 

produkterne. Tiltro og sikkerhed for 

gode resultater skabes gennem øget 

erfaring med de tilgængelige produkter. 

Klienterne skal overbevises om, at 

multifokale kontaktlinser er velfungerende 

og åbenlyse alternativer til briller. 

■ 

Referencer: 

1: http://epp.eurostat.ec.europa.eu 

2: http://epp.eurostat.ec.europa.eu 

3: EUROMCONTACT 2005 

4: Guillon M, Maissa C, Cooper P. 

Visual performance of a multizone 

bifocal and a progressive 

multifocal contact lens. CLAO, 

2002; 88-93. 

5: Quesnel NM, Giasson CJ. Oneye 

dehydration of Proclear, 

Resolution 55G and Acuvue contact 

lenses. Contact Lens and anterior 

eye, 2001; 24: 88-93. 

Der henvises til respektive kontaktlinsefirmaer 

for specifikationer og 

tilpasningsguide: 

Acuvue Bifocal: Johnson & Johnson 

VisionCare 

PureVision Multifocal og Soflens 

Multifocal: Bausch & Lomb 

Rythmic Multifocal: Visioncare 

Focus Progressives og Focus Dailies 

Progressives with AquaComfort: 

Ciba Vision 

Proclear Multifocal: CooperVision 

Acuvue er et registreret varemærke 

for Johnson & Johnson VisionCare 

Focus og Dailies er registrerede varemærker 

for Ciba Vision 

AquaComfort er et handelsmærke 

for Ciba Vision 

Soflens og Purevision er registrerede 

varemærker for Bausch & 

Lomb 

Proclear og Rythmic er registrerede 

varemærker for CooperVision


40 


Blefaritis 

Af Claus Schiøtt Jørgensen, PhD 

Læge, Øjenafdeling J, Århus Sygehus 

Blefaritis er en oftest bilateral og symmetrisk 

øjenlågsbetændelse. Den er ret 

hyppigt forekommende, hyppigst hos 

ældre, men ses også hos børn, og den 

er ofte anledning til at patienterne søger 

øjenlæge. Tilstanden er ofte kronisk 

og meget generende, men den 

overses ofte, idet den ikke er så kendt 

af andre end øjenlæger. Der er desværre 

en tendens til, at blefaritis lades 

ubehandlet, idet symptomerne henføres 

til seniets almindelige forandringer. 

Alternativt ”almindelig” conjunctivitis. 

Symptomerne kan være en brændende 

fornemmelse i øjnene, tørhedsog 

fremmedlegemefornemmelse. Der 

kan også være tåreflåd, og dét patienterne 

ofte kalder ”noget gult” omkring 

øjnene efter søvn. Enkelte er lyssky. 

Ved den lidt længerestående blefaritis 

er der hævede og eventuelt rødligt 

misfarvede øjenlåg. Conjunctiva kan 

være injiceret. Med mindre der er 

tørre øjne, er symptomerne værst om 

morgenen. 

De objektive fund ved undersøgelse 

er mangfoldige og i et forsøg på at 

simplificere symptombilledet, har 

man, på anatomisk basis, opdelt blefaritter 

i anteriore og posteriore. Patogenesen 

er i nogle tilfælde sammenfaldende 

for de to former og nogle patienter 

har begge typer. Den anteriore 

blefaritis kan dog på patogenetisk basis 

opdeles i den stafylokokbetingede 

og den seborrhoiske. Fælles for de to 

er, at de afficerer øjenlågskanten i området, 

hvor cilierne har deres udspring 

i huden. 

Den stafylokokbetingede blefaritis 

giver anledning til hårde skæl og skorper 

omkring ciliernes basis. Tårefilmen 

er ofte påvirket med nedsat 

break-up-time. Conjunctival injektion 

er meget almindelig og den tarsale 

conjunctiva kan have papildannelser 

og middelsvær hyperæmi. Ardannelse 

og fejlrettede cilier kan være en konsekvens 

af svær blefaritis. Slår denne for 

alvor igennem finder man også marginal 

keratitis og phlyctenulose (limbalt 

og/eller cornealt). Sidstnævnte er 

hvidlige småknuder i conjunctiva eller 

i cornea; skyldes immunreaktion imod 

stafylokokkerne og kan medføre ardannelse. 

Den seborrhoiske blefaritis 

er oftest associeret til generaliseret seborrhoisk 

lidelse med skældannelser i 

hårbund, forreste ansigt, bag ørerne og 

over brystbenet. Her er skælllene 

bløde og fedtede og symptomerne er 

tit mildere. 

Den posteriore blefaritis er betinget 

af syge Meibomske kirtler. Mekanismen 

er formentlig bakteriel - ofte også 

stafylokokker - og kirtlerne formår 

ikke at yde den nødvendige lipidsekretion 

til tårefilmen, der derfor bliver 

ustabil og af ringe kvalitet. Patienterne 

har samme symptomer som ved anterior 

blefaritis, så her er der ikke megen 

hjælp at hente ved diagnostisk udredning. 

Ved undersøgelse kan man sommetider 

se små oliedråber over udførselsgangene 

fra de Meibomske kirtler. 

Man ser også ”plugging” som udtryk 

for tilstopning. Conjunctiva er irriteret 

og injiceret. Tårefilmen virker ”tyndere”, 

mere olieagtig og kan til tider 

ses skummende. Man skal huske at inspicere 

den limbale cornea for epitheliale 

små-erosioner. 

Behandlingen af de to typer blefaritis 

er næsten den samme og kan groft 

opdeles i en mekanisk og en biokemisk. 

Med varme kompresser (gerne 

bomuld) og evt. en mild baby-shampoo 

opløsning kan skæl og skorper 

samt fedtede komponenter fjernes ved 

let massage af øjenlågene et par gange 

dagligt. 

Stafylokokker stortrives under skæl 

og skorper. Afhængig af type og grad 

kan denne type øjenlågshygiejne, som 

også kan gøres med kommercielt tilgængelige 

præparater, være nok. Men 

det er vigtigt at tydeliggøre, at tilstanden 

tit vender tilbage og behandlingen 

kan være livslang. Topisk behandling 

med antibiotika kan være nødvendig, 

samtidig kan svage steroider og kunstig 

tårevæske have en vigtig rolle. 

Ved den posteriore blefaritis må man i 

nogle tilfælde ty til antibiotika i tabletform, 

altså systemisk behandling. 

Er tilstanden hårdnakket og tilbagevendende, 

kan Tetracykliner i lav dosis 

men lange perioder anvendes med 

stor fordel (ikke til børn, gravide og 

ammende kvinder). 

En særlig form for blefaritis er mere 

sjælden; det er den angulære Blefaritis, 

hvor de laterale dele af øjenlågene og 

huden omkring canthi er afficerede. 

Oftest er genesen bakteriel eller (sjældent) 

viral. 

I forbindelse med Blefaritis har opgørelser 

vist, at op mod 50% af patienterne 

lider af tørre øjne. Bygkorn er 

hyppigere end normalt. Perifer vaskularisering 

af cornea eller overfladiske 

erosioner er almindelige ved vedvarende 

sygdom. Man skal være opmærksom 

på, at patienten, eller kunden, 

kan have en hudlidelse. Det 

kunne f.eks. være Rosacea, Seborrhoisk 

Dermatitis eller Acne (særligt i 

A-vitaminsyre-behandling). Patienten 

kan være atopiker og må udspørges 

om evt. diagnoser fra praktiserende almen 

læge eller hudlæge. Endelig er vi 

opmærksomme på associationen mellem 

langtids-brugere af kontaktlinser 

og posterior Blefaritis. Linserne kan i 

nogle tilfælde reducere den normale 

tømning af de Meibomske kirtler for 

sekreter til tårefilmen, og dermed give 

anledning til ophobning og tilstopning 

af udførselsgangene. - Ses hos patienter 

hvor linserne kan hæmme øjenlågenes 

normale bevægelsesmønster. 

Her skal man naturligvis være yderst 

agtpågivende, idet en bakteriel keratitis 

ligger lige for. 

Mere kunne siges om Blefaritis, men 

tilbage er her kun at anføre, at øjenkirurger 

naturligvis er særligt interesserede 

i, at tilstanden er velbehandlet før 

intraokulær kirurgi kommer på tale. 

Ja, nok også ekstraokulær kirurgi. Her 

tænkes også på patienter med hængende 

(slappe) nedre øjenlåg, som er 

særligt disponerede og formentlig ønsker 

operation. 

Håbet er, at Blefaritis tilkendes den 

betydning lidelsen i virkeligheden har 

for patienterne. Generne er ofte ganske 

udtalte og til trods for at lidelsen 

er tilbagevendende, kan den lindres 

betydeligt. Vigtigt er det også at indse, 

at systemisk sygdom af og til findes 

ved undersøgelse af øjnene, også det 

ydre øje. Det er en speciallægeopgave 

at stille diagnosen, men det er al øjenfagligt 

personales opgave at iagttage 

og undre sig. Særligt når lidelsen ses 

så tydeligt i spaltelampen. ■


42 


Mærkeordning gør det lettere 

for forretninger at 

tilgodese handicappede 

Af Pia Sandra Ernst, 

kommunikationsgruppen 

Er gangarealerne brede nok til 

kørestole og barnevogne? 

Er skiltningen tydelig? Er der 

høje trin i eller uden for butikken? 

Der er mange ting at tage 

højde for, når man som handicappet, 

gangbesværet eller børnefamilie 

skal ud at shoppe. 

Med Mærkeordningen for 

Tilgængelighed er det lettere for 

butikker at blive mere tilgængelige 

for alle - og dermed øge 

salget. 

Der er mange fordele ved at have handicappede 

og andre med fysiske funktionsnedsættelser 

in mente, når butikken 

skal indrettes. Foreningen Tilgængelighed 

for Alle (FTA), der står 

bag Mærkeordningen for Tilgængelighed, 

tilbyder at vurdere tilgængeligheden 

og hjælpe butiksindehavere til 

at få overblik over de områder, hvor 

der kan foretages forbedringer. 

Mærkeordningen blev lanceret i 

2003, og i dag er mere end 2.200 forretninger, 

restaurationer, hoteller og forlystelser 

registreret på den tilhørende 

hjemmeside, Godadgang.dk. 

Synlighed og imagepleje 

Alle virksomheder, der er med i 

Mærkeordningen for Tilgængelighed, 

kan blive vist på hjemmesiden 

Godadgang.dk, hvis de ønsker det. 

Udover en detaljeret oversigt over tilgængeligheden 

på det specifikke sted 

er det muligt at tilføje en beskrivelse 

af virksomheden samt lægge billeder 

og tilbud ind. På den måde giver 

mærkeordningen større synlighed til 

de firmaer, der er med i ordningen. 

Ordningen er også et godt markedsføringsparameter. 

At vise, at man som 

virksomhedsdrivende har tænkt på 

alle kundegruppers behov og gør en 

aktiv indsats for at lette adgangen til 

forretningen, kan nemlig være medvirkende 

til at opnå et etisk og menneskeligt 

image blandt kunderne. 

Undgå fejlinvesteringer 

For at få råd og vejledning om virksomhedens 

behov for forbedringer af 

tilgængeligheden, er det en fordel at 

kontakte FTA. Der er nemlig ofte flere 

ting at tage hensyn til, end man regner 

med. På baggrund af et kvalitetscheck 

registrerer FTA forholdene på stedet 

og udfærdiger en rapport med konkrete 

anbefalinger til, hvordan tilgængeligheden 

kan forbedres med de rigtige 

løsninger. På den måde undgår 

man også fejlinvesteringer. En registrering 

og virksomhedsrapport koster fra 

975 kr. Herefter vil virksomheden optræde 

på Godadgang.dk. 

2 millioner potentielle kunder 

I Danmark skønnes det, at knap 1 mio. 

mennesker er berørt af en funktionsnedsættelse. 

Men tilgængelighed har 

ikke kun betydning for handicappede, 

masser af mennesker har en form for 

nedsat funktionsevne, fx ældre og forældre 

med barnevogn. Dertil kommer 

deres familie og hjælpere. Det vurderes, 

at den samlede gruppe udgør ca. 2 

mio. personer bare i Danmark - et betydeligt 

antal potentielle kunder. 

I de tre år, Godadgang.dk har eksisteret, 

har hjemmesiden haft stigende 

succes, hvilket tydeliggør relevansen 

af mærkeordningen. Alene i 2006 

havde hjemmesiden over 2 mio. hits, 

og der er flere end 240.000 brugere. 

FTA arbejder for at sikre bedre tilgængelighed 

til steder med offentlig 

adgang og støttes af Økonomi- og 

Erhvervsministeriet. 

■


44 


VISION 2020 

becomes a global priority 

for WHO RED 

The World Health Assembly, the supreme 

decision-making body of the 

World Health Organization (WHO), 

has adopted its Medium-Term Strategic 

Plan (MTSP) for 2008-2013, 

which commits WHO and its 193 

member governments to give greater 

attention to blindness and visual impairment. 

As a result of this, governments 

worldwide are now committed to the 

fight against visual impairment, and 

they will receive greater support from 

WHO in doing so. 

The news was welcomed by HRH 

The Countess of Wessex, Global 

Ambassador for the International 

Agency for the Prevention of 

Blindness, WHO's partner in the VI- 

SION 2020: The Right to Sight global 

initiative for the elimination of avoidable 

blindness. 'Avoidable blindness' 

refers to the 75% of blindness worldwide 

which could readily be prevented 

or cured by established and highly 

cost-effective means. 

Accredited research has demonstrated 

clear links between visual impairment 

and important economic factors 

such as greatly reduced educational 

and employment opportunities, leading 

to poverty, hunger, and high 

child mortality rates. In developing countries, 

a child who goes blind has a 

60% chance of dying within one year 

This is the first time that measures 

against blindness and visual impairment 

have been given this level of 

strategic prominence by WHO. Now, 

with the publication of the new MTSP, 

interventions to "prevent and reduce 

disease, disability and death from. visual 

impairment, including blindness" 

are now a requirement for both governments 

and WHO, under the new 

MSP's Strategic Objective Three. 

Visual Impairment is also specifically 

mentioned in the 'Appropriation 

Resolution' for the WHO budget for 

the period 2008-2009. 

Blindness traps people in a cycle of 

poverty and discrimination. Yet three 

quarters of the world's blindness is 

avoidable. This needless waste of human 

potential impacts individuals, families, 

communities and the wider 

economy. VISION 2020: The Right to 

Sight is the global response. 

For more information, please contact 

Abi Smith, Communications Manager, 

VISION 2020: The Right to Sight Email 

communications@v2020.org; 

Tel 020 7927 2974. 

■ 

Eibizz ApS søger pr. 1. jan/feb. 2008 

en salgskonsulent. 

Arbejdssted: Sjælland + øer. 

Kort firmabeskrivelse: 

Eibizz ApS er et distributionsfirma, der 

pt. forhandler 4 internationale designerbrands 

- Cesare Paciotti, EYE3, Exalt 

Cycle og senest Chloé. Vi forhandler 

udelukkende brillestel og solbriller til optikere 

og modeforretninger i Danmark 

og Sverige. 

Vi er konstant på udkig efter nye spændende 

mærker, der skiller sig ud fra 

mængden. 

Stillingsbeskrivelse: 

Du får en meget selvstændig stilling, 

med ansvaret for optik- og modekunder 

på Sjælland + øer. Du skal således selv 

tilrettelægge din arbejdsdag; aftale møder 

med eksisterende kunder og opsøge 

nye. En vigtig del af jobbet er at 

promovere vores produkter og sikre at 

de konstant er synlige, såvel hos detailkunderne 

som i de lokale modeblade og 

lignende medier. Jobbet omfatter også 

deltagelse på de forskellige messer, i 

både ind- og udland. 

STILLINGSOPSLAG: 

EIBIZZ 

Egenskaber: 

Du er mellem 23-45 år. 

Du er udadvendt, smilende, serviceminded, 

tålmodig, hårdtarbejdende, ærlig, 

loyal og en dygtig sælger med overblik, 

der drives af gode resultater. Du 

har gerne en alternativ og utraditionel 

tilgang til salgsarbejdet. 

Du kan indgå i et mindre team på 

2 fuldtids- og 2 deltidsansatte. 

Du har erfaring, helst fra lignende job i 

optikbranchen. 

Du kan tale engelsk. 

Løn: 

Du får en fast grundløn, der modsvarer 

dine kvalifikationer, samt en provisionsordning. 

Du får stillet firmabil til fri rådighed. 

Du får fri mobiltelefon. 

Du tilbydes: 

En stilling i et ungt firma med en ny og 

anderledes tilgang til branchen og med 

nogle spændende produkter. Du vil blive 

inddraget i alle beslutninger, på alle niveauer. 

Se mere info på www.eibizz.com 

Send din ansøgning inden d. 1. november 2007 til jacob@eibizz.com eller 

Eibizz ApS · Strandparken 35 · 8000 Aarhus C 

For spørgsmål, kontakt Jacob Kilsgaard: +45 2425 5958 

Every five seconds one person in 

our world goes blind, and a child 

goes blind every minute. 

75% of blindness worldwide results 

from conditions which can be 

treated or prevented using established 

and cost-effective methods 

Interventions to prevent and 

treat blinding conditions are among 

the most cost effective in all of 

health care, including cataract surgery, 

the SAFE strategy for prevention 

of trachoma, Mectizan for the 

treatment of Onchocerciasis, 

Vitamin A for the prevention of 

childhood blindness, and the provision 

of spectacles for individuals 

with refractive errors (e.g. myopia). 

90% of the world's blind people 

live in developing countries: there 

are at least nine million blind people 

in India, six million in China, 

and seven million in Africa. 

The successful implementation 

of the VISION 2020: The Right to 

Sight initiative will result in a minimum 

saving of US$102 billion in 

lost productivity by the year 2020.


P r o d u k t n y t 

46 Produktnyt 

Shamir vinder eftertragtet 

pris 

Eschenbach lancerer verdens 

mindste læsebrille 

Shamir Creation TM har vundet den mest 

eftertragtede pris "Best In Lens Design" på 

sidste års OLA (Optical Laboratories Association) 

konference. - Det er en af glasindustriens 

fornemste priser. 

Creation TM er fremstillet i Freeform Optics og 

Freeform Technologi og er det sidste skud på 

stammen af progressive 

glas fra 

Shamir. Glasset fås i 

CR-39, Hi-Index 

Superlite TM 1,60 og 

1,60 Transitions R , 

Superlite TM 

1,67 og 

Polycarbonat. 

Shamir forhandles i 

Danmark af OCP. 

Clips & Read er navnet 

på en ny og anderledes 

læsebrille, der er 

nem at have med over 

alt. Brillen vejer 3.3 

gram og med etui i alt 

8,5 gram og den er 

8,7 cm lang og 1,2 cm 

bred. 

Brillen laves i styrkerne 

+1,5 og +2,5 dioptri. 

Hoya introducerer progressivt 

glas til unge presbyope 

Nulux Active er navnet på det nye glas, der 

fremstilles med et funktionelt tillæg på henholdsvis 

+0,53 D og +0,88 D. 

Det er et asymmetrisk glas med et vertikale 

asfærisk design, der sikrer et skarpt og afslappet 

binokulært syn i alle retninger og på alle 

afstande. 

SÆLGER SØGES 

Vi udvider og søger 

en engageret sælger med lyst til 

udfordringer til 

eksportmarked samt mindre 

dansk distrikt 

– helst salgserfaring. 

Nulux Active er lavet til yngre presbyoper på 

vej til den progressive alder, hvor intensiv 

brug af PC, mobiltelefon, PDA og PC kan 

stille store krav til synet og medføre overanstrengte 

øjne allerede fra 20 års alderen. 

Skriv et par ord om dig selv til 

Rudesøvej 4, 2840 Holte, 

dan@danoptik.dk

Nye kurser i 

erhvervsoptik 

Den øgede fokus på Arbejdspladsvurdering (APV) betyder 

større efterspørgsel efter optikere ude på virksomhederne. 

Den nylig indgåede aftale med SKI må 

forventes at øge behovet - også fordi de nye kommuner 

nu er ved at få tid til at fokusere på skærmbriller. 

Samtidig oplever vi alt for mange reklamationer fra 

personer med progressive glas, der ikke er blevet gjort 

opmærksom på muligheden for at få en skærmbrille - 

eller tilbudt en ”håndværkerbrille”. Trænger du eller 

dine medarbejdere til at blive opdateret med den nye 

viden på området er mulighederne her: 

Erhvervsoptik Grundkursus - 1 dag 

Kurset sikrer, at deltagerne får den basale viden inden 

for erhvervsoptik: 

• Gennemgang af relevant lovgivning. 

• Hvad er en skærmbrille, sikkerhedsbrille, arbejdsbrille 

og en ”håndværkerbrille”. 

• Den rigtige glasløsning. 

• Indretning af en skærmarbejdsplads samt indgåelse 

og vedligeholdelse af virksomhedsaftaler. 

Arbejdet som jobsynskonsulent. 

Kurset giver optikeren en bred viden om erhvervsoptik 

og sikrer kunden en professionel vejledning. 

Underviser: Bjarne Hansen, jobsynskonsulent 

Uddannelsespoint: Kurset udløser 12 uddannelsespoint 

Tid og sted: 3. oktober 2007 kl. 10.00 - 16.00. 

- Byggecentrum Middelfart 

Pris: 

1.600,- kr. eksklusiv moms. 

For medlemmer af DEO - inklusiv 

fortæring. 

2.100,- kr. eksklusiv moms for 

ikke-medlemmer. 

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 

eller e-mail deo@optikerforeningen.dk 

Erhvervsoptik udvidet kursus - 2 dage internat 

Kurset sikrer, at optikeren kan yde konsulenttjeneste i 

arbejdspladsindretning og hjælpe virksomhederne 

med at udarbejde en politik på området: 

• Gennemgang af relevante vejledninger i forbindelse 

med virksomhedernes arbejde med APV. 

• Ergonomisk gennemgang af en skærmarbejdsplads 

og vurdering af lys. Optikerens arbejdsområder og 

samarbejdspartnere i forbindelse med APV. 

• Praktiske øvelser på Middelfart Rådhus. 

Undervisere: Pernille Andersen Fysioterapeut, 

Ingvar Christensen, belysningsekspert, 

Ole Steen Rasmussen, 

sikkerhedsleder og Bjarne 

Hansen, jobsynskonsulent. 

Uddannelsespoint: Kurset udløser 32 uddannelsespoint 

Forudsætning: Har deltaget på grundkursus i 

erhvervsoptik. 

Tid og sted: 31. oktober 2007 kl.10.00 

- 1. november 2007 kl. 16.00 

Byggecentrum Middelfart 

Pris: 

7.000,- kr. eksklusiv moms. 

For medlemmer af DEO - inklusiv 

overnatning og fortæring 

8.400,- kr. eksklusiv moms. for 

ikke-medlemmer - inklusiv 

overnatning og fortæring. 

Tilmelding senest 7. september 2007 på fax 45 76 65 76 eller e-mail deo@optikerforeningen.dk 

Er du leverandør til SKI (Statens og kommunernes Indkøbsservice A/S) skal butikken 

leve op til følgende krav: 

1. Synsprøve 

Uføres i henhold til gældende regler og praksis herfor 

2. Konsulentbistand (gælder, hvor der ydes konsulentarbejde ude på arbejdspladsen) 

vedr. synsergonomi, der omfatter følgende 

• Vurdering af dagslystilgang, loftbelysning og arbejdsbelysning 

• Generel indretning af arbejdspladsen ved skærmterminalen 

• Vejledning i skærmens placering i forhold til øjnenes komfortbehov 

• Udfyldelse af måle-/rekvisitionsskema


48 

B r a n c h e n y t 

Branchenyt 

Bausch & Lomb stævner 

Alcon Laboratories 

Bausch & Lomb har stævnet Alcon Laboratories 

for fejlagtige og misvisende påstande 

om ReNu MultiPlus og andre kontaktlinsevæsker. 

Stævningen indeholder krav om erstatning 

for tab af omsætning som følge at 

de urigtige oplysninger og krav om annoncering 

med dementi af påstandene. 

Årsagen er, at Alcon i en annonce til kontaktlinsetilpassere 

og forbrugere viser resultater 

om corneal staining med forskellige typer linser 

og rensesystemer. Af skemaet fremgår det 

bl.a., at kombinationen af linser og ReNu 

MultiPlus forårsager staining, der skulle få advarselslamperne 

til at blinke hos kontaktlinseoptikerne. 

Andre videnskabelige undersøgelser 

viser, at de fundne resultater ikke er 

signifikante. - Næsten 8 ud af 10 normale 

ikke-kontaktlinsebærere udviser tilsvarende 

staining. I de allerfleste tilfælde er stainingen 

af forbigående karakter. Skemaet Alcon har 

anvendt i annoncerne er baseret på data fra 

Dr. Gary Andrasko, der er optometrist i en 

privatpraktik i Columbus, Ohio. Klinikken 

støttes med bidrag fra Alcon Research Ltd. 

”Alcon har rapporteret om konklusioner, der 

ikke er videnskabeligt belæg for. Det har ikke 

alene skadet Bausch & Lombs varemærke, 

det har skadet hele optikermarkedet. Den 

medicinske industri har altid arbejdet på basis 

af klinisk relevante data,” udtaler Robert 

Moore, vicepræsident og general manager 

for Bausch & Lombs forretningsområde US 

Vision Care & OTC Eye Care. 

Rodenstock udnævner 

produkt manager 

Susanne Wichtrup er udnævnt 

til produkt manager for stel og 

glas i en funktion, der også 

omfatter forretningsudvikling 

på samlede brilleløsninger. 

Susanne vil fortsat have ansvaret 

for et mindre antal udvalgte 

kunder og være tilknyttet 

opgaver og projekter med Susanne Wichtrup 

relation til kædekunder. Susanne 

er optometrist og har siden august 2006 

været ansat som salgschef for Rodenstock. 

Nye ansigter hos Rodenstock 

Michael Svendsen er ansat 

som ny salgschef med ansvar 

for de øvrige konsulenter og 

det udførende salg til optikerkunder. 

Michael har sideløbende 

hermed et distrikt i 

den nordlige halvdel af 

Jylland. Michael Svendsen er 

optometrist og kommer fra et Michael Svendsen 

konsulentjob i Ciba Vision. 

Michael har tidligere været 

konsulent for Filtenborg i 7 år, 

og kommer dermed med en 

bred erfaring fra branchen. 

Jan Bjørn Nielsen er ansat med 

ansvar for indslibning og kvalitetskontrol. 

Jan er optometrist 

og har ligeledes været mange 

år i branchen. Jan Bjørn 

Jan Bjørn Nielsen 

Nielsen kommer fra en stilling 

som kvalitetsansvarlig hos en stelproducent 

og har tidligere været underviser på Optikerskolen 

og selvstændig optiker. 

Ny sælger hos Eibizz 

Søren Bjerring er ansat som ny 

sælger hos Eibizz. Firmaet, der 

startede i 2004 ejes af Jacob 

Kilsgaard. Eibizz forhandler 

mærkerne Cesare Paciotti, 

Eye3, Exalt Cycle fra Italien og 

Chloé fra Frankrig. Fælles for 

serierne er, at de har et sofistikeret 

og internationalt præg. Søren Bjerring 

Motivationen for at skabe 

Eibizz har fra dag et været at 

udvide idéen om, hvordan 

brillesortimentet skal se ud og 

ikke mindst, hvad kunderne 

har lyst til at gå med - uden 

dog at miste taget i at give 

folk noget anvendeligt. 

Jacob Kilsgaard har en BA i 

International Markedskommunikation 

i Engelsk og Fransk 

Jacob Kilsgaard 

og har tidligere arbejdet med så forskellige 

ting som salg af ure, franske lejligheder og 

filmproduktion. 

Eibizz er lagerførende af samtlige produkter. 

www.eibizz.com

Branchenyt 

KKA Teknik overtager salget 

af Wego 

Ny produktspecialist hos 

Lindcon Optical Group A/S 


B r a n c h e t n y t 

49 

Kim Kaslund, KKa Teknik har 

overtaget salget af Wego maskiner 

i Danmark og Sverige. 

Kim Kaslund har arbejdet med 

Wego maskiner i mere end 15 

år og er derfor et kendt ansigt 

i branchen. 

KKa Teknik forhandler ligeledes 

instrumenter fra Rodenstock 

og Optitec, der er et nyt 

billigt alternativ i god kvalitet. 

www.kka-teknik.dk 

Kim Kaslund 

Lindcon Optical Group A/S 

har ansat optometrist Jens 

Løvbjerg som produktspecialist 

på det oftalmologiske marked. 

Jens Løvbjerg har ansvaret for 

kontakten til øjenlæger og sygehuse 

i hele Danmark. 

Jens Løvbjerg har tidligere 

været ansat som optiker hos 

Profil Optik Horsens og Nyt 

Syn Horsens. 

Jens Løvbjerg 

Direktørskifte i Nyt Syn Danmark A/S 

Jarl Riise er startet som ny direktør 

i Nyt Syn Danmark 

A/S. Jarl Riise erstatter direktør 

Claus Petersen, der har 

besiddet posten i godt 2 år. 

Jarl Riise kommer med en 

baggrund fra den succesrige 

køkkenkæde, INVITA, hvor 

han som chef har været med Jarl Riise 

til at skabe meget høje 

vækst- og overskudsrater i de enkelte butikker. 

Nyt Syn Danmark tilbagekøbte nyligt sine aktier 

fra samarbejdet med Synoptik Holding. 

Siden da har fokus været på at bevare selvstændigheden 

i den frivillige kæde, men også 

at samle og styrke medlemmernes fælles aktiviteter 

gennem en ny og slagkraftig strategi. 

Den nye strategi blev præsenteret for kædens 

aktionærer på den seneste generalforsamling 

i maj måned. Et af hovedpunkterne i strategien 

er at intensivere den positive udvikling 

indenfor medlemstal, omsætning og indtjening, 

som Nyt Syn Danmark har oplevet 

igennem de seneste par år. Kæden repræsenterer 

p.t. 97 forretninger fordelt landet over - 

en stigning på 20 forretninger indenfor 2 år. 

I forbindelse med den nye strategiproces har 

nu afgående direktør, Claus Petersen, givet 

udtryk for, at den næste fase i Nyt Syn's 

fremdrift med fordel kan ledes af en anden 

personprofil. Således er Claus Petersen efter 

fælles overenskomst med Nyt Syn's bestyrelse 

blevet enige om, at hans ansættelse stopper, 

når den Jarl Riise er inde i alle selskabets anliggender. 

Om sin nye post udtaler Jarl Riise: ”Mit fokus 

vil primært være at sørge for, at de nuværende 

og kommende butiksaktionærer udvikler 

kæden i samarbejde med den daglige ledelse 

og bestyrelsen. Et helt væsentligt element 

er at sikre, at Nyt Syn's butiksaktionærer 

selv høster gevinsten fra en øget udvikling. 

Sagt med andre ord ønsker vi ikke at 

dele gevinsten med en kapitalfond. Nyt Syn's 

aktionærer ønsker et langsigtet, personligt 

ejerskab til glæde for kunderne og personalet, 

og vi er 100% klar til at optage nye medlemmer, 

der kan se fordelen af selv at score 

gevinsten”. 

”Selvstændigheden og frivilligheden i Nyt Syn 

skal bevares, men det er væsentligt at styrke 

sammenholdet. Vi sidder i samme båd, så det 

er ekstremt vigtigt, at vi ror i samme retning”, 

fortsætter Jarl Riise”. 

”Nyt Syn's pay-off ”klar besked” betyder, at 

vi ønsker at give vores kunder en personlig 

og ærlig rådgivning, når de køber briller, solbriller 

og kontaktlinser hos os. Vi har Danmark's 

største udvalg af mærkevarer og via 

fokus på faglig og personlig videreuddannelse 

af vores medarbejdere, kan vi give vores kunder 

den største købsoplevelse”, afslutter direktør 

Jarl Riise.


50 

K a l e n d e r e n 

K a l e n d e r 

3.-6. OKTOBER 2007 

International Vision Expo West 2007, 

Las Vegas. 

www.visionexpowest.com 

19.-22. OKTOBER 2007 

SILMO 2007. International messe for briller 

og optik. Porte de Versailles, Paris. 

Promosalons. Tel. 33936266. www.silmo.fr 

3-4. NOVEMBER 2007 

Foreningen af Svagsynskonsulenter holder 

weekendmøde på Scandic Hotel v/Odense: 

Emne AMD 

Se program på: www.svagsyn.net 

4. NOVEMBER 2007 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og 

optikere. www.synoptik-fonden.dk 

6.-8. NOVEMBER 2007 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

http://www.hkopticalfair.com 

11.-13. JANUAR 2008 

OPTI MUNICH 2008 - 10th. International 

Optics and Eyewear Exhibition. 

New Munich Trade Fair Centre, Munich. 

www.okmessen.com 

23.-27. FEBRUAR 2008 

EuroShop 2008, Düsseldorf. 

International udstilling om butiksindretning. 

www.euroshop.de 

11.-13. APRIL 2008 

International Vision Expo East 2008, 

New York 

www.visionexpoeast.com 

9.-12. MAJ 2008 

MIDO 2008. International messe for optik, 

optometri og oftalmologi Rho-Pero 

Udstillingskompleks. 

www.mido.it 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, 

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 

3. OKTOBER 2007 

Erhvervsoptik grundkursus 

Byggecentrum, Middelfart kl. 10.00 - 16.00. 

Dansk ErhvervsOptik, se side 47 


Basissynsundersøgelsen. 

Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen 

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 


Basissynsundersøgelsen. 

Ivan Nisted, Thomas Østergaard Pedersen og Martin Yde Poulsen 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

31. OKTOBER - 1. NOVEMBER 2007 

Erhvervsoptik udvidet kursus 

Byggecentrum, Middelfart den 31. oktober kl. 10.00 

- den 1. november kl.16.00. 

Dansk ErhvervsOptik, se side 47 

15. - 20. NOVEMBER 2007 

OEP-Scandinavia, Vision Therapy, Clinical Curriculum Courses 

2007-2008 

Paul Harris, Steen Aalberg, Bob Hohendorf 

Modul 1: Art and Science of Optometric Care, VT1, 

15. - 20. November 2007 

Modul 2: VT1, VT2, 23. - 28. februar 2008 

Modul 3: VT2, VT3, 3. - 8. maj 2008 

Modul 4: VT3, Clinical application and patient management, 

Traumatic brain injury ,14. - 19. juni 2008 

Modul 5: Sports vision, Autism, Clinical application and patient 

management, Examination and student consulting, 

23. - 28. august 2008 

TEC - Frederiksberg 

For yderligere oplysninger: www.optikerforeningen.dk 

24. OG 25. NOVEMBER 2007 

Skandinavisk Optometrikongres 

Se program på www.optikerforeningen.dk 

29. JANUAR 2008 

Journalføring og optikeransvar 

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) 


30. JANUAR 2008 

Journalføring og optikeransvar 

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) 


4. MARTS 2008 

Dyslexi og hørelse 

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) 


5. MARTS 2008 

Dyslexi og hørelse 

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) 


15. APRIL 2008 

Kontaktlinsevæsker 


16. APRIL 2008 

Kontaktlinsevæsker 


2. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 


3. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 


26. AUGUST 2008 

Tooties 


27. AUGUST 2008 

Tooties 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

A d r e s s e r o g t e l e f o n n u m r e 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, 

Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. 

O P T I K E R E N 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 


K a l e n d e r e n 

51 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: ds@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Dorthe Stadsgaard 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Rasmus Planck, tlf. 36 73 77 55, 

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, 

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 410,- excl. moms 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 6, 2007) 

udkommer 29.10.2007. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 12.09.2007. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

01.10.2007.

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?