08.05.2014 Views

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

OPTIKEREN 5 . 2007

40

F a g l i g t s t o f

Blefaritis

Af Claus Schiøtt Jørgensen, PhD

Læge, Øjenafdeling J, Århus Sygehus

Blefaritis er en oftest bilateral og symmetrisk

øjenlågsbetændelse. Den er ret

hyppigt forekommende, hyppigst hos

ældre, men ses også hos børn, og den

er ofte anledning til at patienterne søger

øjenlæge. Tilstanden er ofte kronisk

og meget generende, men den

overses ofte, idet den ikke er så kendt

af andre end øjenlæger. Der er desværre

en tendens til, at blefaritis lades

ubehandlet, idet symptomerne henføres

til seniets almindelige forandringer.

Alternativt ”almindelig” conjunctivitis.

Symptomerne kan være en brændende

fornemmelse i øjnene, tørhedsog

fremmedlegemefornemmelse. Der

kan også være tåreflåd, og dét patienterne

ofte kalder ”noget gult” omkring

øjnene efter søvn. Enkelte er lyssky.

Ved den lidt længerestående blefaritis

er der hævede og eventuelt rødligt

misfarvede øjenlåg. Conjunctiva kan

være injiceret. Med mindre der er

tørre øjne, er symptomerne værst om

morgenen.

De objektive fund ved undersøgelse

er mangfoldige og i et forsøg på at

simplificere symptombilledet, har

man, på anatomisk basis, opdelt blefaritter

i anteriore og posteriore. Patogenesen

er i nogle tilfælde sammenfaldende

for de to former og nogle patienter

har begge typer. Den anteriore

blefaritis kan dog på patogenetisk basis

opdeles i den stafylokokbetingede

og den seborrhoiske. Fælles for de to

er, at de afficerer øjenlågskanten i området,

hvor cilierne har deres udspring

i huden.

Den stafylokokbetingede blefaritis

giver anledning til hårde skæl og skorper

omkring ciliernes basis. Tårefilmen

er ofte påvirket med nedsat

break-up-time. Conjunctival injektion

er meget almindelig og den tarsale

conjunctiva kan have papildannelser

og middelsvær hyperæmi. Ardannelse

og fejlrettede cilier kan være en konsekvens

af svær blefaritis. Slår denne for

alvor igennem finder man også marginal

keratitis og phlyctenulose (limbalt

og/eller cornealt). Sidstnævnte er

hvidlige småknuder i conjunctiva eller

i cornea; skyldes immunreaktion imod

stafylokokkerne og kan medføre ardannelse.

Den seborrhoiske blefaritis

er oftest associeret til generaliseret seborrhoisk

lidelse med skældannelser i

hårbund, forreste ansigt, bag ørerne og

over brystbenet. Her er skælllene

bløde og fedtede og symptomerne er

tit mildere.

Den posteriore blefaritis er betinget

af syge Meibomske kirtler. Mekanismen

er formentlig bakteriel - ofte også

stafylokokker - og kirtlerne formår

ikke at yde den nødvendige lipidsekretion

til tårefilmen, der derfor bliver

ustabil og af ringe kvalitet. Patienterne

har samme symptomer som ved anterior

blefaritis, så her er der ikke megen

hjælp at hente ved diagnostisk udredning.

Ved undersøgelse kan man sommetider

se små oliedråber over udførselsgangene

fra de Meibomske kirtler.

Man ser også ”plugging” som udtryk

for tilstopning. Conjunctiva er irriteret

og injiceret. Tårefilmen virker ”tyndere”,

mere olieagtig og kan til tider

ses skummende. Man skal huske at inspicere

den limbale cornea for epitheliale

små-erosioner.

Behandlingen af de to typer blefaritis

er næsten den samme og kan groft

opdeles i en mekanisk og en biokemisk.

Med varme kompresser (gerne

bomuld) og evt. en mild baby-shampoo

opløsning kan skæl og skorper

samt fedtede komponenter fjernes ved

let massage af øjenlågene et par gange

dagligt.

Stafylokokker stortrives under skæl

og skorper. Afhængig af type og grad

kan denne type øjenlågshygiejne, som

også kan gøres med kommercielt tilgængelige

præparater, være nok. Men

det er vigtigt at tydeliggøre, at tilstanden

tit vender tilbage og behandlingen

kan være livslang. Topisk behandling

med antibiotika kan være nødvendig,

samtidig kan svage steroider og kunstig

tårevæske have en vigtig rolle.

Ved den posteriore blefaritis må man i

nogle tilfælde ty til antibiotika i tabletform,

altså systemisk behandling.

Er tilstanden hårdnakket og tilbagevendende,

kan Tetracykliner i lav dosis

men lange perioder anvendes med

stor fordel (ikke til børn, gravide og

ammende kvinder).

En særlig form for blefaritis er mere

sjælden; det er den angulære Blefaritis,

hvor de laterale dele af øjenlågene og

huden omkring canthi er afficerede.

Oftest er genesen bakteriel eller (sjældent)

viral.

I forbindelse med Blefaritis har opgørelser

vist, at op mod 50% af patienterne

lider af tørre øjne. Bygkorn er

hyppigere end normalt. Perifer vaskularisering

af cornea eller overfladiske

erosioner er almindelige ved vedvarende

sygdom. Man skal være opmærksom

på, at patienten, eller kunden,

kan have en hudlidelse. Det

kunne f.eks. være Rosacea, Seborrhoisk

Dermatitis eller Acne (særligt i

A-vitaminsyre-behandling). Patienten

kan være atopiker og må udspørges

om evt. diagnoser fra praktiserende almen

læge eller hudlæge. Endelig er vi

opmærksomme på associationen mellem

langtids-brugere af kontaktlinser

og posterior Blefaritis. Linserne kan i

nogle tilfælde reducere den normale

tømning af de Meibomske kirtler for

sekreter til tårefilmen, og dermed give

anledning til ophobning og tilstopning

af udførselsgangene. - Ses hos patienter

hvor linserne kan hæmme øjenlågenes

normale bevægelsesmønster.

Her skal man naturligvis være yderst

agtpågivende, idet en bakteriel keratitis

ligger lige for.

Mere kunne siges om Blefaritis, men

tilbage er her kun at anføre, at øjenkirurger

naturligvis er særligt interesserede

i, at tilstanden er velbehandlet før

intraokulær kirurgi kommer på tale.

Ja, nok også ekstraokulær kirurgi. Her

tænkes også på patienter med hængende

(slappe) nedre øjenlåg, som er

særligt disponerede og formentlig ønsker

operation.

Håbet er, at Blefaritis tilkendes den

betydning lidelsen i virkeligheden har

for patienterne. Generne er ofte ganske

udtalte og til trods for at lidelsen

er tilbagevendende, kan den lindres

betydeligt. Vigtigt er det også at indse,

at systemisk sygdom af og til findes

ved undersøgelse af øjnene, også det

ydre øje. Det er en speciallægeopgave

at stille diagnosen, men det er al øjenfagligt

personales opgave at iagttage

og undre sig. Særligt når lidelsen ses

så tydeligt i spaltelampen. ■

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!